V og S i fælles appel: Fonde bør betale mere af regningen

De danske fonde bør betale en langt større del af de indirekte omkostninger forbundet med forskningsprojekter, end de gør i dag, lød hovedbudskabet fra Ulla Tørnæs (V) og Kasper Sand Kjær (S) til Carlsbergfondets debat om forskningsfinansiering på dette års folkemøde.

Un­der over­skrif­ten "Dansk forsk­ning i frem­ti­den" dis­ku­te­re­de Ul­la Tør­næs og Kas­per Sand Kjær forsk­nings­fi­nan­si­e­ring i Carls­berg­fon­dets telt på Fol­ke­mø­det i Allinge.

Valg­kamp, mink­kom­mis­sion og po­li­ti­ske ue­nig­he­der var for en stund sat på pau­se, da tid­li­ge­re ud­dan­nel­ses- og forsk­nings­mi­ni­ster fra Ven­stre Ul­la Tør­næs og ud­dan­nel­ses- og forsk­nings­ord­fø­rer Kas­per Sand Kjær fra So­ci­al­de­mo­kra­ti­et sat­te hin­an­den stæv­ne om frem­ti­dens forsk­nings­mid­ler i Carls­berg­fon­dets telt på Fol­ke­mø­det i Allinge.

”Jeg er enig,” lød det fle­re gan­ge fra de to po­li­ti­ke­re til hin­an­den på sce­nen, hvor jour­na­list og tid­li­ge­re DR2 de­ad­li­ne-vært Nyn­ne Bjer­re Chri­sten­sen mo­de­re­re­de debatten.

Ud­over at væ­re eni­ge om, at det først og frem­mest er po­si­tivt, at de dan­ske fon­de i sta­dig hø­je­re grad bi­dra­ger øko­no­misk til dansk forsk­ning, så var de to po­li­ti­ke­re helt på linje med hin­an­den, når det kom­mer til spørgs­må­let om den så­kald­te over­he­ad-fi­nan­si­e­ring i for­bin­del­se med forsk­nings­pro­jek­ter på lan­dets universiteter.

Over­he­ad – el­ler pen­ge til dæk­ning af blandt an­det ad­mi­ni­stra­tions­om­kost­nin­ger – er de in­di­rek­te om­kost­nin­ger, som det ko­ster at gen­nem­fø­re ek­sem­pel­vis et forsk­nings­pro­jekt. Om­kost­nin­ger­ne dæk­ker drifts­ud­gif­ter som for ek­sem­pel hus­le­je, strøm og HR. Ud­gif­ter­ne har i åre­vis væ­ret gen­stand for dis­kus­sion mel­lem uni­ver­si­te­ter­ne og fon­de­ne, for­di uni­ver­si­te­ter­ne ik­ke me­ner, at fon­de­ne be­ta­ler nok af drif­ten, når de ek­sem­pel­vis fi­nan­si­e­rer et forsk­nings­pro­jekt. Der­med må uni­ver­si­te­ter­ne fin­de mid­ler­ne an­dre ste­der, og det kan i sid­ste en­de gå ud over fag­om­rå­der, el­ler pen­ge­ne kan i sid­ste en­de gå fra de frie forsk­nings­mid­ler, ly­der den ge­ne­rel­le kritik.

De to po­li­ti­ke­re var på Fol­ke­mø­det eni­ge om, at net­op over­he­ad-pro­ble­ma­tik­ken er en af de helt sto­re ud­for­drin­ger, når det kom­mer til forskningsfinansiering.

”Jeg sy­nes, at det er et di­lem­ma, at man­ge af de mid­ler, som fæl­leskas­sen gi­ver til ba­sis­forsk­ning på uni­ver­si­te­ter­ne, en­der med at co-fi­nan­si­e­re fond­spro­jek­ter. Ba­sis­mid­ler til grund­forsk­ning er helt cen­tralt for at nå nye vi­den­ska­be­li­ge land­vin­din­ger og er­ken­del­ser, der kan fø­re til gen­nem­brud om 10 el­ler 15 år. Jeg kan godt bli­ve be­kym­ret for, om den mang­len­de over­he­ad er ved at ud­for­dre ba­sis­forsk­nin­gens grund­lag,” lød det ek­sem­pel­vis fra Kas­per Sand Kjær.

Det syns­punkt var Ul­la Tør­næs enig i, og der­for hav­de hun med op­bak­ning fra Kas­per Sand Kjær en di­rek­te op­for­dring til de dan­ske forskningsfonde:

”Jeg vil ger­ne ret­te en stærk ap­pel til fon­de­ne om at væ­re me­re vil­li­ge til at løf­te me­re af over­he­ad-om­kost­nin­ger­ne. Jo stør­re vel­vil­je der er hos fon­de­ne i at løf­te ind i de her el­lers ad­mi­ni­stra­ti­ve om­kost­nin­ger, jo bed­re,” lød det fra den tid­li­ge­re ud­dan­nel­ses- og forsk­nings­mi­ni­ster, der dog og­så un­der­stre­ge­de at ud­vik­lin­gen går i ”den rig­ti­ge ret­ning,” samt at man i sid­ste en­de må ”respek­te­re fon­de­nes synspunkt”.

”Har fon­de­ne an­sva­ret for at be­ta­le he­le ræk­ken af ud­gif­ter, når de gi­ver en be­vil­ling?” vil­le jour­na­list Nyn­ne Bjer­re Chri­sten­sen vide.

Det var Kas­per Sand Kjær i tvivl om, men fon­de­ne har i hans øj­ne en for­plig­tel­se til at af­dæk­ke de driftsom­kost­nin­ger, der er for­bun­det med de forsk­nings­pro­jek­ter, de selv sæt­ter i gang.

”Man har som fond et an­svar for at pas­se på de forsk­nings­mil­jø­er, som er på uni­ver­si­te­ter­ne. Dem er fon­de­ne og­så selv af­hæn­gi­ge af, og de er og­så af­hæn­gi­ge af, at der er go­de forsk­nings­mil­jø­er om 5, 10 og 20 år. Det for­ud­sæt­ter, at der er frie og stær­ke ba­sis­mid­ler på vo­res uni­ver­si­te­ter. Der­for har fon­de­ne en for­plig­ti­gel­se til at af­dæk­ke de driftsom­kost­nin­ger, de sæt­ter i gang med et pro­jekt. Hvis de ik­ke gør det, vil det øge pres­set på forsk­nings­mil­jø­et,” lød det blandt an­det fra den so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske ud­dan­nel­ses- og forskningsordfører.
Til spørgs­må­let om, hvor­vidt po­li­ti­ker­ne ik­ke blot kun­ne af­hjæl­pe di­lem­ma­et ved selv at hæ­ve ni­veau­et for de of­fent­li­ge forsk­nings­mid­ler, lød det fra Ul­la Tør­næs, at det ik­ke var hen­de og Kas­per Sand Kjær, der var ”mod­stan­de­re af at øge forskningsbevillingerne.”

Hun slog sam­ti­dig fast, at forsk­nings­be­vil­lin­ger er et spørgs­mål om po­li­tisk pri­o­ri­te­ring, og at ”vi ba­re ik­ke er der, hvor der kan ska­bes et fler­tal i Fol­ke­tin­get om at øge forskningsbudgettet.”

Ulla Tørnæs: Humaniora er en del af den grønne omstilling

Et an­det væ­sent­ligt punkt i for­hold til frem­ti­dens forsk­nings­fi­nan­si­e­ring, som de to po­li­ti­ke­re var eni­ge om, er at kli­ma­forsk­ning ger­ne må få en stør­re del af bevillingskagen.

”Jeg har ik­ke et bil­le­de af, at de dan­ske fon­de er me­get snæ­vert­sy­ne­de i, hvad de væl­ger at bru­ge de­res pen­ge på, men det bli­ver ty­pisk in­den­for de fel­ter, hvor de og­så tje­ner de­res pen­ge. Det er me­get for­stå­e­ligt, for det er og­så der, de har de­res kom­pe­ten­cer og vi­den om, hvor vi mang­ler forsk­ning. Det gør, at vi som po­li­ti­ke­re skal væ­re ret dyg­ti­ge til at stil­le spørgs­må­le­ne: ’Er der nog­le hul­ler, som der ik­ke bli­ver ka­na­li­se­ret pen­ge til? Og er der nog­le af de hul­ler, som det i vir­ke­lig­he­den er af­gø­ren­de for fæl­les­ska­bet, at der bli­ver ka­na­li­se­ret pen­ge til?’” si­ger Kas­per Sand Kjær, og til­fø­jer at kli­ma­kri­sen li­ge nu er det felt, hvor der er mas­sivt brug for forskningsmidler.

Den po­in­te er Ul­la Tør­næs enig i, si­ger hun og til­fø­jer, at hvis den grøn­ne om­stil­ling skal lø­ses, så er der in­gen vej udenom tvær­fag­lig tænkning.

Kon­kret be­ty­der det iføl­ge po­li­ti­ke­ren, at hun ger­ne ser, at et fag­om­rå­de som hu­ma­ni­o­ra, i frem­ti­den mod­ta­ger fle­re bevillinger.

”Jeg kun­ne godt tæn­ke mig, at fon­de­ne var me­re syn­li­ge og var me­re med, når det kom­mer til hu­ma­ni­o­ra. Det er et om­rå­de, som det er svært at skaf­fe ek­stern fi­nan­si­e­ring til. Men hvis vi skal igen­nem med den grøn­ne om­stil­ling, så kom­mer vi ik­ke udenom at tæn­ke tvær­fag­ligt, og der har hu­ma­ni­o­ra og­så no­get at bi­dra­ge med,” for­kla­rer Ul­la Tørnæs.

Selv­om de to po­li­ti­ke­re alt­så har kla­re øn­sker til de dan­ske forsk­nings­fon­de, slog de til de­bat­ten sam­ti­dig fast, at det ik­ke er op til po­li­ti­ker­ne at af­gø­re, hvad der kon­kret skal for­skes i.

”Om vi får for­sket i det rig­ti­ge? Det skal po­li­ti­ker­ne ik­ke af­gø­re. Det me­ner jeg ik­ke er en po­li­tisk op­ga­ve at vur­de­re,” lød det fra Ul­la Tør­næs, som blev bak­ket op af Kas­per Sand Kjær, der for­kla­re­de, at arm­læng­de­prin­cip­pet og­så gæl­der, når det kom­mer til forskning.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer