Fondsekspert: Helsefonden-sagen børe føre til selvransagelse i fonde med politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer

Professor og fondsekspert Anker Brink Lund fra CBS sætter i kølvandet på sagen om Helsefondens negligering af et centralt uddelingsformål spørgsmålstegn ved, om det er fornuftigt at holde fast i konstruktionen med politisk udpegede fondsbestyrelsesmedlemmer.

Rytterstatue af Christian den niende foran Christiansborg Slot (foto: Anders Hvid)
Ryt­ter­sta­tue af Chri­sti­an den ni­en­de for­an Chri­sti­ans­borg Slot (fo­to: An­ders Hvid)

Hel­se­fon­dens man­ge­åri­ge neg­li­ge­ring af ud­de­lin­ger til etab­le­ring og mo­der­ni­se­ring af ple­je­hjem får nu én af lan­dets før­en­de fond­s­eks­per­ter, pro­fes­sor An­ker Brink Lund fra Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School (CBS), til at sæt­te spørgs­måls­tegns­tegn ved mo­del­len med po­li­tisk ud­pe­ge­de med­lem­mer af fondsbestyrelser.

Hel­se­fon­dens syv per­so­ner sto­re be­sty­rel­se be­står af tre med­lem­mer ud­pe­get af Fol­ke­tin­get og fi­re ud­pe­get af hen­holds­vis so­ci­al­mi­ni­ste­ren, sund­heds­mi­ni­ste­ren, Kom­mu­ner­nes Lands­for­e­ning og Dan­ske Regioner.

”Det er pro­ble­ma­tisk, at man po­li­tisk ud­pe­ger med­lem­mer til fonds­be­sty­rel­ser, for det in­de­bæ­rer nog­le le­gi­ti­mi­tets­ud­for­drin­ger – ik­ke nød­ven­dig­vis le­ga­li­tets­ud­for­drin­ger – i for­hold til nor­mer om good gover­nan­ce. Spørgs­må­let er, om det over­ho­ve­det er for­nuf­tigt at hol­de fast i kon­struk­tio­nen med ek­sem­pel­vis Fol­ke­tin­gets, KL’s og Dan­ske Re­gio­ners ud­peg­nings­ret til Hel­se­fon­dens be­sty­rel­se, som let kan bli­ve op­fat­tet som en slags re­præ­sen­ta­tion af of­fent­li­ge myn­dig­he­der,” si­ger An­ker Brink Lund til Fundats.

Fun­dats kun­ne den 8. fe­bru­ar i år af­slø­re, at Hel­se­fon­dens be­sty­rel­se i åre­vis ik­ke har gi­vet pen­ge til etab­le­ring el­ler mo­der­ni­se­ring af ple­je­hjem til æl­dre el­ler han­di­cap­pe­de – og det på trods af, at ud­de­lings­for­må­let står klart be­skre­vet i fon­dens vedtægter.

Og som vi kun­ne for­tæl­le i sid­ste uge, har Ci­vilsty­rel­sen ef­ter at ha­ve gran­sket Hel­se­fon­dens ud­de­lin­ger nu gi­vet fon­dens be­sty­rel­se en hen­stil­ling til, at ”fon­den ud­de­ler til egent­lig etab­le­ring, mo­der­ni­se­ring, nyin­dret­ning og ud­vi­del­se af ple­je­hjem og lignende.”

In­den Ci­vilsty­rel­sens af­gø­rel­se faldt, er­kend­te be­sty­rel­sen i Hel­se­fon­den over for sty­rel­sen, at den først i novem­ber 2021 i for­bin­del­se med til­træ­del­sen af en ny di­rek­tør blev ”gjort op­mærk­som på, at fon­de skal for­hol­de sig til de ud­del­te be­løb for­delt på for­må­le­ne, så­le­des at de er i ba­lan­ce over en årrække.”

Fonds­be­sty­rel­sens age­ren fik eks­pert i fonds­le­del­sers er­stat­nings­ansvar, ad­vo­kat ph.d. Sø­ren Ber­gen­ser, til at kal­de det ”dybt pro­ble­ma­tisk”, at den ik­ke har haft bed­re styr på fondsreglerne.

”Li­ge­gyl­digt hvil­ken bag­grund, du har – om du er læ­ge, med­lem af Fol­ke­tin­get uden ud­dan­nel­se, jurist el­ler re­visor – er du un­der­lagt de sam­me reg­ler. Der­for kan du ik­ke und­slå dig med, at du ik­ke kend­te loven og rets­prak­sis, her­un­der en me­get om­talt hø­jeste­rets­dom om ud­de­ling til li­ge­stil­le­de for­mål,” sag­de Sø­ren Ber­gen­ser til Fun­dats i sid­ste uge.

Bør sætte sig ind i fondsloven

Pro­fes­sor An­ker Brink Lund fra Cen­ter for Ci­vil­sam­funds­stu­di­er på CBS me­ner, at sa­gen med Hel­se­fon­den bør væ­re en øjenåb­ner for an­dre lig­nen­de fonde.

”Sa­gen med Hel­se­fon­den bør fø­re til selvransa­gel­se i lig­nen­de fon­de med po­li­tisk ud­pe­ge­de med­lem­mer om, hvis in­ter­es­ser be­sty­rel­ses­med­lem­mer­ne skal va­re­ta­ge. Som fonds­be­sty­rel­ses­med­lem skal man først og frem­mest føl­ge stif­ters vil­je, og der­u­d­over er det vel ri­me­ligt at for­lan­ge, at de ud­pe­ge­de sæt­ter sig ind i fonds­lo­v­giv­nin­gen,” si­ger An­ker Brink Lund.

Pro­fes­soren, der er ak­tu­el med bo­gen ’Po­li­tisk in­ter­es­se­va­re­ta­gel­se – me­re end lob­byis­me og me­di­e­hånd­te­ring’ skre­vet sam­men med cand.scient.pol. Sti­ne Ho­ve Mars­ling, ad­va­rer dog sam­ti­dig imod at ind­fø­re ”ri­gi­de reg­ler” om be­sty­rel­ses­med­lem­mers kompetencer.

”Hvis man be­gyn­der at la­ve nye reg­ler for, hvil­ke kom­pe­ten­cer fonds­be­sty­rel­ses­med­lem­mer skal ha­ve, er det vig­tigt at fast­hol­de en pro­por­tions­tan­ke­gang. Man bør ik­ke ud­ar­bej­de nye, ri­gi­de reg­ler, som ram­mer he­le fond­spo­pu­la­tio­nen, så det med­fø­rer, at al­le fon­de vil få end­nu et lag af krav lagt oven på blandt an­det GD­PR-reg­ler­ne. For der­med kan mo­ti­va­tion for at la­ve et fri­vil­ligt og of­te uløn­net styk­ke be­sty­rel­ses­ar­bej­de bli­ve re­du­ce­ret – især i de min­dre fon­de,” på­pe­ger An­ker Brink Lund.

Bestyrelse har ansvar for at vejlede udpegningsberettiget

Pro­fes­sor i fonds­ret på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet Ras­mus Feldt­hu­sen vil ik­ke ud­ta­le sig om den kon­kre­te sag med Hel­se­fon­den. Men han på­pe­ger, at fonds­be­sty­rel­ser, der sam­men­sæt­tes af ud­pe­ge­de per­so­ner, har et an­svar for at vej­le­de den ud­peg­nings­be­ret­ti­ge­de, som langt fra al­tid er klar over, hvil­ke kom­pe­ten­cer der er be­hov for i bestyrelsen.

Kom­pe­ten­cer og udpegning

Ko­mitéen for god fonds­le­del­se anbefaler:

2.3.1 Det an­be­fa­les, at be­sty­rel­sen lø­ben­de og mindst hvert an­det år vur­de­rer og fast­læg­ger, hvil­ke kom­pe­ten­cer be­sty­rel­sen skal rå­de over for bedst mu­ligt at kun­ne ud­fø­re de op­ga­ver, der på­hvi­ler bestyrelsen.

2.3.2 Det an­be­fa­les, at be­sty­rel­sen med respekt af en even­tu­el ud­peg­nings­ret i vedtæg­ten god­ken­der en struk­tu­re­ret, grun­dig og gen­nem­sku­e­lig pro­ces for ud­væl­gel­se og indstil­ling af kan­di­da­ter til bestyrelsen

Ko­mitéens vej­le­den­de kom­men­tar: Det kan væ­re hen­sigts­mæs­sigt for­ud for nye ud­peg­nin­ger til be­sty­rel­sen at ha­ve en di­a­log med en ud­peg­nings­be­ret­ti­get om be­sty­rel­sens vur­de­ring af, hvil­ke kom­pe­ten­cer og egen­ska­ber be­sty­rel­sen skal rå­de over, en­kelt­vis og sam­let, for bedst mu­ligt at kun­ne ud­fø­re de op­ga­ver, der på­hvi­ler be­sty­rel­sen. Di­a­lo­gen bør og­så om­fat­te for­vent­nin­ger­ne til an­dre væ­sent­li­ge for­hold, så­som tidsforbrug.

Kil­de: Ko­mitéen for god fondsledelse

”Der­for bør en be­sty­rel­se sør­ge for at kig­ge in­dad og over­ve­je, om man har de til­stræk­ke­li­ge kom­pe­ten­cer i for­hold til fon­dens stra­te­gi­ske mål og be­hov, her­un­der de fonds­ret­li­ge og de fi­nan­si­el­le. Det kan man gø­re ved at ana­ly­se­re fon­dens be­hov og så fo­re­ta­ge en kort­læg­ning af be­sty­rel­sens kom­pe­ten­cer,” si­ger Ras­mus Feldthusen.

På den bag­grund kan be­sty­rel­sen for­mid­le til de ud­peg­nings­be­ret­ti­ge­de, hvad der er brug for i fonds­le­del­sen for bedst mu­ligt at kun­ne op­fyl­de fon­dens formål.

”Det bed­ste for fon­den er jo, hvis den sid­den­de be­sty­rel­se i di­a­log med den ud­peg­nings­be­ret­ti­ge­de kan bli­ve eni­ge om, hvil­ke ty­per af kom­pe­ten­cer den ud­peg­nings­be­ret­ti­ge­de skal sø­ge ef­ter, så man ik­ke ba­re kom­mer til at ud­pe­ge en per­son, som må­ske af helt an­dre år­sa­ger står på en ud­peg­nings­be­ret­ti­gets kan­di­dat­lis­te,” si­ger Ras­mus Feldt­hu­sen, der og­så er med­lem af Ko­mitéen for God Fondsledelse.

Ras­mus Feldt­hu­sen pe­ger sam­ti­dig på, at de fonds­ret­li­ge aspek­ter af at le­de en fond er ble­vet me­re kom­plek­se, end de var for år tilbage.

”Jeg si­ger ik­ke, at man død og pi­ne skal ha­ve et med­lem af be­sty­rel­sen med sær­lig fonds­ret­lig eks­per­ti­se i fon­den. Men det er i hvert fald værd at over­ve­je, hvor­dan be­sty­rel­sen på an­den vis får af­dæk­ket net­op dét be­hov, som al­tid i en el­ler an­den ud­stræk­ning vil væ­re til ste­de i en fond,” si­ger Ras­mus Feldthusen.

Han op­for­drer til, at be­sty­rel­ser be­nyt­ter sig af det ar­bej­de, som Ko­mitéen for God Fonds­le­del­se har lavet.

”De krav og for­vent­nin­ger, der stil­les til fon­de, er ste­get mar­kant de se­ne­re år. Det er en klar ten­dens, og det gæl­der sær­ligt de er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Det er en god idé ak­tivt at ar­bej­de med de 17 an­be­fa­lin­ger for god fonds­le­del­se og re­flek­te­re over, hvor­dan de er re­le­van­te og kan ska­be vær­di i for­hold til ens egen fond. For der lig­ger fak­tisk nog­le go­de po­in­ter og an­be­fa­lin­ger i det ko­deks,” po­in­te­r­er Ras­mus Feldthusen.

Helsefondens formand i kovending

Be­sty­rel­ses­for­man­den i Hel­se­fon­den An­ne-Met­te Wint­her Chri­sti­an­sen har tid­li­ge­re plæ­de­ret for at få æn­dret be­stem­mel­sen om, at tre ud af syv med­lem­mer i Hel­se­fon­dens be­sty­rel­se skal ud­pe­ges af Fol­ke­tin­get. I et in­ter­view med Fun­dats i novem­ber 2020 sag­de det tid­li­ge­re fol­ke­tings­med­lem for Ven­stre, at hun ”ef­ter­hån­den er nå­et frem til, at det godt kan væ­re, vi skal be­gyn­de på ar­bej­det med at få løs­net bån­de­ne til Christiansborg”.

”Det er jo vo­res fun­dats, som dik­te­rer, hvor­dan det i øje­blik­ket fo­re­går, og pro­ble­met er, at der ik­ke står, at Hel­se­fon­dens be­sty­rel­ses­med­lem­mer skal væ­re per­so­ner, som sid­der i Fol­ke­tin­get. Jeg tror, fon­den vil ha­ve me­re glæ­de af at få knyt­tet fle­re for­skel­li­ge fag­lig­he­der in­den for især so­ci­al- og sund­heds­om­rå­det til be­sty­rel­sen,” sag­de An­ne-Met­te Wint­her Chri­sti­an­sen for halvan­det år siden.

Hun til­fø­je­de, at ti­den var en an­den, da Hel­se­fon­dens fun­dats blev udarbejdet.

”Da vi hav­de sats­pulj­en, gav det god me­ning, at der sad med­lem­mer af Fol­ke­tin­get i fonds­be­sty­rel­sen, for der­med kun­ne man la­ve fæl­les fo­ku­se­ring på sam­me te­ma­er og få pen­ge fra bå­de sats­pulj­en og Hel­se­fon­den til nog­le af de ini­ti­a­ti­ver, man vil­le ha­ve frem­met. I dag ar­bej­der vi i fon­den med det, som vi selv sy­nes er rig­tigt og vig­tigt – og vi er ble­vet så stor en fond, som ef­ter min me­ning vil få mu­lig­hed for at flyt­te me­re, hvis der kom­mer en end­nu stør­re fag­lig­hed ind i be­sty­rel­sen,” lød det fra An­ne-Met­te Wint­her Christiansen.

Men nu, halvan­det år se­ne­re, har An­ne-Met­te Wint­her Chri­sti­an­sen fo­re­ta­get en re­gu­lær ko­ven­ding. På spørgs­må­let, om hen­des hold­ning fort­sat er, at det vil væ­re giv­tigt for Hel­se­fon­den at løs­ne bån­de­ne til Chri­sti­ans­borg, og om be­sty­rel­sen er gå­et vi­de­re med de son­de­rin­ger, hun luf­te­de i in­ter­viewet i novem­ber 2020, skri­ver An­ne-Met­te Wint­her Chri­sti­an­sen nu føl­gen­de i en mail til Fundats:

”Jeg går ik­ke vi­de­re med det ar­bej­de. I stif­ters vil­je er be­skre­vet ty­de­ligt, hvor­dan ud­peg­nin­ger­ne er, så jeg gør ik­ke mere!”

An­ne-Met­te Wint­her Chri­sti­an­sen har ik­ke øn­sket at ud­dy­be sit nye syns­punkt i et interview.

Hel­ler ik­ke de to mi­ni­ster­ud­pe­ge­de be­sty­rel­ses­med­lem­mer i Hel­se­fon­den har øn­sket at med­vir­ke i den­ne ar­ti­kel. Sund­heds­sty­rel­sens di­rek­tør Sø­ren Bro­strøm, der er ud­pe­get af sund­heds­mi­ni­ste­ren, og kon­tor­chef Hen­ri­et­te Ze­berg fra So­ci­alsty­rel­sen, som er ud­pe­get til fonds­be­sty­rel­sen af so­ci­al- og æl­dre­mi­ni­ste­ren, hen­vi­ser til hen­holds­vis Hel­se­fon­dens di­rek­tør og be­sty­rel­ses­for­mand og til fon­dens sekretariat.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

spot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer