Danske Universiteter vil se på svensk overheadmodel for fondsfinansiering

Universiteternes rektorkollegium har netop nedsat et nyt forskningsudvalg, som får til opgave at søge dialog med fondene om problemet med følgeomkostninger ved fonds­finansieret forskning. Samtidig tager universiteterne imod en opfordring om at lade sig inspirere af en svensk regnskabsmodel. Modellen fik for syv år siden den svenske debat om overheadpenge til at forstumme. ”Vi vil gerne se nærmere på de svenske erfaringer. Jeg kender ikke SUHF-modellen, men sådan som jeg får den beskrevet her, så synes jeg, at der er nogle interessante perspektiver,” siger direktør i Danske Universiteter, Jesper Langergaard.

Det kan væ­re dyrt at få fonds­mid­ler til forsk­ning. For når en for­sker vin­der en fonds­be­vil­ling, træk­ker det pen­ge ud af kas­ser­ne på in­sti­tut­tet, faku­l­te­tet og cen­tralt på uni­ver­si­te­tet. Men kan uni­ver­si­te­ter­ne over­ho­ve­det do­ku­men­te­re de pen­ge­strøm­me? Og er det ik­ke ri­me­ligt nok, at uni­ver­si­te­ter­ne med­fi­nan­si­e­rer en del af den fonds­støt­te­de forskning?

De spørgs­mål de­bat­te­res for øje­blik­ket bå­de blandt fon­de, for­ske­re og i re­ge­rin­gens Forsk­­nings- og In­nova­tions­po­li­ti­ske Råd. Som Dan­marks Fon­de skri­ver i nyheds­brev nr. 16, så har for­ske­re og in­sti­tut­le­de­re sti­gen­de pro­ble­mer med at få øko­no­mi­en til at hæn­ge sam­men, for­di fon­de ik­ke dæk­ker de in­di­rek­te om­kost­nin­ger af den forsk­ning, de fi­nan­si­e­rer. Problem­stil­lingen er nu så på­træn­gen­de, at uni­ver­si­tets­le­del­ser­ne fra eg­ne ræk­ke op­for­dres til at lø­se pro­ble­mer­ne på et over­ord­net niveau.

Og hos uni­ver­si­te­ter­nes in­ter­es­se­or­ga­ni­sa­tion er man godt klar over pro­blem­stil­lin­gen, som i høj grad er på dags­or­de­nen i Dan­ske Uni­ver­si­te­ter og i rektorkollegiet.

”Vi har net­op ned­sat et forsk­nings­ud­valg un­der rek­tor­kol­le­gi­et be­stå­en­de af pr­o­rek­to­rer, hvor et vig­tigt te­ma bli­ver at ska­be et tæt­te­re sam­ar­bej­de med fon­de­ne. Men pro­ble­met er og­så, at vi jo ik­ke har ét sted, vi kan gå hen, når vi ger­ne vil i di­a­log med fon­de­ne. Det er nok en stør­re øvel­se, for der er jo man­ge og me­get for­skel­lig­ar­te­de fon­de, og hver fond har jo og­så de­res spe­ci­fik­ke fun­dats. Vi vil me­get ger­ne ta­le med dem om pro­ble­met med over­he­ad, og om­vendt kan det væ­re, at de har et øn­ske om stør­re trans­pa­rens i vo­res om­kost­nin­ger,” si­ger di­rek­tør i Dan­ske Uni­ver­si­te­ter, Jes­per Langergaard.

Han er­ken­der sam­ti­dig, at ha­stig­he­den, hvor­med pro­blem­stil­lin­gen har ud­vik­let sig, er kom­met lidt bag på uni­ver­si­te­ter­ne, der først for ny­lig fik over­blik over omfanget.

”Sid­ste år kom den rap­port, der vi­ste, hvor stor en an­del af forsk­nin­gen, som fi­nan­si­e­res af pri­va­te fon­de. Det var en øjenåb­ner for den ud­vik­ling, som har stå­et på gen­nem nog­le år. Der har væ­ret en ud­vik­ling i fon­de­ne, som har ak­tu­a­li­se­ret den her ud­for­dring,” si­ger Jes­per Langergaard.

Han hen­vi­ser til den kort­læg­ning om 12 pri­va­te fon­des bi­drag til den of­fent­li­ge forsk­ning, som sid­ste år blev gen­nem­ført af Sty­rel­sen for Forsk­ning og In­nova­tion. Rap­por­ten vi­ste, at de pri­va­te fon­de i pe­ri­o­den 2012-2014 be­vil­ge­de me­re end 9,7 mia. kr. til forsk­ning og vide­re­gående uddannelse.

Men nye tal fra Dan­marks Sta­ti­stik vi­ser, at fon­de­ne ale­ne sid­ste år be­vil­ge­de 7,9 mia. kr. til vi­den­ska­be­li­ge formål.

I Sverige er debatten forstummet

Fle­re fon­de dæk­ker en del af de in­di­rek­te om­kost­nin­ger i for­bin­del­se med forsknings­pro­jek­terne, mens an­dre har en fast po­li­tik om kun at dæk­ke de di­rek­te om­kost­nin­ger i pro­jek­ter­ne. En af år­sa­ger­ne er, at uni­ver­si­te­ter­nes har svært ved at re­de­gø­re for forsk­nings­pro­jek­ter­nes an­del af de re­le­van­te over­he­ad-om­kost­nin­ger. Der­for har Vil­lum Fon­dens forsk­nings­di­rek­tør i Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de op­for­dret Dan­ske Uni­ver­si­te­ter til at un­der­sø­ge, om de sven­ske uni­ver­si­te­ters regn­skabs­mo­del kan bru­ges til at ska­be me­re transparens.

”Uden at jeg ken­der det sven­ske sy­stem i de­tal­jer, så sy­nes jeg, at de skul­le prø­ve at under­søge det. Som uni­ver­si­tet må man ha­ve en in­ter­es­se i præ­cist at vi­de, hvor­dan penge­strøm­mene er. Mit bud er, at det bå­de for de pri­va­te og of­fent­li­ge fon­de vil væ­re en kæm­pe hjælp med en trans­pa­rent og ens­ar­tet op­gø­rel­se af over­he­ads, når de skal ta­ge stil­ling til, hvor stor en del, de øn­sker at be­ta­le,” si­ger forsk­nings­di­rek­tør i Vil­lum Fon­den, pro­fes­sor Tho­mas Sinkjær.

I Sve­ri­ge hav­de man præ­cis sam­me over­he­ad-de­bat for ti år si­den. Men de­bat­ten forstum­mede da de sven­ske uni­ver­si­te­ters in­ter­es­se­or­ga­ni­sa­tion, Sve­ri­ges Uni­ver­si­tets- och Hög­skole­förbund (SUHF), sat­te sig sam­men med fon­de­ne og ud­vik­le­de en stan­dar­di­se­ret, trans­pa­rent om­kost­nings­mo­del. Det for­tæl­ler for­hen­væ­ren­de rek­tor for Sto­ck­holms Uni­ver­si­tet, Kå­re Bre­mer. Han var an­svar­lig for ud­vik­lin­gen og prom­ove­rin­gen af SUHF-modellen.

”Før SUHF-mo­del­len blev im­ple­men­te­ret hav­de vi i Sve­ri­ge og­så me­get de­bat om univer­si­te­ter­nes in­trans­pa­ren­te over­he­ad-om­kost­nin­ger. Des­u­den af­vi­ste de fle­ste pri­va­te fon­de at be­ta­le for over­he­ads, for­di de for­ven­te­de, at sta­ten skul­le gø­re det. Det var et stort gen­nem­brud – vir­ke­lig en sejr for uni­ver­si­te­ter­ne – da re­ge­rin­gen i 2010 ud­sted­te et cir­ku­læ­re, der be­ty­der, at al­le de stats­li­ge forsk­nings­fon­de er for­plig­tet til at be­ta­le samt­li­ge over­he­ad-om­kost­nin­ger i forsk­nings­pro­jek­ter, så­dan som de er spe­ci­fi­ce­ret i SUHF-mo­del­len,” si­ger pro­fes­sor Kå­re Bre­mer, der og­så er be­sty­rel­ses­med­lem i den sto­re Knut och Ali­ce Wal­len­bergs Stiftelse.

Net­op de to sto­re pri­va­te forsk­nings­fon­de, Wal­len­bergs Stif­tel­se og Riks­ban­kens Jubi­leums­fond, delt­og i ud­ar­bej­del­sen af SUHF-modellen.

Et klart beslutningsgrundlag

Mo­del­len vir­ker helt over­ord­net på den må­de, at over­he­ad-om­kost­nin­ger­ne bli­ver op­delt i for­hold til forsk­ning og ud­dan­nel­se. Der­ef­ter bli­ver de yder­li­ge­re ka­te­go­ri­se­ret alt ef­ter om det er ad­mi­ni­stra­tions-, bi­bli­o­teks-, it-om­kost­nin­ger osv. Idéen med SUHF-mo­del­len er end­vi­de­re, at forsk­nings- og ud­dan­nel­ses­ak­ti­vi­te­ter ud­fø­res i en­he­der – så­som de en­kel­te forsk­nings­pro­jek­ter og undervisningskurser.

Hver af dis­se en­he­der skal bæ­re en for­holds­mæs­sig an­del af de fa­ste om­kost­nin­ger på in­sti­tut-, faku­l­tets- og cen­tralt uni­ver­si­tets­ni­veau. An­de­len ud­reg­nes på bag­grund af løn­ud­gif­terne. Det be­ty­der ek­sem­pel­vis, at hvis løn­de­len i et fonds­støt­tet forsk­nings­pro­jekt ud­gør X pro­cent af in­sti­tut­tets lønsum, så skal pro­jek­tet og­så bæ­re X pro­cent af in­sti­tut­tets over­he­ad-om­kost­nin­ger. Og li­ge­le­des på de to øv­ri­ge niveauer.

”I prak­sis fun­ge­rer det for de pri­va­te forsk­nings­fon­de på den må­de, at fon­den ser på doku­men­ta­tionen og vur­de­rer hvil­ke over­he­ads, den vil be­ta­le. Fon­den be­slut­ter ek­sem­pel­vis, at den ger­ne vil be­ta­le for det, som den an­ser for pro­jek­t­re­le­van­te om­kost­nin­ger – det kun­ne væ­re in­sti­tut­tets fa­ste la­bo­ra­to­ri­eas­si­sten­ter – men den vil må­ske ik­ke be­ta­le for en del af de­ka­nens el­ler rek­tors løn, for­di fon­den be­trag­ter det som sta­tens op­ga­ve,” si­ger Kå­re Bremer.

Han for­kla­rer, at der i Sve­ri­ge ik­ke læn­ge­re er ret me­get tvivl om om­kost­nin­ger­ne, og man har for­stå­el­se for, at de in­di­rek­te om­kost­nin­ger ik­ke for­svin­der, selv­om en fond væl­ger ik­ke at dæk­ke dem. En del pri­va­te, ind­sam­len­de fon­de, som støt­ter forsk­ning, be­ta­ler ek­sem­pel­vis sta­dig kun de di­rek­te pro­jektom­kost­nin­ger. Ar­gu­men­tet er, at de som ind­sam­len­de fon­de ik­ke kan til­la­de sig at be­ta­le an­det end de rent pro­jek­t­re­la­te­re­de forsk­nings­om­kost­nin­ger, da det er dis­se, bi­drag­y­der­ne støt­ter gen­nem fonden.

Pro­fes­sor Kå­re Bre­mer ken­der des­u­den til en­kel­te ek­semp­ler på, at uni­ver­si­te­ter har måt­te sig nej tak til en fonds­be­vil­ling, for­di fon­den ik­ke kun­ne dæk­ke de in­di­rek­te om­kost­nin­ger, og pro­jek­tet der­med vil­le bli­ve for dyrt for universitetet.

”Med SUHF-mo­del­len er der nu et klart grund­lag at ta­ge stil­ling på. De stats­li­ge fon­de er tvun­get til at dæk­ke det he­le, og der­for ser det hel­ler ik­ke godt ud, hvis en stor pri­vat fond helt af­vi­ser at dæk­ke en del af over­he­ad-om­kost­nin­ger­ne,” si­ger Kå­re Bremer.

Tager positivt imod opfordring

I Dan­ske Uni­ver­si­te­ter ta­ger man godt imod op­for­drin­gen fra Vil­lum Fon­den om at un­der­sø­ge SUHF-modellen.

”Vi vil ger­ne se nær­me­re på de sven­ske er­fa­rin­ger. Jeg ken­der ik­ke SUHF-mo­del­len, men så­dan som jeg får den be­skre­vet her, så sy­nes jeg, at der er nog­le in­ter­es­san­te per­spek­ti­ver. Og når Vil­lum Fon­dens forsk­nings­di­rek­tør an­be­fa­ler os at kig­ge på den, så vil vi ger­ne un­der­sø­ge, om der er no­get in­spira­tion at hen­te i den,” si­ger di­rek­tør i Dan­ske Uni­ver­si­te­ter, Jes­per Langergaard.

For Vil­lum Fon­den er det sam­ti­dig væ­sent­ligt, at be­stræ­bel­ser­ne på at ska­be me­re gennem­sig­tighed ik­ke en­der som en ek­stra byr­de for forskerne.

”Her er det selv­føl­ge­lig rig­tig vig­tigt, at man ik­ke kom­mer til at ska­be et stort bu­reau­kra­ti. Et skræks­ce­na­rie vil­le væ­re, at den en­kel­te for­sker skal ned at ti­me­re­gi­stre­re – hvor me­get bru­ger de på un­der­vis­ning og hvor me­get på forsk­ning osv. Så­dan må det al­drig bli­ve, det vil øde­læg­ge in­ci­ta­ments­struk­tu­ren for en for­sker, og vil væ­re dræ­ben­de for det, de la­ver,” si­ger forsk­nings­di­rek­tør i Vil­lum Fon­den, pro­fes­sor Tho­mas Sinkjær og hil­ser de­bat­ten og diskus­sionen med uni­ver­si­te­ter­ne velkommen:

”Det er vig­tigt for os, at der ik­ke er usik­ker­hed om fon­de­nes bi­drag. Li­ge­som det er vig­tigt for os at ha­ve en god di­a­log, så al­le par­ter for­står hin­an­dens mu­lig­he­der og og­så begrænsninger."

Læs me­re om SUHF-mo­del­len her suhf​.se/​a​r​b​e​t​s​g​r​u​p​p​/​s​u​h​f​-​m​o​d​e​l​l​e​n​-​f​u​l​l​-​k​o​s​t​n​a​d​s​t​a​c​k​n​ing

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Serie:

Artikler om indirekte omkostninger

 

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer