Flere forskere har udtrykt bekymring for at kritisere de private forskningsfonde – af frygt for at miste fremtidig finansiering. Men den bekymring er ubegrundet, lyder det nu samstemmende fra flere af de store private forskningsfonde.
Carlsbergfondet, Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Velux Fonden og Lundbeckfonden afviser, at de i deres uddelinger til forskere skeler til eventuel kritik eller offentlige udtalelser og fastholder, at uddelingen af forskningsmidler udelukkende baserer sig på faglige kriterier.
“Bekymringen kan være nok så forståelig, men den beror på en forkert antagelse om, at det relationelle spiller en rolle i vores uddelinger. Sådan forholder det sig jo ikke. Carlsbergfondets uddelinger til fri grundforskning sker på baggrund af opslag i åben konkurrence. Og vi opererer systematisk med klare vurderingskriterier og eksterne peer reviews af ansøgninger netop med henblik på at sikre, at det alene er de faglige kvaliteter og det faglige potentiale, der vurderes. Vi synes, at vi er meget åbne og transparente omkring dette. Men det kan godt være, at vi skal gøre yderligere for at kommunikere det,” siger Lasse Horne Kjældgaard, direktør for Carlsbergfondet i et skriftligt svar.
Han understreger dog, at forskernes frygt for at udtale sig kritisk skal tages alvorligt:
“Selvom vi mener, at forskernes bekymring er ubegrundet, så skal den tages alvorligt. Ikke mindst fordi, at den er kontraproduktiv. Selvcensur er hverken godt for forskningen, for forskningssystemet eller for fondene,“ siger Lasse Horne Kjældgaard.
Novo Nordisk Fonden, som målt i kroner og øre er Danmarks største private bidragsyder til forskningen, afviser ligeledes, at forskeres udtalelser og eventuel kritik spiller en rolle i fondens bevillingsbeslutninger:
“Vi har en Code of Conduct og en whistleblower-ordning, hvor overtrædelser af vores Code of Conduct kan rapporteres. Ingen forskere har fået afslag på støtte på baggrund af negative udtalelser om Novo Nordisk Fonden,” siger Steffen Lüders, som er senior vice president for corporate affairs hos Novo Nordisk Fonden, i et skriftligt svar.
Han påpeger desuden, at Novo Nordisk Fonden ønsker dialog med forskerne om, hvordan fondens indsats kan forbedres:
“Det er noget, vi er opmærksomme på og meget gerne vil imødegå. Vi synes, at det er meget vigtigt, at vi har en åben dialog med forskere og andre – og det spiller ikke nogen rolle for os, hvis det kan opfattes som værende en kritik af noget, vi gør eller planlægger. Vi vil gerne understøtte dansk forskning og forskerne bedst muligt, og en del af dette er også at modtage feedback og kritik, så vi kan forbedre vores indsats,” siger Steffen Lüders.
Faglig kriterier i fokus
De private fondes støtte til forskningsområdet er steget markant de seneste år. Universiteternes indtægter fra private kilder er mere end fordoblet fra 2012 til 2022, og fondsmidler udgør cirka 30 procent af de samlede forskningsmidler ifølge tal fra Fondenes Videnscenter. Samtidig er andelen af statens basismidler til forskning faldet. I 2012 udgjorde basistilskuddet 57 procent af universiteternes forskningsmidler, men i 2022 var denne andel reduceret til 49 procent.
Det betyder, at det i dag er fondsbestyrelserne i de store private forskningsfonde, der bestemmer over en stor del af de midler, som forskerne har mulighed for at søge.
Det har ifølge Anne Binderkrantz, som er professor og sidder med i forskningsledelsen på Magtudredningen 2.0, skabt en situation, hvor det er blevet vigtigt for forskerne at holde sig på god fod med fondene.
Ingen forskere har fået afslag på støtte på baggrund af negative udtalelser om Novo Nordisk Fonden
Steffen Lüders – senior vice president for corporate affairs hos Novo Nordisk Fonden
“Det er blevet super vigtigt at have en god relation til fondene. Derfor er det forståeligt, at forskere overvejer, om deres kritik kan støde nogen fra sig - også selvom det ikke nødvendigvis er tilfældet,” siger hun.
Flere af de store private forskningsfonde afviser dog klart, at deres bevillinger til forskere gives på baggrund af relationer.
Velux Fonden oplyser, at ansøgninger fra forskere bliver fagfællebedømt forud for behandling i bestyrelsen.
Tilsvarende oplyser Villum Fonden, at de har faglige komiteer, der vurderer ansøgningernes kvalitet og afgør, hvem der skal indstilles til at få bevillinger, og at forskere inden for et særligt program hos fonden også har mulighed for at sende ansøgninger ind anonymt.
Foranstaltninger, som ifølge Lars Bo Nielsen, direktør i Villum Fonden, er med til at sikre, at det er den faglige kvalitet af ansøgningen, der afgør, om en forsker opnår støtte:
“Vores processer, kriterier og faglige komiteer er til for at sikre, at det udelukkende er ansøgningernes faglige kvalitet, der afgør, hvem vi vælger at støtte. Ansøgernes eventuelle offentlige udtalelser betragter vi som irrelevante, og de bliver ikke inddraget i behandlingen af ansøgninger,” siger han i et skriftligt svar.
Nogenlunde samme melding lyder fra Lundbeckfondens forskningsdirektør, Jan Egebjerg:
“Vores vurdering af, hvilke forskningsprojekter vi skal støtte, involverer som sagt altid et panel af uafhængige, internationale bedømmere. De vurderer alene forskernes idéer målt på faglige kriterier inden for den ramme, vi har sat – altså om der er tale om forskning på et højt internationalt niveau, der giver os ny viden om hjernen og dens sygdomme. Det er det, der afgør, om vi støtter projekter eller ej,” siger han i et skriftligt svar.
“Vi er enormt bevidste”
I kølvandet på de seneste års stigning i fondenes forskningsbevillinger, er debatten om fondenes indflydelse og magt over forskningsverdenen tiltaget. Det bliver blandt andet adresseret i et essay fra forskerne bag Magtudredningen 2.0, som efterlyser mere forskning i de private forskningsfondes prioriteringer og magt. Forskerne konkluderer blandt andet, at “det ville være gavnligt at kortlægge, hvordan beslutningsstrukturer og indflydelsesnetværk udfolder sig internt i fondene og mellem fonde og centrale interessenter.”
Jeg kender ikke til fonde, der ikke er ekstremt bevidste om deres indflydelse og reflekterede omkring, hvordan de forvalter den ansvarligt.
Lasse Horne Kjældgaard – direktør i Carlsbergfondet
Anne Skorkjær Binderkrantz har desuden tidligere opfordret fondene til selv i højere grad at overveje deres effekter på forskningsverdenen - og herunder hvordan afhængigheden af fondenes position i forskningsverdenen påvirker forskerne og deres mulighed for at udtale sig kritisk.
Det er en problematik, som de private forskningsfonde allerede i dag har fokus på og forsøger at tage hånd om, siger Lasse Horne Kjældgaard fra Carlsbergfondet.
“Jeg kender ikke til fonde, der ikke er ekstremt bevidste om deres indflydelse og reflekterede omkring, hvordan de forvalter den ansvarligt. Forskningsstøtten fra de private fonde er på niveau med det offentlige forskningsbudget, og det aftryk forpligter,” siger han.
Lars Bo Nielsen fra Villum Fonden anerkender ligeledes behovet for at kigge på forskningens vilkår og henviser til aftalen mellem de store forskningsfonde og universiteterne om betaling af overhead som et eksempel på, at fondene er bevidste om deres magt og forsøger at afhjælpe eventuelle negative effekter.
“Vi har en løbende dialog med universiteterne og vores ansøgermiljøer om effekten af vores bevillinger. Vores klare holdning er, at de bedste idéer og den mest banebrydende forskning opstår i miljøer, hvor fri meningsudveksling og åben dialog trives, og hvor det er forskernes egne idéer, der driver udviklingen. Derfor er vi også meget opmærksomme på, at der med de betydelige midler, vi uddeler, følger et ansvar for at gøre hvad vi kan, for at bidrage til sådanne miljøer,” siger han.
Hilser dialog og kritik velkommen
En af de forskere, der tidligere har udtrykt bekymring for at udtale sig kritisk om fondene, er Rasmus Ejrnæs, professor på Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet. Det skete i forbindelse med et interview til en artikel til Fundats, der belyser Novo Nordisk Fondens hensigt om at bevilge penge til rejsning af produktionsskov under den grønne trepart. En plan, som Rasmus Ejrnæs ikke mener, vil gavne biodiversiteten og naturen i Danmark, der ellers står som den erklærede ambition i fondens aftale med regeringen om milliardbevillingen.
“Når jeg vrider mig lidt, når jeg skal svare på spørgsmål om Novo Nordisk Fonden, så er det fordi, jeg lige sidder og skriver på en ansøgning og tænker på om, det kan skade mine muligheder hos fonden,” siger Rasmus Ejrnæs.
Vi har en løbende dialog med universiteterne og vores ansøgermiljøer om effekten af vores bevillinger
Lars Bo Nielsen – direktør i Villum Fonden
Det er dog en kritik, som Novo Nordisk Fonden hilser velkommen og lytter til, påpeger Steffen Lüders. Han mener, at kritik er afgørende for at styrke fondens arbejde:
“Det er en helt fundamental del af vores udførsel af vores arbejde, at vi inviterer forskere og andre interessenter til dialog i mange forskellige sammenhænge, både ved møder, seminarer og andet. Ellers har vi jo forpasset muligheden for at blive klogere. I forbindelse med vores støtte til den Grønne trepart har der eksempelvis været meget debat i medierne og mange forskellige holdninger til, hvordan vores midler vil kunne gøre bedst gavn, og den debat byder vi velkommen, og vi synes egentlig, at den er helt naturlig. Vi lytter grundigt til, hvad andre siger, og de input, vi får, kan jo være med til at forme vores planer,” siger han
Steffen Lüders oplyser desuden, at Novo Nordisk Fonden jævnligt foretager anonyme undersøgelser udført af eksterne parter, hvor der spørges til synspunkter og holdninger til fonden. I 2024 udsendte fonden således en survey-undersøgelse blandt samtlige af deres bevillingshavere i perioden 2018-2023, hvor bevillingshaverne i anonymiseret form “har kunnet udtrykke deres holdning til Novo Nordisk Fondens systemer, tidsforbrug og samarbejde generelt.” En undersøgelse som blev fulgt op af uddybende kvalitative interviews med udvalgte respondenter.
Feedback og input er ligeledes et fokusområde og en vigtig del af Carlsbergfondet arbejde, ifølge Lasse Horne Kjældgaard. Carlsbergfondet har inden for de sidste seks måneder gennemført to anonyme spørgeundersøgelser blandt forskere og universitetsledere. Og det er ikke Lasse Horne Kjældgaards indtryk, at forskere eller universiteter afholder sig fra at udtale sig kritisk, når der er tale om anonyme undersøgelser:
“Det er ikke vores oplevelse, at man undlader at give kritik eller konstruktive tilbagemeldinger, hvilket vi sætter meget pris på. I Carlsbergfondet har vi i den grad brug for kritisk feedback på, hvordan vi agerer. Så vi bedst muligt kan understøtte et bæredygtigt forskningssystem, og så vores forskningsmidler rammer der, hvor potentiale og behov er størst,” siger han.
Heller ikke Jan Egebjerg fra Lundbeckfonden mener, at forskerne er tilbageholdende med at udtale sig kritisk:
“Jeg synes generelt ikke, at hverken forskere eller universitetsledelser er tilbageholdende med at udtrykke kritik eller påpege skævheder i systemet. Det lytter vi naturligvis til,” siger han.
