Fonde bruger mere og mere tid på at overholde love og regler

Et nyt rund­spør­ge fra Fun­dats vi­ser, at 85 pro­cent af de ads­purg­te fon­de har brugt fle­re res­sour­cer på com­pli­an­ce og ju­ra de se­ne­ste tre-fi­re år, og over halv­de­len af fon­de­ne vur­de­rer, at res­sour­ce­be­ho­vet frem­over vil sti­ge. Di­rek­tør Pe­ter Lin­de­gaard fra El­sass Fon­den me­ner, at ud­vik­lin­gen skyl­des An­be­fa­lin­ger­ne for God Fonds­le­del­se, GD­PR-lov­giv­nin­gen og øget fo­kus på ESG. Han pe­ger sam­ti­dig på, at res­sour­ce­be­ho­vet kan bli­ve ”yder­li­ge­re en pind til lig­ki­sten” for fle­re små fonde.

Com­pli­an­ce og ju­ra er de se­ne­ste år be­gyndt at fyl­de me­re og me­re i de dan­ske fon­des se­kre­ta­ri­a­ter – og ud­vik­lin­gen vil fort­sæt­te i de kom­men­de år.

Det vi­ser et di­gi­talt rund­spør­ge blandt fon­de og filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger med se­kre­ta­ri­a­ter, som Fun­dats net­op har foretaget.

Iføl­ge rund­spør­get, der er ba­se­ret på svar fra 39 ud af 69 kon­tak­te­de fon­de, er­klæ­rer 85 pro­cent af re­spon­den­ter­ne sig en­ten i høj grad eni­ge el­ler eni­ge i, at de har brugt fle­re res­sour­cer på com­pli­an­ce og ju­ra de se­ne­ste tre-fi­re år.

De re­ste­ren­de 15 pro­cent af de ads­purg­te er hver­ken eni­ge el­ler ue­ni­ge i synspunktet.

Og­så når der kig­ges fremad, kal­ku­le­rer ma­jo­ri­te­ten af fon­de­ne med, at com­pli­an­ce og ju­ra kom­mer til at fyl­de sta­dig me­re på fonds­se­kre­ta­ri­a­ter­nes to-do-li­­ster. Så­le­des sva­rer 56 pro­cent af de ads­purg­te fon­de, at de for­ven­ter en stig­ning i res­sour­ce­be­ho­vet in­den for com­pli­an­ce og ju­ra fremover.

De re­ste­ren­de 44 pro­cent tror, at res­sour­ce­be­ho­vet frem­over vil væ­re uændret.

Flere årsager til udvikling

I rund­spør­get har Fun­dats bedt fon­de­ne om at pe­ge på år­sa­ger­ne til, at com­pli­an­ce og ju­ra er be­gyndt at fyl­de me­re in­den for fonds­sty­ring og -ad­mi­ni­stra­tion. Og her er der stor va­ri­a­tion i svarene.

En fond næv­ner, at om­fan­get og ka­rak­te­ren af ind­be­ret­nin­ger stil­ler sti­gen­de krav.

Fle­re næv­ner over­hol­del­se af GD­PR-reg­­ler­­ne som dén el­ler én af de vig­tig­ste årsager.
Ek­sem­pel­vis skri­ver én fond di­rek­te, at op­ga­ven med at sik­re, at den er i com­pli­an­ce med GDPR, er for tung og tids­kræ­ven­de til, at fon­dens me­d­ar­bej­de­re selv kan løf­te den.

Fle­re fon­de pe­ger des­u­den på An­be­fa­lin­ger­ne for God Fonds­le­del­se som en kraf­tigt med­vir­ken­de årsag.

Des­u­den gen­nem­fø­rer vi ud­vi­det re­vi­sion af ud­valg­te støt­te­de pro­jek­ter og ta­ger bi-år­ligt et tjek af fon­dens compliance-niveau

Hen­rik Le­h­mann An­der­sen – Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Nordea-fonden

Men der er og­så fon­de, som pe­ger på helt an­dre grun­de. For ek­sem­pel næv­ner én fond ten­den­sen til sta­dig fle­re part­ner­ska­ber med sam­fund, kom­mu­ner og pri­va­te in­ter­es­sen­ter, hvil­ket for­drer kla­re juri­disk gen­ne­m­ar­bej­de­de aftaler.

En an­den fond be­grun­der stig­nin­gen med, at den ”går op i trans­pa­rens og kommunikation”.

Og en tred­je fond op­le­ver på den ge­ne­rel­le ud­vik­ling på in­ve­ste­rings­om­rå­det som år­sag til, at com­pli­an­ce og ju­ra fyl­der sta­dig me­re i se­kre­ta­ri­a­tets arbejde.

Stigende pres fra omverdenen

I den er­hvervs­dri­ven­de fond El­sass Fon­den bli­ver der og­så brugt fle­re res­sour­cer på com­pli­an­ce og ju­ra. Iføl­ge Pe­ter Lin­de­gaard, som er ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i El­sass Fon­den, er der tre pri­mæ­re årsager.

”Der er et sti­gen­de fo­kus på he­le fonds­om­rå­det og et sti­gen­de pres fra om­ver­de­nen for at re­de­gø­re for vo­res ak­ti­vi­te­ter. Dels har vi An­be­fa­lin­ger­ne for God Fonds­le­del­se, som he­le ti­den bli­ver ud­vi­det med nye ele­men­ter, som vi skal væ­re op­mærk­som­me på – se­ne­st med an­be­fa­lin­gen af, at fon­de­ne lø­ben­de ser på, om ka­pi­tal­for­valt­nin­gen le­ver op til fon­dens for­mål på kort og langt sigt. Det er jo ik­ke for­di, fon­de­ne ik­ke før har kig­get på de­res ka­pi­tal­for­valt­ning, men det er klart, at i takt med, at det bli­ver me­re eks­pli­cit, at man skal føl­ge an­be­fa­lin­ger­ne, kom­mer der et øget fo­kus på, at det og­så re­elt sker,” på­pe­ger Pe­ter Lindegaard.

En an­den væ­sent­lig år­sag knyt­ter sig til da­ta­be­skyt­tel­ses­reg­ler­ne i GD­PR-lov­­giv­­nin­­gen, som har væ­ret gæl­den­de si­den maj 2018.

”GD­PR-lov­­giv­­nin­­gen er jo og­så et com­pli­an­­ce- og ju­ra­om­rå­de, som har be­ty­det en ræk­ke nye reg­ler og gi­vet an­led­ning til, at vi i fon­de­ne har skul­let over­ve­je, hvor­dan vi over­hol­der lov­giv­nin­gen. Og da en ræk­ke af fon­de­ne, blandt an­dre El­sass Fon­den, mod­ta­ger an­søg­nin­ger fra of­fent­lig­he­den, har vi et sær­ligt hen­syn at ta­ge i for­hold til at be­hand­le de mod­tag­ne op­lys­nin­ger, som of­te er føl­som­me el­ler for­tro­li­ge, i hen­hold til lov­giv­nin­gen,” un­der­stre­ger Pe­ter Lindegaard.

Det be­ty­der, at fon­de i stør­re om­fang be­gyn­der at skri­ve ESG-krav ind i de­res in­ve­ste­rings­po­li­tik og la­ver op­følg­ning på, i hvil­ken grad den in­ve­ste­rings­por­te­føl­je, man har, le­ver op til ESG-normerne

Pe­ter Lin­de­gaard – Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, El­sass Fonden

Som tred­je for­kla­ring på, at ju­ra og com­pli­an­ce er kom­met sta­dig hø­je­re op på dags­or­de­nen, næv­ner Pe­ter Lin­de­gaard fo­kus på an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger, ESG (En­viron­ment, So­ci­al og Governance).

”Der er jo ik­ke no­get of­fent­ligt krav om me­re fo­kus på det­te om­rå­de, men der er en for­vent­ning om, at man kan re­de­gø­re for sin in­ve­ste­rings­po­li­tik. Det be­ty­der, at fon­de i stør­re om­fang be­gyn­der at skri­ve ESG-krav ind i de­res in­ve­ste­rings­po­li­tik og la­ver op­følg­ning på, i hvil­ken grad den in­ve­ste­rings­por­te­føl­je, man har, le­ver op til ESG-nor­­mer­­ne,” si­ger Pe­ter Lindegaard.

Egne ambitioner og udefrakommende krav

Iføl­ge ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i Nor­­dea-fon­­den Hen­rik Le­h­mann An­der­sen er der en lang ræk­ke år­sa­ger til, at fon­den har øget fo­kus og res­sour­ce­for­brug in­den for com­pli­an­ce og jura.

"Der er sket en ud­vik­ling på in­ve­ste­rings­om­rå­det, li­ge­som vi ger­ne vil sik­re os, at bå­de ud­de­lin­ger og pro­ces­sen om­kring det for­mel­le og be­sty­rel­sen er i over­ens­stem­mel­se med de gæl­den­de krav og an­be­fa­lin­ger. Så­le­des fo­re­ta­ger vi bå­de al­men­nyt­tig­heds­vur­de­rin­ger af støt­te­mod­ta­ge­re ved ud­de­lin­ger over 100.000 kro­ner, vedtægt­stjek af al­le lo­ka­le ud­de­lin­ger samt lø­ben­de op­da­te­rin­ger af for­ret­nings­or­de­ner. Des­u­den gen­nem­fø­rer vi ud­vi­det re­vi­sion af ud­valg­te støt­te­de pro­jek­ter og ta­ger bi-år­ligt et tjek af fon­dens com­pli­an­­ce-ni­veau,” skri­ver Hen­rik Le­h­mann An­der­sen i en kom­men­tar til Fundats.

Han til­fø­jer, at Nor­­dea-fon­­den op­le­ver et sti­gen­de be­hov for at væ­re gennemsigtig.

”Og det er vo­res am­bi­tion at age­re or­dent­ligt i al­le hen­se­en­der. År­sa­ger­ne er alt­så bå­de dre­vet af vo­res egen am­bi­tion og af de ude­frakom­men­de krav til com­pli­an­ce og ju­ra," un­der­stre­ger Hen­rik Le­h­mann Andersen.

Som Fun­dats fle­re gan­ge har be­skre­vet, har de helt små fon­de al­le­re­de sto­re ud­for­drin­ger, og com­pli­an­­ce- og ju­ra­om­rå­det kan bli­ve yder­li­ge­re en pind til lig­ki­sten for de små fonde

Pe­ter Lin­de­gaard – Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, El­sass Fonden

Pind til ligkisten for små fonde

Iføl­ge Pe­ter Lin­de­gaard er der en ri­si­ko for, at de små fon­de med små ad­mi­ni­stra­tio­ner kan få sto­re ud­for­drin­ger med at le­ve op til de øge­de juri­di­ske behov.

”Som Fun­dats fle­re gan­ge har be­skre­vet, har de helt små fon­de al­le­re­de sto­re ud­for­drin­ger, og com­pli­an­­ce- og ju­ra­om­rå­det kan bli­ve yder­li­ge­re en pind til lig­ki­sten for de små fon­de. De sti­gen­de krav gør det sim­pelt­hen me­get svært for de små fon­de at le­ve op til lov­giv­nin­gen og om­ver­de­nens for­vent­nin­ger, så det her er et yder­li­ge­re in­ci­ta­ment til, at nog­le af de små fon­de slår sig sam­men,” si­ger Pe­ter Lindegaard.

Han til­fø­jer dog, at de små fon­de ik­ke nød­ven­dig­vis skal ha­ve de juri­di­ske kom­pe­ten­cer inhouse.

”Der er mu­lig­hed for at kø­be as­si­stan­ce til at lø­se nog­le af de her op­ga­ver. No­get af det ar­bej­de kan ek­ster­ne part­ne­re, ty­pisk en ad­vo­kat, hjæl­pe med. Og man be­hø­ver ik­ke selv fo­re­ta­ge en scre­e­ning af si­ne in­ve­ste­rin­ger for at se, om de le­ver op til ESG-mål – det er der jo kon­su­lent­hu­se og an­dre, som kan hjæl­pe de små fon­de med,” un­der­stre­ger Pe­ter Lindegaard.

Privilegier forudsætter transparens

Iføl­ge Fun­dats´ rund­spør­ge har fon­de­ne ty­pisk én til to an­sat­te, som lø­ben­de har op­ga­ver in­den for ju­ra og compliance.

Flest, 36 pro­cent af re­spon­den­ter­ne, sva­rer, at fon­den har én an­sat til at lø­se dis­se op­ga­ver, mens 21 pro­cent sva­rer to an­sat­te. Hver ot­ten­de fond, 13 pro­cent, an­gi­ver i rund­spør­get, at de har fem el­ler fle­re me­d­ar­bej­de­re med lø­ben­de op­ga­ver in­den for ju­ra og compliance.

Pe­ter Lin­de­gaard op­ly­ser, at El­sass Fon­den har tre me­d­ar­bej­de­re, som in­di­mel­lem sid­der med ju­ra og com­pli­an­­ce-om­­rå­­det, men in­gen gør det på fuld tid. Læg­ger man ti­mer­ne sam­men, sva­rer det iføl­ge Pe­ter Lin­de­gaard p.t. til en halv­tids­stil­ling el­ler lidt mere.

”Men i frem­ti­den tror jeg, at vi i takt med fle­re re­gu­la­ti­ve krav og sti­gen­de for­vent­nin­ger fra om­ver­de­nen kom­mer til at bru­ge fle­re res­sour­cer på det bå­de i fon­de­ne ge­ne­relt og i El­sass Fon­den,” si­ger han.

Det krav er sti­gen­de, li­ge­som man har set på pen­sions­om­rå­det, hvor pen­sions­op­spa­rer­ne i sti­gen­de grad er be­gyndt at sæt­te spørgs­måls­tegn ved, hvad de­res pen­sions­op­spa­ring bli­ver brugt til. Det er helt na­tur­ligt, at den be­væ­gel­se i sti­gen­de grad og­så kom­mer ind på fondsområdet

Pe­ter Lin­de­gaard – Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, El­sass Fonden

For fonds­sek­to­ren ge­ne­relt hand­ler det grund­læg­gen­de og­så om frem­over fort­sat at kun­ne ud­vi­se en an­svar­lig­hed, som er med til at ret­fær­dig­gø­re de pri­vil­e­gi­er, fon­de­ne har.

”Vi ved, at vo­res li­cen­se to ope­ra­te i stor ud­stræk­ning hæn­ger sam­men med vo­res ev­ne til at op­fø­re os or­dent­ligt og væ­re com­pli­ant med bå­de de for­skel­li­ge lov­giv­nin­ger, der er på om­rå­det, men og­så de for­vent­nin­ger, som be­folk­nin­gen har. Vi har som fon­de en ræk­ke pri­vil­e­gi­er, ik­ke mindst at vi ik­ke skal be­ta­le skat af vo­res in­ve­ste­rings­over­skud, hvis vi do­ne­rer pen­ge­ne til al­men­nyt­ti­ge for­mål. Det er jo et godt vil­kår, som gør, at vi kan yde end­nu me­re støt­te til al­men­nyt­ti­ge for­mål. Men det for­ud­sæt­ter så og­så, at vi er åb­ne og trans­pa­ren­te i for­hold til, hvor­dan vi in­ve­ste­rer de pen­ge, vi har i vo­res for­valt­ning. Og det krav er sti­gen­de, li­ge­som man har set på pen­sions­om­rå­det, hvor pen­sions­op­spa­rer­ne i sti­gen­de grad er be­gyndt at sæt­te spørgs­måls­tegn ved, hvad de­res pen­sions­op­spa­ring bli­ver brugt til. Det er helt na­tur­ligt, at den be­væ­gel­se i sti­gen­de grad og­så kom­mer ind på fonds­om­rå­det,” fast­slår Pe­ter Lindegaard.

De 39 fonde, der har deltaget i undersøgelsen

15. Ju­ni Fonden 
A.P. Møl­ler og Hu­stru Cha­sti­ne McK­in­ney Møl­lers Fond
Au­gusti­nus Fonden 
Beck­­ett-fon­­den
Bi­ku­be­fon­den
Bit­ten og Mads Clau­sen Fonden
Carls­berg­fon­det
Den Dan­ske Ma­ri­ti­me Fond
Den Dan­ske Naturfond 
Det Obel­ske Familiefond
Det Øst­a­si­a­ti­ske Kom­pag­nis Fond 
Drey­ers Fond 
Eg­mont Fonden 
El­sass Fonden 
Fon­den En­som­me Gam­les Værn 
Fon­den til støt­te for dan­ske sol­da­ter i in­ter­na­tio­na­le mi­li­tæ­re missioner 
Fre­de­riks­berg­fon­den
Hem­pel­fon­den
In­du­stri­ens Fond 
Knud Høj­gaards Fond
KV fon­den
Køb­mand Her­man Sal­lings Fond 
Laur­tizen­fon­den
LEGO Fon­den
Leo Fon­det
Nor­dea Fonden 
No­vo Nor­disk Fonden 
Ny Carls­berg­fon­det
Ot­to Møn­steds Fonden 
Spar Nord Fonden 
Spar Vest Fonden 
Spa­re­kas­sen Born­holms Fond 
Tu­borg­fon­det
Van­fø­re­fon­den
Vel­liv Forening 
Vil­lum Fon­den og Ve­lux Fonden 
Wor­ld Di­a­be­tes Foundation 
Østif­ter­ne
Aar­hus Uni­ver­si­tets Forskningsfond 

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

spot_img

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her: