Lundbeckfonden støtter danske professorer med 232 mio. kr.

Tre forskere på Københavns Universitet og tre forskere på Aarhus Universitet modtager samlet 232 mio. kr. til forskning i hjernen. Der er tale om Lundbeckfondens største samlede uddeling nogensinde.

Ole Kiehn
Ole Ki­e­hn er én af de seks pro­fes­so­rer, som mod­ta­ger støt­te fra Lund­beck­fon­den. Han skal blandt an­det be­ly­se de kredsløb og cen­tre i hjer­nen, der sty­rer krop­pens be­væ­gel­ser (fo­to: Lundbeckfonden).
De seks pro­fes­so­rer for­sker i hjer­nen på seks for­skel­li­ge af­de­lin­ger på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet og Aar­hus Uni­ver­si­tet. De­res fo­ku­s­om­rå­der spæn­der over em­ner som ner­ve­ak­ti­vi­tet, de­pres­sion, mi­græ­ne, kræft, de­mens og Par­kin­sons sygdom.

Det op­ly­ser Lund­beck­fon­den i en pressemeddelelse.

Iføl­ge fon­den skal pro­fes­sor­pro­gram­met støt­te ud­vik­lin­gen af stær­ke hjer­ne­forsk­nings­mil­jø­er cen­tre­ret om in­ter­na­tio­nalt an­er­kend­te top­for­ske­re. En Lund­beck­fon­den-pro­fes­sor skal dels bi­dra­ge til ba­ne­bry­den­de forsk­ning, men og­så ud­vik­le og væ­re en­ga­ge­ret men­tor for den næ­ste ge­ne­ra­tion af forskere.

Lund­beck­fon­dens am­bi­tion med ud­de­lin­gen er at bi­dra­ge til at gø­re Dan­mark til et fo­re­gang­sland in­den for forsk­ning i hjer­nen, for­tæl­ler forsk­nings­di­rek­tør Jan Egebjerg:

”Hjer­ne­syg­dom­me er en al­vor­lig trus­sel mod det en­kel­te in­di­vid og sam­fund­s­ø­ko­no­mi­en – ik­ke mindst, for­di ver­dens be­folk­ning bli­ver æl­dre. Det er der­for vig­tigt, at vi som sam­fund hæ­ver am­bi­tions­ni­veau­et, så Dan­mark kan ud­vik­le sig til at bli­ve en af ver­dens før­en­de hjer­ne­forsk­nings­na­tio­ner. Et af Lund­beck­fon­dens bi­drag til den mål­sæt­ning er vo­res pro­fes­sor­pro­gram,” si­ger han.

Net­op hjer­nen er om­drej­nings­punk­tet for al­le Lund­beck­fon­dens uddelinger:

”Hjer­nen er vo­res mest kom­plek­se or­gan. Den sty­rer stort set al­le vo­res in­ter­ak­tio­ner med om­ver­de­nen, og sam­ti­dig rum­mer den vo­res psy­ki­ske iden­ti­tet. For­di hjer­nen er så kom­pleks, er der sta­dig sto­re fun­da­men­tale hul­ler i vo­res vi­den om, hvor­dan den vir­ker, og hvad der går galt i en ræk­ke syg­dom­me. Der­for har vi valgt at sæt­te hjer­nen i cen­trum for Lund­beck­fon­dens ud­de­lin­ger,” si­ger Jan Egeb­jerg, forsk­nings­di­rek­tør i Lundbeckfonden.

De seks pro­fes­so­rer er:

Po­ul Nis­sen, In­sti­tut for Mo­le­kylær­bi­o­lo­gi og Ge­ne­tik – DANDRITE, Aar­hus Uni­ver­si­tet: Po­ul Nis­sen vil un­der­sø­ge spe­ci­fik­ke pro­te­i­ners tre­di­men­sio­nel­le struk­tur og dy­na­mik fra ato­mart til sub­cel­lu­lært ni­veau. Han vil ana­ly­se­re og la­ve mo­del­ler af pro­te­in­struk­tu­rer­ne for at for­stå de grund­læg­gen­de me­ka­nis­mer, der op­ret­hol­der og or­ga­ni­se­rer neu­ro­ner og for­bin­del­ser­ne mel­lem dem. Han vil bl.a. med avan­ce­re­de tek­nik­ker – som kryo-elek­tron­mi­krosko­pi og rønt­gen­krystal­lo­gra­fi – stu­de­re en struk­tur i neu­ro­ner­ne, som kal­des Axo­nal Ini­ti­al Seg­ment. Det er her, ner­ve­ak­ti­vi­te­ten dan­nes, og struk­tu­ren er der­med af­gø­ren­de for et neu­rons sig­na­le­ring til an­dre neuroner.

Je­le­na Ra­du­lovic, In­sti­tut for Bio­me­di­cin, Aar­hus Uni­ver­si­tet: Je­le­na Ra­du­lovi­cs forsk­ning be­nyt­ter avan­ce­re­de tek­nik­ker som op­to­ge­ne­tik og ke­mo­ge­ne­tik i mu­se­for­søg for at for­stå den præ­ci­se mo­le­kylæ­re me­ka­nis­me bag dår­li­ge min­der og de­res rol­le ved ud­vik­lin­gen af de­pres­sion. Hvor­dan hjer­nen be­ar­bej­der, lag­rer og genkal­der ne­ga­ti­ve min­der, me­nes at spil­le en be­ty­de­lig rol­le i ud­vik­lin­gen af f.eks. de­pres­sion, po­st­trau­ma­tisk stress og af­hæn­gig­hed. På sigt kan hen­des forsk­ning fø­re til ud­vik­ling af nye be­hand­lings­mu­lig­he­der for dis­se sygdomme.

Mes­soud As­hina, In­sti­tut for Kli­nisk Me­di­cin, Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet og Rigs­ho­spi­ta­let Glo­strup: Mes­soud As­hina vil som en del af sin forsk­ning un­der­sø­ge og iden­ti­fi­ce­re nye be­hand­lings­prin­cip­per for mi­græ­ne. Fo­kus for hans stu­di­er er kli­nisk forsk­ning, hvor han bl.a. in­du­ce­rer mi­græ­ne hos pa­tien­ter for at føl­ge og for­stå de pro­ces­ser, som star­ter et mi­græ­ne­an­fald. Han vil f.eks. be­ly­se, hvil­ken rol­le neu­ro­in­f­lam­ma­tion spil­ler for ud­vik­lin­gen af et mi­græ­ne­an­fald, og han vil un­der­sø­ge, om ak­ti­ve­ring af en un­der­grup­pe af ka­li­um­ka­na­ler kan ska­be ba­sis for en ny frem­ti­dig be­hand­ling af migræne.

An­dreas Kjær, Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet og Rigs­ho­spi­ta­let: An­dreas Kjær vil ud­vik­le mo­le­ky­ler til iden­ti­fi­ka­tion og be­hand­ling af gli­obla­st­om, som er en sær­de­les al­vor­lig form for kræft i hjer­nen, hvor pa­tien­ter­ne ef­ter di­ag­no­se har en gen­nem­snit­lig over­le­vel­se på kun godt et år. Han vil bl.a. ud­vik­le en me­to­de, der bed­re kan lo­ka­li­se­re kræft­cel­ler­ne i hjer­nen, så alt kræft­væv kan iden­ti­fi­ce­res og fjer­nes ved et kirur­gisk ind­greb. Der­u­d­over vil An­dreas Kjær ud­vik­le en ny lo­kal in­dre strå­le­be­hand­ling med iso­to­per, hvor pa­tien­ten får ind­sprøjtet ra­dio­ak­ti­ve iso­to­per bun­det til et stof, der kun bin­der til kræft­cel­ler­ne. Må­let er en me­re præ­cis be­strå­ling af kræft­cel­ler­ne og der­med øget ef­fek­ti­vi­tet og fær­re bivirkninger.

Leif Øster­gaard, In­sti­tut for Kli­nisk Me­di­cin, Aar­hus Uni­ver­si­tet: Leif Øster­gaard skal for­ske i, hvad der sker, når blod­gen­nem­strøm­nin­gen i hjer­nens mind­ste blod­kar, ka­pil­læ­rer­ne, be­græn­ser ad­gan­gen til ilt og næ­rings­stof­fer, så hjer­ne­væ­vet er i fa­re for at gå til grun­de. Han vil med bå­de kli­ni­ske stu­di­er og dy­re­for­søg af­dæk­ke den mu­li­ge sam­men­hæng mel­lem dys­funk­tion i hjer­nens ka­pil­læ­rer og ud­vik­lin­gen af de­mens hos æl­dre med ri­si­ko­fak­to­rer for blod­prop i hjer­nen el­ler Alzhei­mers sygdom.

Ole Ki­e­hn, Af­de­ling for Neu­rovi­den­skab, Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet: Ole Ki­e­hn skal be­ly­se de kredsløb og cen­tre i hjer­nen, der sty­rer krop­pens be­væ­gel­ser. Ved hjælp af avan­ce­re­de dy­re­mo­del­ler og tek­nik­ker vil han og hans team kort­læg­ge, mo­ni­to­re­re og ma­ni­p­u­le­re spe­ci­fik­ke neu­ro­na­le kredsløb, der for­bin­der ryg­mar­ven, hjer­ne­stam­men og hjer­nen. Han vil for­sø­ge at be­sva­re et af de fun­da­men­tale spørgs­mål in­den­for neu­rovi­den­skab: hvor­dan ner­ve­sy­ste­met sty­rer kom­plek­se kon­tekst-be­stem­te be­væ­gel­ser. En stør­re for­stå­el­se af, hvor­dan dis­se om­rå­der i hjer­ne og ryg­mar­ven fun­ge­rer, kan ha­ve stor be­tyd­ning for be­hand­ling af syg­dom­me, hvor vi mi­ster kon­trol over vo­res be­væ­gel­ser, f.eks. Par­kin­sons syg­dom el­ler ved trau­mer i nervesystemet.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img
spot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer