Velux Fonden støtter kortlægning af den humanistiske forsknings effekt og værdi

Velux Fonden støtter et nyt forskningsprojekt, som skal give en bedre forståelse af den humanistiske forsknings værdi og effekt. Forskningsprojektet er samtidig et opgør med de traditionelle, kvantitative mål for videnskabelig produktion, som forskerne bag projektet ikke mener er særligt godt egnede til at evaluere forskningens samfundsmæssige værdi.

I lø­bet af de næ­ste tre år skal et nyt forsk­nings­pro­jekt på Aal­borg Uni­ver­si­tet Kø­ben­havn for­sø­ge at ska­be en bed­re for­stå­el­se af den hu­ma­ni­sti­ske forsk­nings ef­fekt og vær­di. For de tra­di­tio­nel­le mål for vi­den­ska­be­lig pro­duk­ti­vi­tet, som for ek­sem­pel op­tæl­lin­gen af pu­bli­ka­tio­ner og ci­ta­tio­ner, er dår­ligt eg­ne­de til at eva­lu­e­re forsk­nin­gens sam­funds­mæs­si­ge vær­di, me­ner de to for­ske­re bag projektet.

Målsty­rin­gen af forsk­ning ta­ger i høj grad ud­gangs­punkt i rent in­stru­men­tel­le og øko­no­me­tri­ske in­di­ka­to­rer, og det gør det sær­ligt van­ske­ligt at gi­ve et dæk­ken­de bil­le­de af vær­di­en af den hu­ma­ni­sti­ske forsk­ning i for­hold til til at lø­se sam­fun­dets udfordringer.

Og det er og­så en del af bag­grun­den for, at Ve­lux Fon­den har be­vil­get 7,8 mio. kr. til pro­jek­tet. For Ve­lux Fon­dens for­mand de­ler tan­ken om, at hu­ma­ni­o­ra kan spil­le en væ­sent­lig rol­le i for­hold til samfundsudfordringerne.

“Det er jo så­dan at man­ge, hvis ik­ke al­le ti­ders stør­ste ud­for­drin­ger i vir­ke­lig­he­den kun er mu­li­ge at lø­se, hvis en hel mas­se men­ne­sker æn­drer ad­færd – gør no­get an­det end de ple­jer. Og det er jo den fak­tor som hu­m­an­vi­den­ska­ber­ne ved en del om,” sag­de Ve­lux Fon­dens be­sty­rel­ses­for­mand, Hans Kann-Ras­mus­sen, da han mo­ti­ve­re­de fon­dens ju­bilæums­be­vil­ling til pro­jek­tet, der har nav­net Map­ping the Pu­blic Va­lue of Humanities.

Am­bi­tio­nen for pro­jek­tet er, at det kan ud­vi­de den værk­tøjskas­se, der skal bru­ges til at af­dæk­ke og eva­lu­e­re forsk­nin­gens ef­fekt, og der­med fun­ge­re som et pro­g­res­sivt svar på den her­sken­de im­pact-dags­or­den, der fo­ku­se­rer på stør­rel­ser som vækst og beskæftigelse.

Uni­ver­si­te­ter­ne har de se­ne­ste 15-20 år har væ­ret un­der po­li­tisk pres for at do­ku­men­te­re ef­fek­ten af de­res forsk­ning. Uni­ver­si­te­ter­nes ba­sis­mid­ler for­de­les i dag ef­ter en eva­lu­e­ring af forsk­nin­gens ‘per­for­man­ce’ – og de red­ska­ber der bru­ges til at eva­lu­e­re, er præ­get af den øko­no­me­tri­ske tænkning.

Kvalitative mål

For at kort­læg­ge hvor­dan hu­ma­ni­sti­ske for­ske­re bi­dra­ger med de­res vi­den og eks­per­ti­se til sam­fun­det skal pro­jek­tet be­væ­ge sig væk fra re­ne in­stru­men­tel­le og øko­no­me­tri­ske in­di­ka­to­rer, og i ste­det fo­ku­se­re på for­skel­li­ge for­mer for out­put og interaktioner:

“Hvor­dan og i hvil­ket om­fang hu­ma­ni­o­ras pu­blic va­lue, sam­funds­vær­di, al­men­nyt­te kan un­der­sø­ges. Det er en kon­cep­tu­el op­ga­ve – at ud­for­ske be­gre­bet om pu­blic va­lue, al­men­nyt­te, of­fent­lig vær­di. Hvor­dan kan dis­se be­gre­ber ud­vik­les for at ka­ste lys over for­hol­det mel­lem den forsk­ning, der fo­re­ta­ges på den ene si­de og den of­fent­li­ge sfæ­re på den an­den si­de,” si­ger pro­fes­sor ved In­sti­tut for Kom­mu­ni­ka­tion på Aal­borg Uni­ver­si­tet i Kø­ben­havn Fre­de­rik Stjer­n­felt, der er den ene af for­sker­ne i projektet.

Helt kon­kret vil for­sker­ne op­byg­ge et em­pi­risk da­ta­sæt over hu­ma­ni­sti­ske for­ske­res sam­funds­bi­drag og ek­ster­ne sam­ar­bej­de ved at kort­læg­ge kva­li­ta­ti­ve aspek­ter af forsk­nin­gens in­ter­ak­tion med samfundet:

  • de mest cen­tra­le net­værk, som dan­ske hu­ma­ni­sti­ske for­ske­re ind­går med ek­ster­ne in­sti­tu­tio­ner og virksomheder
  • de dan­ske for­ske­res rol­le og ind­fly­del­se på politikudvikling
  • dan­ske hu­ma­ni­sters sam­spil med ud­valg­te kul­turin­sti­tu­tio­ner og museer

“Vi er man­ge, der me­ner, at de helt sto­re og af­gø­ren­de sam­funds­ud­for­drin­ger, vi står over for de næ­ste man­ge år, på man­ge må­der er hu­ma­ni­sti­ske i sin na­tur. Det er klart, at de og­så kal­der på tek­no­lo­gi, na­tur­vi­den­skab og kvan­ti­ta­ti­ve mo­del­ler, men de kal­der og­så på, at vi un­der­sø­ger, hvad det er for en kul­tur, hvad det er for en ad­færd, og hvad det er for nog­le in­sti­tu­tio­ner og be­slut­nings­pro­ces­ser, der skal til for at hånd­te­re ud­for­drin­ger­ne,” si­ger lek­tor og forsk­nings­le­der David Budtz Pedersen.

Impact-mål for både fonde og humaniora

Ju­bilæums­pro­jek­tet er en del af Ve­lux Fon­dens ker­ne­grup­pe-pro­gram, som blev sø­sat i 2008, blandt an­det som mod­vægt til en ge­ne­rel ned­pri­o­ri­te­ring af humaniora:

“Vi syn­tes egent­lig den­gang, at den tek­ni­ske og na­tur­vi­den­ska­be­li­ge forsk­ning fik nok op­mærk­som­hed, og må­ske kun­ne vi kig­ge lidt me­re stra­te­gisk på mu­lig­he­der­ne for en må­l­ret­tet ind­sats in­den for den hu­m­an­vi­den­ska­be­lig forsk­ning,” si­ger Hans Kann Rasmussen.

Ker­ne­grup­pe-pro­gram­met er i dag ry­gra­den i Ve­lux Fon­dens ar­bej­de med den hu­m­an­vi­den­ska­be­li­ge forsk­ning, men in­ter­es­sen for men­ne­sket og de men­ne­ske­li­ge re­la­tio­ner lig­ger og­så i fon­dens DNA – det er en del af ar­ven fra stif­te­ren Vil­lum Kann Ras­mus­sen, som be­skrev det at dri­ve for­ret­ning ud fra et hu­ma­ni­stisk per­spek­tiv: “At dri­ve for­ret­ning hand­ler dy­best set ik­ke om an­det end om­gang med mennesker.”

“Jeg sy­nes det er in­ter­es­sant, at en suc­ces­fuld for­ret­nings­mand for­mu­le­rer det på den må­de. For når vi er så gla­de for tan­ken om hur­tigt at kom­me fra forsk­ning til fak­tu­ra, så ty­der det jo på, at i hvert fald V. Kann Ras­mus­sen hav­de en ide om, at den men­ne­ske­li­ge si­de vir­ke­lig kan bi­dra­ge med li­ge så me­get som øko­no­mi og tek­nik,” sag­de fon­dens nu­væ­ren­de be­sty­rel­ses­for­mand , Hans Kann Ras­mus­sen, i for­bin­del­se med ju­bilæums­be­vil­lin­gen og fon­dens fejring af VKR Grup­pens 75-års jubilæum.

Hans Kann Ras­mus­sen un­der­stre­ge­de, at in­ter­es­sen for pro­jek­tets spørgs­mål og un­der­sø­gel­se ik­ke kun er aka­de­misk, men at Ve­lux Fon­den som al­men­nyt­tig ak­tør og­så skal kun­ne vi­se, at fon­dens ak­ti­vi­te­ter har al­men­nyt­tig vær­di. Det er ik­ke kun uni­ver­si­te­ter­ne, der er un­der­lagt den sti­gen­de in­ter­es­se for at do­ku­men­te­re effekt:

“Det gæl­der li­ge så me­get for fon­de – den sti­gen­de in­ter­es­se for, hvad vi la­ver og for vo­res be­vil­lin­ger – der er og­så sti­gen­de in­ter­es­se for at kun­ne do­ku­men­te­re fon­de­nes im­pact. Og det gæl­der bå­de fra of­fent­lig­he­dens si­de, men selv­føl­ge­lig og­så blandt fon­de­ne selv: hvad er det vi går og gør, og er det nyt­tigt det vi la­ver. Så fin­der vi sva­ret på hu­m­an­vi­den­ska­ber­nes al­men­nyt­ti­ge vær­di, så er det jo og­så for os sva­ret på, hvor­for vi kan til­la­de os at me­ne, at det er al­men­nyt­tigt,” sag­de Hans Kann Rasmussen.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img
spot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer