Universiteterne sidder med nøglen til mere ’overhead’ i fondsfinansieret forskning

Flere forskere og institutledere klager over, at fondene ikke betaler den fulde pris for om­kost­ningerne af den forskning, de støtter. Men universi­te­ternes penge­strømme er mudrede og fondene vil vide, hvad de betaler for. Det kan få konse­kvenser for under­vis­ningen af studerende og for patient­behandling på hospitaler, påpeger en institutleder, som ønsker dialog mellem fondene og universitets­ledelserne. Villum Fondens forsknings­direktør opfordrer universite­terne til se til Sverige. De svenske universi­teter løste pro­ble­met med økonomisk trans­parens for ti år siden.

Fonds­støt­te­de forsk­nings­pro­jek­ter ud­gør en sta­dig stør­re an­del af forsk­nin­gen på lan­dets uni­ver­si­te­ter og uni­ver­si­tets­ho­spi­ta­ler. Men selv­om fonds­mid­ler­ne er højt værds­at­te, gi­ver be­vil­lin­ger­ne al­li­ge­vel øko­no­mi­ske pro­ble­mer for fle­re for­ske­re og in­sti­tut­le­de­re. Fon­de­ne be­ta­ler nem­lig ik­ke den ful­de pris for den forsk­ning, som de fi­nan­si­e­rer, hæv­der universi­te­terne. Det be­ty­der, at in­di­rek­te om­kost­nin­ger som ph.d-studerendes bar­sel­sy­del­ser, HR-per­so­na­le, bog­fø­ring, hus­le­je og la­bo­ra­to­ri­eas­si­sten­ter skal dæk­kes af an­dre øre­mær­ke­de pen­ge­kas­ser. I sid­ste en­de kan det gå ud over uni­ver­si­te­ter­nes un­der­vis­ning el­ler behand­lingen af pa­tien­ter på universitetshospitalerne.

”Pen­ge­ne skal jo fin­des, og det er ik­ke uden kon­se­kven­ser,” si­ger pro­fes­sor Bo Jel­les­mark Thor­sen, der er in­sti­tut­le­der på In­sti­tut på Fø­de­va­re- og Res­sour­ceø­ko­no­mi på Kø­ben­havns Universitet.

Pro­blem­stil­lin­gen er vel­kendt i de pri­va­te fon­de, der sid­ste år be­vil­ge­de 7,9 mia. kr. til vi­den­ska­be­li­ge formål.

”I min op­tik er pro­ble­met, at der skal me­get me­re trans­pa­rens om­kring, hvad følge­omkost­ningerne er ved at be­dri­ve forsk­ning på et uni­ver­si­tet i Dan­mark. Lidt af­hæn­gig af hvem man ta­ler med, får man for­skel­li­ge tal, og de bli­ver be­reg­net på for­skel­li­ge må­der,” si­ger forsk­nings­direktør i Vil­lum Fon­den, pro­fes­sor Tho­mas Sinkjær.

Han er des­u­den med­lem af Dan­marks Forsk­nings- og In­nova­tions­po­li­ti­ske Råd, som i øje­blik­ket over­ve­jer at gå ind i pro­blem­stil­lin­gen for – ad po­li­tisk vej – at ind­fø­re me­re åben­hed om de øko­no­mi­ske fordelingsnøgler.

”I Dan­marks Forsk­nings- og In­nova­tions­po­li­ti­ske Råd er vi op­mærk­som­me på problems­til­lingen. Vi over­ve­jer, om vi skal kig­ge nær­me­re på mo­del­ler for ka­te­go­ri­se­ring af in­di­rek­te om­kost­nin­ger, som er vel­eg­ne­de til at ska­be ens­ar­te­de reg­ne­me­to­der, så al­le kan for­hol­de sig til, hvad tin­ge­ne ko­ster. Men det er end­nu for tid­ligt at si­ge no­get om re­sul­ta­tet af det arbej­de, el­ler om hvor­vidt det en­der med en an­be­fa­ling til re­ge­rin­gen,” si­ger pro­fes­sor Tho­mas Sinkjær.

’Vi konterer jo ikke barsel på projektet’

Pro­fes­sor Bo Jel­les­mark Thor­sen skrev i sid­ste må­ned en kro­nik i Ber­ling­s­ke Ti­den­de, hvor han på­pe­ge­de pro­ble­mer­ne med de in­di­rek­te om­kost­nin­ger, som føl­ger med fonds­fi­nan­si­e­ret forskning.

Nog­le af fon­de­ne dæk­ker en vis an­del af forsk­nin­gens føl­geom­kost­nin­ger, mens an­dre fon­de helt af­vi­ser det. En­ten for­di det er i strid med de­res ud­de­lings­po­li­tik, el­ler for­di fon­de­ne ik­ke øn­sker at dæk­ke om­kost­nin­ger i blinde.

Bo Jel­les­mark Thor­sen me­ner, at pro­ble­met en­ten må lø­ses på hø­je­re ni­veau mel­lem fon­de­ne og uni­ver­si­te­ter­ne, el­ler og­så må Fol­ke­tin­get skri­de ind med de­tal­je­ret re­gu­le­ring af fon­de­nes ud­de­lings­ak­ti­vi­te­ter på området.

”Når vi for­ske­re sø­ger pen­ge hos fon­de­ne, så prø­ver vi at pres­se dem, så me­get som vi kan i den kon­kre­te si­tu­a­tion. Hvil­ke ud­gif­ter kan vi læg­ge ind, og hvor­dan kan vi gø­re det? Men fon­de­ne har en prak­sis, og den kan den en­kel­te for­sker ik­ke æn­dre. Det skal fo­re­gå på hø­je­re ni­veau, og der­for skrev jeg i mit ind­læg, at det må lø­ses på le­del­ses­ni­veau – på tværs af fon­de­ne og på tværs af de kon­kur­re­ren­de for­sker­grup­per,” si­ger Bo Jel­les­mark Thorsen.

Han har si­den få­et fle­re po­si­ti­ve til­ba­ge­mel­din­ger fra kol­le­ger i forsk­nings­mil­jø­er­ne, som bak­ker ham op.

Fon­de­nes forsk­nings­be­vil­lin­ger dæk­ker ty­pisk de di­rek­te om­kost­nin­ger til løn, ud­gif­ter til ind­sam­ling af da­ta, rej­ser og pu­bli­ce­ring. Men som in­sti­tut­le­der skal man sør­ge for, at der at der og­så er pen­ge til den lø­ben­de bog­fø­ring af ud­gif­ter, it- og regn­skabs­un­der­støt­tel­se og af­skriv­nin­ger på fæl­les laboratorieudstyr.

”Her hos os be­ta­ler vi og­så hus­le­je. Hvis man kun har en en­kelt fonds­fi­nan­si­e­ret PhD-stu­­de­ren­de ud af 50 an­sat­te, så er det ik­ke et stort pro­blem. Men på mit in­sti­tut sid­der over halv­delen af de an­sat­te på soft mo­ney med la­ve over­he­ad-til­de­lin­ger. Så be­gyn­der det at væ­re man­ge pen­ge, vi ta­ler om, og så er det ik­ke læn­ge­re så mar­gi­nalt, at man kan le­ve med at ig­no­re­re det,” si­ger Bo Jel­les­mark Thorsen.

Han for­kla­rer, at der og­så med­føl­ger om­kost­nin­ger til for­ske­re, som bli­ver lang­tids­sy­ge el­ler skal på orlov.

”Vi for­sik­rer f.eks. selv bå­de mænd og kvin­der i for­hold til bar­sels­pe­ri­o­der. Hvis en med­ar­bejder går på bar­sel, kon­te­rer vi jo ik­ke de ud­gif­ter på pro­jek­tet, de går fra vo­res over­he­ad. Der­u­d­over lig­ger der og­så en ræk­ke om­kost­nin­ger til so­ci­a­le ydel­ser i vo­res over­he­ad, som ik­ke er dæk­ket,” si­ger han.

Universiteterne overrasket af udviklingen

Bo Jel­les­mark Thor­sen for­kla­rer, at pro­ble­met kan en­de med at gå ud over un­der­vis­nin­gen på kandidatuddannelserne.

”Man kan ri­si­ke­re, at nog­le in­sti­tut­ter sim­pelt­hen er nødt til at put­te fle­re stu­de­ren­de ind i un­der­vis­nings­lo­ka­ler­ne og re­du­ce­re ud­val­get af spe­ci­al­kur­ser for at sik­re en bed­re skala­øko­nomi i un­der­vis­nin­gen. Der­med sæn­ker man i vir­ke­lig­he­den det fag­li­ge ni­veau på kandidat­uddan­nelserne, så­le­des at vi kan bru­ge be­spa­rel­ser­ne der­fra til at kryds­fi­nan­si­e­re de mang­lende overhead­omkostninger på de ek­ster­nt fi­nan­si­e­re­de pro­jek­ter,” si­ger han og under­streger problemet:

”Det vil væ­re helt i mod­strid med den må­de ud­dan­nel­ser­ne skal fun­ge­re på. Det er ik­ke me­nin­gen, at vi skal tje­ne pen­ge på un­der­vis­nin­gen for at fi­nan­si­e­re be­vil­lin­ger fra pri­va­te fonde.”

En stor del af fonds­fi­nan­si­e­rin­gen går til forsk­ning på lan­dets uni­ver­si­tets­ho­spi­ta­ler og her er der og­så en ri­si­ko, hvis un­der­fi­nan­si­e­ring af fæl­lesom­kost­nin­ger­ne re­sul­te­rer i be­spa­rel­ser i an­dre kasser.

”Hvis ho­spi­ta­ler­ne og­så skal til at kryds­fi­nan­si­e­re mang­len­de over­he­ads, så er det i sid­ste en­de be­hand­lin­gen af pa­tien­ter, der ri­si­ke­rer at bli­ve på­vir­ket,” si­ger Bo Jel­les­mark Thorsen.

Han har dog for­stå­el­se for, at fon­de­ne har de­res grun­de til, at de ik­ke vil dæk­ke al­le over­heads og sam­ti­dig an­er­ken­der han, at uni­ver­si­te­ter­nes pro­blem til en vis grad er selvforskyldt.

”Vi op­le­ver, at fon­de­ne er be­kym­re­de for at be­ta­le for me­get. De vil sam­ti­dig ger­ne ha­ve mest mu­ligt ef­fekt for de­res mid­ler, så de vil ger­ne ha­ve man­ge pro­jek­ter i gang. Der­u­d­over har vi på uni­ver­si­te­ter­ne nok ik­ke væ­ret go­de nok til at ska­be trans­pa­rens om det­te pro­blem. Og vi har nok hel­ler ik­ke væ­ret helt op­mærk­som­me på hvor stort et pro­blem, det fak­tisk er ble­vet in­den for de sid­ste ti til fem­ten år,” si­ger han.

Danske Universiteter bør se til Sverige

Op­når en for­sker en be­vil­ling fra en af de of­fent­li­ge forsk­nings­fon­de - Dan­marks Forsk­nings­fond, Dan­marks Grund­forsk­nings­fond og In­nova­tions­fon­den – ud­reg­nes de in­di­rek­te om­kost­ning­er som 44 pct. af de di­rek­te forsk­nings­om­kost­nin­ger. Fle­re af de pri­va­te fon­de yder og­så et til­læg til be­vil­lin­ger med en fast pro­cent­del. En af de fon­de er Vil­lum Fon­den, som dæk­ker 15 pro­cent af bevillingen.

”Ud­for­drin­gen var tid­li­ge­re, at når vi så spurg­te uni­ver­si­te­ter­ne, hvad de in­di­rek­te omkost­ninger til det kon­kre­te pro­jekt be­stod af, så hav­de de svært ved at re­de­gø­re for dem. Der­for de­fi­ne­re­de vi hos os, hvad vi ger­ne vil dæk­ke – en del af hus­lej­en og de cen­tra­le omkost­ning­er, der går at til dri­ve pro­jek­ter­ne. Der fin­des mig be­kendt in­gen kon­kre­te tal på hvad den­ne om­kost­ning præ­cis er, men fra tid­li­ge­re skøn og i en di­a­log med en ræk­ke af uni­ver­si­te­ter­ne kom vi frem til 15 pro­cent,” si­ger forsk­nings­di­rek­tør, Tho­mas Sinkjær der ken­der til diskus­sionen fra sin tid som di­rek­tør i Dan­marks Grundforskningsfond.

Han på­pe­ger, at de re­el­le om­kost­ning­er i nog­le pro­jek­ter kan væ­re me­re end 15 pro­cent og min­dre i an­dre. Men ind­til uni­ver­si­te­ter­ne får skabt me­re klar­hed over de­res fak­ti­ske om­kost­nin­ger, er det den løs­ning, fon­den kan stå in­de for.

”I Vil­lum Fon­den er vi selv­føl­ge­lig indstil­let på at be­ta­le et fair bi­drag til de følge­omkost­ninger, der er knyt­tet til at la­ve den forsk­ning, vi fi­nan­si­e­rer. Mit gæt vil væ­re, at jo me­re trans­pa­rens vi har om de in­di­rek­te om­kost­nin­ger, jo nem­me­re vil det væ­re at få dem, der be­ta­ler forsk­nin­gen til at an­er­ken­de en del af de ud­gif­ter,” si­ger Tho­mas Sinkjær.

Net­op den er­fa­ring har sven­ske uni­ver­si­te­ter gjort sig ef­ter de­res in­ter­es­se­or­ga­ni­sa­tion, Sve­riges Uni­ver­si­tets- och Högsko­leför­bund (SUHF), for ti år si­den ud­vik­le­de en stan­dar­di­se­ret om­kost­nings­mo­del i sam­ar­bej­de med sven­ske fon­de. SUHF-mo­del­len er i dag ind­ført på al­le Sve­ri­ges uni­ver­si­te­ter, og si­den år 2010 har de sven­ske stats­li­ge fon­de væ­ret for­plig­tet til at dæk­ke al­le in­di­rek­te om­kost­nin­ger i hen­hold til mo­del­len. Tho­mas Sinkjær op­for­drer der­for de dan­ske uni­ver­si­te­ters in­ter­es­se­or­ga­ni­sa­tion til la­de sig in­spi­re­re af Sverige.

”Jeg sy­nes, at Dan­ske Uni­ver­si­te­ter skal ta­ge det her op. Uden at jeg ken­der det sven­ske sy­stem i de­tal­jer, så sy­nes jeg, at de skul­le prø­ve un­der­sø­ge det. Som uni­ver­si­tet må man ha­ve en in­ter­es­se i præ­cist at vi­de, hvor­dan pen­ge­strøm­me­ne er. Mit bud er, at det bå­de for de pri­va­te og of­fent­li­ge fon­de vil væ­re en kæm­pe hjælp med en trans­pa­rent og ens­ar­tet op­gø­relse af over­he­ads, når de skal ta­ge stil­ling til hvor stor en del de øn­sker at be­ta­le,” si­ger Tho­mas Sinkjær.

Læs me­re om den sven­ske mo­del her.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer