DTU opruster på fundraising

Dan­marks Tek­ni­ske Uni­ver­si­tet har gen­nem de sid­ste tre år op­byg­get et team til at hjæl­pe for­ske­re og in­sti­tut­ter ved DTU med at hen­te ek­stern finan­sie­ring fra bå­de EU, offent­lige og pri­va­te dan­ske fon­de. Den nu fuldt udbyg­gede forsker­støt­te­en­hed ar­bej­der mål­ret­tet på at opbyg­ge rela­tioner til de min­dre dan­ske fonde. 

Forskerstøtteenhed – fundraising
”Vi ar­bej­der må­l­ret­tet på at op­byg­ge re­la­tio­ner til fon­de­ne. Så de ved, hvor vi er, og vi ved, hvor de er. Så de bli­ver op­mærk­som­me på os," si­ger Claus Hen­rik An­der­sen, kon­tor­chef for Forsk­nings­kon­to­ret på DTU.

Vi er vand­bæ­re­re el­ler cad­di­er. Så­dan ly­der be­skri­vel­sen fra Claus Hen­rik An­der­sen, kon­tor­chef for Forsk­nings­kon­to­ret på DTU, når han skal for­kla­re, hvad tea­met på de 12 an­sat­te i ‘Re­search Sup­port DTU’ egent­lig er for en størrelse.

For tea­met er nem­lig en for­sker­støt­te­en­hed, der skal hjæl­pe for­ske­re og in­sti­tut­ter ved DTU med bå­de at øge mæng­den af ek­stern fi­nan­si­e­ring og kva­li­fi­ce­re de­res ansøgninger.

En for­sker­støt­te­en­hed, som DTU star­te­de med at op­byg­ge i 2016, men som nu er helt på plads.

”For­sker­ne er de pri­mæ­re, når man ta­ler ek­stern fi­nan­si­e­ring. At de har det rig­ti­ge cv, at de er tro­vær­di­ge og ik­ke mindst har en god idé, som der skal sø­ges pen­ge til. Vi er blot hjæl­pe­re – li­ge­som cad­di­er i golf. Men li­ge­som det kan gå gru­e­ligt galt, hvis en gol­f­spil­ler slår med en for­kert køl­le, kan det og­så gå gru­e­ligt galt, hvis en for­sker el­ler et in­sti­tut ik­ke gri­ber an­søg­nin­gen om ek­stern fi­nan­si­e­ring rig­tigt an,” si­ger Claus Hen­rik Andersen.

Ønske om at kvalificere fondssøgningen

At DTU har valgt at op­ru­ste på fun­dra­i­sing, hand­ler bå­de om be­spa­rel­ser på de of­fent­li­ge dan­ske forsk­nings­bud­get­ter, om en stærkt øget kon­kur­ren­ce i kam­pen om EU-mid­­ler og an­dre fonds­mid­ler. Men og­så om et syn­ligt fald i ek­stern fi­nan­si­e­ring på DTU til­ba­ge i 2014-2015. Og om at ud­le­ve DTU’s am­bi­tion om at væ­re et eli­te­u­ni­ver­si­tet – på al­le niveauer.

”DTU ge­ne­re­rer år­ligt om­kring 3.000 an­søg­nin­ger om ek­stern fi­nan­si­e­ring, og det ar­bej­de vil­le vi ger­ne gø­re me­re kva­li­fi­ce­ret. Yder­li­ge­re har DTU en me­get flad struk­tur med om­kring 25 forsk­nings­en­he­der – 20 in­sti­tut­ter og en hånd­fuld forsk­nings­cen­tre. Med de man­ge en­he­der er de lo­ka­le res­sour­cer til fonds­an­søg­nin­ger re­la­tivt begrænsede.”

”Så vi hav­de et øn­ske om at mini­me­re in­put og mak­si­me­re out­put – og ef­ter en grun­dig ana­ly­se af prak­sis om­kring an­søg­nin­ger og suc­ces­ra­te blev be­slut­nin­gen der­for en cen­tral spe­ci­a­li­se­ret støt­te­funk­tion,” for­tæl­ler Claus Hen­rik Andersen.

I før­ste om­gang blev der an­sat ni me­d­ar­bej­de­re – ad fle­re om­gan­ge – til ude­luk­ken­de at fo­ku­se­re på at sø­ge EU-mid­­ler. Der­ef­ter fulg­te yder­li­ge­re tre me­d­ar­bej­de­re med fo­kus på dels de min­dre pri­va­te, dan­ske fon­de og på de sto­re pri­va­te fon­de med ex­cel­len­ce­pro­gram­mer som Lund­beck­fon­den, No­vo Nor­disk Fon­den, Carls­berg­fon­det og Vil­lum Fon­den og de of­fent­li­ge dan­ske fon­de som Innovationsfonden.

Dialog på mange fronter

For de min­dre pri­va­te dan­ske fon­de – el­ler ret­te­re fon­de­ne uden ex­cel­len­ce­pro­gram­mer – er der først la­vet en af­dæk­ning af in­ter­es­san­te fonde.

”Vi har la­vet en map­ping af de min­dre dan­ske fon­de og op­byg­get en da­ta­ba­se med snart om­kring 100 fon­de, som er in­ter­es­san­te for DTU – og hvor DTU er in­ter­es­san­te for dem. Nu hand­ler ar­bej­det om at byg­ge re­la­tio­ner til fon­de­ne, hvor vi går i di­a­log med fon­de­ne og ori­en­te­rer hin­an­den, og det er der kom­met bå­de kon­kre­te an­søg­nin­ger og be­vil­lin­ger ud af,” for­tæl­ler Claus Hen­rik Andersen.

Di­a­lo­gen fo­re­går på man­ge fron­ter – fra år­li­ge mø­der på di­rek­tions­ni­veau til te­le­fo­nopkald el­ler mail­kor­re­spon­dan­ce mel­lem me­ni­ge me­d­ar­bej­de­re. Men og­så via del­ta­gel­se i re­le­van­te konferencer.

”Vi ar­bej­der må­l­ret­tet på at op­byg­ge re­la­tio­ner til fon­de­ne. Så de ved, hvor vi er, og vi ved, hvor de er. Så de bli­ver op­mærk­som­me på os. Og vi har al­le­re­de få­et fle­re be­vil­lin­ger fra de min­dre fon­de til f.eks. af­hol­del­se af en som­mer­sko­le, til uden­lands­op­hold for for­ske­re, til forsk­nings­ud­styr. Spæn­den­de fra be­vil­lin­ger på 200.000 kro­ner til én mil­li­on, to mil­li­o­ner helt op til 10 mil­li­o­ner. Så det er en bred pa­let­te, og de har al­le stor vær­di, for­di nog­le af tin­ge­ne kan man ik­ke sø­ge pen­ge til an­dre ste­der,” for­kla­rer Claus Hen­rik Andersen.

Mindsker forskernes tidsforbrug

Hvor me­d­ar­bej­der­ne i tea­met i be­gyn­del­sen ar­bej­de­de me­get spe­ci­a­li­se­ret med hver de­res an­søg­nings­om­rå­de, ar­bej­der de i dag me­re i ma­trix, så me­d­ar­bej­der­ne går ind, hvor der er behov.

Hjæl­pen er helt fri­vil­lig for for­sker­ne og in­sti­tut­ter­ne at bru­ge – og den cen­tra­le støt­te­funk­tion har ik­ke stop­pet de en­kel­te en­he­ders ar­bej­de med ek­stern finansiering.

”Vi er helt fri­vil­li­ge at bru­ge, og me­nin­gen er, at vi i den cen­tra­le en­hed og de lo­ka­le in­sti­tut­ter skal kom­pli­men­te­re hin­an­den, så bå­de an­søg­nin­ger og suc­ces­ra­te bli­ver bed­re. Men med 12 me­d­ar­bej­de­re gi­ver det sig selv, at vi ik­ke kan hånd­te­re samt­li­ge DTU’s 3.000 an­søg­nin­ger,” si­ger Claus Hen­rik Andersen.

”Her på DTU er vo­res for­nem­ste ka­pi­tal vo­res for­ske­re, og de skal for­ske, un­der­vi­se, for­mid­le, og hvis vi kan mind­ske de­res tids­for­brug til at hen­te ek­stern fi­nan­si­e­ring og hjæl­pe dem til at ram­me rig­tigt, så gav­ner vi DTU,” po­in­te­r­er Claus Hen­rik Andersen.

Hvad kan man få hjælp til

Hjæl­pen spæn­der vidt. Fra i den helt tid­li­ge fa­se at hjæl­pe med idé­ge­ne­re­ring, plan­læg­ning, tjek af CV til hjælp til sel­ve an­søg­nin­gen, do­ku­men­ta­tion og det at over­hol­de form og for­ma­li­te­ter. Men tea­met hjæl­per og­så med at hol­de in­for­ma­tions­mø­der, når for ek­sem­pel Vil­lum Fon­den har et op­slag om un­ge ta­len­ter, så Vil­lum Fon­den kan kom­me ud på DTU og for­tæl­le om programmet.

Tea­met hol­der og­så kur­ser i den go­de fonds­an­søg­ning, de hol­der wor­ks­hops og ma­sterclas­ses for grup­per af an­sø­ge­re, og så har de op­byg­get en mas­se ska­be­lo­ner og værk­tø­jer på uni­ver­si­tets intranet.

”Vi hjæl­per og­så med kar­ri­e­re­ud­vik­ling, så bå­de for­ske­re og in­sti­tut­ter la­ver nog­le be­vid­ste valg, og vi hjæl­per in­sti­tut­ter­ne med at få de­res fi­nan­si­e­rings­stra­te­gi til at un­der­byg­ge de­res forsk­nings­stra­te­gi,” for­tæl­ler Claus Hen­rik Andersen.

”Vi hjæl­per og­så med at in­for­me­re om mu­li­ge ste­der at sø­ge pen­ge og får koblet for­ske­re og fon­de, for nog­le for­ske­re er me­get be­sked­ne, så de skal skub­bes lidt til, før de ka­ster sig ud i at sø­ge pen­ge,” me­ner Claus Hen­rik Andersen.

Ty­pisk stop­per tea­mets ar­bej­de, når en an­søg­ning er sendt af­sted. Blot ik­ke i de til­fæl­de, hvor an­søg­nin­ger føl­ges op af in­ter­view, hvil­ket man­ge fon­de gør brug af i dag.

”Så træ­ner vi an­sø­ger­ne i in­ter­view, age­rer Djæv­lens Ad­vo­kat, stil­ler de kri­ti­ske spørgs­mål og gør dem skar­pe i de­res præ­sen­ta­tion. Så for­sker­ne ik­ke en­der med at stå ufor­be­red­te på kri­ti­ske spørgs­mål el­ler en­der med at be­gå en klas­sisk fejl, hvor de ba­re gen­for­tæl­ler de­res an­søg­ning,” for­kla­rer Claus Hen­rik Andersen.

Forskningsdekan vil øge fondenes kendskab til DTU

Forsk­nings­de­kan på DTU, Ka­tri­ne Krogh An­der­sen, ser støt­te­be­red­ska­bet som en spe­ci­a­li­se­ret kom­pe­ten­ce – som hjæl­pe­re, der sik­rer kva­li­te­ten af for­sker­nes an­søg­nin­ger – blot med et la­ve­re tidsforbrug.

”Støt­te­be­red­ska­bet blev be­slut­tet med for­må­let at øge kva­li­te­ten af an­søg­nin­ger sendt fra DTU om ek­stern fi­nan­si­e­ring af forsk­ning. For­vent­nin­gen er, at støt­te­be­red­ska­bet kan øge DTU’s hjem­tag af forsk­nings­mid­ler og sam­ti­digt ef­fek­ti­vi­se­re an­søg­nin­ger­nes tilblivelse.”

”Ud over EU og dan­ske of­fent­li­ge fi­nan­si­e­rings­kil­der har støt­te­be­red­ska­bet et sti­gen­de fo­kus på dan­ske pri­va­te fon­de. Det er vo­res hen­sigt at etab­le­re stær­ke re­la­tio­ner til fon­de­ne og øge de­res kend­skab til DTU og vo­res vig­ti­ge sam­funds­nyt­ti­ge forsk­ning,” si­ger Ka­tri­ne Krogh Andersen.

Kan allerede ses i tallene

For­vent­nin­gen om et øget hjem­tag er al­le­re­de slå­et igen­nem. Fra 2014-2016 lå EU-hjem­ta­­get på om­kring 27 mil­li­o­ner eu­ro år­ligt. I 2017 var hjem­ta­get ste­get til 41 mil­li­o­ner eu­ro. 2018 er ik­ke helt op­gjort end­nu – men Claus Hen­rik An­der­sen for­ven­ter, at det lan­der på knap 40 mil­li­o­ner euro.

På mid­ler fra In­nova­tions­fon­den er hjem­ta­get ste­get fra 143 mil­li­o­ner kro­ner i 2017 til 205 mil­li­o­ner kro­ner i 2018.

På de pri­va­te fon­de, som DTU først for al­vor gik i gang med at fo­ku­se­re på for et år si­den, er hi­sto­rik­ken end­nu så kort, at Claus Hen­rik An­der­sen har svært ved at si­ge no­get om udviklingen.

”Det ta­ger tid at op­byg­ge re­la­tio­ner til de pri­va­te fon­de, men vi for­ven­ter be­stemt, at hjem­ta­get fra de pri­va­te fon­de vil sti­ge. På grund af vo­res må­l­ret­te­de ar­bej­de, og for­di de pri­va­te fon­de ge­ne­relt ud­de­ler fle­re mid­ler,” si­ger Claus Hen­rik Andersen.

Årlig investering på 7 mio. kroner

På DTU hjem­ta­ger de år­ligt om­kring 1,6-1,7 mil­li­ar­der kro­ner i ek­stern fi­nan­si­e­ring. Her­af kom­mer om­kring 300 mil­li­o­ner kro­ner pt. fra pri­va­te fon­de. An­de­len fra de pri­va­te fon­de for­ven­tes dog at stige.

Forsk­nings­støt­te­en­he­den med 12 me­d­ar­bej­de­re ko­ster år­ligt om­kring 7 mil­li­o­ner kroner.

”Med ud­vik­lin­gen blandt an­det på EU-hjem­­tag er det en rig­tig god in­ve­ste­ring med en cen­tra­li­se­ret en­hed,” slut­ter Claus Hen­rik Andersen.

Skri­bent

Dorthe Kirkgaard Nielsen
Dort­he Kirk­gaard Ni­el­sen
Fre­elan­cejour­na­list

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Survey: Ny fondslov bør skabe åbenhed om almene fonde

Ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) ned­sæt­ter om kort tid en kom­mis­sion, der skal ku­le­gra­ve de juri­di­ske ram­mer for Dan­marks cir­ka 8.000 al­me­ne fon­de. Og når kommissionen…

Realdania: "Atomvåben er ansvarlige investeringer"

Re­al­da­nia er ene i den dan­ske for­e­nings- og fonds­filan­tro­pi­ske sek­tor om at frem­vi­se sin ak­tie­li­ste over in­ve­ste­rin­ger. Af den net­op of­fent­lig­gjor­te ak­tie­li­ste over Realdanias…

Realdania bør anerkendes for mod og åbenhed

Det­te er en le­der. Le­de­ren er ud­tryk for Fun­dats' hold­ning. Det er of­te sagt i fonds­sek­to­ren, at det er langt svæ­re­re at de­le pen­ge ud…

Coronakrise

Borgerretsfonden går ind i sag om billede af brændende statsministerdukke

Fre­dag den 12. marts 2021 bød på uven­te­de gæ­ster for for 29-åri­ge Vi­vi­an Ani­ta Ale­xan­d­ru. Her ban­ke­de to ci­vil­klæd­te be­tjen­te nem­lig på den lærerstuderendes…

Ny strategi i Realdania flytter fokus fra kvantitativ til kvalitativ vækst

”På regn­skabs­sprog hed­der det et ’til­freds­stil­len­de år’ – men i vir­ke­lig­he­den sy­nes jeg, det er gan­ske godt skul­dret.” Så­dan ly­der ka­rak­te­ri­stik­ken fra den ad­mi­ni­stre­ren­de direktør…

Mary Fonden sætter fokus på unges mistrivsel i fællesskaber

Som ud­gangs­punkt op­fat­tes fæl­les­ska­ber for un­ge som no­get trygt og po­si­tivt. Men kan un­ges fæl­les­ska­ber og­så væ­re med til at ska­be mi­striv­sel og op­le­vel­ser af…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, færre…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig besluttet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…