Fonde bruger mere og mere tid på at overholde love og regler

Et nyt rundspørge fra Fundats viser, at 85 procent af de adspurgte fonde har brugt flere ressourcer på compliance og jura de seneste tre-fire år, og over halvdelen af fondene vurderer, at ressourcebehovet fremover vil stige. Direktør Peter Lindegaard fra Elsass Fonden mener, at udviklingen skyldes Anbefalingerne for God Fondsledelse, GDPR-lovgivningen og øget fokus på ESG. Han peger samtidig på, at ressourcebehovet kan blive ”yderligere en pind til ligkisten” for flere små fonde.

Com­pli­an­ce og ju­ra er de se­ne­ste år be­gyndt at fyl­de me­re og me­re i de dan­ske fon­des se­kre­ta­ri­a­ter – og ud­vik­lin­gen vil fort­sæt­te i de kom­men­de år.

Det vi­ser et di­gi­talt rund­spør­ge blandt fon­de og filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger med se­kre­ta­ri­a­ter, som Fun­dats net­op har foretaget.

Iføl­ge rund­spør­get, der er ba­se­ret på svar fra 39 ud af 69 kon­tak­te­de fon­de, er­klæ­rer 85 pro­cent af re­spon­den­ter­ne sig en­ten i høj grad eni­ge el­ler eni­ge i, at de har brugt fle­re res­sour­cer på com­pli­an­ce og ju­ra de se­ne­ste tre-fi­re år.

De re­ste­ren­de 15 pro­cent af de ads­purg­te er hver­ken eni­ge el­ler ue­ni­ge i synspunktet.

Og­så når der kig­ges fremad, kal­ku­le­rer ma­jo­ri­te­ten af fon­de­ne med, at com­pli­an­ce og ju­ra kom­mer til at fyl­de sta­dig me­re på fonds­se­kre­ta­ri­a­ter­nes to-do-li­ster. Så­le­des sva­rer 56 pro­cent af de ads­purg­te fon­de, at de for­ven­ter en stig­ning i res­sour­ce­be­ho­vet in­den for com­pli­an­ce og ju­ra fremover.

De re­ste­ren­de 44 pro­cent tror, at res­sour­ce­be­ho­vet frem­over vil væ­re uændret.

Flere årsager til udvikling

I rund­spør­get har Fun­dats bedt fon­de­ne om at pe­ge på år­sa­ger­ne til, at com­pli­an­ce og ju­ra er be­gyndt at fyl­de me­re in­den for fonds­sty­ring og -ad­mi­ni­stra­tion. Og her er der stor va­ri­a­tion i svarene.

En fond næv­ner, at om­fan­get og ka­rak­te­ren af ind­be­ret­nin­ger stil­ler sti­gen­de krav.

Fle­re næv­ner over­hol­del­se af GD­PR-reg­ler­ne som dén el­ler én af de vig­tig­ste årsager.
Ek­sem­pel­vis skri­ver én fond di­rek­te, at op­ga­ven med at sik­re, at den er i com­pli­an­ce med GDPR, er for tung og tids­kræ­ven­de til, at fon­dens me­d­ar­bej­de­re selv kan løf­te den.

Fle­re fon­de pe­ger des­u­den på An­be­fa­lin­ger­ne for God Fonds­le­del­se som en kraf­tigt med­vir­ken­de årsag.

Des­u­den gen­nem­fø­rer vi ud­vi­det re­vi­sion af ud­valg­te støt­te­de pro­jek­ter og ta­ger bi-år­ligt et tjek af fon­dens compliance-niveau

Hen­rik Le­h­mann An­der­sen – Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Nordea-fonden

Men der er og­så fon­de, som pe­ger på helt an­dre grun­de. For ek­sem­pel næv­ner én fond ten­den­sen til sta­dig fle­re part­ner­ska­ber med sam­fund, kom­mu­ner og pri­va­te in­ter­es­sen­ter, hvil­ket for­drer kla­re juri­disk gen­ne­m­ar­bej­de­de aftaler.

En an­den fond be­grun­der stig­nin­gen med, at den ”går op i trans­pa­rens og kommunikation”.

Og en tred­je fond op­le­ver på den ge­ne­rel­le ud­vik­ling på in­ve­ste­rings­om­rå­det som år­sag til, at com­pli­an­ce og ju­ra fyl­der sta­dig me­re i se­kre­ta­ri­a­tets arbejde.

Stigende pres fra omverdenen

I den er­hvervs­dri­ven­de fond El­sass Fon­den bli­ver der og­så brugt fle­re res­sour­cer på com­pli­an­ce og ju­ra. Iføl­ge Pe­ter Lin­de­gaard, som er ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i El­sass Fon­den, er der tre pri­mæ­re årsager.

”Der er et sti­gen­de fo­kus på he­le fonds­om­rå­det og et sti­gen­de pres fra om­ver­de­nen for at re­de­gø­re for vo­res ak­ti­vi­te­ter. Dels har vi An­be­fa­lin­ger­ne for God Fonds­le­del­se, som he­le ti­den bli­ver ud­vi­det med nye ele­men­ter, som vi skal væ­re op­mærk­som­me på – se­ne­st med an­be­fa­lin­gen af, at fon­de­ne lø­ben­de ser på, om ka­pi­tal­for­valt­nin­gen le­ver op til fon­dens for­mål på kort og langt sigt. Det er jo ik­ke for­di, fon­de­ne ik­ke før har kig­get på de­res ka­pi­tal­for­valt­ning, men det er klart, at i takt med, at det bli­ver me­re eks­pli­cit, at man skal føl­ge an­be­fa­lin­ger­ne, kom­mer der et øget fo­kus på, at det og­så re­elt sker,” på­pe­ger Pe­ter Lindegaard.

En an­den væ­sent­lig år­sag knyt­ter sig til da­ta­be­skyt­tel­ses­reg­ler­ne i GD­PR-lov­giv­nin­gen, som har væ­ret gæl­den­de si­den maj 2018.

”GD­PR-lov­giv­nin­gen er jo og­så et com­pli­an­ce- og ju­ra­om­rå­de, som har be­ty­det en ræk­ke nye reg­ler og gi­vet an­led­ning til, at vi i fon­de­ne har skul­let over­ve­je, hvor­dan vi over­hol­der lov­giv­nin­gen. Og da en ræk­ke af fon­de­ne, blandt an­dre El­sass Fon­den, mod­ta­ger an­søg­nin­ger fra of­fent­lig­he­den, har vi et sær­ligt hen­syn at ta­ge i for­hold til at be­hand­le de mod­tag­ne op­lys­nin­ger, som of­te er føl­som­me el­ler for­tro­li­ge, i hen­hold til lov­giv­nin­gen,” un­der­stre­ger Pe­ter Lindegaard.

Det be­ty­der, at fon­de i stør­re om­fang be­gyn­der at skri­ve ESG-krav ind i de­res in­ve­ste­rings­po­li­tik og la­ver op­følg­ning på, i hvil­ken grad den in­ve­ste­rings­por­te­føl­je, man har, le­ver op til ESG-normerne

Pe­ter Lin­de­gaard – Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, El­sass Fonden

Som tred­je for­kla­ring på, at ju­ra og com­pli­an­ce er kom­met sta­dig hø­je­re op på dags­or­de­nen, næv­ner Pe­ter Lin­de­gaard fo­kus på an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger, ESG (En­viron­ment, So­ci­al og Governance).

”Der er jo ik­ke no­get of­fent­ligt krav om me­re fo­kus på det­te om­rå­de, men der er en for­vent­ning om, at man kan re­de­gø­re for sin in­ve­ste­rings­po­li­tik. Det be­ty­der, at fon­de i stør­re om­fang be­gyn­der at skri­ve ESG-krav ind i de­res in­ve­ste­rings­po­li­tik og la­ver op­følg­ning på, i hvil­ken grad den in­ve­ste­rings­por­te­føl­je, man har, le­ver op til ESG-nor­mer­ne,” si­ger Pe­ter Lindegaard.

Egne ambitioner og udefrakommende krav

Iføl­ge ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i Nor­dea-fon­den Hen­rik Le­h­mann An­der­sen er der en lang ræk­ke år­sa­ger til, at fon­den har øget fo­kus og res­sour­ce­for­brug in­den for com­pli­an­ce og jura.

"Der er sket en ud­vik­ling på in­ve­ste­rings­om­rå­det, li­ge­som vi ger­ne vil sik­re os, at bå­de ud­de­lin­ger og pro­ces­sen om­kring det for­mel­le og be­sty­rel­sen er i over­ens­stem­mel­se med de gæl­den­de krav og an­be­fa­lin­ger. Så­le­des fo­re­ta­ger vi bå­de al­men­nyt­tig­heds­vur­de­rin­ger af støt­te­mod­ta­ge­re ved ud­de­lin­ger over 100.000 kro­ner, vedtægt­stjek af al­le lo­ka­le ud­de­lin­ger samt lø­ben­de op­da­te­rin­ger af for­ret­nings­or­de­ner. Des­u­den gen­nem­fø­rer vi ud­vi­det re­vi­sion af ud­valg­te støt­te­de pro­jek­ter og ta­ger bi-år­ligt et tjek af fon­dens com­pli­an­ce-ni­veau,” skri­ver Hen­rik Le­h­mann An­der­sen i en kom­men­tar til Fundats.

Han til­fø­jer, at Nor­dea-fon­den op­le­ver et sti­gen­de be­hov for at væ­re gennemsigtig.

”Og det er vo­res am­bi­tion at age­re or­dent­ligt i al­le hen­se­en­der. År­sa­ger­ne er alt­så bå­de dre­vet af vo­res egen am­bi­tion og af de ude­frakom­men­de krav til com­pli­an­ce og ju­ra," un­der­stre­ger Hen­rik Le­h­mann Andersen.

Som Fun­dats fle­re gan­ge har be­skre­vet, har de helt små fon­de al­le­re­de sto­re ud­for­drin­ger, og com­pli­an­ce- og ju­ra­om­rå­det kan bli­ve yder­li­ge­re en pind til lig­ki­sten for de små fonde

Pe­ter Lin­de­gaard – Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, El­sass Fonden

Pind til ligkisten for små fonde

Iføl­ge Pe­ter Lin­de­gaard er der en ri­si­ko for, at de små fon­de med små ad­mi­ni­stra­tio­ner kan få sto­re ud­for­drin­ger med at le­ve op til de øge­de juri­di­ske behov.

”Som Fun­dats fle­re gan­ge har be­skre­vet, har de helt små fon­de al­le­re­de sto­re ud­for­drin­ger, og com­pli­an­ce- og ju­ra­om­rå­det kan bli­ve yder­li­ge­re en pind til lig­ki­sten for de små fon­de. De sti­gen­de krav gør det sim­pelt­hen me­get svært for de små fon­de at le­ve op til lov­giv­nin­gen og om­ver­de­nens for­vent­nin­ger, så det her er et yder­li­ge­re in­ci­ta­ment til, at nog­le af de små fon­de slår sig sam­men,” si­ger Pe­ter Lindegaard.

Han til­fø­jer dog, at de små fon­de ik­ke nød­ven­dig­vis skal ha­ve de juri­di­ske kom­pe­ten­cer inhouse.

”Der er mu­lig­hed for at kø­be as­si­stan­ce til at lø­se nog­le af de her op­ga­ver. No­get af det ar­bej­de kan ek­ster­ne part­ne­re, ty­pisk en ad­vo­kat, hjæl­pe med. Og man be­hø­ver ik­ke selv fo­re­ta­ge en scre­e­ning af si­ne in­ve­ste­rin­ger for at se, om de le­ver op til ESG-mål – det er der jo kon­su­lent­hu­se og an­dre, som kan hjæl­pe de små fon­de med,” un­der­stre­ger Pe­ter Lindegaard.

Privilegier forudsætter transparens

Iføl­ge Fun­dats´ rund­spør­ge har fon­de­ne ty­pisk én til to an­sat­te, som lø­ben­de har op­ga­ver in­den for ju­ra og compliance.

Flest, 36 pro­cent af re­spon­den­ter­ne, sva­rer, at fon­den har én an­sat til at lø­se dis­se op­ga­ver, mens 21 pro­cent sva­rer to an­sat­te. Hver ot­ten­de fond, 13 pro­cent, an­gi­ver i rund­spør­get, at de har fem el­ler fle­re me­d­ar­bej­de­re med lø­ben­de op­ga­ver in­den for ju­ra og compliance.

Pe­ter Lin­de­gaard op­ly­ser, at El­sass Fon­den har tre me­d­ar­bej­de­re, som in­di­mel­lem sid­der med ju­ra og com­pli­an­ce-om­rå­det, men in­gen gør det på fuld tid. Læg­ger man ti­mer­ne sam­men, sva­rer det iføl­ge Pe­ter Lin­de­gaard p.t. til en halv­tids­stil­ling el­ler lidt mere.

”Men i frem­ti­den tror jeg, at vi i takt med fle­re re­gu­la­ti­ve krav og sti­gen­de for­vent­nin­ger fra om­ver­de­nen kom­mer til at bru­ge fle­re res­sour­cer på det bå­de i fon­de­ne ge­ne­relt og i El­sass Fon­den,” si­ger han.

Det krav er sti­gen­de, li­ge­som man har set på pen­sions­om­rå­det, hvor pen­sions­op­spa­rer­ne i sti­gen­de grad er be­gyndt at sæt­te spørgs­måls­tegn ved, hvad de­res pen­sions­op­spa­ring bli­ver brugt til. Det er helt na­tur­ligt, at den be­væ­gel­se i sti­gen­de grad og­så kom­mer ind på fondsområdet

Pe­ter Lin­de­gaard – Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, El­sass Fonden

For fonds­sek­to­ren ge­ne­relt hand­ler det grund­læg­gen­de og­så om frem­over fort­sat at kun­ne ud­vi­se en an­svar­lig­hed, som er med til at ret­fær­dig­gø­re de pri­vil­e­gi­er, fon­de­ne har.

”Vi ved, at vo­res li­cen­se to ope­ra­te i stor ud­stræk­ning hæn­ger sam­men med vo­res ev­ne til at op­fø­re os or­dent­ligt og væ­re com­pli­ant med bå­de de for­skel­li­ge lov­giv­nin­ger, der er på om­rå­det, men og­så de for­vent­nin­ger, som be­folk­nin­gen har. Vi har som fon­de en ræk­ke pri­vil­e­gi­er, ik­ke mindst at vi ik­ke skal be­ta­le skat af vo­res in­ve­ste­rings­over­skud, hvis vi do­ne­rer pen­ge­ne til al­men­nyt­ti­ge for­mål. Det er jo et godt vil­kår, som gør, at vi kan yde end­nu me­re støt­te til al­men­nyt­ti­ge for­mål. Men det for­ud­sæt­ter så og­så, at vi er åb­ne og trans­pa­ren­te i for­hold til, hvor­dan vi in­ve­ste­rer de pen­ge, vi har i vo­res for­valt­ning. Og det krav er sti­gen­de, li­ge­som man har set på pen­sions­om­rå­det, hvor pen­sions­op­spa­rer­ne i sti­gen­de grad er be­gyndt at sæt­te spørgs­måls­tegn ved, hvad de­res pen­sions­op­spa­ring bli­ver brugt til. Det er helt na­tur­ligt, at den be­væ­gel­se i sti­gen­de grad og­så kom­mer ind på fonds­om­rå­det,” fast­slår Pe­ter Lindegaard.

De 39 fonde, der har deltaget i undersøgelsen

15. Ju­ni Fonden 
A.P. Møl­ler og Hu­stru Cha­sti­ne McK­in­ney Møl­lers Fond
Au­gusti­nus Fonden 
Beck­ett-fon­den
Bi­ku­be­fon­den
Bit­ten og Mads Clau­sen Fonden
Carls­berg­fon­det
Den Dan­ske Ma­ri­ti­me Fond
Den Dan­ske Naturfond 
Det Obel­ske Familiefond
Det Øst­a­si­a­ti­ske Kom­pag­nis Fond 
Drey­ers Fond 
Eg­mont Fonden 
El­sass Fonden 
Fon­den En­som­me Gam­les Værn 
Fon­den til støt­te for dan­ske sol­da­ter i in­ter­na­tio­na­le mi­li­tæ­re missioner 
Fre­de­riks­berg­fon­den
Hem­pel­fon­den
In­du­stri­ens Fond 
Knud Høj­gaards Fond
KV fon­den
Køb­mand Her­man Sal­lings Fond 
Laur­tizen­fon­den
LEGO Fon­den
Leo Fon­det
Nor­dea Fonden 
No­vo Nor­disk Fonden 
Ny Carls­berg­fon­det
Ot­to Møn­steds Fonden 
Spar Nord Fonden 
Spar Vest Fonden 
Spa­re­kas­sen Born­holms Fond 
Tu­borg­fon­det
Van­fø­re­fon­den
Vel­liv Forening 
Vil­lum Fon­den og Ve­lux Fonden 
Wor­ld Di­a­be­tes Foundation 
Østif­ter­ne
Aar­hus Uni­ver­si­tets Forskningsfond 

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer