Uenige professorer: Skævvrider fondsmidler forskningen?

Nye tal fra Fondenes Videnscenter viser stor ulighed mellem fagområder og universiteter, når fondene uddeler milliarder af kroner til forskning. ”Det er uheldigt for helheden” og ”rykker ved balancen mellem fagene,” lyder det fra professor Heine Andersen. Tidligere formand for Rektorkollegiet, Jens Oddershede, er uenig i kritikken.

En fjer­de­del af fon­de­nes be­vil­lin­ger til vi­den­ska­be­li­ge for­mål på i alt 7,9 mia. kr. gik i 2019 til Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, vi­ser ny ana­ly­se fra Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter (Fo­to: Chri­stof­fer Regild).

Når fon­de­ne hvert år ud­de­ler mil­li­ar­der af kro­ner til forsk­ning, for­de­les pen­ge­ne langt fra li­ge­ligt mel­lem uni­ver­si­te­ter­ne og de­res fagområder.

Det vi­ser en net­op of­fent­lig­gjort sta­ti­stik fra Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter, der kort­læg­ger, hvor­dan de i alt 7,9 mil­li­ar­der kro­ner be­vil­li­get til forsk­ning i 2019 for­de­ler sig.

Ud af de knap 8 mil­li­ar­der kro­ner gik 2,07 mil­li­ar­der ale­ne til Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, mens uni­ver­si­te­ter som ITU, RUC og CBS lå i bun­den med blot 9, 12 og 23 mil­li­o­ner kroner.

For­skel­len mel­lem de, der får, og de, der ik­ke får, er og­så ty­de­lig, når det kom­mer til fag­om­rå­der­ne. I 2019 gik over 6 mil­li­ar­der kro­ner til na­tur­vi­den­ska­be­lig og sund­heds­vi­den­ska­be­lig forsk­ning, mens hu­ma­ni­o­ra og sam­funds­vi­den­ska­be­lig forsk­ning teg­ne­de sig for hen­holds­vis 258 mil­li­o­ner og 458 mil­li­o­ner kroner.

Og in­den for uni­ver­si­te­ter­nes eg­ne mu­re er ten­den­sen og­så klar: På Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet blev den sund­heds­vi­den­ska­be­li­ge forsk­ning til­delt knap 1,3 mil­li­ar­der kro­ner, mens hu­ma­ni­o­ra fik 18 mil­li­o­ner. Og på Aar­hus Uni­ver­si­tet blev hu­ma­ni­o­ra til­delt 8 mil­li­o­ner kro­ner, mens na­tur­vi­den­skab og sund­heds­vi­den­skab til­sam­men fik 661 mil­li­o­ner kroner.

Den uli­ge for­de­ling af fonds­mid­ler­ne er et stort pro­blem, ly­der det fra pro­fes­sor eme­ri­tus ved so­cio­lo­gisk In­sti­tut på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, He­i­ne Andersen.

Han me­ner, at den enor­me for­skel ri­si­ke­rer at skævvri­de hel­he­den i dansk forsk­ning, og der­med gø­re op med den po­li­ti­ske og forsk­nings­mæs­si­ge am­bi­tion om, at dansk forsk­ning skal væ­re bredt funderet.

“Set ud fra hel­he­dens syns­vin­kel er det uhel­digt, at der er så skæv en for­de­ling af forsk­nings­mid­ler­ne. Det gi­ver en skævvrid­ning af ba­lan­cen mel­lem fa­ge­ne. Ide­en med uni­ver­si­te­tet er grund­læg­gen­de, at man skal dæk­ke et me­get bredt fags­pek­trum, men det mod­ar­bej­der den her skævvrid­ning. Og det ryk­ker ved ba­lan­cen mel­lem uni­ver­si­te­ter­ne, at der er stor ulig­hed og kon­kur­ren­ce om mid­ler­ne,” si­ger He­i­ne Andersen.

Fondsmidlerne afspejler fondenes grundlæggere

Den kri­tik er Jens Od­ders­he­de, der er tid­li­ge­re for­mand for Rek­tor­kol­le­gi­et og Dan­marks Forsk­nings- og In­nova­tions­po­li­ti­ske Råd, DFiR, ik­ke enig i.

Man­ge tror, at det er flø­de­skum, når et uni­ver­si­tet mod­ta­ger fonds­mid­ler, men det er det ikke

He­i­ne An­der­sen – Pro­fes­sor, Kø­ben­havns Universitet

Han me­ner ik­ke, at det gi­ver me­ning at sam­men­lig­ne uni­ver­si­te­ter­nes til­del­te fonds­mid­ler di­rek­te med hin­an­den, ef­ter­som uni­ver­si­te­ter­ne of­te har spe­ci­a­li­se­ret sig in­den for for­skel­li­ge om­rå­der af videnskaben.

“Når man skal se på, hvor man­ge pen­ge et uni­ver­si­tet hi­ver hjem til forsk­ning, er man nødt til at se på, hvil­ket om­rå­de, der får støt­te. For ek­sem­pel er CBS pri­mært et sam­funds­fag­ligt uni­ver­si­tet, så der skal man alt­så se på, hvor man­ge pen­ge der gi­ves til det sam­funds­fag­li­ge om­rå­de, og om CBS får sin del af det be­løb,” si­ger det fra den tid­li­ge­re rektor.

At dan­ske fon­de pri­mært støt­ter na­tur­vi­den­ska­be­lig og sund­heds­vi­den­ska­be­lig forsk­ning, skyl­des ho­ved­sa­ge­ligt, at fon­de­nes virk­som­he­der har spe­ci­a­li­se­ret sig i net­op de områder.
“Fon­de­ne ta­ger ud­gangs­punkt i de­res fun­dats, når de ud­de­ler støt­te. Fun­dat­sen ta­ger ud­gangs­punkt i, hvor­dan virk­som­he­den har tjent si­ne pen­ge. Hvis det for ek­sem­pel er in­sulin, så vil fon­den pri­mært støt­te sund­heds­fag­lig og na­tur­vi­den­ska­be­lig forsk­ning,” si­ger han.

Udhuler fondsmidlerne humaniora?

For pro­fes­sor He­i­ne An­der­sen er det ik­ke kun den uli­ge for­de­ling af fonds­mid­ler­ne, der sprin­ger i øj­ne­ne. De man­ge be­vil­lin­ger til de na­tur­vi­den­ska­be­li­ge forsk­nings­pro­jek­ter ud­hu­ler nem­lig og­så in­di­rek­te de fag­om­rå­der, som ik­ke mod­ta­ger fonds­støt­te, me­ner han. Det gæl­der for ek­sem­pel hu­ma­ni­o­ra og samfundsvidenskab.

For fon­de­ne be­ta­ler of­test ik­ke de ful­de om­kost­nin­ger, når de be­vil­ger pen­ge til et pro­jekt. In­di­rek­te om­kost­nin­ger, som ek­sem­pel­vis hus­le­je, el, var­me, ap­pa­ra­tur, HR og le­del­se, er of­te ik­ke en del af fon­de­nes be­vil­lin­ger. Det kan dre­je sig om sto­re be­løb - helt op til 75% oven i de di­rek­te om­kost­nin­ger. Det be­ty­der i prak­sis, at uni­ver­si­te­ter­ne selv skal fin­de dis­se ek­stra pen­ge til de ud­gif­ter, der uund­gå­e­ligt hø­rer til et forskningsprojekt.

“Man­ge tror, at det er flø­de­skum, når et uni­ver­si­tet mod­ta­ger fonds­mid­ler, men det er det ik­ke, for­di der of­test skal fin­de pen­ge til med­fi­nan­si­e­ring ved at hen­te fra an­dre fag­om­rå­der. Sam­ti­dig med at man får sto­re be­vil­lin­ger til sund­heds­vi­den­skab, luk­kes der fag på hu­ma­ni­o­ra, som for ek­sem­pel Græken­lands­stu­di­er og finsk,” si­ger He­i­ne Andersen.

Jens Od­ders­he­de er enig i pro­ble­ma­tik­ken med uni­ver­si­te­ter­nes in­di­rek­te omkostninger.

“Hvis der ik­ke er fuld fi­nan­si­e­ring til et forsk­nings­pro­jekt, kan det ik­ke und­gås, at der træk­kes ge­ne­rel­le mid­ler ud fra uni­ver­si­te­tet. Det vil gå ud over an­dre om­rå­der. Det er en ud­for­dring, som jeg sy­nes bur­de lø­ses po­li­tisk i fæl­les­skab med fondene.”

Al­li­ge­vel me­ner han, at det sam­let set er po­si­tivt for dansk forsk­ning, at fon­de­ne bi­dra­ger med en sta­dig stør­re andel.

“Pro­ble­met må ik­ke over­skyg­ge, at det er en kæm­pe for­del, at fon­de­ne støt­ter dansk forsk­ning. Jeg vil nø­dig ha­ve, at den de­bat, som kø­rer nu, har den ef­fekt, at fon­de­ne mind­sker de­res in­ter­es­ser for at støt­te forsk­ning. Man kan let forta­be sig i pro­blem­stil­lin­gen og mi­ste over­blik­ket, men over­blik­ket er alt­så, at fon­de­nes støt­te til den dan­ske forsk­ning er ko­los­sal vig­tig,” si­ger Jens Oddershede.

Området savner politisk bevågenhed

Hvem der i sid­ste en­de har an­sva­ret for, om fonds­mid­ler­ne ud­de­les hen­sigts­mæs­sigt el­ler ej, er de to pro­fes­so­rer ik­ke eni­ge om.

He­i­ne An­der­sen me­ner, at fle­re fon­de er nå­et en stør­rel­se, hvor sam­fun­det kan for­ven­te, at de og­så ta­ger an­svar for, at dansk forsk­ning ik­ke skævvrides.

“De skal ta­ge et stør­re an­svar i for­hold til hel­he­den. Når de kan ud­de­le så man­ge pen­ge, så er det jo i høj grad for­di, at de får skat­te­fradrag for det. De er be­gun­sti­get fra po­li­tisk si­de, og der­for me­ner jeg, at de er for­plig­te­de til at ta­ge et stør­re an­svar for hel­he­den. De bør som mini­mum be­ta­le de ful­de ud­gif­ter til et forsk­nings­pro­jekt. Og­så de in­di­rek­te ud­gif­ter,” si­ger han.

Men det an­svar me­ner Jens Od­ders­he­de ik­ke kan på­læg­ges fondene.

“Fon­de­ne er bun­det af de­res fun­dat­ser, og de kan ik­ke støt­te al forsk­ning. Det er sam­fun­dets an­svar, at der er hånd om de bre­de forsk­nings­om­rå­der. Det kan al­drig bli­ve fon­de­nes,” ly­der det fra Jens Oddershede.

Til gen­gæld er de to pro­fes­so­rer eni­ge i, at frem­ti­dens forsk­ning vil ha­ve end­nu fle­re fonds­mid­ler i ryggen.

“Forsk­ning bli­ver dy­re­re og dy­re­re i frem­ti­den, og der er desvær­re in­tet, der ty­der på, at sta­ten vil øge si­ne forsk­nings­ud­gif­ter. Der­for er der kun fon­de­ne til at be­ta­le,” si­ger Jens Od­ders­he­de og pe­ger på, at det blandt an­det er ud­gif­ter til kom­pli­ce­ret ud­styr, som com­pu­te­re og la­bo­ra­to­ri­er, der koster.

Vi er nødt til at la­ve et sy­stem for det her. Det er de lyk­ke­des med i an­dre lan­de, så det bur­de og­så væ­re mu­ligt i Danmark

Jens Od­ders­he­de – Tid­li­ge­re for­mand, Rektorkollegiet

De to for­ske­re er og­så eni­ge om, at om­rå­det sav­ner po­li­tisk be­vå­gen­hed og en løs­ning på pro­ble­ma­tik­ken med forsk­nings­pro­jek­ter­nes in­di­rek­te omkostninger.

“Det be­hø­ver må­ske ik­ke at væ­re et lovind­greb, men det kræ­ver ind­blan­ding fra po­li­ti­ske ni­veau, hvis det her skal lø­ses. Og det bør kun­ne lø­ses,” si­ger He­i­ne Andersen.

Jens Od­ders­he­de tilføjer:
“Vi er nødt til at la­ve et sy­stem for det her. Det er de lyk­ke­des med i an­dre lan­de, så det bur­de og­så væ­re mu­ligt i Dan­mark,” si­ger han.

Fun­dats vil­le ger­ne ha­ve haft en kom­men­tar fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet og CBS til ar­tik­len. Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet har ik­ke øn­sket og CBS hav­de ik­ke mu­lig­hed for at kom­men­te­re in­den deadline.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer