Omkring 250 små fonde forsvinder hvert år fra danmarkskortet

En ny opgørelse viser, at 245 ikke-erhvervsdrivende fonde i 2021 blev endeligt opløst. ”Man burde lave ordning, så små fonde med en overskuelig økonomi kunne få meget friere hænder til finansiering og afrapportering,” siger formanden for lille mindefond, der netop har uddelt sine sidste penge. Professor Anker Brink Lund fra CBS mener, at konsekvensen af de mange opløsninger er en fondssektor præget af en elite på 100 erhvervsfonde, og han opfordrer til at kopiere den tyske ’Bürgerstiftungen’-model.

Karl Bern­hard Wal­len­tin Han­sen og hu­stru Edith Han­sens Min­de­fond i Ærøs­kø­bing fik sid­ste år Ci­vilsty­rel­sens til­la­del­se til at la­de sig op­lø­se og ud­de­le re­sten af for­mu­en på 1,1 mio. kr. Den ene mil­li­on gik til by­møl­len i Ærøs­kø­bing, som nu skal renove­res og ha­ve nye vin­ger. Fo­to: Da­nish Hikings

De se­ne­re års ten­dens til, at der hvert år bli­ver op­løst et tre­cif­ret an­tal ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de i Dan­mark, fort­sat­te med ufor­mind­sket styr­ke i 2021.

Det vi­ser en ny op­gø­rel­se, som Ci­vilsty­rel­sen har fo­re­ta­get for Fundats.

I alt traf Ci­vilsty­rel­sen i 2021 435 af­gø­rel­ser om op­løs­ning af ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Her­af fik 245 af fon­de­ne til­la­del­se til en­de­lig op­løs­ning, mens de re­ste­ren­de 190 var til­la­del­ser til op­løs­ning over en år­ræk­ke – ty­pisk tre år.

De 245 til­fæl­de, hvor der blev gi­vet grønt lys til en­de­lig op­løs­ning af en fond, føl­ger den ten­dens, som Ci­vilsty­rel­sen har kun­net kon­sta­te­re hen over de se­ne­ste år. I 2020 blev der op­talt 281 af­gø­rel­ser om en­de­lig op­løs­ning, i 2019 var an­tal­let på 231, mens det i 2018 var cir­ka 220. Ci­vilsty­rel­sen skif­te­de sags­be­hand­lings­sy­stem i 2018, og 220 er der­for et an­slå­et an­tal, op­ly­ser kon­tor­chef i sty­rel­sen Bir­t­he V. Jespersen.

Iføl­ge Bir­t­he V. Jes­per­sen er der to pri­mæ­re grun­de til, at så man­ge fon­de får til­la­del­se til at bli­ve opløst:

Dels hand­ler det om den æn­dre­de ka­pi­tal­græn­se, hvor græn­sen for op­løs­nin­ger i 2019 blev sat op til to mil­li­o­ner, og som Fun­dats kun­ne for­tæl­le pri­mo ju­ni 2020, blev græn­sen i kølvan­det på den før­ste cor­o­na­ned­luk­ning på ny sat op ef­ter pres fra fle­re af Fol­ke­tin­gets par­ti­er – den­ne gang til tre-fi­re mil­li­o­ner kroner.

Og dels er der de se­ne­re år ble­vet al­lo­ke­ret fle­re res­sour­cer til be­hand­lin­gen af net­op den­ne sags­ty­pe, op­ly­ser Bir­t­he V. Jespersen.

Tager konsekvens af dårlig økonomi

At an­tal­let af fon­de i Dan­mark i en læn­ge­re pe­ri­o­de har væ­ret stærkt ned­ad­gå­en­de, blev un­der­stre­get i en ana­ly­se, som Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter of­fent­lig­gjor­de i 2021. Ana­ly­sen vi­ste blandt an­det, at der i pe­ri­o­den fra 1999 til 2019 var en ne­ga­tiv ud­vik­ling i an­tal­let af fon­de i 17 af de 20 år. Selv om der blev op­ret­tet 2.452 nye fon­de og for­e­nin­ger i pe­ri­o­den, for­svandt der sam­ti­dig 3.998 fon­de fra danmarkskortet.

I alt faldt an­tal­let af fon­de fra 11.343 i slut­nin­gen af 1999 til 9.797 i slut­nin­gen 2019 – et fald på 1.545 fon­de. Iføl­ge ana­ly­sen var det især de al­me­ne, ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de, der blev tyn­det ge­val­digt ud i over den 20-åri­ge periode.

Pro­fes­sor og fond­s­eks­pert An­ker Brink Lund fra Cen­ter for Ci­vil­sam­funds­stu­di­er på Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School (CBS) vur­de­rer, at der især er to år­sa­ger til, at så man­ge be­sty­rel­ser i ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de i dis­se år ka­ster hånd­klæ­det i ringen.

For en fond, der for ek­sem­pel er stif­tet med det for­mål at støt­te en­ker ef­ter rej­sen­de mis­sio­næ­rer, vil er­ken­del­sen ty­pisk væ­re, at for­må­let er ble­vet antikveret

An­ker Brink Lund – Pro­fes­sor, Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School

”Vi ved med sik­ker­hed, at man­ge fon­de luk­ker, for­di de har svært ved at for­ren­te de­res grund­ka­pi­tal, og det be­ty­der, at de ik­ke har no­get at de­le ud. Så en stor del af de fon­de, der får lov til at bli­ve op­løst, ta­ger sim­pelt­hen kon­se­kven­sen af, at de ik­ke kan få øko­no­mi­en til at hæn­ge sam­men – og­så for­di om­kost­nin­ger­ne er sto­re. Selv små fon­de er for ek­sem­pel nødt til at ha­ve en til­knyt­tet re­visor og et pen­ge­in­sti­tut med der­til­hø­ren­de ge­by­rer,” po­in­te­r­er An­ker Brink Lund.

Den an­den væ­sent­li­ge år­sag til at an­mo­de om op­løs­ning er iføl­ge CBS-pro­fes­soren, at fon­dens for­mål ik­ke læn­ge­re er aktuelt.

”For en fond, der for ek­sem­pel er stif­tet med det for­mål at støt­te en­ker ef­ter rej­sen­de mis­sio­næ­rer, vil er­ken­del­sen ty­pisk væ­re, at for­må­let er ble­vet an­tik­ve­ret,” si­ger An­ker Brink Lund.

Misforhold mellem arbejdsindsats og afkast

Net­op det fak­tum, at det bli­ver sta­dig svæ­re­re at få øko­no­mi­en til at hæn­ge sam­men i en lil­le ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fond, sam­ti­dig med at do­ku­men­ta­tions­om­kost­nin­ger­ne og -kra­ve­ne vok­ser, er bag­grun­den for, at Karl Bern­hard Wal­len­tin Han­sen og hu­stru Edith Han­sens Min­de­fond i Ærøs­kø­bing op­træ­der på li­sten over me­get snart for­hen­væ­ren­de fonde.

Iføl­ge fon­dens for­mand gen­nem samt­li­ge 26 år, tid­li­ge­re sog­ne­præst i Ærøs­kø­bing Lars Ole Gjesing, er det især i de se­ne­ste år ble­vet me­re og me­re be­svær­ligt at dri­ve en fond. Der­for an­søg­te fon­den i 2021 Ci­vilsty­rel­sen om lov til at bli­ve op­løst og fik hur­tigt sty­rel­sens grøn­ne lys til at ud­de­le si­ne sid­ste midler.

”I vo­res til­fæl­de op­stod der et sti­gen­de mis­for­hold mel­lem ar­bejds­ind­sat­sen og af­ka­stet. Så en­kelt er det. Kon­kret hand­ler det blandt an­det om de ret re­strik­ti­ve reg­ler, der er for, hvad man kan in­ve­ste­re i. Det kun­ne vi godt le­ve med for 20-25 år si­den, da vi ud­del­te om­kring 45.000 kro­ner om året, men si­den ren­te­fal­det i 2008 har det af­kast, vi har at de­le ud, væ­ret me­re end hal­ve­ret Sam­ti­dig er ud­gif­ter­ne ik­ke mind­sket, og for ek­sem­pel med­fø­rer de skrap­pe reg­ler om re­vi­sion og år­lig af­rap­por­te­ring i en gan­ske be­stemt form nog­le for­holds­vis sto­re ud­gif­ter til re­vi­sion,” si­ger Lars Ole Gjesing til Fundats.

Det, der iføl­ge Lars Ole Gjesing har slå­et ho­ve­d­et på søm­met, er hvidvaskreglerne.

”Jeg har brugt jeg véd ik­ke hvor lang tid på at ud­fyl­de pa­pi­rer fra ban­ken, som åben­bart skul­le læ­re mig at ken­de, selv­om de har kendt mig i 30 år! Det med­før­te et stør­re ar­bej­de, og hver gang, jeg på fon­dens veg­ne skul­le hand­le pa­pi­rer, var jeg nødt til i dy­re dom­me at kø­be LEI-ko­der for at do­ku­men­te­re, at jeg er den, jeg er, og at Wal­len­tins Fond ik­ke er en ter­r­or­or­ga­ni­sa­tion,” si­ger Lars Ole Gjesing.

Renovering af mølle som varigt minde

I lø­bet af ef­ter­å­ret 2021 be­slut­te­de den tre per­so­ner sto­re be­sty­rel­se i Wal­len­tin Han­sens Min­de­fond, hvem der skul­le ha­ve glæ­de af fon­dens for­mue på 1,1 mil­li­o­ner kro­ner, og i dis­se da­ge er be­sty­rel­sen ved at fær­dig­gø­re fon­dens sid­ste regnskab.

”Det er helt sik­kert ve­mo­digt og sør­ge­ligt. Det sy­nes vi i be­sty­rel­sen, og de in­sti­tu­tio­ner og for­e­nin­ger, der har mod­ta­get mid­ler, sy­nes og­så, at det er trist, at den­ne mu­lig­hed for støt­te nu for­svin­der,” si­ger Lars Ole Gjesing.

Ho­ved­par­ten af fon­dens sid­ste mid­ler, én mil­li­on kro­ner, er gå­et til en renove­ring af by­møl­len i Ærøs­kø­bing, mens de sid­ste 100.000 kro­ner lan­de­de hos dels den lo­ka­le fla­ske­skibs­sam­ling og dels Ærøs­kø­bing Byhi­sto­ri­ske Forening.

Man bur­de la­ve en ord­ning, så de små fon­de med en over­sku­e­lig øko­no­mi kun­ne få me­get fri­e­re hæn­der til fi­nan­si­e­ring, af­rap­por­te­ring og den slags

Lars Ole Gjesing – For­mand, Karl Bern­hard Wal­len­tin Han­sen og hu­stru Edith Han­sens Mindefond

”I og med, det er en min­de­fond, glæ­der vi os i be­sty­rel­sen over, at vi med den sto­re do­na­tion til møl­len, som er by­ens var­tegn og har haft si­ne vin­ger ned­ta­get i 10 år, kan ska­be et va­rigt min­de for fon­den i ste­det for at ud­de­le en mas­se små klat­ter, der vil­le bli­ve tæ­ret væk af ad­mi­ni­stra­tion. Og mod­ta­gel­sen af pen­ge­ne til møl­len vi­ser da og­så, at det er en me­get ty­de­lig og værds­at do­na­tion,” si­ger Lars Ole Gjesing.

I re­la­tion til den ge­ne­rel­le ud­vik­ling med cir­ka 250 op­lø­ste ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de hvert år sy­nes Lars Ole Gjesing, at det bør gi­ve an­led­ning til nytænk­ning på fondslovgivningsområdet.

”Man bur­de la­ve en ord­ning, så de små fon­de med en over­sku­e­lig øko­no­mi kun­ne få me­get fri­e­re hæn­der til fi­nan­si­e­ring, af­rap­por­te­ring og den slags. Det vil­le ik­ke gø­re no­get ved ren­te­si­tu­a­tio­nen, men det vil­le let­te ar­bejds­byr­den og fon­de­nes mu­lig­he­der for ind­tæg­ter,” si­ger Lars Ole Gjesing.

Fondssektor præget af elite på 100 erhvervsfonde

Pro­fes­sor An­ker Brink Lund me­ner og­så, at det bør gø­res nem­me­re og me­re at­trak­tivt at stif­te nye ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de i Danmark.

”Det er vig­tigt at hu­ske, at der og­så op­ret­tes nye fon­de, men ik­ke i nær sam­me om­fang som an­tal­let, der dør. Så for de gam­le, der fal­der, op­står der ik­ke til­sva­ren­de li­ge så man­ge nye. Der­for hå­ber jeg, at fonds­ud­val­get vil gø­re det me­re at­trak­tivt at la­ve nye fon­de, og her er der stor in­spira­tion at hen­te i Tys­kland, hvor de har en fonds­form, som vi end­nu ik­ke har her­hjem­me, nem­lig ’Bür­ger­stiftun­gen’,” si­ger An­ker Brink Lund.

Der er de se­ne­ste cir­ka 20 år op­ret­tet tu­sind­vis af Bür­ger­stiftun­gen i Tys­kland, hvor man iføl­ge An­ker Brink Lund for­e­ner det bed­ste fra fon­de og for­e­nin­ger i en slags com­mu­ni­ty funds.

De man­ge luk­nin­ger af små fon­de kan kom­me til at be­ty­de en svæk­kel­se af den bre­de, po­li­ti­ske op­bak­ning til fon­de­ne, og det kan få sto­re ne­ga­ti­ve kon­se­kven­ser især i lokalområderne

An­ker Brink Lund – Pro­fes­sor, Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School

”De bli­ver star­tet med en grund­ka­pi­tal, der på hus­mands­vis lø­ben­de kan ind­be­ta­les til, og man har ik­ke li­ge­som i den dan­ske fond­s­kon­struk­tion krav om en mas­siv grund­ka­pi­tal ved stif­tel­sen, der ik­ke må rø­res. For man­ge i Dan­mark med tan­ker om at op­ret­te en ny ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fond er det be­svær­ligt el­ler li­ge­frem umu­ligt at rej­se en grund­ka­pi­tal på en mil­li­on kro­ner, som ik­ke må rø­res,” på­pe­ger An­ker Brink Lund.

Grund­læg­gen­de me­ner An­ker Brink Lund, at op­løs­nin­gen hvert år af i hund­red­vis af ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de i Dan­mark sæt­ter fonds­struk­tu­ren un­der pres.

”Må­ske er der ik­ke grund til at be­græ­de ta­bet af de kon­kre­te fon­de, som er ble­vet bragt i en si­tu­a­tion, hvor de ik­ke kan le­ve læn­ge­re. Men ten­den­sen er me­get uhel­dig for fonds­ver­de­nen som så­dan. For kon­se­kven­sen er, at fonds­sek­to­ren i end­nu hø­je­re grad bli­ver præ­get af en eli­te på cir­ka 100 er­hvervs­dri­ven­de fon­de med en un­der­skov af skran­ten­de små­fon­de, der har bi­dra­get til at ska­be le­gi­ti­mi­tet om fonds­be­gre­bet. He­le fonds­struk­tu­ren med den tra­di­tion, som den har, og den vær­di­ska­bel­se, der er ble­vet pro­du­ce­ret, er un­der pres. Og de man­ge luk­nin­ger af små fon­de kan kom­me til at be­ty­de en svæk­kel­se af den bre­de, po­li­ti­ske op­bak­ning til fon­de­ne, og det kan få sto­re ne­ga­ti­ve kon­se­kven­ser især i lo­ka­l­om­rå­der­ne,” si­ger An­ker Brink Lund.

CBS-pro­fes­soren me­ner, at der sam­ti­dig lig­ger en stor ud­for­dring i den må­de, fon­de­ne luk­ker på, hvor de over en kortva­rig pe­ri­o­de på ty­pisk tre år skal de­le he­le de­res grund­ka­pi­tal ud in­den for det op­rin­de­li­ge formål.

”Det kan nog­le gan­ge gi­ve en skævvrid­ning, når sto­re sum­mer skal ud­de­les på kort tid. Der­for er mit for­slag at la­de de små, skran­ten­de fon­de star­te for­fra som in­te­gre­ret del af en ny slags fond a la de ty­ske Bür­ger­stiftun­gen. Det kan fø­re til, at de ka­pi­ta­ler, der nu bli­ver spredt for al­le vin­de, fort­sat kom­mer til at tje­ne stør­re og me­re lang­sig­te­de for­mål,” si­ger An­ker Brink Lund.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Serie:

Gode rammer for gode donationer

Fundats sætter fokus på rammerne for de ikke-erhvervs­drivende fonde.

Skribent

Michael Monty
Michael Monty
Journalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer