Andelen af kvindelige forskere på de danske universiteter er kun steget ganske lidt over de senere år på trods af flere forskellige politiske initiativer på området. l øjeblikket ligger andelen på 34 procent og er dermed både lavere end i de andre nordiske lande og ligger desuden under EU-niveau.
Det er en kønsskævhed, som Villum Fonden har valgt at sætte fokus på ved at gribe til øremærkning af forskningsmidler til kvindelige forskere over de næste fem år. Men også hos tre andre store forskningsfonde, Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden og Leo Fondet er man opmærksom på problematikken og følger løbende med i udviklingen.
Fokus på mangfoldighed hos Lundbeckfonden
Christian Elling er konstitueret forskningsdirektør i Lundbeckfonden. Han fortæller, at kønsubalancen på forskningsgangene er en problematik, som fonden især i de senere år er blevet meget mere aktiv i forhold til.
I Lundbeckfonden er mangfoldighed et levende spørgsmål og et levende emne bredt set. Vi har derfor blandt andet lavet en mangfoldighedspolitik, som også omhandler køn.
Christian Elling – konstitueret forskningsdirektør, Lundbeckfonden
“I Lundbeckfonden er mangfoldighed et levende spørgsmål og et levende emne bredt set. Vi har derfor blandt andet lavet en mangfoldighedspolitik, som også omhandler køn. Det er netop for at tage aktiv stilling til området, og for at vi som privat fond kan gå foran og lave aktive tiltag for at udbedre nogle af de skævheder, der måtte være,” siger Christian Elling.
“Så jeg noterede mig selvfølgelig også, hvad Villum Fonden havde gang i, og synes, at det falder udmærket i tråd med det, vi også selv er i fuld krig med. Som private fonde har vi jo nogle andre muligheder for at sige: Nu gør vi noget. Og så må vi se, hvordan det går, og optimere det derefter,” siger han.
Lundbeckfondens mangfoldighedspolitik fungerer som en guide for fonden, og den blev udarbejdet på baggrund af en større intern analyse af fondens uddelinger og priser.
“Vi synes faktisk, at analysen illustrerede, at det på mange måder gik ganske fornuftigt for os, og så var der enkelte steder, hvor det var helt skævt, og hvor vi sagde, at det måtte vi gøre noget ved. Men analysen var fundamentet til at udarbejde den egentlige mangfoldighedspolitik, der hjælper os med at blive bedre fremadrettet i vores daglige arbejde. Politikken gælder både stort og småt i løbet af dagligdagen og rækker helt op til vores bedømmelsespaneler, og den har blandt andet bevirket, at vi i dag har to hovedpaneler, hvor det ene panel er 50 procent mænd og 50 procent kvinder, mens det andet er 60/40. Så ‘getting there’, kan man sige,” fortæller Christian Elling.
“For mig at se – og det mener jeg både professionelt og personligt – synes jeg, at det er meget værdifuldt, at vi rent faktisk aktivt italesætter mangfoldighed, for det i sig selv begynder at påvirke vores adfærd,” siger han.
– Kunne I overveje et initiativ a la Villum Fondens med øremærkning af forskningsmidlerne?
“Vi vil se, hvordan vores nye politik kommer til at udmønte sig, og hvilket impact den har, inden vi overvejer andre virkemidler i den sammenhæng. Men det kan da godt være, at det kan vise sig at være noget, man skulle overveje at kaste sig ud i på et tidspunkt. Men nu har vi udarbejdet en politik, der hjælper os i vores daglige arbejde, og for nu mener vi, at det er et tilstrækkeligt middel til at sørge for, at Lundbeckfonden er på rette kurs – ikke kun i relation til køn, men også lidt bredere,” siger Christian Elling.
Opmærksomhed på balancen i uddelingerne hos Novo Nordisk Fonden
Også i Novo Nordisk Fonden har man bidt mærke i udspillet fra Villum Fonden, fortæller kommunikationschef Steffen P. Lüders.
“Vi synes, det Villum Fonden laver her, er rigtigt spændende. Det er jo første gang, vi ser noget af den type, så derfor er det spændende at se, hvordan det bliver modtaget – også blandt de kvindelige forskerne – og hvordan det kommer til at virke. Vi har ikke selv nogen konkrete tilsvarende initiativer, men vi vil ikke udelukke, at det kommer. For nu vil vi se, hvad Villum Fonden får ud af det,” siger Steffen P. Lüders.
Når vi kigger på tværs af vores bevillinger, er den generelle konklusion, at der er en nogenlunde ligelig repræsentation i forhold til ansøgningerne. Men det betyder ikke, at vi ikke synes, at der er en udfordring.
Steffen Lüders – kommunikationschef, Novo Nordisk Fonden
Han fortæller, at Novo Nordisk Fonden løbende følger med i og op på, hvordan repræsentationen er i alle de forskellige bevillingstyper, fonden har, og om der er nogle ubalancer et sted.
“Så vi er meget opmærksomme på, hvorvidt der er en udfordring, så vi kan sikre os, at vi har den rigtige balance i repræsentationen af kvindelige forskere,” siger han.
“Det er en problemstilling, vi synes, der er vigtig at være opmærksom på i forbindelse med ansøgningsprocesser for forskningsmidler. Når vi kigger på tværs af vores bevillinger, er den generelle konklusion, at der er en nogenlunde ligelig repræsentation i forhold til ansøgningerne. Men det betyder ikke, at vi ikke synes, at der er en udfordring. Hvis der inden for et område er en eller anden ubalance, er det noget, vi adresserer i forhold til den komite, der sidder med ansøgningerne," fortæller Steffen P. Lüders.
Tilfredshed med de nuværende tal i Leo Fondet
Jesper Mailind er direktør i Leo Fondet, der støtter forskning inden for hudsygdomme. Han fortæller, at fonden har fokus på kønsbalancen blandt forskere generelt, men, at fonden ikke selv oplever et problem på området.
"Vi er meget opmærksomme på andelen af kvindelige forskere både i forhold til vores grants, vores åbne ansøgninger og på vores awards. Vi støtter jo den bedste internationale forskning inden for hudsygdomme og får ansøgninger fra en stor del af verden, og her kan vi se, at inden for de sidste tre år, har de kvindelige ansøgninger udgjort 42 procent af vores samlede open competition calls. Det synes vi egentligt, er et meget fornuftigt tal. Så vi føler bestemt, at kvinder er meget velrepræsenteret i vores ansøgninger,” siger Jesper Mailind.
Inden for de sidste tre år, har de kvindelige ansøgninger udgjort 42 procent af vores samlede open competition calls. Det synes vi egentligt, er et meget fornuftigt tal.
Jesper Mailind – direktør, Leo Fondet
Han fortæller, at Leo Fondet dog løbende følger udviklingen og generelt er opmærksom på problematikken. Af samme grund sørger fonden for eksempel for, at der i uddelingen af Leo Foundation Awards, bliver taget højde for naturlige pauser såsom barsel i forskernes karrierer, så det alderskrav på at være mellem 30 og 40 år, der ellers gælder for modtagerne, kan justeres derefter.
“Det vil sige, at hvis man for eksempel har fået to børn og har været væk nogle år fra sin forskning, så accepterer vi også en ansøgning fra en, der er 42," siger han.
"Det næste man kunne gøre, ville være at begynde at analysere på, hvad forudsætningerne er på de studier, der leder til, at man bliver forsker inden for de områder, vi støtter, og hvordan er kønsfordelingen der. Men, da vi støtter globalt, er det en stor opgave. Derfor har vores umiddelbare vurdering været, at med 42 procent, tror vi ikke, vi ligger helt skævt," siger Jesper Mailind.
