Professorer: Fondenes pionércentre rammer ikke målet

Private fonde går forrest og poster 600 millioner kroner i såkaldte pionércentre sammen med 400 millioner kroner fra det offentlige. Centrene skal skabe excellent grundforskning – gerne nobelprismodtagere – men opskriften er forkert, lyder kritikken nu fra flere sider.

Pio­ner­cen­tre­ne er en am­bi­tiøs na­tio­nal sats­ning, som ud­fol­des i tæt sam­ar­bej­de mel­lem ud­dan­nel­ses- og forsk­nings­mi­ni­ste­ren og en ræk­ke pri­va­te fon­de. Over­skrif­ter­ne for cen­tre­nes forsk­ning er kun­stig in­tel­li­gens og klima/energi.

Pio­ner­cen­tre­ne – ét af de mest am­bi­tiø­se vir­ke­mid­ler in­den for dansk forsk­nings­fi­nan­si­e­ring – ram­mer for­bi skiven.

Så­dan ly­der kri­tik­ken i kort form fra pro­fes­sor Kim Snep­pen fra Ni­els Bo­hr In­sti­tu­tet på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet og Tho­mas Sinkjær, ge­ne­ral­se­kre­tær i Vi­den­ska­ber­nes Sel­skab og pro­fes­sor på Aal­borg Universitet.

Pio­ner­cen­tre­ne har et pris­skilt på en mil­li­ard kro­ner og er fi­nan­si­e­ret i et of­fent­ligt-pri­vat part­ner­skab med de sto­re pri­va­te forsk­nings­fi­nan­si­e­ren­de fon­de i front. De pri­va­te fon­de po­ster 600 mio. kr. i sats­nin­gen. De sid­ste 400 mio. kr. be­ko­stes af Dan­marks Grund­forsk­nings­fond og en po­li­tisk bevilling.

Am­bi­tio­ner­ne bag pio­ner­cen­tre­ne ræk­ker mod sky­er­ne. De skal be­dri­ve ex­cel­lent grund­forsk­ning i den ab­so­lut­te ver­dens­klas­se, og én af ar­ki­tek­ter­ne bag, tid­li­ge­re forsk­nings­mi­ni­ster Sø­ren Pind (V), kald­te dem for “No­bel­cen­tre”.

Dan­mark har brug for at fo­stre kom­men­de vi­den­ska­be­li­ge ver­dens­stjer­ner og ska­be fun­da­men­tale, sam­funds­for­an­dren­de ny­brud gen­nem forsk­ning. Dét er cen­tre­nes op­ga­ve, sag­de Sø­ren Pind i 2018.

De pri­va­te fon­de gik med på idéen. No­vo Nor­disk Fon­den, Vil­lum Fon­den, Lund­beck­fon­den og Carls­berg­fon­det de­ler de­res del af reg­nin­gen på 600 mil­li­o­ner kro­ner li­ge­ligt mel­lem sig.

Men hvis må­let er ex­cel­lent grund­forsk­ning med po­ten­ti­a­le til at ska­be ny­brud og må­ske end­da kom­men­de no­bel­pris­mod­ta­ge­re, så er pen­ge­ne for­ment­lig brugt for­kert på me­ga­kon­struk­tio­ner som pio­ner­cen­tre­ne, ly­der kri­tik­ken nu fra fle­re sider.

Blandt an­dre fra pro­fes­sor Kim Snep­pen fra Ni­els Bo­hr In­sti­tu­tet på Kø­ben­havns Universitet.

“Det er mu­ligt, at fon­de­ne godt kan li­de syn­lig­hed. Og syn­lig­hed får de selv­føl­ge­lig ved at klip­pe sil­kebånd ved åb­nin­gen af sto­re forsk­nings­cen­tre. Men cen­tre­ne kom­mer ik­ke til at ska­be den grund­forsk­ning, som er må­let, og som man kun­ne ha­ve få­et ud af pen­ge­ne,” si­ger han.

Hel­ler ik­ke Tho­mas Sinkjær, ge­ne­ral­se­kre­tær i Vi­den­ska­ber­nes Sel­skab og pro­fes­sor ved Aal­borg Uni­ver­si­tet, me­ner, at pio­ner­cen­tre­ne har den ret­te form til at le­ve­re på de­res er­klæ­re­de ambition.

“Det er ik­ke med en ram­me som den her, at man ska­ber den hø­je­ste sand­syn­lig­hed for nye no­bel­pris­mod­ta­ge­re og vi­den­ska­be­li­ge ny­brud,” si­ger han.

Slår dørene op i 2021

Kri­tik­ken kom­mer, ef­ter par­ter­ne bag cen­tre­ne i sid­ste uge kun­ne of­fent­lig­gø­re sto­re nyheder.

Cen­te­ret for kun­stig in­tel­li­gens slår ef­ter pla­nen dø­re­ne op i slut­nin­gen af 2021. Det skal lig­ge i Kø­ben­havn og le­des af den ver­dens­før­en­de ame­ri­kan­ske for­sker Ser­ge Be­lon­gie med godt 350 mil­li­o­ner kro­ner i sam­let bud­get, kun­ne par­ter­ne afsløre.

Cen­te­ret får ti fo­ku­s­om­rå­der. In­den for hvert fo­ku­s­om­rå­de skal top­for­ske­re i sam­ar­bej­de med virk­som­he­der og of­fent­li­ge in­sti­tu­tio­ner i lø­bet af fem til syv år bru­ge kun­stig in­tel­li­gens til at “lø­se en lang ræk­ke sam­funds­ud­for­drin­ger gen­nem forsk­ning, in­nova­tion og spin out-virk­som­he­der,” som det hed­der i pressematerialet.

Men cen­tre­nes sto­re stør­rel­se og de­res di­rek­te fo­kus på ak­tu­el­le be­hov, in­nova­tion og job­s­ka­bel­se har Kim Snep­pen svært ved at få til at ri­me på grundforskning.

“Cen­tre­ne kom­mer til at for­ske i geno­p­la­de­li­ge bat­te­ri­er og kun­stig in­tel­li­gens, som fy­si­ke­re le­ge­de med til­ba­ge i 1980’erne. Det er ik­ke grund­forsk­ning og ska­ber ik­ke ny­brud,” si­ger Kim Sneppen.

Små forskergrupper skaber nybrud

Tho­mas Sinkjær er enig med Kim Snep­pen i, at pio­ner­cen­tre­ne for­ment­lig ik­ke bli­ver gro­bund for den ty­pe vi­den, der for al­vor kan ska­be dis­rup­tion i samfundet.

"For vi ved fak­tisk no­get om, hvor­dan den næ­ste no­bel­pris­mod­ta­ger højst sand­syn­ligt har skabt sin forsk­ning,” si­ger han.

Han pe­ger på en ar­ti­kel fra 2019 i det an­se­te tids­skrift Na­tu­re. Den kon­klu­de­rer, at sto­re, vel­fi­nan­si­e­re­de or­ga­ni­sa­tio­ner som pio­ner­cen­tre­ne ik­ke med sam­me sand­syn­lig­hed ska­ber vi­den­ska­be­li­ge ny­brud som små, frit ar­bej­den­de forskergrupper.

Men hvis vi i vo­res forsk­nings­fi­nan­si­e­ring læg­ger al­le æg­ge­ne over i kur­ven for umid­del­bar nyt­te­vær­di, så vil vi om få år ik­ke vil­le ha­ve den bre­de baggrundsforskning

Tho­mas Sinkjær – Ge­ne­ral­se­kre­tær i Vi­den­ska­ber­nes Sel­skab og pro­fes­sor ved Aal­borg Universitet

Ar­tik­lens for­fat­te­re byg­ger de­res kon­klu­sion på en ana­ly­se af svim­len­de 65 mil­li­o­ner vi­den­ska­be­li­ge ar­tik­ler fra pe­ri­o­den 1954 til 2014. I ste­det for at ska­be ba­ne­bry­den­de idéer, bru­ger stør­re for­sker­grup­per of­te­re de­res ener­gi på at ju­ste­re og an­ven­de al­le­re­de ek­si­ste­ren­de idéer, vi­ser analysen.

Bå­de ny­brud, men og­så ju­ste­rin­ger og an­ven­del­se, er vig­ti­ge for­mer for forsk­ning, me­ner for­fat­ter­ne. Men vej­en mod vi­den­ska­be­lig ny­bru­de­ne er ik­ke at fi­nan­si­e­re sto­re for­sker­grup­per, un­der­stre­ger de med adres­se til blandt an­dre fon­de og politikere.

Og den kon­klu­sion bør ma­ne til ef­tertan­ke i en tid, hvor det er på mo­de at gi­ve sta­dig stør­re be­vil­lin­ger til sta­dig stør­re grup­per, skri­ver de.

“Re­sul­ta­ter­ne an­ty­der be­ho­vet for, at forsk­nings­fi­nan­si­e­ren­de re­ge­rin­ger, virk­som­he­der og non-pro­fit-or­ga­ni­sa­tio­ner un­der­sø­ger den cen­tra­le rol­le, som min­dre for­sker­grup­per til­sy­ne­la­den­de har i at flyt­te græn­ser­ne for vi­den,” skri­ver forfatterne.

Selv­om Tho­mas Sinkjær har stor respekt for for­ske­res bi­drag til at lø­se ak­tu­el­le sam­fund­spro­ble­mer gen­nem forsk­ning i den an­vend­te en­de af ska­la­en, så ad­va­rer han imod, at grund­forsk­nin­gen sam­ti­dig kan bli­ve skub­bet for langt i baggrunden.

"I dis­se år står vi med sto­re sam­funds­mæs­si­ge ud­for­drin­ger. Må­ske der­for er der en ten­dens til, at for­ske­re skal væ­re med til at lø­se pro­ble­mer­ne. Al respekt for dét. Men hvis vi i vo­res forsk­nings­fi­nan­si­e­ring læg­ger al­le æg­ge­ne over i kur­ven for umid­del­bar nyt­te­vær­di, så vil vi om få år ik­ke vil­le ha­ve den bre­de bag­grunds­forsk­ning, som vi til en­hver tid skal kun­ne pluk­ke af for at kun­ne kom­me med nye løs­nings­mo­del­ler," si­ger han.

Professor: Dyrt for Carlsbergfondet

Kim Snep­pen me­ner, at de kom­men­de pio­ner­cen­tre på pa­pi­ret er så langt fra grund­forsk­ning, som de næ­sten kan komme.

Dels er de­res stør­rel­se i sig selv en for­hin­dring for at ska­be ny­brud. Dels ri­si­ke­rer cen­tre­ne med de­res fo­kus på kun­stig in­tel­li­gens og grøn om­stil­ling at bli­ve hjem­sted for en ty­pe an­vendt, in­du­stri­o­ri­en­te­ret forsk­ning, der al­le­re­de be­dri­ves i langt stør­re ska­la hos for ek­sem­pel fir­ma­er som Goog­le, Pa­na­so­nic og Tesla.

Der­for ærg­rer det ham, at pen­ge øre­mær­ket til de­ci­de­ret grund­forsk­ning går til centrene.

Især ryster han på ho­ve­d­et over, at Carls­berg­fon­det – som den klart mind­ste og dog mest grund­forsk­nings­ven­li­ge af de pri­va­te fon­de – po­ster om­kring 150 mio. kr. i pio­ner­cen­tre­ne på li­ge fod med de øv­ri­ge pri­va­te fonde.

“Carls­berg­fon­det ud­de­ler kun om­kring en tien­de­del af, hvad No­vo Nor­disk Fon­den ud­de­ler til forsk­ning. Og Carls­berg­fon­det skal net­op bru­ge si­ne fak­tisk ret be­sked­ne mid­ler på grund­forsk­ning. Dét kom­mer der ik­ke ud af pionér­cen­tre­ne,” si­ger Kim Snep­pen, som og­så er kri­tisk over for, at Grund­forsk­nings­fon­den frem for f.eks. In­nova­tions­fon­den bru­ger si­ne of­fent­li­ge mid­ler på centrene.

Carlsbergfondet: Pionércentre er ikke hovedfokus

Carls­berg­fon­det har få­et fo­re­lagt Kim Snep­pens kritik.

Fon­den øn­sker ik­ke at stil­le op til in­ter­view, men i et skrift­ligt svar be­skri­ver fon­den si­ne grun­de til at støt­te pio­ner­cen­tre­ne. Sam­ti­dig af­vi­ser fon­den, at reg­nin­gen for cen­tre­ne bli­ver for stor for fonden.

“I Carls­berg­fon­det me­ner vi, at em­ne­fel­ter­ne for de kom­men­de pionér­cen­tre er uhy­re vig­ti­ge for Dan­marks po­si­tion in­den for forsk­ning og in­nova­tion. Sam­ti­dig er etab­le­rin­gen af cen­tre­ne en unik mu­lig­hed for at til­træk­ke in­ter­na­tio­na­le ka­pa­ci­te­ter, som det el­lers vil­le væ­re us­and­syn­ligt at kun­ne brin­ge til Dan­mark,” skri­ver Carls­berg­fon­det og fortsætter:

“Af dis­se grun­de har vi i sam­ar­bej­de med de an­dre sto­re dan­ske forsk­nings­fi­nan­si­e­ren­de er­hvervs­dri­ven­de fon­de valgt at pri­o­ri­te­re en min­dre del – ca. 15 mio. om året over 10 år ud af et sam­let be­vil­lings­ni­veau på ca. 700 mio. – af Carls­berg­fon­dets mid­ler til en med­fi­nan­si­e­ring af pionér­cen­tre­ne. Cen­tre­ne vil med­vir­ke til at frem­me in­ter­na­tio­na­li­se­ring af dansk forsk­ning, hvil­ket er et af Carls­berg­fon­dets fo­ku­s­om­rå­der. Vo­res ho­ved­fo­kus lig­ger dog fort­sat på ge­ne­ra­tions­skif­te i dansk forsk­ning f.eks. gen­nem vo­res be­vil­lin­ger til ny­op­star­te­de un­ge lek­to­rer, vo­res re­in­te­gra­tions­sti­pen­di­er og vo­res in­ter­na­tio­na­li­se­rings­sti­pen­di­er,” skri­ver Carlsbergfondet.

Om Pionercentrene

Pio­ner­cen­tre­ne er en am­bi­tiøs na­tio­nal sats­ning, som ud­fol­des i tæt sam­ar­bej­de og sam­fi­nan­si­e­ring mel­lem ud­dan­nel­ses- og forsk­nings­mi­ni­ste­ren, Dan­marks Grund­forsk­nings­fond, Carls­berg­fon­det, Lund­beck­fon­den, No­vo Nor­disk Fon­den, Vil­lum Fon­den og uni­ver­si­te­ter­ne med en sam­let be­vil­lings­sum på 1 mil­li­ard kroner.

Be­vil­lings­pe­ri­o­den for et pio­ner­cen­ter er som ud­gangs­punkt 13 år med pe­ri­o­de­vis evalueringer/besøg af ad­visory bo­ards og mu­lig­hed for for­læn­gel­se. Den øko­no­mi­ske ram­me for hvert om­rå­de er på mel­lem 200-500 mio. kr. Be­vil­lin­gen in­klu­de­rer in­di­rek­te pro­jektom­kost­nin­ger, som er be­græn­set størrelsesmæssigt.

En sty­re­grup­pe med re­præ­sen­tan­ter fra de in­vol­ve­re­de fon­de har ud­valgt to bre­de em­ner – kun­stig in­tel­li­gens og klima/energi – som over­skrif­ter for cen­tre­nes forsk­ning, der skal kun­ne rum­me al­le fagområder.

Med­lem­mer­ne af sty­re­grup­pen er:

  • Jens Ke­hlet Nørskov, for­mand for Dan­marks Grund­forsk­nings­fonds be­sty­rel­se (for­mand for styregruppen)
  • Tho­mas Bjørn­holm, forsk­nings­di­rek­tør i Vil­lum fonden
  • Jan Egeb­jerg, Se­ni­or Vi­ce Presi­dent, Grants & Prizes, forsk­nings­di­rek­tør i Lundbeckfonden
  • Le­ne Od­ders­he­de, Se­ni­or Vi­ce Presi­dent i No­vo Nor­disk Fonden
  • Sø­ren-Pe­ter Ole­sen, di­rek­tør for Dan­marks Grund­forsk­nings­fond og med­lem af Carls­berg­fon­dets bestyrelse
  • Lars Stem­me­rik, med­lem af Carls­berg­fon­dets bestyrelse

Kil­de: Dan­marks Grundforskningsfond

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer