Forskningsfonde pressede på overheadpenge af statslig regnskabslogik

Kun 4 ud af 20 private forskningsfonde har en uddelingspolitik, som tillader at dække indirekte omkostninger. Men fondene er pressede af den statslige regnskabslogik, som præger universiteterne. Også forskere på hospitaler i Region Hovedstaden er for nylig blevet pålagt at kræve 15 pct. i overhead, når de søger fondsmidler. Flere fonde spiller bolden tilbage til universiteterne og opfordrer til øget transparens om overhead. Men hverken Carlsbergfondet eller Novo Nordisk Fonden ønsker at udtale sig om, hvorvidt bedre gennemsigtighed og dokumentation i realiteten vil ændre deres uddelingspolitik.

Herlev Hospital
For­ske­re på bl.a. Her­lev Ho­spi­tal er for­plig­tet til at sø­ge om 15 pct. i over­he­ad­pen­ge hos pri­va­te fon­de. Det har re­gions­le­del­sen be­slut­tet ef­ter Rigs­re­vi­sio­nen har på­pe­get, at forsk­nin­gen er underfinansieret.

Pri­va­te fon­de, der støt­ter of­fent­lig forsk­ning, bli­ver i sti­gen­de grad kon­fron­te­ret med finans­mi­ni­ste­rielle omkostnings­principper, som har bredt sig til uni­ver­si­te­ter, re­gio­ner og hospi­ta­ler: En­hver basis­omkostning kan knyt­tes til spe­ci­fik­ke ak­ti­vi­te­ter, som er an­svar­li­ge for at dæk­ke en del af ud­gif­ten. Der­for bli­ver fon­de­ne mødt med krav om at dæk­ke de in­di­rek­te om­kost­ninger ved fonds­støt­tet forskning.

Fle­re fon­de har på det se­ne­ste an­ty­det, at de egent­lig er åb­ne over for at dæk­ke overhead­omkostninger, hvis ba­re uni­ver­si­te­ter­ne kun­ne do­ku­men­te­re præ­cist, hvor­dan de en­kel­te ud­gif­ter hæn­ger sam­men med det kon­kre­te forskningsprojekt.

Men som det frem­går af ne­den­stå­en­de over­sigt over ud­de­lings­po­li­tik­ken i 20 fon­de med forsk­nings­formål, er det kun fi­re fon­de, som bi­dra­ger til ad­mi­ni­stra­tion og in­di­rek­te projekt­omkostninger. Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de har der­for spurgt en ræk­ke af de stør­ste forsk­nings­fonde, om de i prak­sis vil æn­dre de­res uddelings­politik og yde stør­re overhead­procenter, hvis det lyk­kes uni­ver­si­te­ter og ho­spi­ta­ler at ind­fø­re gen­nem­sig­ti­ge og ens­ar­te­de om­kost­nings­model­ler til at do­ku­men­te­re overhead.

En af dem er Lund­beck­fon­den, der sid­ste år ud­del­te 493 mio. kr. til forsk­ning for­delt på 462 bevillinger.

”Vi går ind for fuld trans­pa­rens om­kring de ud­gif­ter, der er for­bun­det med forsk­ning, så det er po­si­tivt, hvis uni­ver­si­te­ter­ne når frem til en fæl­les mo­del, der gør det helt klart og gen­nem­sigtigt, hvil­ke kon­kre­te om­kost­nin­ger der dæk­kes af over­he­ad. Før vi som fond helt præ­cis kan få at vi­de, hvil­ke ud­gif­ter vi er med til at dæk­ke, når der står ’over­he­ad’ i en ansøg­ning, så kom­mer vi ik­ke til at gi­ve pen­ge til det,” si­ger An­ne-Ma­rie En­gel, der er forsk­nings­chef i Lundbeckfonden.

Afventer udspil

In­ter­es­se­or­ga­ni­sa­tio­nen Dan­ske Uni­ver­si­te­ter tog for et par uger si­den imod en op­for­dring fra Vil­lum Fon­den om at la­de sig in­spi­re­re af en svensk regn­skabs­mo­del, der har skabt en trans­pa­rent og ens­ar­tet op­gø­rel­se af over­he­ads på uni­ver­si­te­ter­ne i Sve­ri­ge. Den mo­del med­før­te, at fle­re pri­va­te fon­de er gå­et med til at dæk­ke overheadomkostninger.

Vil­lum Fon­den er en af de fon­de, der al­le­re­de dæk­ker en del af de føl­geom­kost­nin­ger, som fonds­fi­nan­si­e­re­de forsk­nings­pro­jek­ter træk­ker med sig.

Og­så Hel­se­fon­den be­vil­ger i for­vej­en over­he­ad­pen­ge ef­ter en prak­sis, der har væ­ret gæl­den­de i en årrække.

”Vi dæk­ker en del af over­he­ad, for­di der er nog­le følge­omkost­ninger med forsknings­bevil­ling­erne. Forsknings­institu­tionerne skal jo nog­le gan­ge hu­se for­sker­ne ud over de­res sæd­van­lige per­so­na­le. Der­for dæk­ker vi over­he­ad ef­ter et kon­kret skøn, på ho­spi­ta­ler­ne er det ty­pisk 20 pct.,” si­ger di­rek­tør i Hel­se­fon­den Han­ne Jervild.

Carls­berg­fon­det er der­i­mod en af de fon­de, der har en re­strik­tiv po­li­tik på om­rå­det. Fon­den dæk­ker hver­ken ik­ke-vi­den­ska­be­ligt per­so­na­le, over­he­ad el­ler administrationsgebyrer.

Gen­nem fon­dens se­kre­ta­ri­at har vi spurgt bestyrelses­formand i Carls­berg­fon­det, om en ens­artet og trans­pa­rent opgørelses­metode på universite­terne kun­ne æn­dre fon­dens po­li­tik for dæk­ning af overhead.

Men Flem­m­ing Be­sen­ba­cher øn­sker ik­ke på nu­væ­ren­de tids­punkt at kom­men­te­re problemstillingen.

Sam­me mel­ding kom­mer fra lan­dets stør­ste fond, No­vo Nor­disk Fon­den, som sid­ste år ud­del­te 1,2 mia. kr. i forskningsbevillinger.

”Bol­den lig­ger hos uni­ver­si­te­ter­ne. Vi kan ik­ke kom­men­te­re på no­get, før der lig­ger et kon­kret ud­spil,” op­ly­ser He­ad of Com­mu­ni­ca­tions and Sta­ke­hol­der re­la­tions, St­ef­fen Lüders.

Det har hel­ler ik­ke væ­ret mu­ligt at få Aar­hus Uni­ver­si­tets Forsk­nings­fond til at kom­men­te­re, hvor­vidt fon­den har mu­lig­hed for at æn­dre sin po­li­tik for dæk­ning af over­he­a­dom­kost­nin­ger, hvis dis­se frem­over kan op­gø­res ens­ar­tet og ud­spe­ci­fi­ce­ret i for­hold til de kon­kre­te projekter.

Fon­de­nes be­svær­lig­he­der med at hånd­te­re øn­sket om at få fonds­mid­ler, som dæk­ker me­re end de di­rek­te pro­jektom­kost­nin­ger, skyl­des blandt an­det, at over­he­ad­pen­ge er et re­la­tivt nyt og udansk ele­ment i dansk fond­stra­di­tion. Det for­tæl­ler fonds­for­sker An­ker Brink Lund i ar­tik­len Fonds­for­sker: over­he­ad­pen­ge er en bastard i dansk fond­stra­di­tion.

Kra­vet, om at pri­va­te fon­de skal be­ta­le for over­he­ad, ud­sprin­ger op­rin­de­ligt fra en finans­mi­ni­ste­riel re­duk­tion af uni­ver­si­te­ter­nes grund­be­vil­lin­ger. Som et led i be­spa­rel­ser­ne blev det be­slut­tet at kom­pen­se­re uni­ver­si­te­ter­ne ved at ind­fø­re en fast pro­cent­vis over­he­ad­takst i til­læg til be­vil­lin­ger fra de stats­li­ge forsk­nings­fon­de, Dan­marks Grund­forsk­nings­fond og Innovationsfonden.

”Med den over­he­ad­pro­cent i hån­den ven­der uni­ver­si­te­ter­ne sig til de pri­va­te fon­de og si­ger, nu skal I og­så be­ta­le en fast pro­cent i over­he­ad. Men fon­de­nes fun­dat­ser er jo ik­ke ble­vet æn­dret, og des­u­den kan fon­de­ne jo al­min­de­lig­vis ik­ke dæk­ke no­get, som er uklart og uspe­ci­fi­ce­ret,” si­ger An­ker Brink Lund.

Nyt beregningsgrundlag i regioner

Og­så på lan­dets ho­spi­ta­ler er der kom­met ek­stra fo­kus på om­kost­nings­prin­cip­per og over­head. Dan­ske Re­gio­ner har ned­sat en ar­bejds­grup­pe med 1-2 re­præ­sen­tan­ter fra hver re­gion, som skal ud­ar­bej­de et ens­ar­tet beregnings­grundlag for de frem­ti­di­ge re­gio­na­le over­head­op­krævninger ved ek­ster­ne forsknings­midler. Det­te ar­bej­de blev igang­s­at på for­an­led­ning af Rigs­revisionen, som i for­bin­del­se med en sag om mis­brug af forsknings­midler, kon­sta­te­re­de, at ho­spi­ta­ler­ne ik­ke fik dæk­ning for de ful­de om­kost­nin­ger ved at be­dri­ve ek­ster­nt fi­nan­si­e­ret forskning.

Dan­ske Re­gio­ner har over­for Rigs­re­vi­sio­nen op­lyst, at al­le re­gio­ner ven­tes at ha­ve ved­ta­get for­de­lings­nøg­ler og en prak­sis for opkræv­ning af over­he­ad i lø­bet af 2017.

Den­ne regn­skabslo­gik mær­kes al­le­re­de på ho­spi­ta­ler­ne i Re­gion Ho­ved­sta­den. Her har for­sker­ne på re­gio­nens ho­spi­ta­ler hidtil ik­ke søgt om over­he­ad­pen­ge fra pri­va­te fon­de. Det for­tæl­ler næst­for­mand i Forsk­nings­rå­det på Her­lev og Gen­tof­te Ho­spi­tal, pro­fes­sor In­ge Ma­rie Svane.

”Men det æn­dre­de sig sid­ste år, da der plud­se­lig kom et me­get stort fo­kus fra re­gions­le­del­sen si­de. Det skyld­tes, at Rigs­re­vi­sio­nen gjor­de op­mærk­som på, at re­gio­nen ik­ke fik dæk­ket ud­gif­ter­ne ved ek­ster­nt fi­nan­si­e­ret forsk­ning, og at der mang­le­de over­he­ad for ad­mi­ni­stra­tion,” si­ger In­ge Ma­rie Sva­ne, der er cen­ter­le­der og over­læ­ge på Cen­ter for Can­cer Im­mun­te­ra­pi, On­ko­lo­gisk og Hæ­ma­to­lo­gisk af­de­ling på Her­lev Ho­spi­tal og Kø­ben­havns Universitet.

Problems­tillingen ud­sprang af de kli­ni­ske stu­di­er, som bli­ver ud­ført for medicinal­industrien. Regions­ledelsen be­slut­te­de før jul, at ho­spi­ta­ler­ne i re­gio­nen skul­le opkræ­ve 15 pct. over­he­ad fra in­du­stri­en, for­tæl­ler In­ge Ma­rie Svane.

”Sam­ti­dig på­før­te re­gio­nen os den for­plig­tel­se, at vi og­så skul­le af­gi­ve 15 pct. af al­le vo­res forsknings­midler fra pri­va­te fon­de til en stor kas­se på ho­spi­ta­let. Det blev der me­get po­le­mik om fra for­sker­nes si­de, for­di re­gio­nen ind­før­te det med til­ba­ge­vir­ken­de kraft, hvil­ket jo ik­ke kan la­de sig gø­re. Des­u­den er der man­ge fon­de, der ik­ke gi­ver til over­he­ad og der­med tog re­gio­nen jo re­elt 15 pct. fra vo­res be­vil­lin­ger, som var øre­mær­ke­de løn­nin­ger,” si­ger hun.

Re­gions­le­del­sen lyt­te­de dog til kri­tik­ken, og løs­nin­gen blev, at for­sker­ne nu er for­plig­te­de til at sø­ge om 15 pct. over­he­ad, men får de dem ik­ke fra fon­de­ne, vil re­gio­nen af­stå fra at op­kræ­ve dem.

”Jeg kan godt for­stå, hvis fon­de­ne sy­nes det er mær­ke­ligt, at de skal dæk­ke over­he­ad på et ho­spi­tal, som jo er et kæm­pe ap­pa­rat med me­get sto­re bud­get­ter. Man må jo for­ven­te at den slags om­kost­nin­ger er no­get det of­fent­li­ge by­der ind med, når nu de pri­va­te fon­de bi­dra­ger med at rej­se pen­ge til of­fent­lig forsk­ning,” si­ger In­ge Ma­rie Svane.

Ud over Hel­se­fon­den, Vil­lum Fon­den og Ve­lux Fon­den gi­ver og­så Tryg­fon­den til­skud til uni­ver­si­te­ternes in­di­rek­te om­kost­nin­ger. Tryg­fon­den, der sid­ste år ud­del­te for ca. 55 mio. kr. til forsk­nings­pro­jek­ter, be­ta­ler op til fem pro­cent af bevillingen.

FondStøtter overheadNoterUddelt til forskning i 2016
Arvid Nilssons FondNejDer modtages ansøgninger til forskningsprojekter fra forskere tilknyttet hospital, universitet eller anden offentlig institution. Der tildeles alene støtte til forskningsprojekter. Fonden støtter ikke stipendier, rejser, udlandsophold, kongresser, ph.d. afgifter, overhead eller IT-udstyr. Ansøger erklærer sig, med sin underskrift, indforstået med, at et eventuelt legat ikke vil blive anvendt til disse formål.14,9 mio. kr. til direkte forskning indenfor kræft og hjertekarsygdomme
HelsefondenJa. Op til 20 % af bevillingen.Vi støtter primært lønudgifter bl.a. i forbindelse med Ph.d. projekter, dog ikke studieafgift. Det er muligt at søge støtte til overhead. Der vil maximalt kunne ydes 20%. Bevilling af overhead vil bero på en konkret vurdering af de samlede administrationsomkostninger.13,7 mio. kr. fordelt på 43 projekter.
Karen Elise Jensens Fond?Fondens formål er primært at yde støtte til lægevidenskabelig forskning ved at støtte forskning i forebyggelse, diagnostik og behandling af sygdomme, navnlig indenfor områderne maligne blodsygdomme, nyre- og hjertesygdomme. Fonden har besluttet at støtte 3-7 større projekter om året. Minimum for ansøgningens beløb er 3 mio. kr.24,2 mio. kr. fordelt på 9 projekter.
Spar Nord FondenNejSpar Nord Fonden støtter alene forskning ved anerkendte forskningsinstitutioner, hvor Spar Nord Fonden er central for projektets finansiering samt hvor værtsinstitutionen viser opbakning ved at bidrage økonomisk til projektets udgifter. Støtte til løn og projekttid for fastansatte (adjunkter, lektorer og professorer) kræver minimum 50 % medfinansiering fra værtsinstitutionen. Spar Nord Fonden støtter ikke hele PhD og post-doc forløb, men støtter i øvrigt lønomkostninger ved løst ansatte medarbejdere, hvor dette er nødvendigt for projektets gennemførelse. Der ydes ikke støtte til konferencer, rejser og studieophold samt overhead
CarlsbergfondetNejCarlsbergfondet støtter ikke: Klinisk og teknisk-videnskabelig forskning, Ikke-videnskabeligt personale, Overhead og administrationsgebyrer.

Af Carlsbergfondets samlede bevillinger på 480 mio. kr. i 2016 gik i alt 358 mio. kr. til opfyldelse af fondets mission , som er at støtte fremragende grundforskning på højt internationalt niveau udført af danske forskere samt udenlandske forskere med særlig tilknytning til dansk forskning. Bevillingerne omfatter rejsestipendier til post doc.s, apparaturbevillinger, støtte til større flerårige projekter, konferencer og publikationer.
358 mio. kr.
Villum Fonden og Velux FondenJa. Op til 15 pct.Velux Fonden og Villum Fonden accepterer et beløb på maks. 5 % af projektets samlede budget til uforudsete udgifter og generelle administrationsudgifter, som ikke direkte kan henføres til det støttede projekts merbelastning af instituttets ressourcer. Herunder 150 mio. kr. til Villum Fondens hidtil største forskningsinitiativ – etablering af et nyt forskningscenter på DTU, som i samarbejde med forskere på Stanford University, Syddansk Universitet og Københavns Universitet skal forsøge at skabe gennembrud i udvikling af erstatninger for fossile brændstoffer.

Velux Fonden og Villum Fonden accepterer et beløb på maks. 5 % af projektets samlede budget til uforudsete udgifter og generelle administrationsudgifter, som ikke direkte kan henføres til det støttede projekts merbelastning af instituttets ressourcer.

Fondene støtter tillige specificerede merudgifter til administration, som kan henføres til det støttede projekts merbelastning af instituttets ressourcer, herunder ekstraudgifter til sekretærhjælp, husleje, IT, varme, el, telefon, kopiering mv. Beløbet må ikke overstige 20 % af projektets udgifter. For Villum Fondens uddelinger til teknisk og naturvidenskabelig forskning gælder dog, at der udelukkende accepteres et beløb på maks. 15 % af projektets samlede budget til uspecificerede overheadudgifter.
568 mio. kr. fordelt på 73 bevillinger. Herunder 150 mio. kr. til Villum Fondens hidtil største forskningsinitiativ – etablering af et nyt forskningscenter på DTU, som i samarbejde med forskere på Stanford University, Syddansk Universitet og Københavns Universitet skal forsøge at skabe gennembrud i udvikling af erstatninger for fossile brændstoffer.
LundbeckfondenNejDet støtter vi ikke: Lundbeckfonden støtter ikke lægemiddelafprøvninger udført helt eller delvist i samarbejde med kommercielle virksomheder. Fonden støtter således alene investigatorinitierede trials gennemført uafhængigt af industrien som fx kan have til formål at undersøge effekt, bivirkninger eller prognostiske faktorer /biomarkører etc.

Derudover bevilger vi som hovedregel ikke støtte til:
  • Dækning af udgifter der allerede er afholdt på ansøgningstidspunktet
  • Omkostninger til dækning af ikke-projektrelateret administration eller overhead
  • Studerende og/eller studieafgifter
  • Passiv deltagelse i kongresser
  • Rejser til flere personer fra samme forskningsenhed eller afdeling
  • Andre fonde og foreninger
  • Forskningsprojekter i erhvervsdrivende selskaber
493 mio. kr. fordelt på 462 bevillinger.
Kirsten og Fredy Johansens FondNejFonden støtter ikke phd.-projekter og rejser.

Fonden betaler ikke overhead
Fonden uddelte i alt 7,1 mio. kr. herunder til forskning: Forskerpriserne til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet uddelt til Professor Elsebeth Lynge og Professor Jens D. Lundgren.Og til Rigshospitalets International Center for Research
Nordea-fondenSe noterNordea-fonden har ingen fastsat procentsats. Omkostninger, der er projektrelaterede kan efter omstændighederne støttes.Nordea-fonden har bl.a. over en årrække uddelt i alt 300 mio. kr. til etablering og drift af Center for Sund Aldring på Københavns Universitet.
Novo Nordisk FondenNejStøtter ikke: overhead, inklusive løbende drift og administration af institutioner, institutter og organisationer.1.217,7 mio. kr. til forsknings- og innovationsbevillinger samt til forskningscentre samt enkeltsatsninger. Derudover 2,9 mia. til forskning, nybyggeri og behandling på Steno Diabetes Center Copenhagen.
Neye-Fonden?10 mio. kr. årligt til kræftforskning (Neye-professorater)
Aase og Einar Danielsens FondNejFonden støtter ikke: VIP-løn og egen løn Personlige formål - herunder legater Kandidatuddannelse og tilsvarende Studierejser Studieafgifter og overhead Kursusophold Fonden støtter ikke:
  • VIP-løn og egen løn
  • Personlige formål - herunder legater
  • Kandidatuddannelse og tilsvarende
  • Studierejser
  • Studieafgifter og overhead
  • Kursusophold
  • Kongresser og konferencer
11,4 mio. kr. fordelt på 119 bevillinger indenfor lægevidenskab. 0,7 mio. kr. indenfor samfundsvidenskab (6 bevillinger) og en bevilling til byggeforskning 200 tkr.
Aage og Johanne Louis-Hansens FondNejStøtter ikke: Generelle og løbende driftsudgifter, som ikke er knyttet til et afgrænset projekt22 mio.kr. til forskning, phd-studier og uddannelse fordelt på 64 bevillinger.
Aarhus Universitets ForskningsfondNej143 mio. kr. til forskning på Aarhus Universitet.
Svend Andersen FondenSe noterDer gives primært støtte til driftsmidler og apparatur, hvorimod lønmidler kun gives i begrænset omfang og da kun til teknisk assistance (bioanalytiker og lignende).11 mio. kr. fordelt på 9
TrygfondenJa, op til 5 pct.Mht. til overhead giver Trygfonden maksimalt 5 pct. Øvrige overheadudgifter må ansøger selv skaffe anden finansiering til.Ca. 55 mio. Kr. fordelt på 32 projekter
Leo FondetNej85 mio. kr. til dermatologisk forskning fordelt på 25 projekter.
Det Obelske Familiefond?77 mio.kr. fordelt på 13 bevillinger primært til Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital.
Augustinus FondenNej18 mio. kr. til sygdomsforskning fordelt på 87 bevillinger.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer