Fondsformænds politiske handlefrihed deler vandene

Der skal væ­re plads til, at en for­mand for en fonds­be­sty­rel­se of­fent­ligt kan ud­tryk­ke si­ne syns­punk­ter i til­fæl­de, hvor det ik­ke sker som re­præ­sen­tant for fon­den. Det un­der­stre­ger No­vo Nor­disk Fon­dens be­sty­rel­ses­for­mand Lars Re­bi­en Sø­ren­sen i kølvan­det på, at han er ble­vet en del af Lars Løk­ke Ras­mus­sens po­li­ti­ske net­værk. Tid­li­ge­re for­mand for Lund­beck­fon­den og Tryg­fon­den Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen vur­de­rer, at det kan væ­re ska­de­ligt for fon­de og in­de­hol­der en ri­si­ko for at fra­stø­de de­le af det po­li­ti­ske spek­trum, hvis fonds­for­mænd til­slut­ter sig par­ti­er el­ler par­tipo­li­ti­ske bevægelser.

Lars Rebien Sørensen og Jørgen Huno Rasmussen
Lars Re­bi­en Sø­ren­sen, be­sty­rel­ses­for­mand i No­vo Nor­disk Fon­den og Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen, pro­fes­sio­nelt be­sty­rel­ses­med­lem (fo­to: No­vo Nor­disk Fon­den og Trygfonden).

”Vil du væ­re med i mit net­værk?” ly­der spørgs­må­let øverst på Lars Løk­ke Ras­mus­sens hjemmeside.

Til­bud­det om at kom­me med i den tid­li­ge­re stats­mi­ni­ster og Ven­­stre-for­­mands nystar­te­de po­li­ti­ske net­værk er ble­vet mod­ta­get med et ”ja tak” af fle­re end 10.000 dan­ske­re, her­i­blandt en af den dan­ske fonds­ver­dens mest pro­mi­nen­te personer.

Den 66-åri­­ge for­mand for No­vo Nor­disk Fon­den og tid­li­ge­re di­rek­tør i No­vo Nor­disk A/S Lars Re­bi­en Sø­ren­sen de­ler så­le­des den ny­slå­e­de løs­gæn­gers ana­ly­se af den nu­væ­ren­de po­li­ti­ske si­tu­a­tion i Dan­mark, og der­for meld­te han sig tid­li­ge­re i ja­nu­ar ind i netværket.

”Det er min op­fat­tel­se, at det vil­le gav­ne er­hvervs­li­vet, pri­vat­per­so­ner og Dan­mark i al al­min­de­lig­hed, hvis der kun­ne ska­bes et me­re sta­bilt po­li­tisk fler­tal på mid­ten i dansk po­li­tik. Som kun­ne sik­re lang­sig­te­de løs­nin­ger, som er for­ud­si­ge­li­ge og ba­se­ret på et bredt po­li­tisk fler­tal,” for­kla­re­de Lars Re­bi­en Sø­ren­sen i en mail til dag­bla­det Politiken.

I fonds­ver­de­nen rej­ser Lars Re­bi­en Sø­ren­sens of­fent­li­ge ud­mel­ding om sin ind­træ­den i det nye po­li­ti­ske net­værk og der­med sin støt­te til et må­ske kom­men­de po­li­tisk par­ti en ræk­ke spørgsmål:

Kan fonds­for­mænd gå of­fent­ligt ud med po­li­ti­ske hold­nin­ger, som ik­ke har no­get med fon­dens vir­ke at gø­re – og kan det li­ge­frem ska­de en fonds frem­ti­di­ge sam­ar­bejds­mu­lig­he­der, at for­man­den går i by­en med eg­ne po­li­ti­ske standpunkter?

Rebien: Plads til at have synspunkter

Spør­ger man ho­ved­per­so­nen selv, Lars Re­bi­en Sø­ren­sen, er han me­get be­vidst om ba­lan­ce­ak­ten mel­lem at væ­re et men­ne­ske med hold­nin­ger og sam­ti­dig væ­re for­mand for No­vo Nor­disk Fonden. 

”Der skal væ­re plads til, at be­sty­rel­ses­for­mænd kan ha­ve syns­punk­ter, der ik­ke nød­ven­dig­vis er re­præ­sen­ta­ti­ve el­ler ved­rø­rer de sel­ska­ber, som de er for­mænd for, men som med alt an­det er der na­tur­lig­vis en ba­lan­ce, man som for­mand skal væ­re op­mærk­som på. Syns­punk­ter­ne kan ik­ke stik­ke helt af em­ne­mæs­sigt el­ler væ­re di­rek­te imod no­get, som sel­ska­ber­ne står for,” skri­ver Lars Re­bi­en Sø­ren­sen i en mail til Fundats.

Jeg er na­tur­lig­vis op­mærk­som på, at jeg som for­mand for en stor fond skal kun­ne ind­gå i en kon­struk­tiv di­a­log med al­le vo­res in­ter­es­sen­ter. Det gæl­der og­så al­le po­li­ti­ske partier.

Lars Re­bi­en Sø­ren­sen – be­sty­rel­ses­for­mand, No­vo Nor­disk Fonden 

Han er sam­ti­dig be­vidst om, at han re­præ­sen­te­rer fon­den i for­hold til dens interessenter: 

”Jeg er na­tur­lig­vis op­mærk­som på, at jeg som for­mand for en stor fond skal kun­ne ind­gå i en kon­struk­tiv di­a­log med al­le vo­res in­ter­es­sen­ter. Det gæl­der og­så al­le po­li­ti­ske par­ti­er,” skri­ver Lars Re­bi­en Sørensen.

En grænse

Umid­del­bart er der op­bak­ning i No­vo Nor­disk Fon­den til, at dens for­mand er en mand med ud­tal­te po­li­ti­ske hold­nin­ger. St­ef­fen P. Lü­ders, der er Se­ni­or Vi­ce Presi­dent for kom­mu­ni­ka­tions­om­rå­det i No­vo Nor­disk Fon­den, fast­slår over for Fun­dats, at fon­den ik­ke vil blan­de sig i, at for­man­den nu er en del af Lars Løk­ke Ras­mus­sens po­li­ti­ske netværk.

”Lars Re­bi­en er frit stil­let til ha­ve den slags syns­punk­ter, og det vil vi ik­ke blan­de os i. Det er ham som pri­vat­per­son, der gør det – det er ik­ke som re­præ­sen­tant for No­vo Nor­disk Fon­den,” si­ger St­ef­fen P. Lüders.

Og man kan godt til­la­de sig at ha­ve per­son­li­ge me­nin­ger, selv­om man er for­mand for en fond, un­der­stre­ger St­ef­fen P. Lüders.

”Men som Lars Re­bi­en selv skri­ver, er der selv­føl­ge­lig en græn­se. Hvis du re­præ­sen­te­rer en fond el­ler et sel­skab, og fon­den el­ler sel­ska­bet har et me­get klart syns­punkt på et om­rå­de – i vo­res til­fæl­de for ek­sem­pel at vi me­ner, man skal øge støt­ten til forsk­ning – og så be­sty­rel­ses­for­man­den går ud og si­ger det mod­sat­te, vil det jo væ­re mær­ke­ligt. Det vil ska­be for­vir­ring om, hvad fon­den me­ner,” si­ger St­ef­fen P. Lüders.

Det, han si­ger, er, at der er en ræk­ke syns­punk­ter, som Lars Løk­ke Ras­mus­sen har lagt frem, som han er enig i, især den del der hand­ler om, at det er vig­tigt for Dan­mark at fin­de bre­de løs­nin­ger hen over midten.

St­ef­fen P. Lü­ders – Se­ni­or Vi­ce Presi­dent for kom­mu­ni­ka­tions­om­rå­det, No­vo Nor­disk Fonden

Kom­mu­ni­ka­tions­che­fen fast­slår sam­ti­dig, at han ik­ke me­ner, Lars Re­bi­en Sø­ren­sen ”ta­ger po­li­tisk stil­ling” ved at bli­ve til­knyt­tet et po­li­tisk netværk.

”Lars Re­bi­en går ik­ke ud og si­ger, han til­slut­ter sig et po­li­tisk par­ti. Det, han si­ger, er, at der er en ræk­ke syns­punk­ter, som Lars Løk­ke Ras­mus­sen har lagt frem, som han er enig i, især den del der hand­ler om, at det er vig­tigt for Dan­mark at fin­de bre­de løs­nin­ger hen over mid­ten. Og det har han så­dan set sagt i man­ge år, og­så før han kom til fon­den,” si­ger St­ef­fen P. Lüders.

Kæden hopper af ved støtte til parti eller bevægelse

Men det er ik­ke al­le, som me­ner, at det er klogt, at en fonds­be­sty­rel­ses­for­mand mel­der klart ud om po­li­ti­ske og par­tipo­li­ti­ske præferencer.

Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen, der er pro­fes­sio­nelt be­sty­rel­ses­med­lem og tid­li­ge­re be­sty­rel­ses­for­mand i bå­de Lund­beck­fon­den og Tryg­fon­den, vil ik­ke kom­men­te­re Lars Re­bi­en Sø­ren­sens ud­mel­din­ger i den kon­kre­te sag, idet Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen, som han ud­tryk­ker det, ik­ke øn­sker at age­re be­s­serwis­ser og kom­me med hæ­ve­de pe­ge­fin­gre over for hver­ken en­kelt­per­so­ner el­ler kon­kre­te fonde.

Men Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen vil ger­ne for­kla­re, hvor­for han rent prin­ci­pi­elt me­ner, at fonds­for­mænd bør væ­re me­get agt­på­gi­ven­de med at kom­me med egent­li­ge par­tipo­li­ti­ske sympatierklæringer.

Der­med bli­ver for­man­dens hold­ning og po­li­ti­ske ud­mel­ding kon­tro­ver­si­el, pro­ble­ma­tisk og ska­de­lig for fonden.

Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen – pro­fes­sio­nelt bestyrelsesmedlem

”Dér, hvor kæ­den ef­ter min vur­de­ring hop­per af, er, hvis man som be­sty­rel­ses­for­mand ak­tivt ar­bej­der for no­get egent­lig par­tipo­li­tisk i et par­ti el­ler en par­tipo­li­tisk be­væ­gel­se. For det er me­get svært at ar­gu­men­te­re for, at par­tipo­li­tik er i en fonds in­ter­es­se og i for­læn­gel­se af dens fun­dats. Of­te vil man med en vis ret kun­ne ar­gu­men­te­re for, at der er fi­re-fem an­dre par­ti­er, der li­ge så godt el­ler bed­re kan un­der­støt­te fon­dens for­mål. Der­med bli­ver for­man­dens hold­ning og po­li­ti­ske ud­mel­ding kon­tro­ver­si­el, pro­ble­ma­tisk og ska­de­lig for fon­den,” si­ger Jør­gen Hu­no Rasmussen.

Diskretion kontra offentlige udmeldinger

Han un­der­stre­ger, at be­sty­rel­ses­for­mænd for fon­de og sel­ska­ber på linje med al­le an­dre dan­ske­re er i de­res go­de ret til at mel­de sig ind i et po­li­tisk parti.

”Men der er stor for­skel på, om man diskret og uden at frem­fø­re det i sam­men­hæng med sit hverv som fonds­for­mand for ek­sem­pel er med­lem af et po­li­tisk par­ti, el­ler om man i of­fent­lig­he­den klart mar­ke­rer sig som ak­tiv i et par­ti el­ler no­get, der har ka­rak­ter af en par­tipo­li­tisk be­væ­gel­se. I sidst­nævn­te til­fæl­de vil for­man­dens po­li­ti­ske til­hørs­for­hold per au­to­ma­tik og­så bli­ve for­bun­det til fon­den – det er sim­pelt­hen ik­ke mu­ligt at hol­de ad­skilt. Så man skal væ­re op­mærk­som på, at hvis man vil ta­ge sin per­son­li­ge ret der­til, bli­ver det kon­tro­ver­si­elt og har nog­le ne­ga­ti­ve kon­se­kven­ser for fon­den, blandt an­det for­di fon­den ri­si­ke­rer at stø­de de­le af det po­li­ti­ske spek­trum fra sig. Her­til kom­mer den sær­li­ge ri­si­ko, at di­a­log­part­ne­res om­døm­me smit­ter af på fon­den, hvor­for man uaf­hæn­gigt af po­li­ti­ske aspek­ter kan ska­de sin fond ved at sam­ar­bej­de med per­so­ner med tvivl­s­om etik el­ler tra­ck record,” si­ger Jør­gen Hu­no Rasmussen.

Som et ek­sem­pel på en le­gi­tim sag, hvor fle­re fon­de og fonds­for­mænd tog po­li­tisk af­fæ­re og meld­te kla­re po­li­ti­ske stand­punk­ter ud i of­fent­lig­he­den, næv­ner han det i fonds­ver­de­nen så fa­mø­se lov­for­slag L71, der i 2017 før­te til en re­duk­tion af fon­de­nes sær­li­ge kon­so­li­de­rings­fradrag. Trods me­gen mod­stand og de­bat blev de­le af lov­for­sla­get gen­nem­ført, og fon­de­nes kon­so­li­de­rings­fradrag blev sat ned fra 25 til fi­re procent.

Her­til kom­mer den sær­li­ge ri­si­ko, at di­a­log­part­ne­res om­døm­me smit­ter af på fon­den, hvor­for man uaf­hæn­gigt af po­li­ti­ske aspek­ter kan ska­de sin fond ved at sam­ar­bej­de med per­so­ner med tvivl­s­om etik el­ler tra­ck record.

Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen – pro­fes­sio­nelt bestyrelsesmedlem

”Man­ge fon­de re­a­ge­re­de i en ko­or­di­ne­ret ak­tion mod for­sla­get, som dy­best set hand­le­de om, at re­ge­rin­gen prø­ve­de at skaf­fe et øget skat­te­prove­nu ved at på­læg­ge nog­le sup­ple­ren­de skat­ter på fon­de­ne. Mod­ar­gu­men­tet var, at hvis re­ge­rin­gen gjor­de det, vil­le fon­de­ne ha­ve fær­re mid­ler til at op­fyl­de de­res egent­li­ge for­mål, nem­lig at støt­te blandt an­det forsk­ning. Det er et godt ek­sem­pel på et helt le­gi­timt po­li­tisk stand­punkt, man som fond og som fonds­for­mand kan ar­bej­de for, for­di det er i fon­de­nes in­ter­es­se,” si­ger Jør­gen Hu­no Rasmussen.

– Du er selv tid­li­ge­re be­sty­rel­ses­for­mand for et par sto­re fon­de og i dag me­nigt med­lem af blandt an­det et par fonds­be­sty­rel­ser. Hvor­dan har du selv hånd­te­ret ba­lan­cen mel­lem at væ­re fonds­be­sty­rel­ses­for­mand og at væ­re et men­ne­ske med hold­nin­ger, og­så politiske?

”Jeg har prø­vet at føl­ge et prin­cip om, at i po­li­ti­ske spørgs­mål, som klart be­rø­rer fon­de­nes in­ter­es­ser, har jeg ak­tivt ar­bej­det for at un­der­støt­te be­stem­te ide­er, ten­den­ser og be­væ­gel­ser i sam­fun­det. Som ek­sem­pel kan jeg næv­ne, at da jeg var i Lund­beck­fon­den, støt­te­de jeg ak­tivt, at man hav­de så åb­ne po­li­tik­ker som mu­ligt om­kring brug af sund­heds­da­ta i Dan­mark, for­di det er en væ­sent­lig fak­tor i at kun­ne ac­ce­le­re­re ud­vik­lin­gen af ku­re­ring af syg­dom­me. Det er et po­li­tisk em­ne, hvor det var le­gi­timt for mig som for­mand ak­tivt at prø­ve at gø­re po­li­ti­ker­ne op­mærk­som på fon­dens hold­ning. Men jeg har al­tid prø­vet at fin­de ba­lan­cen og ik­ke bli­ve bun­det til par­tipo­li­tik el­ler kon­tro­ver­si­el­le el­ler snæv­re po­li­ti­ske in­ter­es­ser for at und­gå en ne­ga­tiv af­smit­ten­de ef­fekt på fon­den, og det er dét ad­var­sels­flag, jeg ger­ne igen vil hæ­ve,” si­ger Jør­gen Hu­no Rasmussen.

Problem, hvis støtten går til yderfløje

Iføl­ge so­cio­log og ad­junkt på In­sti­tut for Or­ga­ni­sa­tion på Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School (CBS) Chri­stoph Hou­man El­lers­gaard, der blandt an­det er med­for­fat­ter til bø­ger­ne Mag­te­li­ten og Mag­tens At­las, in­de­bæ­rer Lars Re­bi­en Sø­ren­sens age­ren ik­ke umid­del­bart nog­le ri­si­ci for No­vo Nor­disk Fon­dens sam­ar­bejds­mu­lig­he­der. Det syns­punkt be­grun­der han blandt an­det med, at det er et midtsø­gen­de po­li­tisk pro­jekt, No­vo Nor­disk Fon­dens for­mand har ka­stet sin kær­lig­hed på.

”Det her er som så­dan et me­get sik­kert pro­jekt at bak­ke op om, dels for­di der er ta­le om net­op et pro­jekt og end­nu ik­ke et po­li­tisk par­ti, dels for­di det er et pro­jekt, som de fle­ste af de ak­tø­rer, No­vo Nor­disk Fon­den umid­del­bart vil sam­ar­bej­de med, vil kun­ne se sig selv i. Dét med, at man ger­ne vil ha­ve me­re sam­ar­bej­de hen over den po­li­ti­ske mid­te og vil gø­re op med yder­flø­je­ne, flug­ter ge­ne­relt me­get godt med mag­te­li­tens per­spek­tiv,” si­ger Chri­stoph Hou­man Ellersgaard.

Der­u­d­over kan det bli­ve et pro­blem for fon­den, hvis der be­gyn­der at fly­de en mas­se pen­ge fra No­vo Nor­disk Fon­den ind i Løk­kes netværk.

Chri­stoph Hou­man El­lers­gaard – so­cio­log og ad­junkt, In­sti­tut for Or­ga­ni­sa­tion, Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School 

CBS-ad­junk­ten kan der­i­mod godt fo­re­stil­le sig an­dre po­li­ti­ske sym­pa­ti­er, som kun­ne be­la­ste en fond som No­vo Nor­disk Fon­den langt mere.

”Jeg tror ik­ke, Lars Re­bi­ens støt­te til Lars Løk­kes po­li­ti­ske pro­jekt bli­ver et pro­blem for fon­den. Det hav­de der­i­mod væ­ret et no­get stør­re pro­blem, hvis det var Per­nil­le Ver­mund el­ler Per­nil­le Skip­per, der hav­de få­et for­man­dens op­bak­ning. Der­u­d­over kan det bli­ve et pro­blem for fon­den, hvis der be­gyn­der at fly­de en mas­se pen­ge fra No­vo Nor­disk Fon­den ind i Løk­kes net­værk, for så vil man kun­ne spør­ge, om støt­ten le­ver op til fon­dens fun­dats,” si­ger Chri­stoph Hou­man Ellersgaard.

Novo Nordisk Fonden uden politisk ståsted

For St­ef­fen P. Lü­ders er det vig­tigt at sæt­te en tyk streg un­der, at selv­om for­man­den har si­ne nu of­fent­ligt kend­te for­håb­nin­ger om et frem­ti­digt po­li­tisk fler­tal kred­sen­de om mid­ten, kom­mer vi ik­ke til at hø­re par­tipo­li­ti­ske ud­mel­din­ger fra No­vo Nor­disk Fonden.

”No­vo Nor­disk Fon­den har ik­ke no­get po­li­tisk stå­sted og kom­mer hel­ler ik­ke til at ha­ve det. Og fon­den har ik­ke et po­li­tisk par­ti, som vi støt­ter. Vi ori­en­te­rer os bredt i he­le Fol­ke­tin­get til al­le par­ti­er,” si­ger St­ef­fen P. Lü­ders, der som Se­ni­or Vi­ce Presi­dent har det over­ord­ne­de an­svar for så­vel No­vo Nor­disk Fon­den som No­vo Hol­dings´ kom­mu­ni­ka­tions­ak­ti­vi­te­ter, her­un­der pu­blic affairs.

St­ef­fen P. Lü­ders un­der­stre­ger, at No­vo Nor­disk Fon­den har mas­ser af syns­punk­ter i for­hold til si­ne støtteområder.

No­vo Nor­disk Fon­den har ik­ke no­get po­li­tisk stå­sted og kom­mer hel­ler ik­ke til at ha­ve det.

St­ef­fen P. Lü­ders – Se­ni­or Vi­ce Presi­dent for kom­mu­ni­ka­tions­om­rå­det, No­vo Nor­disk Fonden

”In­den for de ot­te-ni sto­re te­ma­ti­ske om­rå­der, som fon­den ar­bej­der in­den for, har vi en hel mas­se syns­punk­ter, og dem kan du kal­de po­li­ti­ske el­ler ej. Vi me­ner for ek­sem­pel, at sta­ten skal øge støt­ten til forsk­ning, at det er vig­tigt at ta­ge sig af un­ge i flygt­nin­ge­lej­re, og at det er vig­tigt at sat­se på in­nova­tion for at hjæl­pe den grøn­ne om­stil­ling og så vi­de­re og så vi­de­re. Vi har mas­ser af syns­punk­ter, som spil­ler ind i den of­fent­li­ge de­bat, og­så i det po­li­ti­ske bil­le­de, og vo­res kon­tak­ter bå­de blandt po­li­ti­ske par­ti­er og or­ga­ni­sa­tio­ner er ud­mær­ket godt klar over, at vi ope­re­rer på man­ge for­skel­li­ge om­rå­der og har hold­nin­ger til nog­le af de ting, vi støt­ter op om. Og det bør vi og­så ha­ve,” si­ger St­ef­fen P. Lüders.

Lever i et frit land

End­nu er det uvist, om det kun er et po­li­tisk dis­kus­sions­net­værk, el­ler om det og­så er et kom­men­de po­li­tisk par­ti, Lars Re­bi­en Sø­ren­sen har til­slut­tet sig. Lars Løk­ke Ras­mus­sen har så­le­des i fle­re in­ter­views un­der­stre­get, at der – som han for ek­sem­pel ud­tryk­te det over for DR P1 for et par uger si­den – ”må­ske kan kom­me et nyt par­ti ud af det.”

For St­ef­fen P. Lü­ders gør det dog ik­ke umid­del­bart no­gen for­skel, om fon­dens for­mand støt­ter et po­li­tisk net­værk el­ler et po­li­tisk parti.

”Vi le­ver i et frit land. Man er ik­ke bun­det af, man ik­ke må væ­re med­lem af et po­li­tisk par­ti, for­di man har et til­lids­hverv som en for­mand­spost. Og fra me­di­er­nes si­de er der en me­get kraf­tig ef­ter­spørgsel ef­ter er­hvervs­folk, som træ­der frem og ud­tryk­ker syns­punk­ter om for­skel­li­ge ting. Vi har få­et rig­tig me­get fe­ed­ba­ck på, at man­ge er gla­de for, at Re­bi­en har syns­punk­ter – og­så selv­om man kan væ­re ue­nig i dem – og at han ik­ke er ban­ge for at stil­le sig frem og stå på mål for si­ne syns­punk­ter. Det er vig­tigt for sam­fun­det med en di­ver­si­tet i for­hold til, hvem der ud­tryk­ker syns­punk­ter, og hvis det skul­le væ­re så­dan, at fonds­for­mænd ik­ke måt­te ud­tryk­ke de­res syns­punk­ter, for­di de er for­mand for en fond, vil­le de­res stem­me mang­le i den of­fent­li­ge de­bat,” me­ner St­ef­fen P. Lüders.

Det er langt fra før­ste gang Lars Re­bi­en Sø­ren­sen sen­der en bold ind midt på den po­li­ti­ske are­na, si­den han blev for­mand for No­vo Nor­disk Fonden.

Ale­ne in­den for det se­ne­ste år har han blandt an­det væ­ret i me­di­er­ne med en ad­var­sel mod en for lang ned­luk­ning af sam­fun­det som føl­ge af cor­ona­kri­sen – det ske­te to uger ef­ter det fa­mø­se pres­se­mø­de 11. marts 2020. Og han har i fle­re in­ter­views slå­et fast, at der ik­ke er pen­ge til den plan­lag­te grøn­ne om­stil­ling, hvor­for han har op­for­dret re­ge­rin­gen til at slæk­ke på 70 pro­cents­mål­sæt­nin­gen om re­duk­tion af drivhusgas.

Skri­bent

Michael Monty
Mi­cha­el Monty
Jour­na­list

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kulturministeren griber ind i sag om inhabilitet

Kul­tur­mi­ni­ster Joy Mo­gen­sen (S) gri­ber nu ind i en sag om in­ha­bi­li­tet i Det Dan­ske Fil­min­sti­tut, der træk­ker trå­de til fonds­sek­to­ren. Sa­gen dre­jer sig om…

Radio24syv-sagen: Bestyrelsesmedlemmer betaler erstatning til fond

Bor­ger­rets­fon­dens be­sty­rel­ses­med­lem­mer var sid­ste år godt util­fred­se, da de blev for­hin­dret i at støt­te en rets­sag om Radio24syv. Nu vi­ser det sig, at de tre…

Borgere på Langeland forlanger demokrati og medindflydelse i erhvervsfond

”Vi er ført bag ly­set.” ”Som en af Lan­gelands man­ge el-for­bru­ge­re fø­ler jeg mig kup­pet.” ”Hvad blev der li­ge af vo­res med­lem­s­de­mo­kra­ti.” Oven­stå­en­de er blot et…

Langelands Elforsyning – fonden, der ville være en forening

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen hold­ning. Lan­gelands El­for­sy­ning har un­der­skre­vet en hen­sigt­ser­klæ­ring om et salg af el­for­sy­nings­virk­som­he­den på Lan­geland til…

Foreningsdronning og regionsrådsformand vinder Tryg-valg

Med en valg­del­ta­gel­se på 10 pro­cent har cir­ka 20.000 for­sik­rings­kun­der i Re­gion Sjæl­land be­slut­tet, hvem der skal re­præ­sen­te­re dem i Tryg­heds­grup­pen, der står bag…

NÅR NØDEN ER STØRST

Tak­ket væ­re blandt an­det be­ty­de­lig øko­no­misk støt­te fra en ræk­ke fon­de og stor kre­a­ti­vi­tet hos ar­ran­gø­rer­ne er alt gjort klar til, at Na­tur­mø­det i Hir­ts­hals i maj, Kul­tur­mø­det Mors og Fol­ke­mø­de Møn i au­gust og Ung­dom­mens Fol­ke­mø­de i sep­tem­ber al­le kan gen­nem­fø­res som en­ten fy­si­ske el­ler kom­bi­ne­ret fy­si­ske og di­gi­ta­le arrangementer.

Ugens uddelinger: Fondsstøtte til biobank og sårbare gravide

Rund­t­u­ren blandt nog­le af den se­ne­ste uges ud­valg­te ud­de­lin­ger fra fonds­sek­to­ren står den­ne gang i høj grad i forsk­nin­gens tegn. Men der er også…

Coronakrise

Fonde har trods corona-usikkerhed fortsat kurs mod Allinge

I et Dan­mark, der pri­mo fe­bru­ar fort­sat be­fin­der sig i en cor­o­na-skru­et­vin­ge præ­get af for­sam­lings­for­bud, hjem­send­te sko­lebørn og luk­ke­de bu­tik­ker, er det må­ske for…

Ny strategi med mere fokus på målgruppen og mindre fokus på sig selv

”In­gen bør­ne­fa­mi­li­er skal stå ale­ne.” Så­dan ly­der over­skrif­ten på den nye stra­te­gi, Fon­den Mødre­hjæl­pen net­op har præ­sen­te­ret. Stra­te­gi­en skal i de kom­men­de fem år sætte…

Spar Nord Fonden sætter fokus på coronakrisens konsekvenser for unge

For fjer­de år i træk gi­ver Spar Nord Fon­den nu un­ge uni­ver­si­tets­stu­de­ren­de mu­lig­hed for at dyk­ke ned i et sær­ligt vig­tigt el­ler ak­tu­elt tema…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, færre…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig besluttet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne kapital…