Generelt stort fokus blandt forskningsfondene på skæv kønsbalance i akademia

For nylig lancerede Villum Fonden et program, der via øre­mærkede forsk­nings­midler skal være med til at afhjælpe den skæve kønsfordeling på forsk­nings­gangene. Også Lund­beck­fon­den, Novo Nordisk Fonden og Leo Fondet er opmærk­somme på proble­matik­ken og afviser ikke idéen om øre­mærk­ning, men har dog ingen umid­delbare planer om et lignende initiativ.

Kønsbalance
I bå­de Lund­beck­fon­den, No­vo Nor­disk Fon­den og Leo Fon­det er der stor fo­kus på den skæ­ve køns­ba­lan­ce på forsk­nings­gan­ge­ne i Dan­mark. De tre fon­de har dog in­gen fo­re­lø­bi­ge pla­ner om at ko­pi­e­re Vil­lum Fon­den i at øre­mær­ke forsk­nings­mid­ler til kvin­der.

An­de­len af kvin­de­li­ge for­ske­re på de dan­ske uni­ver­si­te­ter er kun ste­get gan­ske lidt over de se­ne­re år på trods af fle­re for­skel­li­ge po­li­ti­ske ini­ti­a­ti­ver på om­rå­det. l øje­blik­ket lig­ger an­de­len på 34 pro­cent og er der­med bå­de la­ve­re end i de an­dre nor­di­ske lan­de og lig­ger des­u­den un­der EU-ni­veau.

Det er en køns­skæv­hed, som Vil­lum Fon­den har valgt at sæt­te fo­kus på ved at gri­be til øre­mærk­ning af forsk­nings­mid­ler til kvin­de­li­ge for­ske­re over de næ­ste fem år. Men og­så hos tre an­dre sto­re forsk­nings­fon­de, Lund­beck­fon­den, No­vo Nor­disk Fon­den og Leo Fon­det er man op­mærk­som på pro­ble­ma­tik­ken og føl­ger lø­ben­de med i ud­vik­lin­gen.

Fokus på mangfoldighed hos Lundbeckfonden

Chri­sti­an El­ling er kon­sti­tu­e­ret forsk­nings­di­rek­tør i Lund­beck­fon­den. Han for­tæl­ler, at kønsu­ba­lan­cen på forsk­nings­gan­ge­ne er en pro­ble­ma­tik, som fon­den især i de se­ne­re år er ble­vet me­get me­re ak­tiv i for­hold til.

I Lund­beck­fon­den er mang­fol­dig­hed et le­ven­de spørgs­mål og et le­ven­de em­ne bredt set. Vi har der­for blandt an­det la­vet en mang­fol­dig­heds­po­li­tik, som og­så om­hand­ler køn.

Chri­sti­an El­ling – kon­sti­tu­e­ret forsk­nings­di­rek­tør, Lund­beck­fon­den

“I Lund­beck­fon­den er mang­fol­dig­hed et le­ven­de spørgs­mål og et le­ven­de em­ne bredt set. Vi har der­for blandt an­det la­vet en mang­fol­dig­heds­po­li­tik, som og­så om­hand­ler køn. Det er net­op for at ta­ge ak­tiv stil­ling til om­rå­det, og for at vi som pri­vat fond kan gå for­an og la­ve ak­ti­ve til­tag for at ud­bed­re nog­le af de skæv­he­der, der måt­te væ­re,” si­ger Chri­sti­an El­ling.

“Så jeg no­te­re­de mig selv­føl­ge­lig og­så, hvad Vil­lum Fon­den hav­de gang i, og sy­nes, at det fal­der ud­mær­ket i tråd med det, vi og­så selv er i fuld krig med. Som pri­va­te fon­de har vi jo nog­le an­dre mu­lig­he­der for at si­ge: Nu gør vi no­get. Og så må vi se, hvor­dan det går, og op­ti­me­re det der­ef­ter,” si­ger han.

Lund­beck­fon­dens mang­fol­dig­heds­po­li­tik fun­ge­rer som en gu­i­de for fon­den, og den blev ud­ar­bej­det på bag­grund af en stør­re in­tern ana­ly­se af fon­dens ud­de­lin­ger og pri­ser.

“Vi sy­nes fak­tisk, at ana­ly­sen il­lu­stre­re­de, at det på man­ge må­der gik gan­ske for­nuf­tigt for os, og så var der en­kel­te ste­der, hvor det var helt skævt, og hvor vi sag­de, at det måt­te vi gø­re no­get ved. Men ana­ly­sen var fun­da­men­tet til at ud­ar­bej­de den egent­li­ge mang­fol­dig­heds­po­li­tik, der hjæl­per os med at bli­ve bed­re fremad­ret­tet i vo­res dag­li­ge ar­bej­de. Po­li­tik­ken gæl­der bå­de stort og småt i lø­bet af dag­lig­da­gen og ræk­ker helt op til vo­res be­døm­mel­ses­pa­ne­ler, og den har blandt an­det be­vir­ket, at vi i dag har to ho­ved­pa­ne­ler, hvor det ene pa­nel er 50 pro­cent mænd og 50 pro­cent kvin­der, mens det an­det er 60/40. Så ‘get­ting the­re’, kan man si­ge,” for­tæl­ler Chri­sti­an El­ling.

“For mig at se – og det me­ner jeg bå­de pro­fes­sio­nelt og per­son­ligt – sy­nes jeg, at det er me­get vær­di­fuldt, at vi rent fak­tisk ak­tivt ita­le­sæt­ter mang­fol­dig­hed, for det i sig selv be­gyn­der at på­vir­ke vo­res ad­færd,” si­ger han.

– Kun­ne I over­ve­je et ini­ti­a­tiv a la Vil­lum Fon­dens med øre­mærk­ning af forsk­nings­mid­ler­ne?

“Vi vil se, hvor­dan vo­res nye po­li­tik kom­mer til at ud­mønte sig, og hvil­ket im­pa­ct den har, in­den vi over­ve­jer an­dre vir­ke­mid­ler i den sam­men­hæng. Men det kan da godt væ­re, at det kan vi­se sig at væ­re no­get, man skul­le over­ve­je at ka­ste sig ud i på et tids­punkt. Men nu har vi ud­ar­bej­det en po­li­tik, der hjæl­per os i vo­res dag­li­ge ar­bej­de, og for nu me­ner vi, at det er et til­stræk­ke­ligt mid­del til at sør­ge for, at Lund­beck­fon­den er på ret­te kurs – ik­ke kun i re­la­tion til køn, men og­så lidt bre­de­re,” si­ger Chri­sti­an El­ling.

Opmærksomhed på balancen i uddelingerne hos Novo Nordisk Fonden

Og­så i No­vo Nor­disk Fon­den har man bidt mær­ke i ud­spil­let fra Vil­lum Fon­den, for­tæl­ler kom­mu­ni­ka­tions­chef St­ef­fen P. Lü­ders.

“Vi sy­nes, det Vil­lum Fon­den la­ver her, er rig­tigt spæn­den­de. Det er jo før­ste gang, vi ser no­get af den ty­pe, så der­for er det spæn­den­de at se, hvor­dan det bli­ver mod­ta­get – og­så blandt de kvin­de­li­ge for­sker­ne – og hvor­dan det kom­mer til at vir­ke. Vi har ik­ke selv no­gen kon­kre­te til­sva­ren­de ini­ti­a­ti­ver, men vi vil ik­ke ude­luk­ke, at det kom­mer. For nu vil vi se, hvad Vil­lum Fon­den får ud af det,” si­ger St­ef­fen P. Lü­ders.

Når vi kig­ger på tværs af vo­res be­vil­lin­ger, er den ge­ne­rel­le kon­klu­sion, at der er en no­gen­lun­de li­ge­lig re­præ­sen­ta­tion i for­hold til an­søg­nin­ger­ne. Men det be­ty­der ik­ke, at vi ik­ke sy­nes, at der er en ud­for­dring.

St­ef­fen Lü­ders – kom­mu­ni­ka­tions­chef, No­vo Nor­disk Fon­den

Han for­tæl­ler, at No­vo Nor­disk Fon­den lø­ben­de føl­ger med i og op på, hvor­dan re­præ­sen­ta­tio­nen er i al­le de for­skel­li­ge be­vil­lings­ty­per, fon­den har, og om der er nog­le uba­lan­cer et sted.

“Så vi er me­get op­mærk­som­me på, hvor­vidt der er en ud­for­dring, så vi kan sik­re os, at vi har den rig­ti­ge ba­lan­ce i re­præ­sen­ta­tio­nen af kvin­de­li­ge for­ske­re,” si­ger han.

“Det er en pro­blem­stil­ling, vi sy­nes, der er vig­tig at væ­re op­mærk­som på i for­bin­del­se med an­søg­nings­pro­ces­ser for forsk­nings­mid­ler. Når vi kig­ger på tværs af vo­res be­vil­lin­ger, er den ge­ne­rel­le kon­klu­sion, at der er en no­gen­lun­de li­ge­lig re­præ­sen­ta­tion i for­hold til an­søg­nin­ger­ne. Men det be­ty­der ik­ke, at vi ik­ke sy­nes, at der er en ud­for­dring. Hvis der in­den for et om­rå­de er en el­ler an­den uba­lan­ce, er det no­get, vi adres­se­rer i for­hold til den ko­mi­te, der sid­der med an­søg­nin­ger­ne," for­tæl­ler St­ef­fen P. Lü­ders.

Tilfredshed med de nuværende tal i Leo Fondet

Jes­per Mai­lind er di­rek­tør i Leo Fon­det, der støt­ter forsk­ning in­den for hud­syg­dom­me. Han for­tæl­ler, at fon­den har fo­kus på køns­ba­lan­cen blandt for­ske­re ge­ne­relt, men, at fon­den ik­ke selv op­le­ver et pro­blem på om­rå­det.

"Vi er me­get op­mærk­som­me på an­de­len af kvin­de­li­ge for­ske­re bå­de i for­hold til vo­res grants, vo­res åb­ne an­søg­nin­ger og på vo­res awards. Vi støt­ter jo den bed­ste in­ter­na­tio­na­le forsk­ning in­den for hud­syg­dom­me og får an­søg­nin­ger fra en stor del af ver­den, og her kan vi se, at in­den for de sid­ste tre år, har de kvin­de­li­ge an­søg­nin­ger ud­gjort 42 pro­cent af vo­res sam­le­de open com­pe­ti­tion calls. Det sy­nes vi egent­ligt, er et me­get for­nuf­tigt tal. Så vi fø­ler be­stemt, at kvin­der er me­get vel­re­præ­sen­te­ret i vo­res an­søg­nin­ger,” si­ger Jes­per Mai­lind.

In­den for de sid­ste tre år, har de kvin­de­li­ge an­søg­nin­ger ud­gjort 42 pro­cent af vo­res sam­le­de open com­pe­ti­tion calls. Det sy­nes vi egent­ligt, er et me­get for­nuf­tigt tal.

Jes­per Mai­lind – di­rek­tør, Leo Fon­det

Han for­tæl­ler, at Leo Fon­det dog lø­ben­de føl­ger ud­vik­lin­gen og ge­ne­relt er op­mærk­som på pro­ble­ma­tik­ken. Af sam­me grund sør­ger fon­den for ek­sem­pel for, at der i ud­de­lin­gen af Leo Fo­un­da­tion Awards, bli­ver ta­get høj­de for na­tur­li­ge pau­ser så­som bar­sel i for­sker­nes kar­ri­e­rer, så det al­der­s­krav på at væ­re mel­lem 30 og 40 år, der el­lers gæl­der for mod­ta­ger­ne, kan ju­ste­res der­ef­ter.

“Det vil si­ge, at hvis man for ek­sem­pel har få­et to børn og har væ­ret væk nog­le år fra sin forsk­ning, så ac­cep­te­rer vi og­så en an­søg­ning fra en, der er 42," si­ger han.

"Det næ­ste man kun­ne gø­re, vil­le væ­re at be­gyn­de at ana­ly­se­re på, hvad for­ud­sæt­nin­ger­ne er på de stu­di­er, der le­der til, at man bli­ver for­sker in­den for de om­rå­der, vi støt­ter, og hvor­dan er køns­for­de­lin­gen der. Men, da vi støt­ter glo­balt, er det en stor op­ga­ve. Der­for har vo­res umid­del­ba­re vur­de­ring væ­ret, at med 42 pro­cent, tror vi ik­ke, vi lig­ger helt skævt," si­ger Jes­per Mai­lind.