Villum Fonden lancerer omdiskuteret kønsopdeling i ny forskningspulje

Over de næste fem år har Villum Fonden valgt at øremærke 75 millioner kroner til kvinde­lige forskere inden for naturfag. I sit forsøg på at afhjælpe en skæv køns­balance på området, har fonden dermed grebet til et middel, der tidligere har været stærkt udskældt i dansk kontekst. Villum Fonden melder sig dog klar til at møde en eventuel kritik af valg­et og får blandt andet ros med på vejen fra Dansk Kvinde­samfund.

Det kan ik­ke an­be­fa­les at for­sø­ge sig med øre­mærk­ning af forsk­nings­mid­ler spe­ci­elt til kvin­de­li­ge for­ske­re i den nær­me­ste frem­tid i Dan­mark. No­gen­lun­de så­dan lød det kla­re bud­skab i år 2015 fra den da­væ­ren­de for­mand for Dan­marks Frie Forsk­nings­fond, Pe­ter Munk Chri­sti­an­sen.

Her fi­re år se­ne­re er det dog net­op, hvad Vil­lum Fon­den har valgt at gø­re. Over de næ­ste fem år, vil fon­den ud­de­le 75 mil­li­o­ner kro­ner til post.doc.-stillinger til kvin­de­li­ge for­ske­re på det tek­nisk- og na­tur­vi­den­ska­be­li­ge om­rå­de, hvor køns­ba­lan­cen er sær­ligt skæv.

“Vi er i gang med fle­re for­skel­li­ge ini­ti­a­ti­ver på om­rå­det, men med øre­mærk­nin­gen vil vi ger­ne væ­re med til at gø­re det end­nu me­re at­trak­tivt for kvin­der­ne at væl­ge uni­ver­si­tets­ver­de­nen på det tids­punkt, hvor det ser ud som om, at de of­te væl­ger den fra,” si­ger forsk­nings­di­rek­tør i Vil­lum Fon­den, Tho­mas Bjørn­holm.

“Det er jo star­ten på, at der kom­mer fle­re kvin­der i kar­ri­e­re­stil­lin­ger­ne. Det er der, hvor det er al­ler­mest kon­kret. For det er li­ge præ­cis på det tids­punkt, at det, man kal­der det utæt­te rør, ‘the le­aking pipe­li­ne’, be­gyn­der at læk­ke rig­tigt me­get. Så det er li­ge præ­cis der, vi tæn­ker, at vi kan gå ind og star­te med det her me­get kon­kre­te til­tag. Et til­tag, der helt nu­me­risk vil få fle­re kvin­der ind i kar­ri­e­re­stil­lin­ger­ne, for­di mid­ler­ne kun bli­ver be­vil­li­get til kvin­der, som og­så har uni­ver­si­te­tets op­bak­ning,” si­ger han.

Simpel matematik

Ad­vars­len fra Pe­ter Munk Chri­sti­an­sen mod at be­nyt­te sig af køns­op­del­te forsk­nings­mid­ler kom i kølvan­det på, at Dan­marks Frie Forsk­nings­fond hav­de stå­et i spid­sen for et stats­ligt li­ge­stil­lings­pro­gram ved navn Ydun. Det var et pro­gram, der via øre­mærk­ning af forsk­nings­mid­ler til kvin­der, skul­le af­hjæl­pe den skæ­ve køns­ba­lan­ce i den aka­de­mi­ske ver­den, hvor langt fær­re kvin­der end mænd når frem til fa­stan­sæt­tel­ser og de hø­je­ste po­ster.

Ud­mel­din­gen skyld­tes dog ik­ke, at Ydun-pro­gram­met ik­ke hav­de haft den øn­ske­de ef­fekt – det vi­ste fle­re for­skel­li­ge un­der­sø­gel­ser tvær­ti­mod, at det hav­de. Ad­vars­len skyld­tes der­i­mod, for­kla­re­de Pe­ter Munk Chri­sti­an­sen, at sel­ve me­to­den med at øre­mær­ke mid­ler spe­ci­elt til kvin­der var ble­vet mødt med mas­siv kri­tik og mod­stand bå­de in­ter­nt i den aka­de­mi­ske ver­den og fra fle­re an­dre ste­der i sam­fun­det.

Det er jo ik­ke for­di, vi har no­get imod mænd – de er ba­re ik­ke un­der­re­præ­sen­te­ret.

Tho­mas Bjørn­holm – forsk­nings­di­rek­tør, Vil­lum Fon­den

Der­u­d­over var det i øv­rigt og­så an­den gang, at et stats­ligt li­ge­stil­lings­pro­gram, der for­søg­te sig med øre­mær­ke­de mid­ler til kvin­der, blev mødt med stor fu­r­o­re og kri­tik. En kri­tik der blandt an­det gik på, at pro­gram­met skul­le væ­re diskri­mi­ne­ren­de over for mænd og des­u­den kun­ne ri­si­ke­re at stemp­le de kvin­der, der op­nå­e­de mid­ler gen­nem det, som b-for­ske­re.

Af sam­me grund be­teg­ner Tho­mas Bjørn­holm og­så selv Vil­lum Fon­dens valg om at for­sø­ge sig med den kon­kre­te me­to­de som “mo­dig”, men si­ger på sam­me tid, at der er ta­le om “helt sim­pel ma­te­ma­tik”.

“Det er jo ik­ke for­di, vi har no­get imod mænd – de er ba­re ik­ke un­der­re­præ­sen­te­ret,” si­ger Tho­mas Bjørn­holm.

Mellem ph.d. og postdoc

På det tek­ni­ske og na­tur­vi­den­ska­be­li­ge om­rå­de er kun om­kring én ud af syv pro­fes­so­rer kvin­der, og jo læn­ge­re frem i det ty­pi­ske aka­de­mi­ske kar­ri­ere­for­løb, man kom­mer, de­sto fær­re kvin­der er der. Sam­let set ud­gør kvin­der på pro­fes­sor-, lek­tor- el­ler ad­junk­t­ni­veau blot 26 pro­cent.

Vil­lum Fon­dens nye pro­gram, der kun kan sø­ges ved in­vi­ta­tion og an­be­fa­ling fra an­sø­gers faku­l­tet og in­sti­tut, gæl­der på po­st­doc-ni­veau. Det skyl­des, at det net­op er i sprin­get fra ph.d. til po­st­doc-ni­veau, at køns­ba­lan­cen for al­vor be­gyn­der at bli­ve skæv.

Gen­nem pro­gram­met vil fon­den ud­de­le be­vil­lin­ger på 1-2,5 mil­li­o­ner kro­ner til pri­mært at dæk­ke løn­nen for an­sø­ge­ren, men der­u­d­over til­by­der fon­den og­så fi­nan­si­e­ring af øge­de le­veom­kost­nin­ger ef­ter be­hov. Det kan for ek­sem­pel væ­re støt­te til med­føl­gen­de part­ner og børn i for­bin­del­se med op­hol­det.

De private fonde kan vise vejen frem

Det kon­kre­te ini­ti­a­tiv med øre­mærk­ning af forsk­nings­mid­ler hvi­ler blandt an­det på en rap­port, som fon­den har få­et ud­ar­bej­det af tre for­ske­re fra Aal­borg Uni­ver­si­tets Cen­tre for Equa­li­ty, Di­ver­si­ty and Gen­der. I rap­por­ten har de tre for­ske­re gen­nem­gå­et den ek­si­ste­ren­de forsk­ning på om­rå­det og pe­ger blandt an­det på seks loven­de vir­ke­mid­ler til at få fle­re kvin­der ind i forsk­nings­ver­de­nen, her­un­der øre­mærk­ning af forsk­nings­mid­ler­ne.

“Der har væ­ret en stor be­vå­gen­hed på om­rå­det rent po­li­tisk, hvor man gen­nem åre­ne har ned­sat for­skel­li­ge tæn­ket­an­ke, der har prø­ve at kom­me med nog­le ret­nings­linjer for, hvor­dan vi kan sik­re en stør­re køns­di­ver­si­tet in­den for forsk­nin­gen, og især in­den for de tek­ni­ske og na­tur­vi­den­ska­be­li­ge om­rå­der. Det, vi har set på i vo­res kort­læg­ning, er, hvad man ved om fun­ding­sy­ste­mer­ne �� alt­så hvil­ke til­tag, der har væ­ret, og hvor man kan sæt­te ind for at imø­de­kom­me kønsu­ba­lan­cen,” si­ger Sti­ne Thi­de­mann Fa­ber, der er lek­tor på In­sti­tut for Kul­tur og Glo­ba­le Stu­di­er på Aal­borg Uni­ver­si­tet og er en af de tre for­ske­re bag rap­por­ten.

"Det er sta­dig et om­rå­de, hvor man prø­ver sig lidt frem. Men det er vig­tigt at un­der­stre­ge, at der er ik­ke ét greb, der er det helt rig­ti­ge. At hvis man ba­re dre­jer på den ha­ne dér – så kø­rer det. Det, vo­res forsk­ning vi­ser, er, at man skal sæt­te ind på fle­re om­rå­der med bå­de små og sto­re til­tag og væ­re vil­lig til at gran­ske sin prak­sis og pro­ce­du­rer i for­hold til at se på pro­ble­ma­tik­ken. Det er en sam­let mæng­de af til­tag, der skal til, hvis man vir­ke­lig skal flyt­te på no­get,” for­tæl­ler hun.

I rap­por­ten pe­ger Sti­ne Thi­de­mann Fa­ber og hen­des tre med­for­fat­te­re på, at det net­op kan væ­re de pri­va­te fon­de, som Vil­lum Fon­den, der kan væ­re med til at vi­se vej­en frem mod en me­re li­ge­lig køns­for­de­ling. Her skri­ver de blandt an­det at:

“I det nu­væ­ren­de dan­ske forsk­nings­kli­ma, hvor uni­ver­si­te­ter og forsk­nings­or­ga­ni­sa­tio­ner er me­re og me­re af­hæn­gi­ge af at op­nå ek­stern fun­ding, vir­ker det sand­syn­ligt, at fon­de­ne rent fak­tisk kan vi­se vej­en for at prom­ove­re køns­ba­lan­cen i dansk forsk­ning ved at sæt­te nor­mer og mål for for­an­dring.”

Initiativet mødt af glæde i Dansk Kvindeforening

Mens Vil­lums Fon­dens ini­ti­a­tiv fo­re­lø­bigt ik­ke ser ud til at væ­re ble­vet mødt med høty­ve og fak­ler, er der der­i­mod ros at hen­te for sats­nin­gen i Dansk Kvin­de­sam­fund. Her for­tæl­ler for­kvin­de Ul­la Mül­ler, at de glæ­der sig til at føl­ge ini­ti­a­ti­vet.

“I Dansk Kvin­de­sam­fund er vi me­get gla­de for ini­ti­a­ti­vet. Vi har i man­ge år vidst, at der var en ulig­hed in­den for forsk­ning, især på de tek­ni­ske og na­tur­vi­den­ska­be­li­ge om­rå­der. Til­tag som det­te gi­ver en mu­lig­hed for at æn­dre på det og an­er­ken­der, at kvin­der er vig­ti­ge, for­di vi brin­ger an­dre per­spek­ti­ver med os,” si­ger for­kvin­de i Dansk Kvin­de­sam­fund, Ul­la Mül­ler.

I Dan­mark har al­le væ­ret fod­slæ­ben­de. Så på den må­de har jeg me­get, me­get svært ved at se, hvor der hidtil har væ­ret den sto­re in­ter­es­se for det her. Der­for er det me­get glæ­de­ligt, at Vil­lum Fon­den ta­ger et ini­ti­a­tiv

Ben­te Ro­sen­beck – pro­fes­sor eme­ri­ta, Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet

Og­så hos Ben­te Ro­sen­beck, pro­fes­sor eme­ri­ta på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, der blandt an­det har for­sket i li­ge­stil­lings­po­li­tik­ker i aka­de­mia, er Vil­lums Fon­dens nye til­tag ble­vet be­mær­ket.

"Forsk­nings­rå­de­ne har jo in­di­mel­lem gjort no­get, men som man kan se med Freja- og Ydun-ini­ti­a­ti­ver­ne, så va­sker man si­ne hæn­der bag­ef­ter. Det er en­kelt­stå­en­de ini­ti­a­ti­ver uden op­følg­ning, mens man i an­dre lan­de har set lang­va­ri­ge pro­gram­mer. Der skal et langt og sejt træk til. I Dan­mark har al­le væ­ret fod­slæ­ben­de. Så på den må­de har jeg me­get, me­get svært ved at se, hvor der hidtil har væ­ret den sto­re in­ter­es­se for det her. Der­for er det me­get glæ­de­ligt, at Vil­lum Fon­den ta­ger et ini­ti­a­tiv," si­ger Ben­te Ro­sen­beck.

“Jeg har jo skre­vet me­get om det her em­ne, men jeg tror al­drig, jeg har skre­vet om, at ‘nu bur­de de pri­va­te fon­de og­så gø­re no­get’. Det har jeg må­ske tænkt, men de må jo selv be­stem­me, hvad de gør, så det har ik­ke væ­ret dem, jeg har tænkt, jeg skul­le rå­be op. Men jeg tror, at li­ge­som de pri­va­te fon­de har kun­net und­la­de at gø­re no­get el­ler neg­li­ge­re pro­ble­ma­tik­ken, så er det og­så dem, der kan gø­re no­get, der er me­re ra­di­kalt," si­ger hun.

En Rolls-Royce-tur

Til­ba­ge i Vil­lum Fon­den for­tæl­ler Tho­mas Bjørn­holm, at fon­den har la­vet en grun­dig plan for, hvor­dan man vil sva­re på even­tu­el kri­tik af kvo­te-pro­gram­met. Han si­ger dog og­så, at fon­dens ini­ti­a­tiv net­op imø­de­går nog­le af de kri­tik­punk­ter, som de tid­li­ge­re pro­gram­mer er ble­vet mødt af. Blandt an­det at suc­ces­ra­ter­ne på pro­gram­mer var me­get la­ve.

“Det er jo et me­get lil­le an­tal, vi ar­bej­der med i mod­sæt­ning til Ydun og Freja, og det er gen­nem uni­ver­si­tets­le­del­ser­ne – så der er en stor for­skel. Og så er pro­gram­met jo så­dan set og­så for mænd og kvin­der, vi har ba­re øre­mær­ket det til kvin­der i fem år,” si­ger Tho­mas Bjørn­holm.

Hvis vi om fem år kan se, at vi fak­tisk fik sat nog­le fan­ta­sti­ske un­ge kvin­der i gang med nog­le fan­ta­sti­ske kar­ri­e­rer, så kan det væ­re, at vi ik­ke be­hø­ver at gø­re det læn­ge­re, for­di vi så har nog­le rol­lemo­del­ler blandt de fa­stan­sat­te for­ske­re.

Tho­mas Bjørn­holm – forsk­nings­di­rek­tør, Vil­lum Fon­den

“Hvis vi om fem år kan se, at vi fak­tisk fik sat nog­le fan­ta­sti­ske un­ge kvin­der i gang med nog­le fan­ta­sti­ske kar­ri­e­rer, så kan det væ­re, at vi ik­ke be­hø­ver at gø­re det læn­ge­re, for­di vi så har nog­le rol­lemo­del­ler blandt de fa­stan­sat­te for­ske­re. Men det kan og­så væ­re, at det ik­ke er nok. Det vil vi ta­ge stil­ling til om fem år,” for­tæl­ler han.

“Men vi glæ­der os da over, at det la­der til at væ­re for­stå­et i den ånd, det er tænkt: Det er for kvin­der, for­di det er kvin­der­ne, der er un­der­re­præ­sen­te­ret. Og hvis man skal ha­ve gjort no­get ved det, så skal man ha­ve an­sat nog­le fle­re kvin­der. Og det er li­ge­som der, vi star­ter.”

– Har I over­ve­jet, at de ta­len­ter, som uni­ver­si­te­ter­ne vil indstil­le, og som der­med i for­vej­en har gjort sig po­si­tivt be­mær­ket, må­ske – for de fle­stes ved­kom­men­de – og­så vil­le ha­ve væ­ret dem, der vil­le ha­ve få­et en uni­ver­si­tetskar­ri­e­re uden je­res pro­gram?

“Vi hå­ber selv­føl­ge­lig ik­ke, at vi ba­re be­ta­ler for åb­ne dø­re, men det gør man jo sjæl­dent. Og det er jo sjæl­dent så en­ty­digt. Men he­le idéen er jo at æn­dre kul­tu­ren og he­le stem­nin­gen om­kring be­slut­nin­gen på det tids­punkt i kar­ri­e­ren. For vi ved, at der er fle­re, der væl­ger uni­ver­si­tetskar­ri­e­ren og mu­lig­he­den for at kun­ne for­ske i sin egen idé fra for til gen­gæld at væl­ge en kar­ri­e­re­vej med en stør­re sik­ker­hed,” si­ger Tho­mas Bjørn­holm.

Om po­st­doc-pro­gram­met

“Så det kan da godt væ­re, at der vil væ­re et ek­sem­pel på en el­ler fle­re af dem, vi så be­ta­ler for, som al­li­ge­vel vil­le ha­ve kla­ret sig. Det vil jeg da så­dan set hå­be. Men så får de per­so­ner i hvert fald en Rolls-Roy­ce-tur i ste­det for en Fol­ke­vogns-tur – og det fortje­ner de helt sik­kert,” si­ger han.