Er bestyrelsens vederlag for højt? Læs hvad Erhvervsstyrelsen kigger efter

Erhvervsstyrelsen vil have “bragt lovstridige ledelsesvederlag til ophør,” og derfor foretager styrelsen i øjeblikket en temakontrol af fondsbestyrelsens vederlag. Men hvornår er et bestyrelsesvederlag for højt? Se her hvad Erhvervsstyrelsen lægger vægt på i sin vurdering.

Katrine Winding, direktør i Erhvervsstyrelsen
"Den­ne un­der­sø­gel­se er og­så et spørgs­mål om at un­der­støt­te til­li­den til fon­de­ne. Vi skal nø­digt til­ba­ge til tid­li­ge­re ti­ders hi­sto­ri­er om luk­ke­de fonds­le­del­ser, der ud­de­ler me­get sto­re ve­der­lag til sig selv bag luk­ke­de dø­re," si­ger Ka­tri­ne Win­ding, di­rek­tør i Er­hvervs­sty­rel­sen, på Fon­de­nes Dag i In­du­stri­ens Hus (fo­to: Su­ne Holm Pe­der­sen).

Over­sti­ger ve­der­la­get til fonds­be­sty­rel­sen det for­ven­te­li­ge, så kan be­sty­rel­ses­med­lem­mer­ne godt for­be­re­de sig på opkla­ren­de spørgs­mål fra myn­dig­he­der­ne.

Er­hvervs­sty­rel­sen ar­bej­der nem­lig i øje­blik­ket på en te­ma­kon­trol af lan­dets godt 1.300 er­hvervs­dri­ven­de fon­des be­sty­rel­ses­ho­nora­rer, for “der­ved at få bragt lovstri­di­ge le­del­ses­ve­der­lag m.v. til op­hør,” som det hed­der i Er­hvervs­sty­rel­sens se­ne­ste års­be­ret­ning (pdf).

Kon­trol­len var og­så på dags­or­de­nen, da di­rek­tør Ka­tri­ne Win­ding fra Er­hvervs­sty­rel­sen præ­sen­te­re­de sty­rel­sens fo­ku­s­om­rå­der på Fon­de­nes Dag i In­du­stri­ens Hus tid­li­ge­re på ef­ter­å­ret:

”Vi ser på stør­rel­sen af ve­der­la­ge­ne, og på hvad stør­rel­sen af­hæn­ger af. Som led i un­der­sø­gel­sen kom­mer vi og­så til at stil­le spørgs­mål til fon­de­ne, hvis ve­der­la­ge­ne af­vi­ger væ­sent­ligt,” sag­de hun.

Ud­over at hø­je be­sty­rel­ses­ho­nora­rer kan væ­re ulov­li­ge – det ven­der vi til­ba­ge til her­un­der – så ri­si­ke­rer ufor­holds­mæs­sigt hø­je ve­der­lag til le­del­sen i en­kel­te fon­de nem­lig og­så at sæt­te re­sten af sek­to­ren i et dår­ligt lys hos be­folk­nin­gen.

Og der­for sæt­ter sty­rel­sen ind med sin kon­trol, så der ik­ke op­står fondsmyter, sag­de di­rek­tør Ka­tri­ne Win­ding.

“Den­ne un­der­sø­gel­se er og­så et spørgs­mål om at un­der­støt­te til­li­den til fon­de­ne. Vi skal nø­digt til­ba­ge til tid­li­ge­re ti­ders hi­sto­ri­er om luk­ke­de fonds­le­del­ser, der ud­de­ler me­get sto­re ve­der­lag til sig selv bag luk­ke­de dø­re. Der er vi hel­dig­vis ik­ke i dag, og det er hel­ler ik­ke det, jeg for­ven­ter at fin­de i un­der­sø­gel­sen. Jeg for­ven­ter na­tur­lig­vis, at ve­der­la­ge­ne står mål med den ind­sats, der bli­ver ydet,” sag­de hun.

Grundregel: Vederlag skal svare til indsatsen

Hvad Er­hvervs­sty­rel­sens te­ma­kon­trol en­der med at vi­se, ved in­gen af go­de grun­de end­nu.

Men iføl­ge Er­hvervs­fonds­lo­ven er der ta­le om lovstri­di­ge ve­der­lag, som skal brin­ges til op­hør, hvis ve­der­lag til be­sty­rel­se og di­rek­tion i en er­hvervs­dri­ven­de fond over­sti­ger, “hvad der an­ses for sæd­van­ligt ef­ter hver­vets art og ar­bej­dets om­fang, og hvad der må an­ses for for­svar­ligt i for­hold til den er­hvervs­dri­ven­de fonds og i mo­der­fon­de kon­cer­nens øko­no­mi­ske stil­ling.”

Men hvad læg­ger Er­hvervs­sty­rel­sen vægt på, når den vur­de­rer, om et ve­der­lag til di­rek­tion el­ler be­sty­rel­se er “sæd­van­ligt” i Er­hvervs­fonds­lo­vens be­tyd­ning?

Iføl­ge Er­hvervs­sty­rel­sen selv (se boks her­un­der) vil kon­trol­len – blandt an­det – fo­ku­se­re på fem spe­ci­fik­ke om­rå­der.

Ek­sem­pel­vis in­de­hol­der kon­trol­len en vur­de­ring af fonds­be­sty­rel­sens fak­ti­ske
tids­for­brug og ak­ti­vi­te­ter for at sik­re, at der er ta­le om ”et sæd­van­ligt tids­for­brug i for­hold til be­sty­rel­sens ak­ti­vi­te­ter.”

Kon­trol­len ta­ger og­så i be­tragt­ning, at der kan væ­re en af­gø­ren­de for­skel på bå­de ar­ten og om­fan­get af det ar­bej­de, der kræ­ves for at op­fyl­de de er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­skel­li­ge for­mål.

Des­u­den vil fon­dens stør­rel­se og or­ga­ni­se­ring spil­le en rol­le, når Er­hvervs­sty­rel­sen vur­de­rer om ar­bej­dets art og om­fang er in­den for ski­ven.

Det kan og­så ind­gå i Er­hvervs­sty­rel­sens vur­de­ring, om even­tu­el­le op­ga­ver i et fond­se­jet kon­cern­sel­skab re­elt er en del af hver­vet i be­sty­rel­sen.

Og der­u­d­over ser Er­hvervs­sty­rel­sen på ho­nora­rer i sam­men­lig­ne­li­ge fon­de, når den vur­de­rer, hvad der skal an­ses for et ”sæd­van­ligt” ve­der­lag i Er­hvervs­fonds­lo­vens be­tyd­ning af or­det.

Det sker der, hvis vederlaget er for højt

Selv­om de fem om­rå­der her­over kan ind­gå i Er­hvervs­sty­rel­sens kon­trol, så un­der­stre­ger sty­rel­sen sam­ti­dig, at der “vil væ­re ta­le om et kon­kret skøn ef­ter en sam­let vur­de­ring af al­le sa­gens om­stæn­dig­he­der,” når den vur­de­rer, om et be­sty­rel­ses­ve­der­lag er “sæd­van­ligt.”

Hvis Er­hvervs­sty­rel­sens kon­trol af­slø­rer for hø­je be­sty­rel­ses­ve­der­lag, så kan sty­rel­sen ef­ter er­hvervs­fonds­lo­vens § 49, stk. 2 ned­sæt­te ve­der­la­get til be­sty­rel­sen.

Til gen­gæld gi­ver Er­hvervs­fonds­lo­ven ik­ke Er­hvervs­sty­rel­sen mu­lig­hed for di­rek­te at ned­sæt­te ve­der­la­get til di­rek­tio­nen i en fond.

Det be­ty­der dog ik­ke, at græn­sen for fonds­di­rek­tø­rer­nes løn kun af­hæn­ger af de­res ev­ner ved for­hand­lings­bor­det.

Hvis Er­hvervs­sty­rel­sen bli­ver op­mærk­som på me­get usæd­van­li­ge ve­der­lags­for­hold for en di­rek­tion, kan be­sty­rel­sen bli­ve bedt om at for­kla­re sig, og det kan i sid­ste en­de fø­re til et de fa­cto krav om la­ve­re di­rek­tør­løn:

“Vi kan på bag­grund af re­de­gø­rel­sen even­tu­elt gi­ve be­sty­rel­sen et på­bud om at re­du­ce­re fon­dens ad­mi­ni­stra­tions­om­kost­nin­ger, her­un­der ve­der­la­get til di­rek­tio­nen,” op­ly­ser Er­hvervs­sty­rel­sen i den skrift­li­ge kom­men­tar (se me­re her­un­der).

FAKTA: Dette lægger Erhvervsstyrelsen vægt på i sin vurdering

Vi bad Er­hvervs­sty­rel­sen om at for­kla­re, hvor­dan den når frem til, om ho­nora­ret til en be­sty­rel­se er for højt.

Er­hvervs­sty­rel­sen op­ly­ser føl­gen­de i et skrift­ligt svar:

“I er­hvervs­fonds­lo­vens § 49, stk. 1, frem­går det, at ve­der­lag til med­lem­mer af le­del­sen i en er­hvervs­dri­ven­de fond ik­ke må over­sti­ge, hvad der an­ses for sæd­van­ligt ef­ter hver­vets art og ar­bej­dets om­fang, og hvad der må an­ses for for­svar­ligt i for­hold til den er­hvervs­dri­ven­de fonds og i mo­der­fon­de kon­cer­nens øko­no­mi­ske stil­ling.

Be­stem­mel­sen sva­rer i sit ind­hold til sel­skabs­lo­vens § 138, stk. 1, 2. pkt.

Ef­ter er­hvervs­fonds­lo­vens § 49, stk. 2, kan sty­rel­sen ned­sæt­te et ve­der­lag til be­sty­rel­sen, der fin­des for højt.

Når det skal vur­de­res, hvor­vidt et be­sty­rel­ses­ve­der­lag (dvs. det sam­le­de ve­der­lag) er sæd­van­ligt, vil der væ­re ta­le om et kon­kret skøn ef­ter en sam­let vur­de­ring af al­le sa­gens om­stæn­dig­he­der.

I vur­de­rin­gen kan der med hen­vis­ning til lov­be­mærk­nin­ger­ne bl.a. læg­ges vægt på de ne­den­for om­tal­te for­hold, der dog ik­ke ud­gør en udtøm­men­de be­skri­vel­se af de hen­syn, der kan til­læg­ges vægt ved vur­de­rin­gen af, om et ve­der­lags stør­rel­se er ”sæd­van­ligt” el­ler ”for højt” ef­ter hver­vets art og om­fang:

Bestyrelsens tidsforbrug og aktiviteter:

Der ses på det fak­ti­ske tids­for­brug og ak­ti­vi­te­ter, men det vur­de­res og­så, hvad der må an­ses for at væ­re et sæd­van­ligt tids­for­brug i for­hold til be­sty­rel­sens ak­ti­vi­te­ter.

Fondens formål, aktiviteter og resultater:

Be­sty­rel­sens pri­mæ­re op­ga­ve er at op­fyl­de fon­dens for­mål. Der kan væ­re en af­gø­ren­de for­skel på bå­de ar­ten og om­fan­get af det ar­bej­de, der kræ­ves for at op­fyl­de for­skel­li­ge for­mål.

Der vil og­så bli­ve ta­get hen­syn til fon­dens fak­ti­ske ak­ti­vi­te­ter og re­sul­ta­ter.

Fondens størrelse:

Stør­rel­sen af fon­dens ka­pi­tal har den be­tyd­ning, at der alt an­det li­ge vil væ­re et stør­re ar­bej­de og an­svar for­bun­det med be­sty­rel­ses­ar­bej­det, jo stør­re fon­den er.

Fon­dens stør­rel­se og or­ga­ni­se­ring kan så­le­des væ­re et pa­ra­me­ter i for­hold til at vur­de­re bå­de ar­bej­dets art og om­fang.

Eventuel vederlæggelse for andre ledelseshverv i koncernen:

Be­sty­rel­sen kan via fon­dens ejer­skab af dat­ter­virk­som­he­der be­stem­me bå­de hvem, der skal sid­de i le­del­sen af dat­ter­virk­som­he­der­ne, og de­res ho­norar i dat­ter­virk­som­he­der­ne.

Det kan der­for ind­gå i vur­de­rin­gen, om ho­no­re­rin­gen for ar­bej­det i et kon­cern­sel­skab re­elt bør be­trag­tes som en del af ve­der­la­get for hver­vet i be­sty­rel­sen.

Bestyrelseshonorarer i sammenlignelige virksomheder:

Be­sty­rel­ses­ho­nora­rer i sam­men­lig­ne­li­ge fon­de og evt. an­dre sam­men­lig­ne­li­ge virk­som­heds­for­mer, her­un­der ak­tie­sel­ska­ber, ind­går i vur­de­rin­gen af, hvad der må an­ses for ”sæd­van­ligt”.

Det vil ty­pisk væ­re mest re­le­vant at sam­men­lig­ne med ho­nora­rer­nes stør­rel­se i an­dre er­hvervs­dri­ven­de fon­de, som ud fra di­ver­se pa­ra­me­tre min­der om den på­gæl­den­de fond, men det kan ik­ke ude­luk­kes, at det og­så kan væ­re re­le­vant at se på ho­nora­rer­nes stør­rel­se i an­dre virk­som­heds­for­mer, her­un­der ak­tie­sel­ska­ber, hvis virk­som­he­der­ne i øv­rigt er sam­men­lig­ne­li­ge.

Er­hvervs­sty­rel­sen kan til­li­ge ind­dra­ge an­dre re­le­van­te for­hold i sit skøn.

Direktionens løn

Det skal i re­la­tion her­til be­mær­kes, at Er­hvervs­fonds­lo­ven ik­ke gi­ver Er­hvervs­sty­rel­sen mu­lig­hed for at ned­sæt­te ve­der­la­get til di­rek­tio­nen i en fond.

Det­te hæn­ger sam­men med at be­sty­rel­sen i en er­hvervs­dri­ven­de fond er an­svar­lig for, at der ved fast­sæt­tel­sen af ve­der­la­get til di­rek­tio­nen ta­ges be­hø­rigt hen­syn til fon­dens in­ter­es­ser, og at ve­der­la­get der­for er pas­sen­de i for­hold til di­rek­tør­ar­bej­dets art, om­fang, fon­dens øko­no­mi­ske for­hold mv.

Hvis sty­rel­sen kon­kret bli­ver op­mærk­som på me­get usæd­van­li­ge ve­der­lags­for­hold for di­rek­tio­nen, kan be­sty­rel­sen bli­ve an­mo­det om en re­de­gø­rel­se for bag­grun­den her­for og for­hol­det mel­lem fon­dens ad­mi­ni­stra­tions­om­kost­nin­ger og fon­dens sam­le­de re­sul­tat og ud­de­lin­ger.

Sty­rel­sen kan på bag­grund af re­de­gø­rel­sen even­tu­elt gi­ve be­sty­rel­sen et på­bud om at re­du­ce­re fon­dens ad­mi­ni­stra­tions­om­kost­nin­ger, her­un­der ve­der­la­get til di­rek­tio­nen.

Sty­rel­sen har der­i­mod ik­ke mu­lig­hed for di­rek­te at ned­sæt­te et ho­norar til en di­rek­tør, der vur­de­res at over­sti­ge, hvad der er ri­me­ligt.

Hvis sty­rel­sen kon­kret bli­ver op­mærk­som på me­get usæd­van­li­ge ve­der­lags­for­hold i fon­dens dat­ter­sel­skab, kan fon­dens be­sty­rel­sen og­så bli­ve an­mo­det om en re­de­gø­rel­se.

Kil­de: Er­hvervs­sty­rel­sen