Den kaotiske tilstand, som Donald Trump i løbet af sine første 100 dage som præsident har katapulteret den amerikanske forskerverden ud i, har affødt en hidtil uset åbning for at trække amerikanske forskertalenter til Danmark.
Det kan mærkes hos de danske universiteter og forskningstunge fonde, og interessen fra de amerikanske forskere er overvældende.
Lundbeckfonden, Villum Fonden og Novo Nordisk Fonden, tre af Danmarks største forskningsfonde, er gået sammen om at finansiere projektet Science Hub Denmark, som skal trække forskningstalenter fra udlandet til danske universiteter.
"Interessen fra de amerikanske forskningsmiljøer er kæmpestor lige nu. Jeg har aldrig før oplevet noget tilsvarende," siger Nikolaj Lubanski, vicedirektør i Copenhagen Capacity, den erhvervsdrivende fond, som driver Science Hub Denmark på baggrund af en samlet bevilling på 15 millioner kroner fra de tre store fonde.
Hos Villum Fonden har forskningsdirektør Thomas Bjørnholm også bemærket den stigende interesse for Danmark fra amerikanske forskere:
"Vi hører ganske rigtigt fra universiteterne i Danmark, at de får mange henvendelser fra USA i øjeblikket."
"Formålet med Science Hub er at vise, at Danmark er et attraktivt land at være forsker i, og det er et projekt, vi har støttet siden dets start," siger Thomas Bjørnholm.
Videnskabelig deroute
Siden Donald Trump i januar tiltrådte som præsident for anden gang, har verdens hidtil førende forskningsnation været vidne til en massiv politisk offensiv mod de amerikanske universiteter med en systematisk afvikling af forskningsstøtte inden for klima, miljø, sundhed og diversitet til følge.
Forskere er blevet fyret i tusindvis, og statslige forskningsinstitutioner har desparat downloadet afgørende videnskabelige databaser, før deres servere blev lukket ned.
Vi ser med stor bekymring på den situation, der lige nu udspiller sig i USA. På kort sigt risikerer det at ødelægge stærke forskningsmiljøer, men på lang sigt forsinker det fremskridtet mod løsningen af væsentlige sundhedsudfordringer
Jan Egebjerg – forskningsdirektør, Lundbeckfonden
Forskningsbudgetterne for videnskabelige fyrtårne som Nasa, vejrinstituttet NOAA, miljøagenturet EPA og det nationale sundhedsinstitut NIH er blevet beskåret med tocifrede eller trecifrede milliardbeløb som følge af Trump-administrationens antipati mod alt, hvad den opfatter som identitetspolitisk eller aktivistisk funderet forskning. "Universiteterne er fjenden," som vicepræsident JD Vance konstaterede allerede før præsidentvalget.
Listen over ord og udtryk, som nu bliver anset for uacceptable og kan føre til afviste forskningsbevillinger, har ifølge ytringsfrihedsorganisationen PEN rundet 350 og omfatter udtryk som "global opvarmning", "grøn energi", "CO2-udledninger", “abort”, “handicap”, “rent drikkevand” og "kvinder".
Lundbeckfonden: Ødelægger forskningsmiljøer
"Det gælder for sundhedsforskningen generelt, men også for hjerneforskningen, som er det primære fokus for vores arbejde i Lundbeckfonden, at når forskningsmidler indefryses eller trækkes tilbage, som det sker i USA i øjeblikket, så lukker laboratorier, projekter stoppes og forskergrupper opløses," siger Jan Egebjerg, forskningsdirektør i Lundbeckfonden.
"De enkelte forskere risikerer dermed at få afsporet deres livsværk, og strømmen af ny viden bremses. Viden, som er helt nødvendig for, at vi kan finde frem til nye former for behandling af sygdomme, vi i dag ikke kan kurere eller behandle. Derfor ser vi med stor bekymring på den situation, der lige nu udspiller sig i USA. På kort sigt risikerer det at ødelægge stærke forskningsmiljøer, men på lang sigt forsinker det fremskridtet mod løsningen af væsentlige sundhedsudfordringer," siger Jan Egebjerg.
Og de gennemgribende tiltag, der har paralyseret centrale dele af den amerikanske forskning, har udløst en veritabel hjerneflugt fra Amerika.
Ifølge en analyse i det prominente videnskabelige tidsskrift Nature indsendte amerikanske forskere mellem januar og marts i år 32 procent flere ansøgninger om job i udlandet end i samme periode året forinden, og i en spørgeskemaundersøgelse svarer 75 procent af 1.600 adspurgte forskere, at de overvejer at forlade USA til fordel for især Canada og Europa.
"Vi har tidligere gennemført kampagner rettet mod den private sektor i udlandet, hvor vi slet ikke har set den interesse fra USA, som vi oplever lige nu. Vi ved fra institutlederne, at de åbne stillinger på danske universiteter ofte tidligere ikke har fået en eneste ansøgning fra amerikanske forskere," siger Nikolaj Lubanski.
"Det er fuldstændig vendt på hovedet. Siden vi lancerede kampagnen, har vi haft omkring 37.000 unikke besøgende inde på hjemmesiden, og over 20.000 af dem er fra USA," siger han.
Ikke på grund af Trump, men
Det treårige pilotprojekt, som Lundbeckfonden, Villum Fonden og Novo Nordisk Fonden hver har bevilget fem millioner kroner til, er ganske vist ikke udløst af den aktuelle lammelse af den amerikanske forskningsverden. Kampagnen blev lanceret 24. februar i år, men den blev besluttet allerede i marts 2024 på baggrund af næsten et års forundersøgelse.
"Den kampagne ville være blevet lanceret, uagtet hvem der havde været præsident i USA og landets politiske situation," siger Nikolaj Lubanski.
Projektet har imidlertid været nødt til at sadle om på baggrund af udviklingen.
"Vi har i alt syv målmarkeder for den her indsats, fem i Europa samt USA og Canada. Vi havde egentlig planlagt at fordele pengene nogenlunde ligeligt mellem de syv markeder. Men efter de første to uger, hvor vi kunne se, at vi virkelig får fat i nogle topforskere i USA, har vi omfordelt midlerne, sådan at 50 procent af dem er gået til kampagnen i USA, og den anden halvdel er fordelt på de øvrige seks markeder," siger Nikolaj Lubanski.
Med andre ord en betydelig intensivering af indsatsen rettet mod amerikanske forskere. Omfordelingen er aftalt med styregruppen for Science Hub, som foruden de tre fonde består af repræsentanter for Danske Universiteter, Erhvervsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Copenhagen Capacity og tænketanken Akademiet for de Tekniske Videnskaber, under ledelse af Bente Merete Stallknecht, dekan ved Københavns Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet.
Foruden styregruppemøderne holder Copenhagen Capacity løbende møder med Lundbeckfonden, Villum Fonden og Novo Nordisk Fonden.
Arrangementer på Harvard, MIT og Brown
Rekrutteringsindsatsen i Science Hub Denmark består som udgangspunkt af seks ugers digital kampagne i hvert af de syv lande. Det foregår på sociale medier som Linkedin og Facebook, målrettet ph.d.er og postdocs på bestemte universiteter.
"Men vi begyndte pludselig at opleve, at de amerikanske universiteter også rakte ud til os. De fik gennem kampagnen øje på vores initiativ. Den første, der kontaktede os, var Harvard Universitys karriererådgiver for ph.d.er og postdocs, som spurgte, om vi ville lave et event sammen," siger Nikolaj Lubanski.
Søndag sendte Science Hub Denmark således repræsentanter til USA for at gennemføre karriere-arrangementer på tre eliteuniversiteter; mandag på Harvard University, tirsdag på ingeniøruniversitet MIT og onsdag på Brown University. Derudover er der arrangeret en række virtuelle karriere-arrangementer sammen med flere andre amerikanske universiteter.
"Adgangen til dygtige forskere og talenter er afgørende for, at dansk forskning kan fortsætte den positive udvikling, vi blandt andet ser inden for life science, hvor Danmark i dag har en klar styrkeposition. Hvis dygtige internationale forskere ønsker at fortsætte deres karriere i Danmark, vil det naturligvis være godt for og kunne give et løft til dansk forskning," siger Lundbeckfondens Jan Egebjerg.
Lundbeckfonden har i forvejen gennem en årrække haft øremærkede bevillinger, som universiteter og hospitaler i Danmark kan søge med henblik på at rekruttere forskere fra Danmark såvel som fra udlandet.
"De danske forskningsmiljøer har meget at byde på. Men det skal være drevet af forskernes egne ambitioner og drømme, om at de ønsker at rejse hertil," siger Jan Egebjerg.
Derfor har Lundbeckfonden kun med enkelte tidlige bevillinger sigtet målrettet efter at tiltrække internationale forskere, eksempelvis med de nye pionercentre for blandt andet kunstig intelligens og medicinsk dataforskning, som bliver etableret i samarbejde mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet, Danmarks Grundforskningsfond, Carlsbergfondet, Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden og universiteterne.
Vi begyndte pludselig at opleve, at de amerikanske universiteter også rakte ud til os. De fik gennem kampagnen øje på vores initiativ. Den første, der kontaktede os, var Harvard Universitys karriererådgiver for ph.d.er og postdocs, som spurgte, om vi ville lave et event sammen
Nikolaj Lubanski – vicedirektør, Copenhagen Capacity
Således er det heller ikke nyt for Villum Fonden at vende blikket mod udlandet. Fonden er foruden indsatsen gennem Science Hub og pionercentrene løbende i dialog med universiteterne om nye muligheder for internationalisering, siger Thomas Bjørnholm.
"Vi betragter det at tiltrække dygtige forskere fra udlandet til danske forskningsmiljøer som et vigtigt indsatsområde. Alle vores programmer er åbne for udenlandske forskere, og vi har desuden en særlig mobilitetsfond, som universiteterne også kan søge med henblik på at støtte udenlandske forskere i at komme til Danmark. Der er således mange gode muligheder for amerikanske forskere, der er interesserede i at komme til Danmark, for at søge en bevilling fra os. Men det sker i samarbejde med et modtageruniversitet og i åben konkurrence med andre, da vores sigte er at styrke den excellente forskning – uanset nationalitet," siger han.
Opråb fra Forskerbevægelsen
Mens den aktuelle indsats i Science Hub for at hente amerikanske forskere til Danmark altså blev besluttet, længe inden Donald Trumps tilbagevenden til det ovale værelse, falder indsatsen sammen med et opråb fra Forskerbevægelsen, som nu opfordrer danske universiteter, fonde, regeringen og Folketinget til at etablere en samlet beskyttelsesindsats og stille forskerstillinger til rådighed for de nødstedte amerikanske forskere.
"Vores kolleger i USA er bange, og nogle frygter ikke blot for deres karriere, deres forskning – men ligeledes for deres sikkerhed. I disse måneder ruller en hidtil uset politisk offensiv ind over de amerikanske universiteter," skrev Forskerbevægelsen for nylig i en kronik i Politiken.
Forskerbevægelsen, som blev stiftet i sommeren 2024 for at styrke den akademiske frihed, sammenligner situationen i USA med, at utallige jødiske og andre politisk udsatte forskere under 1930’ernes fremvækst af fascisme og antisemitisme i Europa måtte flygte fra deres hjemlande.
Formålet med Science Hub er godt nok at styrke forskningen i Danmark; men rummer intensiveringen af indsatsen i USA også et element af hensyn til de amerikanske forskeres trængte situation?
"Det har faktisk ikke i udgangspunktet været et fokuspunkt for os," siger Nikolaj Lubanski:
"Men det er klart, at når vi så bliver kontaktet af eksempelvis Harvard, som står i den situation, at en række af deres ph.d.er og postdocs har fået frosset deres bevillinger og simpelthen ikke kan komme videre med deres forskning, så kommer det element jo med. For hvis vi kan hjælpe med nogle muligheder og åbne stillinger i Danmark, så er der jo nogle mennesker, der får nye muligheder for at fortsætte deres forskning."
Science Hub-kampagnerne er stadig i den indledende fase og har derfor endnu ikke affødt, at danske forskerstillinger er blevet besat af udenlandske forskere. Det målbare resultat for indsatsen er flere ansøgninger til universiteternes åbne stillinger inden for hjerneforskning, bioteknologiske løsninger og omdannelsen af elektricitet til grønne brændsler; i fagjargon kendt som neuroscience, biosolutions og power-to-x.
"Det er en proces, der tager tid. Mange af stillingerne er åbne i tre måneder, indtil universiteterne synes, de har fået den rigtige gruppe af ansøgere," siger Nikolaj Lubanski.
"Det betyder, at vi lige nu kun kan se, at vi har fået skabt en trafik og en interesse. Men vi har endnu ikke fået tilbagemeldinger på, hvor mange ansøgninger, kampagnen har genereret. De tal får vi fra institutlederne i starten af efteråret," siger han.
