Det oplyser Lundbeckfonden i en pressemeddelelse.
Ifølge fonden skal professorprogrammet støtte udviklingen af stærke hjerneforskningsmiljøer centreret om internationalt anerkendte topforskere. En Lundbeckfonden-professor skal dels bidrage til banebrydende forskning, men også udvikle og være engageret mentor for den næste generation af forskere.
Lundbeckfondens ambition med uddelingen er at bidrage til at gøre Danmark til et foregangsland inden for forskning i hjernen, fortæller forskningsdirektør Jan Egebjerg:
”Hjernesygdomme er en alvorlig trussel mod det enkelte individ og samfundsøkonomien – ikke mindst, fordi verdens befolkning bliver ældre. Det er derfor vigtigt, at vi som samfund hæver ambitionsniveauet, så Danmark kan udvikle sig til at blive en af verdens førende hjerneforskningsnationer. Et af Lundbeckfondens bidrag til den målsætning er vores professorprogram,” siger han.
Netop hjernen er omdrejningspunktet for alle Lundbeckfondens uddelinger:
”Hjernen er vores mest komplekse organ. Den styrer stort set alle vores interaktioner med omverdenen, og samtidig rummer den vores psykiske identitet. Fordi hjernen er så kompleks, er der stadig store fundamentale huller i vores viden om, hvordan den virker, og hvad der går galt i en række sygdomme. Derfor har vi valgt at sætte hjernen i centrum for Lundbeckfondens uddelinger,” siger Jan Egebjerg, forskningsdirektør i Lundbeckfonden.
De seks professorer er:
Poul Nissen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik – DANDRITE, Aarhus Universitet: Poul Nissen vil undersøge specifikke proteiners tredimensionelle struktur og dynamik fra atomart til subcellulært niveau. Han vil analysere og lave modeller af proteinstrukturerne for at forstå de grundlæggende mekanismer, der opretholder og organiserer neuroner og forbindelserne mellem dem. Han vil bl.a. med avancerede teknikker – som kryo-elektronmikroskopi og røntgenkrystallografi – studere en struktur i neuronerne, som kaldes Axonal Initial Segment. Det er her, nerveaktiviteten dannes, og strukturen er dermed afgørende for et neurons signalering til andre neuroner.
Jelena Radulovic, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet: Jelena Radulovics forskning benytter avancerede teknikker som optogenetik og kemogenetik i museforsøg for at forstå den præcise molekylære mekanisme bag dårlige minder og deres rolle ved udviklingen af depression. Hvordan hjernen bearbejder, lagrer og genkalder negative minder, menes at spille en betydelig rolle i udviklingen af f.eks. depression, posttraumatisk stress og afhængighed. På sigt kan hendes forskning føre til udvikling af nye behandlingsmuligheder for disse sygdomme.
Messoud Ashina, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet og Rigshospitalet Glostrup: Messoud Ashina vil som en del af sin forskning undersøge og identificere nye behandlingsprincipper for migræne. Fokus for hans studier er klinisk forskning, hvor han bl.a. inducerer migræne hos patienter for at følge og forstå de processer, som starter et migræneanfald. Han vil f.eks. belyse, hvilken rolle neuroinflammation spiller for udviklingen af et migræneanfald, og han vil undersøge, om aktivering af en undergruppe af kaliumkanaler kan skabe basis for en ny fremtidig behandling af migræne.
Andreas Kjær, Københavns Universitet og Rigshospitalet: Andreas Kjær vil udvikle molekyler til identifikation og behandling af glioblastom, som er en særdeles alvorlig form for kræft i hjernen, hvor patienterne efter diagnose har en gennemsnitlig overlevelse på kun godt et år. Han vil bl.a. udvikle en metode, der bedre kan lokalisere kræftcellerne i hjernen, så alt kræftvæv kan identificeres og fjernes ved et kirurgisk indgreb. Derudover vil Andreas Kjær udvikle en ny lokal indre strålebehandling med isotoper, hvor patienten får indsprøjtet radioaktive isotoper bundet til et stof, der kun binder til kræftcellerne. Målet er en mere præcis bestråling af kræftcellerne og dermed øget effektivitet og færre bivirkninger.
Leif Østergaard, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet: Leif Østergaard skal forske i, hvad der sker, når blodgennemstrømningen i hjernens mindste blodkar, kapillærerne, begrænser adgangen til ilt og næringsstoffer, så hjernevævet er i fare for at gå til grunde. Han vil med både kliniske studier og dyreforsøg afdække den mulige sammenhæng mellem dysfunktion i hjernens kapillærer og udviklingen af demens hos ældre med risikofaktorer for blodprop i hjernen eller Alzheimers sygdom.
Ole Kiehn, Afdeling for Neurovidenskab, Københavns Universitet: Ole Kiehn skal belyse de kredsløb og centre i hjernen, der styrer kroppens bevægelser. Ved hjælp af avancerede dyremodeller og teknikker vil han og hans team kortlægge, monitorere og manipulere specifikke neuronale kredsløb, der forbinder rygmarven, hjernestammen og hjernen. Han vil forsøge at besvare et af de fundamentale spørgsmål indenfor neurovidenskab: hvordan nervesystemet styrer komplekse kontekst-bestemte bevægelser. En større forståelse af, hvordan disse områder i hjerne og rygmarven fungerer, kan have stor betydning for behandling af sygdomme, hvor vi mister kontrol over vores bevægelser, f.eks. Parkinsons sygdom eller ved traumer i nervesystemet.
