Professorer: Fondenes pionércentre rammer ikke målet

Pri­va­te fon­de går for­re­st og po­ster 600 mil­li­o­ner kro­ner i så­kald­te pionér­cen­tre sam­men med 400 mil­li­o­ner kro­ner fra det of­fent­li­ge. Cen­tre­ne skal ska­be ex­cel­lent grund­forsk­ning – ger­ne no­bel­pris­mod­ta­ge­re – men op­skrif­ten er for­kert, ly­der kri­tik­ken nu fra fle­re sider. 

Pio­ner­cen­tre­ne er en am­bi­tiøs na­tio­nal sats­ning, som ud­fol­des i tæt sam­ar­bej­de mel­lem ud­­dan­­nel­­ses- og forsk­nings­mi­ni­ste­ren og en ræk­ke pri­va­te fon­de. Over­skrif­ter­ne for cen­tre­nes forsk­ning er kun­stig in­tel­li­gens og klima/energi.

Pio­ner­cen­tre­ne – ét af de mest am­bi­tiø­se vir­ke­mid­ler in­den for dansk forsk­nings­fi­nan­si­e­ring – ram­mer for­bi skiven.

Så­dan ly­der kri­tik­ken i kort form fra pro­fes­sor Kim Snep­pen fra Ni­els Bo­hr In­sti­tu­tet på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet og Tho­mas Sinkjær, ge­ne­ral­se­kre­tær i Vi­den­ska­ber­nes Sel­skab og pro­fes­sor på Aal­borg Universitet.

Pio­ner­cen­tre­ne har et pris­skilt på en mil­li­ard kro­ner og er fi­nan­si­e­ret i et of­­fent­ligt-pri­vat part­ner­skab med de sto­re pri­va­te forsk­nings­fi­nan­si­e­ren­de fon­de i front. De pri­va­te fon­de po­ster 600 mio. kr. i sats­nin­gen. De sid­ste 400 mio. kr. be­ko­stes af Dan­marks Grund­forsk­nings­fond og en po­li­tisk bevilling.

Am­bi­tio­ner­ne bag pio­ner­cen­tre­ne ræk­ker mod sky­er­ne. De skal be­dri­ve ex­cel­lent grund­forsk­ning i den ab­so­lut­te ver­dens­klas­se, og én af ar­ki­tek­ter­ne bag, tid­li­ge­re forsk­nings­mi­ni­ster Sø­ren Pind (V), kald­te dem for “No­bel­cen­tre”.

Dan­mark har brug for at fo­stre kom­men­de vi­den­ska­be­li­ge ver­dens­stjer­ner og ska­be fun­da­men­tale, sam­funds­for­an­dren­de ny­brud gen­nem forsk­ning. Dét er cen­tre­nes op­ga­ve, sag­de Sø­ren Pind i 2018.

De pri­va­te fon­de gik med på idéen. No­vo Nor­disk Fon­den, Vil­lum Fon­den, Lund­beck­fon­den og Carls­berg­fon­det de­ler de­res del af reg­nin­gen på 600 mil­li­o­ner kro­ner li­ge­ligt mel­lem sig.

Men hvis må­let er ex­cel­lent grund­forsk­ning med po­ten­ti­a­le til at ska­be ny­brud og må­ske end­da kom­men­de no­bel­pris­mod­ta­ge­re, så er pen­ge­ne for­ment­lig brugt for­kert på me­ga­kon­struk­tio­ner som pio­ner­cen­tre­ne, ly­der kri­tik­ken nu fra fle­re sider.

Blandt an­dre fra pro­fes­sor Kim Snep­pen fra Ni­els Bo­hr In­sti­tu­tet på Kø­ben­havns Universitet.

“Det er mu­ligt, at fon­de­ne godt kan li­de syn­lig­hed. Og syn­lig­hed får de selv­føl­ge­lig ved at klip­pe sil­kebånd ved åb­nin­gen af sto­re forsk­nings­cen­tre. Men cen­tre­ne kom­mer ik­ke til at ska­be den grund­forsk­ning, som er må­let, og som man kun­ne ha­ve få­et ud af pen­ge­ne,” si­ger han.

Hel­ler ik­ke Tho­mas Sinkjær, ge­ne­ral­se­kre­tær i Vi­den­ska­ber­nes Sel­skab og pro­fes­sor ved Aal­borg Uni­ver­si­tet, me­ner, at pio­ner­cen­tre­ne har den ret­te form til at le­ve­re på de­res er­klæ­re­de ambition.

“Det er ik­ke med en ram­me som den her, at man ska­ber den hø­je­ste sand­syn­lig­hed for nye no­bel­pris­mod­ta­ge­re og vi­den­ska­be­li­ge ny­brud,” si­ger han.

Slår dørene op i 2021

Kri­tik­ken kom­mer, ef­ter par­ter­ne bag cen­tre­ne i sid­ste uge kun­ne of­fent­lig­gø­re sto­re nyheder.

Cen­te­ret for kun­stig in­tel­li­gens slår ef­ter pla­nen dø­re­ne op i slut­nin­gen af 2021. Det skal lig­ge i Kø­ben­havn og le­des af den ver­dens­før­en­de ame­ri­kan­ske for­sker Ser­ge Be­lon­gie med godt 350 mil­li­o­ner kro­ner i sam­let bud­get, kun­ne par­ter­ne afsløre.

Cen­te­ret får ti fo­ku­s­om­rå­der. In­den for hvert fo­ku­s­om­rå­de skal top­for­ske­re i sam­ar­bej­de med virk­som­he­der og of­fent­li­ge in­sti­tu­tio­ner i lø­bet af fem til syv år bru­ge kun­stig in­tel­li­gens til at “lø­se en lang ræk­ke sam­funds­ud­for­drin­ger gen­nem forsk­ning, in­nova­tion og spin out-virk­som­he­­der,” som det hed­der i pressematerialet.

Men cen­tre­nes sto­re stør­rel­se og de­res di­rek­te fo­kus på ak­tu­el­le be­hov, in­nova­tion og job­s­ka­bel­se har Kim Snep­pen svært ved at få til at ri­me på grundforskning.

“Cen­tre­ne kom­mer til at for­ske i geno­p­la­de­li­ge bat­te­ri­er og kun­stig in­tel­li­gens, som fy­si­ke­re le­ge­de med til­ba­ge i 1980’erne. Det er ik­ke grund­forsk­ning og ska­ber ik­ke ny­brud,” si­ger Kim Sneppen.

Små forskergrupper skaber nybrud

Tho­mas Sinkjær er enig med Kim Snep­pen i, at pio­ner­cen­tre­ne for­ment­lig ik­ke bli­ver gro­bund for den ty­pe vi­den, der for al­vor kan ska­be dis­rup­tion i samfundet.

"For vi ved fak­tisk no­get om, hvor­dan den næ­ste no­bel­pris­mod­ta­ger højst sand­syn­ligt har skabt sin forsk­ning,” si­ger han.

Han pe­ger på en ar­ti­kel fra 2019 i det an­se­te tids­skrift Na­tu­re. Den kon­klu­de­rer, at sto­re, vel­fi­nan­si­e­re­de or­ga­ni­sa­tio­ner som pio­ner­cen­tre­ne ik­ke med sam­me sand­syn­lig­hed ska­ber vi­den­ska­be­li­ge ny­brud som små, frit ar­bej­den­de forskergrupper.

Men hvis vi i vo­res forsk­nings­fi­nan­si­e­ring læg­ger al­le æg­ge­ne over i kur­ven for umid­del­bar nyt­te­vær­di, så vil vi om få år ik­ke vil­le ha­ve den bre­de baggrundsforskning

Tho­mas Sinkjær – Ge­ne­ral­se­kre­tær i Vi­den­ska­ber­nes Sel­skab og pro­fes­sor ved Aal­borg Universitet

Ar­tik­lens for­fat­te­re byg­ger de­res kon­klu­sion på en ana­ly­se af svim­len­de 65 mil­li­o­ner vi­den­ska­be­li­ge ar­tik­ler fra pe­ri­o­den 1954 til 2014. I ste­det for at ska­be ba­ne­bry­den­de idéer, bru­ger stør­re for­sker­grup­per of­te­re de­res ener­gi på at ju­ste­re og an­ven­de al­le­re­de ek­si­ste­ren­de idéer, vi­ser analysen.

Bå­de ny­brud, men og­så ju­ste­rin­ger og an­ven­del­se, er vig­ti­ge for­mer for forsk­ning, me­ner for­fat­ter­ne. Men vej­en mod vi­den­ska­be­lig ny­bru­de­ne er ik­ke at fi­nan­si­e­re sto­re for­sker­grup­per, un­der­stre­ger de med adres­se til blandt an­dre fon­de og politikere.

Og den kon­klu­sion bør ma­ne til ef­tertan­ke i en tid, hvor det er på mo­de at gi­ve sta­dig stør­re be­vil­lin­ger til sta­dig stør­re grup­per, skri­ver de.

“Re­sul­ta­ter­ne an­ty­der be­ho­vet for, at forsk­nings­fi­nan­si­e­ren­de re­ge­rin­ger, virk­som­he­der og non-pro­­fit-or­­ga­­ni­sa­tio­­ner un­der­sø­ger den cen­tra­le rol­le, som min­dre for­sker­grup­per til­sy­ne­la­den­de har i at flyt­te græn­ser­ne for vi­den,” skri­ver forfatterne.

Selv­om Tho­mas Sinkjær har stor respekt for for­ske­res bi­drag til at lø­se ak­tu­el­le sam­fund­spro­ble­mer gen­nem forsk­ning i den an­vend­te en­de af ska­la­en, så ad­va­rer han imod, at grund­forsk­nin­gen sam­ti­dig kan bli­ve skub­bet for langt i baggrunden.

"I dis­se år står vi med sto­re sam­funds­mæs­si­ge ud­for­drin­ger. Må­ske der­for er der en ten­dens til, at for­ske­re skal væ­re med til at lø­se pro­ble­mer­ne. Al respekt for dét. Men hvis vi i vo­res forsk­nings­fi­nan­si­e­ring læg­ger al­le æg­ge­ne over i kur­ven for umid­del­bar nyt­te­vær­di, så vil vi om få år ik­ke vil­le ha­ve den bre­de bag­grunds­forsk­ning, som vi til en­hver tid skal kun­ne pluk­ke af for at kun­ne kom­me med nye løs­nings­mo­del­ler," si­ger han.

Professor: Dyrt for Carlsbergfondet

Kim Snep­pen me­ner, at de kom­men­de pio­ner­cen­tre på pa­pi­ret er så langt fra grund­forsk­ning, som de næ­sten kan komme.

Dels er de­res stør­rel­se i sig selv en for­hin­dring for at ska­be ny­brud. Dels ri­si­ke­rer cen­tre­ne med de­res fo­kus på kun­stig in­tel­li­gens og grøn om­stil­ling at bli­ve hjem­sted for en ty­pe an­vendt, in­du­stri­o­ri­en­te­ret forsk­ning, der al­le­re­de be­dri­ves i langt stør­re ska­la hos for ek­sem­pel fir­ma­er som Goog­le, Pa­na­so­nic og Tesla.

Der­for ærg­rer det ham, at pen­ge øre­mær­ket til de­ci­de­ret grund­forsk­ning går til centrene.

Især ryster han på ho­ve­d­et over, at Carls­berg­fon­det – som den klart mind­ste og dog mest grund­forsk­nings­ven­li­ge af de pri­va­te fon­de – po­ster om­kring 150 mio. kr. i pio­ner­cen­tre­ne på li­ge fod med de øv­ri­ge pri­va­te fonde.

“Carls­berg­fon­det ud­de­ler kun om­kring en tien­de­del af, hvad No­vo Nor­disk Fon­den ud­de­ler til forsk­ning. Og Carls­berg­fon­det skal net­op bru­ge si­ne fak­tisk ret be­sked­ne mid­ler på grund­forsk­ning. Dét kom­mer der ik­ke ud af pionér­cen­tre­ne,” si­ger Kim Snep­pen, som og­så er kri­tisk over for, at Grund­forsk­nings­fon­den frem for f.eks. In­nova­tions­fon­den bru­ger si­ne of­fent­li­ge mid­ler på centrene.

Carlsbergfondet: Pionércentre er ikke hovedfokus

Carls­berg­fon­det har få­et fo­re­lagt Kim Snep­pens kritik.

Fon­den øn­sker ik­ke at stil­le op til in­ter­view, men i et skrift­ligt svar be­skri­ver fon­den si­ne grun­de til at støt­te pio­ner­cen­tre­ne. Sam­ti­dig af­vi­ser fon­den, at reg­nin­gen for cen­tre­ne bli­ver for stor for fonden.

“I Carls­berg­fon­det me­ner vi, at em­ne­fel­ter­ne for de kom­men­de pionér­cen­tre er uhy­re vig­ti­ge for Dan­marks po­si­tion in­den for forsk­ning og in­nova­tion. Sam­ti­dig er etab­le­rin­gen af cen­tre­ne en unik mu­lig­hed for at til­træk­ke in­ter­na­tio­na­le ka­pa­ci­te­ter, som det el­lers vil­le væ­re us­and­syn­ligt at kun­ne brin­ge til Dan­mark,” skri­ver Carls­berg­fon­det og fortsætter:

“Af dis­se grun­de har vi i sam­ar­bej­de med de an­dre sto­re dan­ske forsk­nings­fi­nan­si­e­ren­de er­hvervs­dri­ven­de fon­de valgt at pri­o­ri­te­re en min­dre del – ca. 15 mio. om året over 10 år ud af et sam­let be­vil­lings­ni­veau på ca. 700 mio. – af Carls­berg­fon­dets mid­ler til en med­fi­nan­si­e­ring af pionér­cen­tre­ne. Cen­tre­ne vil med­vir­ke til at frem­me in­ter­na­tio­na­li­se­ring af dansk forsk­ning, hvil­ket er et af Carls­berg­fon­dets fo­ku­s­om­rå­der. Vo­res ho­ved­fo­kus lig­ger dog fort­sat på ge­ne­ra­tions­skif­te i dansk forsk­ning f.eks. gen­nem vo­res be­vil­lin­ger til ny­op­star­te­de un­ge lek­to­rer, vo­res re­in­te­gra­tions­sti­pen­di­er og vo­res in­ter­na­tio­na­li­se­rings­sti­pen­di­er,” skri­ver Carlsbergfondet.

Om Pionercentrene

Pio­ner­cen­tre­ne er en am­bi­tiøs na­tio­nal sats­ning, som ud­fol­des i tæt sam­ar­bej­de og sam­fi­nan­si­e­ring mel­lem ud­­dan­­nel­­ses- og forsk­nings­mi­ni­ste­ren, Dan­marks Grund­forsk­nings­fond, Carls­berg­fon­det, Lund­beck­fon­den, No­vo Nor­disk Fon­den, Vil­lum Fon­den og uni­ver­si­te­ter­ne med en sam­let be­vil­lings­sum på 1 mil­li­ard kroner.

Be­vil­lings­pe­ri­o­den for et pio­ner­cen­ter er som ud­gangs­punkt 13 år med pe­ri­o­de­vis evalueringer/besøg af ad­visory bo­ards og mu­lig­hed for for­læn­gel­se. Den øko­no­mi­ske ram­me for hvert om­rå­de er på mel­lem 200-500 mio. kr. Be­vil­lin­gen in­klu­de­rer in­di­rek­te pro­jektom­kost­nin­ger, som er be­græn­set størrelsesmæssigt.

En sty­re­grup­pe med re­præ­sen­tan­ter fra de in­vol­ve­re­de fon­de har ud­valgt to bre­de em­ner – kun­stig in­tel­li­gens og klima/energi – som over­skrif­ter for cen­tre­nes forsk­ning, der skal kun­ne rum­me al­le fagområder.

Med­lem­mer­ne af sty­re­grup­pen er:

  • Jens Ke­hlet Nørskov, for­mand for Dan­marks Grund­forsk­nings­fonds be­sty­rel­se (for­mand for styregruppen)
  • Tho­mas Bjørn­holm, forsk­nings­di­rek­tør i Vil­lum fonden
  • Jan Egeb­jerg, Se­ni­or Vi­ce Presi­dent, Grants & Prizes, forsk­nings­di­rek­tør i Lundbeckfonden
  • Le­ne Od­ders­he­de, Se­ni­or Vi­ce Presi­dent i No­vo Nor­disk Fonden
  • Sø­ren-Pe­ter Ole­sen, di­rek­tør for Dan­marks Grund­forsk­nings­fond og med­lem af Carls­berg­fon­dets bestyrelse
  • Lars Stem­me­rik, med­lem af Carls­berg­fon­dets bestyrelse

Kil­de: Dan­marks Grundforskningsfond

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Flere fonde dropper turen til Allinge

Mens de po­li­ti­ske ud­mel­din­ger om ram­mer­ne for som­me­rens sto­re uden­dør­s­ar­ran­ge­men­ter har få­et de fle­ste sto­re mu­sik­festi­va­ler med Roskil­de Festi­val i spid­sen til at aflyse…

Stor ekstrabevilling fra Ole Kirks Fond til Danmarks nye børnehospital

Hvor­dan sik­rer man den bedst mu­li­ge bru­gero­p­le­vel­se for pa­tien­ter så vel som for på­rø­ren­de på det kom­men­de bør­ne­ho­spi­tal i Kø­ben­havn, Bør­ne­ri­get? Det er spørgs­må­let, som…

Opinion: Danske fonde skal ind i (klima)kampen

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen hold­ning. I tirs­dags, den 4. maj, of­fent­lig­gjor­de Ve­lux og Vil­lum fon­de­ne, at de vil øge…

Nyt akademi finansieret med fondsmidler skal styrke dansk datavidenskab

De se­ne­ste år har of­fent­li­ge og pri­va­te ak­tø­rer in­ve­ste­ret be­ty­de­ligt i forsk­nings­pro­jek­ter og ini­ti­a­ti­ver for at styr­ke Dan­marks in­ter­na­tio­na­le po­si­tion in­den­for da­ta­vi­den­ska­be­lig forsk­ning. Der…

KFI Fonden vil spille en større rolle indenfor nærhed og bæredygtighed

Med 146 mil­li­o­ner kro­ner i ud­de­lin­ger for­delt på 1.145 be­vil­lin­ger blev 2021 et re­kordår for KFI Er­hvervs­dri­ven­de fond. Det sva­rer til en tredob­ling af…

Kæmpebevilling fra Velux Fondene skal føre til skærpet dansk klimafokus

Vil­lum Fon­den og Ve­lux Fon­den in­ten­si­ve­rer nu mar­kant fo­kus på kli­ma­dags­or­de­nen i Dan­mark. Det sker med en ek­stra­or­di­nær be­vil­ling fra de to fon­de på 320…

Jørgen Ejbøl afviser medarbejderrepræsentanter i Jyllands-Postens Fond

Der var dra­ma i me­di­e­ver­de­nen, da In­si­de­Bu­si­ness for ny­lig kun­ne af­slø­re, at Jyl­lands-Po­stens Fond i 2022 smi­der den ru­ti­ne­re­de me­di­e­mand Lars Munch på porten…

Coronakrise

Flere fonde dropper turen til Allinge

Mens de po­li­ti­ske ud­mel­din­ger om ram­mer­ne for som­me­rens sto­re uden­dør­s­ar­ran­ge­men­ter har få­et de fle­ste sto­re mu­sik­festi­va­ler med Roskil­de Festi­val i spid­sen til at aflyse…

Nyt akademi finansieret med fondsmidler skal styrke dansk datavidenskab

De se­ne­ste år har of­fent­li­ge og pri­va­te ak­tø­rer in­ve­ste­ret be­ty­de­ligt i forsk­nings­pro­jek­ter og ini­ti­a­ti­ver for at styr­ke Dan­marks in­ter­na­tio­na­le po­si­tion in­den­for da­ta­vi­den­ska­be­lig forsk­ning. Der…

Industriens Fond sætter ny uddelingsrekord

Som føl­ge af cor­o­na-epi­de­mi­en og er­hvervs­li­vets ned­luk­nings­kri­se blev 2020 og­så et be­gi­ven­heds­rigt år for In­du­stri­ens Fond. Men ud­over den sær­li­ge cor­o­naind­sats en­ga­ge­re­de fon­den sig i…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, færre…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig besluttet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…