Fem af landets private forskningsfonde har fået brev fra forskningsminister Søren Pind om, at de senere i år vil blive inviteret til at deltage i det kommende Forum for Forskningsfinansiering. Første punkt på dagsordenen bliver at diskutere fælles regler for fordeling af de indirekte omkostninger, der følger med fondsfinansieret forskning på universiteterne.
”Regeringen vil etablere et Forum for Forskningsfinansiering med repræsentanter for private og offentlige fonde samt universiteterne. Forummet skal styrke samarbejde, koordinering og arbejdsdeling mellem aktørerne med fokus på forhold relateret til udviklingen i den eksterne finansiering af forskningen. Jeg foreslår i den forbindelse, at det første tema for forummet vil være håndteringen af indirekte omkostninger i forbindelse med ekstern finansiering af forskningsprojekter. Jeg vil senere fremsende en invitation til [navnet på den pågældende fond] til at deltage i Forum for Forskningsfinansiering,” skriver forskningsministeren.
Det nye Forum for Forskningsfinansiering udspringer af et initiativ i regeringens forskningspolitiske strategi, Danmark – klar til fremtiden fra december sidste år. Foreløbig har Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden, Villum Fonden, Velux Fonden og Carlsbergfondet modtaget brev med orienteringen om ministerens planer.
Forskningsministeriets departement understreger dog over for Nyhedsbrevet Danmarks Fonde, at der endnu ikke er tale om officielle invitationer og ”at den endelige deltagerkreds på nuværende tidspunkt ikke ligger fast.”
Donationer giver flaskehalsproblem
Hvert år betaler private fonde milliarder af kroner til offentlige forskningsprojekter på landets universiteter. Problemet er, at den milliardstore fondsstøtte betyder, at universiteterne producerer langt mere forskning end staten har dimensioneret universiteternes økonomi til at kunne producere.
For selvom fondene typisk dækker alle omkostningerne ved et givent forskningsprojekt, så trækker den ekstra forskningsmængde også yderligere omkostninger med sig til for eksempel ekstra husleje, HR-personale, anlæg til forsøgsdyr, bibliotekarer, jurister og regnskabsfolk.
Alle de ekstra omkostninger kan kun dækkes af universiteternes såkaldte basismidler, som ellers skulle være gået til den forskning, som universitetsledelsen har planlagt. Når basismidlerne forsvinder i takt med øgede fondsbevillinger, bliver universiteternes strategiske handlerum derfor begrænset.
De private fondes støtte til forskningen har over de seneste år haft et markant voksende omfang. I 2016 udbetalte fondene 3,6 mia. kr. til videnskabelige formål, og fondsbevillingerne stiger fortsat, men det gør driftsbevillingerne fra staten til gengæld ikke. Dermed kan man sammenligne universiteternes situation med en fabrik, der har tre produktionslinjer med samlebånd og pakkeanlæg, som alle kører i døgndrift. Da salgsafdelingen bliver ved at hive flere ordre hjem end der er kapacitet til at producere, har fabrikken kun to muligheder: Enten må den købe sig til en ny produktionslinje eller også må man udskyde gamle ordre fra nogle af de faste kunder.
Regeringen ønsker den første løsning og synes, at fondene skal være med til at betale for kapacitetsudvidelsen. Men det strider grundlæggende med fondenes filosofi at betale universitetsdrift fremfor forskning, påpeger administrerende direktør i Industriens Fond Mads Lebech.
”Det er vigtigt for fonde, at deres forskning er ’mere-forskning’, og ikke ’i-stedet-for-forskning’,” siger han.
Mere forskningskapacitet koster
Industriens Fond støtter årligt med to- og tre-cifrede millionbeløb til innovationsforskning og erhvervsøkonomisk forskning. I lighed med flere andre fonde, mener Mads Lebech ikke, at det er fondens opgave at dække universiteternes drift.
”Vi mener jo, at vi betaler de reelle omkostninger ved forskningen, for vi betaler jo ikke blot for en professor-løn, men for alle de specifikke omkostninger, der er ved forskningsprojektet og administrationen af det. Industriens Fond betaler for alle de omkostninger, som forskningsprojektet påfører universitet,” siger han.
Mads Lebech mener derfor, at det bør indgå i overvejelserne, hvordan Danmark ved hjælp af offentlige forskningsmidler bedre kan udnytte fondenes støtte til den offentlige forskning.
”Den offentlige forskning nyder godt af mange private fondsfinansieringskroner. Og fondenes forskningsfinansiering dækker alle projektomkostninger ved forskningen. Så de omkostninger der er ved at drive universitet og skaffe fondsfinansieret ’mere-forskning’, dem burde staten overveje at dække således, at man sikrer, at det ikke bliver ’i-stedet-for-forskning’,” siger han.
Kodeks for forskningsfinansiering
Industriens Fond er en af de fonde, som i de kommende år forventes at øge uddelingsniveauet væsentligt. Fonden har en uddelingsramme på 250 mio. kr. i år 2018 og samtidig er fondsbestyrelsen i øjeblikket ved at revidere fondens strategi. Selvom fonden er stor på det erhvervsøkonomiske forskningsfelt, så uddeler den ikke lige så meget til forskning, som de store fonde, der står på forskningsministerens invitationsliste til de kommende drøftelser i Forum for Forskningsfinansiering.
”Det tyder på, at man har valgt at give det naturfaglige forskningsområde første prioritet i den debat. Det er selvfølgelig et strategisk valg, som det står dem, der inviterer frit for at tage. Det er meget naturligt, og det har vi ingen problemer med, vi har nok at se til i forvejen. Og kan man få en fælles forståelse med de største fonde, så er der sikkert mange universiteter, der vil synes, at så skal de mindre forskningsfinansierende fonde følge det samme kodeks,” siger Mads Lebech.
En løsning kunne være at fondene i forummet indvilger i at betale en større overhead-tillæg, der kan bidrage til at dække universiteternes indirekte omkostninger på samme måde, som de statslige fonde – Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Frie Forskningsfond og Danmarks Innovationsfond.
For Industriens Fond vil det dog være op til fondsbestyrelsen at beslutte fra gang til gang, og fonden vil formentlig ikke føle sig forpligtet til at følge et evt. kodeks i Forum for Forskningsfinansiering.
”Man skal jo huske på, at det er universiteterne selv, der søger om bevillinger til nogle projekter. Vi har et godt og tillidsfuldt samarbejde med universiteterne, så vi ser ikke det store skisma, som bliver tegnet op. Men vi vil følge debatten med interesse,” siger Mads Lebech.
