Leder af nyt pionercenter: Nobelpris er indenfor rækkevidde

Den ame­ri­kan­ske pro­fes­sor Ser­ge Be­lon­gie, der står i spid­sen for det kom­men­de pio­ner­cen­ter i kun­stig in­tel­li­gens, for­ven­ter at le­ve­re mas­ser af grund­forsk­ning – og må­ske en No­bel­pris. Det fonds­fi­nan­si­e­re­de cen­ter blev el­lers for ny­lig kri­ti­se­ret for ik­ke at væ­re en op­ti­mal ram­me for hver­ken grund­forsk­ning el­ler Nobelpris-opdagelser. 

Ser­ge Be­lon­gie er pro­fes­sor i da­ta­lo­gi ved det ame­ri­kan­ske top-uni­ver­si­tet Cor­nell Uni­ver­si­ty (fo­to: Jes­se Winter).

Der skal le­ve­res mas­ser af grund­forsk­ning. Og en No­bel­pris er og­så in­den­for rækkevidde.

Så­dan si­ger den ame­ri­kan­ske pro­fes­sor Ser­ge Be­lon­gie, som skal stå i spid­sen for det am­bi­tiø­se, fonds­støt­te­de forsk­nings­cen­ter i kun­stig in­tel­li­gens til 350 mio. kr, som ef­ter pla­nen åb­ner i Kø­ben­havn i lø­bet af 2021.

Am­bi­tio­nen med de så­kald­te pio­ner­cen­tre er at ud­fø­re ex­cel­lent grund­forsk­ning. Men cen­tre­ne gi­ver ik­ke op­ti­ma­le ram­mer for hver­ken grund­forsk­ning el­ler op­da­gel­ser i No­bel­pris­klas­sen, som iføl­ge tid­li­ge­re forsk­nings­mi­ni­ster Sø­ren Pind er ét af må­le­ne, lød det for ny­lig fra to frem­træ­den­de forskere.

Ser­ge Be­lon­gie tø­ver dog ik­ke med at læg­ge et højt am­bi­tions­ni­veau for sit kom­men­de center.

“Man ple­jer at si­ge, at Turing-pri­­sen er det tæt­te­ste, man kan kom­me på en No­bel­pris in­den for kun­stig in­tel­li­gens. Og vi har helt sik­kert øj­ne­ne ret­tet mod den hæ­ders­be­vis­ning i lø­bet af cen­te­rets le­ve­tid,” si­ger Ser­gie Belongie.

Men am­bi­tio­ner­ne stop­per ik­ke ved Turing-pri­­sen, for­tæl­ler han.

“Jeg me­ner, at en No­bel­pris er in­den­for ræk­ke­vid­de. Vi be­fin­der os i en fa­se in­den for forsk­ning i kun­stig in­tel­li­gens, hvor man­ge kraft­ful­de me­to­der gi­ver ut­ro­li­ge re­sul­ta­ter, uden vi har en grund­læg­gen­de for­stå­el­se af, hvor­dan de vir­ker. At knæk­ke ko­den bag de me­to­der kun­ne sag­tens brin­ge os i nær­he­den af en No­bel­pris. Der­u­d­over vil jeg ger­ne ud­vik­le sam­ar­bej­der mel­lem cen­te­rets for­ske­re og for­ske­re på tværs af Dan­mark for at pro­du­ce­re no­bel­pris­vær­di­ge op­da­gel­ser med kun­stig in­tel­li­gens som en cen­tral del,” skri­ver Ser­ge Be­lon­gie i en e-mail til Fundats.

Intellektuel frihed

Iføl­ge kri­ti­ker­ne af det kom­men­de pio­ner­cen­ter i kun­stig in­tel­li­gens, læg­ger cen­te­ret nær­me­re op til så­kaldt an­vendt forsk­ning frem for grundforskning.

Men cen­te­ret skal bå­de le­ve­re grund­forsk­ning, der jag­ter grund­læg­gen­de for­stå­el­se af ver­den og an­vendt forsk­ning, der ud­sprin­ger fra over­vej­el­ser om, hvor­dan forsk­nin­gen kan an­ven­des i prak­sis. Og så skal det og­så le­ve­re ‘an­ven­del­ses­o­ri­en­te­ret grund­forsk­ning’, som lig­ger mel­lem de to yder­po­ler, for­tæl­ler Ser­ge Belongie.

Han hen­vi­ser til et ske­ma af den ame­ri­kan­ske po­li­to­log Do­nald Sto­kes for at for­kla­re pio­ner­cen­trets fo­kus på for­skel­li­ge ty­per forskning.

Ni­els Bo­hrs kvan­te­me­ka­nik er sko­le­ek­semp­let på grund­forsk­ning, mens Tho­mas Edi­sons glø­de­pæ­re hø­rer til i den an­vend­te en­de af ska­la­en. Lou­is Pa­st­eurs ‘an­ven­del­ses­o­ri­en­te­re­de grund­forsk­ning’ in­den for vac­ci­ner og gæ­rings­pro­ces­ser hø­rer til mel­lem grund­forsk­ning og an­vendt forsk­ning. Det kom­men­de pio­ner­cen­ter vil be­dri­ve al­le tre for­mer for forsk­ning, for­tæl­ler Ser­ge Belongie.

“Jeg fo­re­stil­ler mig, at stør­ste­delen af cen­te­rets ph.d.-studerende og post­docs lan­der i Pa­st­­eur-kva­dran­ten, men vi vil gi­ve in­tel­lek­tu­el fri­hed til, at for­ske­re kan ud­for­ske idéer i Bo­hr-kva­dran­ten. Man­ge af de an­sat­te har pa­ral­lel­le sam­ar­bej­der med er­hvervs­li­vet, som fal­der in­den for Edi­­son-kva­dran­ten, og de ak­ti­vi­te­ter vil kryds­be­frug­te cen­te­rets egen forsk­ning gen­nem in­ter­ak­tio­ner med stu­de­ren­de og post­docs,” skri­ver Ser­ge Belongie.

Fonde i rådgivende organ

Iføl­ge pla­nen er der af­sat 1 mia. kr. til to el­ler tre nye pio­ner­cen­tre i Dan­mark. Om­kring 60 pct. af fi­nan­si­e­rin­gen til de nye pio­ner­cen­tre stam­mer fra en fæl­les be­vil­ling fra No­vo Nor­disk Fon­den, Vil­lum Fon­den, Lund­beck­fon­den og Carls­berg­fon­det. Her­u­d­over bi­dra­ger Dan­marks Grund­forsk­nings­cen­ter og en po­li­tisk be­vil­ling med de re­ste­ren­de 40 pct.

Og iføl­ge Ser­ge Be­lon­gie vil be­vil­lings­gi­ver­nes mål om ex­cel­lent grund­forsk­ning i ver­dens­klas­se bli­ve for­fulgt med hjælp fra et rå­d­gi­ven­de organ.

“Vi er ved at sam­men­sæt­te et na­tio­nalt ad­visory bo­ard, som skal as­si­ste­re vo­res for­ske­re i at nå be­vil­lings­gi­ver­nes mål. Det na­tio­na­le ad­visory bo­ard skal be­stå af dan­ske for­ske­re, prak­ti­ke­re og re­le­van­te sta­ke­hol­de­re, som skal rå­d­gi­ve cen­te­rets le­den­de for­ske­re om at ta­ck­le de ti sam­funds­mæs­si­ge ud­for­drin­ger (se fak­ta­boks, red.). Det rå­d­gi­ven­de or­gan vil sær­ligt fo­ku­se­re på at rå­d­gi­ve cen­te­rets nøg­le­for­ske­re om, hvor­dan det kan sik­res, at cen­te­rets ak­ti­vi­te­ter har re­le­vans for det dan­ske sam­fund ud­over aka­de­mia, så de og­så er til­pas­set og op­når sy­ner­gi med an­dre na­tio­na­le ak­ti­vi­te­ter så­som det kom­men­de Da­nish Da­ta Sci­en­ce Aca­de­my og in­fra­struk­tu­rel­le ini­ti­a­ti­ver igang­s­at via Da­nish e-in­fra­­struc­tu­re Coo­pe­ra­tion. Det rå­d­gi­ven­de or­gan mø­des to gan­ge om året med en dags­or­den be­slut­tet af cen­te­rets le­del­se med in­put fra nøg­le­for­ske­re og med­lem­mer,” skri­ver Ser­ge Belongie.

Ordinær og ekstraordinær impact

Iføl­ge Ser­ge Be­lon­gie kom­mer pio­ner­cen­tret til at ska­be im­pact på bå­de or­di­næ­re og ek­stra­or­di­næ­re måder.

“De or­di­næ­re må­der hand­ler om at ka­pa­ci­tets­op­byg­ge Dan­mark in­den for forsk­ning i ma­skin­læ­ring, bil­le­d­a­na­ly­se og sprog­tek­no­lo­gi. Fon­de­nes tungt­ve­jen­de, ri­si­ko­vil­li­ge fi­nan­si­e­ring til grund­forsk­ning sen­der et sig­nal til bå­de Dan­mark og det in­ter­na­tio­na­le sam­fund om, at Dan­mark er et af ver­dens før­en­de ste­der at stu­de­re kun­stig in­tel­li­gens. Sam­men med ek­si­ste­ren­de ini­ti­a­ti­ver som Ellis/Elise [eu­ro­pæ­isk net­værk for forsk­ning i kun­stig in­tel­li­gens, red.] vil jeg ar­bej­de for at gø­re cen­tret til et at­trak­tivt al­ter­na­tiv til den tra­di­tio­nel­le li­ste af to­pin­sti­tu­tio­ner for ver­dens mest loven­de ph.d.-studerende, post­docs og yn­gre for­ske­re,” skri­ver Ser­ge Belongie.

De ek­stra­or­di­næ­re må­der at ska­be im­pact på hand­ler iføl­ge Ser­ge Be­lon­gie om at byg­ge et cen­ter, hvor “hel­he­den er stør­re end sum­men af de­le­ne”, skri­ver han:

“Cen­te­ret be­står af for­ske­re fra fem frem­ra­gen­de uni­ver­si­te­ter i ho­ved­stads­re­gio­nen og Jyl­land. I lø­bet af an­søg­nings­pro­ces­sen har jeg lært de le­den­de for­ske­re ret godt at ken­de, og vi ser frem til at for­føl­ge pro­jek­ter, som ræk­ker ud over si­lo­er­ne om­kring en­kel­te for­sker­grup­per for at lø­se nog­le me­get sto­re pro­ble­mer,” skri­ver Ser­ge Belongie.

De mest am­bi­tiø­se pro­ble­mer, som forsk­nings­cen­te­ret vil for­sø­ge at ta­ck­le, hand­ler om tre ting, ud­dy­ber Ser­ge Belongie.

Dels vil cen­te­ret ar­bej­de på at gø­re com­pu­te­re i stand til at gen­ken­de samt­li­ge le­ven­de or­ga­nis­mi­er på jor­den ba­se­ret på fo­to, lyd og vi­deo. Der­u­d­over vil cen­te­ret ud­vik­le kun­stig in­tel­li­gens på sund­heds­om­rå­det, som er me­re ret­fær­dig end det men­ne­ske­ge­ne­re­re­de da­ta, som in­tel­li­gen­sen er ba­se­ret på. En­de­lig vil cen­te­ret gø­re com­pu­te­re i stand til at op­da­ge og spo­re fal­ske in­for­ma­tio­ner på internettet.

Om pionercentret i kunstig intelligens

Pio­ner­cen­tret for­ven­tes at åb­ne i slut­nin­gen af 2021 un­der le­del­se af Kø­ben­havns Universitet.

Den ame­ri­kan­ske pro­fes­sor Ser­ge Be­lon­gie bli­ver cen­trets di­rek­tør og får sit eget la­bo­ra­to­rie ”The Be­lon­gie Lab”, som pri­mært skal for­ske i com­pu­ter vi­sion.

Cen­te­ret for­ven­tes fi­nan­si­e­ret med godt 350 mil­li­o­ner kro­ner fra Dan­marks Grund­forsk­nings­fond, No­vo Nor­disk Fon­den, Carls­berg­fon­det, Vil­lum Fon­den og Lundbeckfonden.

For­ske­re fra Aal­borg Uni­ver­si­tet, Aar­hus Uni­ver­si­tet, DTU, IT-Uni­ver­si­te­tet og Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet bli­ver til­knyt­tet centret.

Am­bi­tio­nen med pio­ner­cen­tre­ne er at etab­le­re ex­cel­len­te forsk­nings­en­he­der, der ud­fø­rer grund­forsk­ning med sig­te på løs­ning af sto­re sam­funds­mæs­si­ge udfordringer.

Pio­ner­cen­tret sig­ter ef­ter at ska­be sam­funds­mæs­sig im­pact på føl­gen­de områder:

  • Bi­o­tech, li­­fe- og sundhedsvidenskab
  • Over­våg­ning af kli­ma og biodiversitet
  • Lig­hed i sundhedsvæsenet
  • Ud­dan­nel­se
  • Øko­no­misk vækst og entreprenørskab
  • Kri­se­hjælp
  • Ve­ri­fi­ka­tion og va­li­de­ring af informationer
  • Ener­gi og infrastruktur
  • Sik­ker­hed, etik og retssikkerhed
  • Den of­fent­li­ge sek­tor og det so­ci­a­le område

Kil­de: Kø­ben­havns Universitet.

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Flere fonde dropper turen til Allinge

Mens de po­li­ti­ske ud­mel­din­ger om ram­mer­ne for som­me­rens sto­re uden­dør­s­ar­ran­ge­men­ter har få­et de fle­ste sto­re mu­sik­festi­va­ler med Roskil­de Festi­val i spid­sen til at aflyse…

Stor ekstrabevilling fra Ole Kirks Fond til Danmarks nye børnehospital

Hvor­dan sik­rer man den bedst mu­li­ge bru­gero­p­le­vel­se for pa­tien­ter så vel som for på­rø­ren­de på det kom­men­de bør­ne­ho­spi­tal i Kø­ben­havn, Bør­ne­ri­get? Det er spørgs­må­let, som…

Opinion: Danske fonde skal ind i (klima)kampen

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen hold­ning. I tirs­dags, den 4. maj, of­fent­lig­gjor­de Ve­lux og Vil­lum fon­de­ne, at de vil øge…

Nyt akademi finansieret med fondsmidler skal styrke dansk datavidenskab

De se­ne­ste år har of­fent­li­ge og pri­va­te ak­tø­rer in­ve­ste­ret be­ty­de­ligt i forsk­nings­pro­jek­ter og ini­ti­a­ti­ver for at styr­ke Dan­marks in­ter­na­tio­na­le po­si­tion in­den­for da­ta­vi­den­ska­be­lig forsk­ning. Der…

KFI Fonden vil spille en større rolle indenfor nærhed og bæredygtighed

Med 146 mil­li­o­ner kro­ner i ud­de­lin­ger for­delt på 1.145 be­vil­lin­ger blev 2021 et re­kordår for KFI Er­hvervs­dri­ven­de fond. Det sva­rer til en tredob­ling af…

Kæmpebevilling fra Velux Fondene skal føre til skærpet dansk klimafokus

Vil­lum Fon­den og Ve­lux Fon­den in­ten­si­ve­rer nu mar­kant fo­kus på kli­ma­dags­or­de­nen i Dan­mark. Det sker med en ek­stra­or­di­nær be­vil­ling fra de to fon­de på 320…

Jørgen Ejbøl afviser medarbejderrepræsentanter i Jyllands-Postens Fond

Der var dra­ma i me­di­e­ver­de­nen, da In­si­de­Bu­si­ness for ny­lig kun­ne af­slø­re, at Jyl­lands-Po­stens Fond i 2022 smi­der den ru­ti­ne­re­de me­di­e­mand Lars Munch på porten…

Coronakrise

Flere fonde dropper turen til Allinge

Mens de po­li­ti­ske ud­mel­din­ger om ram­mer­ne for som­me­rens sto­re uden­dør­s­ar­ran­ge­men­ter har få­et de fle­ste sto­re mu­sik­festi­va­ler med Roskil­de Festi­val i spid­sen til at aflyse…

Nyt akademi finansieret med fondsmidler skal styrke dansk datavidenskab

De se­ne­ste år har of­fent­li­ge og pri­va­te ak­tø­rer in­ve­ste­ret be­ty­de­ligt i forsk­nings­pro­jek­ter og ini­ti­a­ti­ver for at styr­ke Dan­marks in­ter­na­tio­na­le po­si­tion in­den­for da­ta­vi­den­ska­be­lig forsk­ning. Der…

Industriens Fond sætter ny uddelingsrekord

Som føl­ge af cor­o­na-epi­de­mi­en og er­hvervs­li­vets ned­luk­nings­kri­se blev 2020 og­så et be­gi­ven­heds­rigt år for In­du­stri­ens Fond. Men ud­over den sær­li­ge cor­o­naind­sats en­ga­ge­re­de fon­den sig i…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, færre…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig besluttet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…