Fondsretsekspert: Tilsynssag bliver op ad bakke for Rockwool Fonden

Det bliver svært for Rockwool Fonden at overbevise Civilstyrelsen om, at bestyrelsen med Merete Eldrup i spidsen har lov til at se bort fra fondens kunstformål, vurderer en fondsretsekspert. Endnu en uddelingssag blandt de store fonde er samtidig dårligt nyt for hele fondseliten, og det får fondsiagttager og rådgiver indenfor kulturlivet, Lasse Marker, til at advare fondssektoren mod tillidstab i befolkningen.

Merete Eldrup (foto: Rockwool Fonden)
Be­sty­rel­ses­for­mand Me­re­te El­d­rup op­ly­ser til Fun­dats, at fonds­be­sty­rel­sen er enig i fonds­di­rek­tør Elin Sch­midts for­tolk­ning af Ro­ck­wool Fon­dens for­måls­be­stem­mel­se, som be­ty­der, at fonds­le­del­sen hver­ken an­ser ud­de­lings­for­må­le­ne for li­ge­stil­le­de el­ler pri­o­ri­te­re­de. I mod­sæt­ning til eks­per­ters vur­de­rin­ger, me­ner be­sty­rel­sen, den har frie hæn­der til at væl­ge mel­lem de for­skel­li­ge formål.

Ro­ck­wool Fon­den und­la­der be­vidst at ud­de­le til fon­dens kunst­for­mål. Det for­tal­te fon­dens di­rek­tør Elin Sch­midt i et in­ter­view med Fun­dats i sid­ste uge.

Fon­den har i år­ti­er an­set sig selv for pri­mært at væ­re en forsk­nings­en­hed, der skal ”hjæl­pe be­slut­nings­ta­ge­re i sam­fun­det til at træf­fe be­slut­nin­ger på bed­re op­lyst grundlag”.

Og iføl­ge fonds­di­rek­tø­ren har de skif­ten­de fonds­be­sty­rel­ser op­fat­tet det som upro­ble­ma­tisk at fo­re­ta­ge en kurs­æn­dring fra en bredt ud­de­len­de fond til en fo­ku­se­ret forsk­nings- og interventionsenhed.

Fon­dens for­kla­ring er, at der i vedtæg­ten er mu­lig­hed for at pri­o­ri­te­re fon­dens øv­ri­ge for­mål, så kunst­for­må­let slet ik­ke begunstiges.

En del ty­der imid­ler­tid på, at sa­gen ik­ke er så op­lagt, som fonds­be­sty­rel­sen mener.

Ro­ck­wool Fon­dens formål

Fun­dats for Ro­ck­wool Fon­den, § 4:
Fon­dens for­mål er, alt ef­ter fonds­be­sty­rel­sens nær­me­re be­slut­ning, at støt­te vi­den­ska­be­li­ge, hu­ma­ni­tæ­re, kunst­ne­ri­ske el­ler so­ci­a­le for­mål, samt at bi­dra­ge til for­bed­ring af mil­jø og samfundsudvikling.

Fun­dats har talt med en ræk­ke fond­s­eks­per­ter om fonds­be­sty­rel­sens prak­sis. En af dem er Mark Ør­berg, som i sid­ste uge i for­sva­re­de sin ph.d.-afhandling ’Fonds­ret­ten og den le­ven­de vedtægt’ om for­tolk­ning og æn­dring af for­mål i fon­de. Han på­pe­ger den al­min­de­li­ge pligt til at va­re­ta­ge al­le fon­dens formål:

”Iføl­ge lov­grund­la­get skal fonds­be­sty­rel­sen i al­le til­fæl­de va­re­ta­ge fon­dens for­mål og in­ter­es­ser. Love­ne be­to­ner plig­ten til at ud­de­le til de for­mål, der frem­går af vedtæg­ten. Og vi ved fra den prin­ci­pi­el­le dom om Det Nis­sen­ske Fa­mi­lie­fond af­gjort i 2019, at fonds­be­sty­rel­sen sag­ligt og loy­alt skal til­go­de­se de for­mål, der er op­reg­net i vedtæg­ten. Det be­ty­der, at fon­den nor­malt kun kan und­la­de at pri­o­ri­te­re ét fonds­for­mål, hvis der i vedtæg­tens ord­lyd er fast­sat en pri­o­ri­te­ring el­ler en for­de­lings­nøg­le. Hvis der ik­ke er vedtægts­mæs­si­ge hol­de­punk­ter for en pri­o­ri­te­ring el­ler for­de­ling, vil det alt­så nor­malt væ­re ude­luk­ket at und­la­de at va­re­ta­ge et be­stemt for­mål, i hvert fald set over en år­ræk­ke. Og pri­o­ri­te­rin­gen skal frem­gå til­pas klart,” si­ger Mark Ørberg.

Han un­der­stre­ger, at den kon­kre­te vur­de­ring af sa­gen om Ro­ck­wool Fon­den vil af­hæn­ge af vedtæg­ten og øv­ri­ge re­le­van­te op­lys­nin­ger i sa­gen. For ek­sem­pel kan op­lys­nin­ger i stif­tel­ses­grund­la­get el­ler even­tu­el­le sam­men­læg­nin­ger med an­dre fon­de få be­tyd­ning for vur­de­rin­gen af, om be­sty­rel­sen sag­ligt kan se bort fra en­kel­te del­for­mål. Er fon­den op­ret­tet med virk­som­heds­ak­ti­vi­te­ter, kan det og­så få betydning.

Mark Ør­berg vil der­for ik­ke fo­re­gri­be fondsmyn­dig­he­dens en­de­li­ge vur­de­ring af sagen.

Fonden: Stifterne ville give frie hænder

Iføl­ge fonds­di­rek­tø­ren i Ro­ck­wool Fon­den, Elin Sch­midt, er fonds­be­sty­rel­sen over­ladt fri valg­fri­hed mel­lem de for­skel­li­ge for­mål, der er nævnt i vedtæg­ter­ne. Hun me­ner des­u­den, at for­må­le­ne hver­ken er li­ge­stil­le­de el­ler prioriterede.

For­skel­len er af­gø­ren­de for, hvor man­ge pen­ge af den sam­le­de ud­de­lings­sum, som bør gå til de en­kel­te for­mål. Fon­den ud­del­te sid­ste år for 182 mil­li­o­ner kro­ner, og der­for har det og­så be­løbs­mæs­sigt stor be­tyd­ning, hvor­dan fonds­le­del­sen for­tol­ker stif­ters vil­je, så­dan som den er for­mu­le­ret i vedtægten.

Stif­ter­ne har be­vidst an­vendt or­det ”el­ler” i paragraffen

Elin Sch­midt – Fonds­di­rek­tør, Ro­ck­wool Fonden

”Det, der ske­te fra star­ten var, at man var helt be­vidst om, at man vil­le la­ve en fun­dats, hvor de for­måls­be­stem­te te­ma­er ik­ke er li­ge­stil­le­de. Og der er fun­dat­sen jo helt ty­de­lig. I §4 er an­ført en ræk­ke mu­li­ge for­mål, som be­sty­rel­sen kan væl­ge at støt­te. Der står kon­kret, at fon­dens for­mål er, alt ef­ter fonds­be­sty­rel­sens nær­me­re be­slut­ning, at støt­te vi­den­ska­be­li­ge, hu­ma­ni­tæ­re, kunst­ne­ri­ske el­ler so­ci­a­le for­mål, samt at bi­dra­ge til for­bed­ring af mil­jø og sam­funds­ud­vik­ling. Stif­ter­ne har be­vidst an­vendt or­det ”el­ler” i pa­ra­graf­fen. Det be­ty­der kon­kret, at der er ta­le om en op­reg­ning af mu­li­ge for­mål, som be­sty­rel­sen kan støt­te,” for­kla­re­de Elin Sch­midt om Ro­ck­wool Fon­dens formålsopfyldelse.

Det er bag­grun­den for, at Ro­ck­wool Fon­dens be­sty­rel­se seks år ef­ter stif­tel­sen valg­te at æn­dre kurs og fo­ku­se­re me­re spe­ci­fikt på forsk­nings­ind­sat­ser, som kun­ne gø­re en ”stør­re for­skel for det dan­ske samfund”.

I den for­bin­del­se blev fon­dens kunst­ne­ri­ske for­mål kørt ud på et si­despor. Og i dag er det ik­ke mu­ligt for of­fent­lig­he­den el­ler po­ten­ti­el­le an­sø­ge­re at fin­de op­lys­nin­ger om fon­dens kunst­ne­ri­ske ud­de­lings­for­mål på hjemmesiden.

Tvivlsom fortolkning af vedtægten

Men Elin Sch­midts for­kla­ring om, at or­det ”el­ler” be­ty­der, at der er ta­le om en op­reg­ning af mu­li­ge for­mål og fonds­be­sty­rel­sen der­for kan væl­ge at be­gun­sti­ge et el­ler fle­re for­mål på be­kost­ning af an­dre, er et af de ar­gu­men­ter, som det vil væ­re op ad bak­ke for fon­den at over­be­vi­se fondsmyn­dig­he­den om, vur­de­rer Mark Ørberg.

Han for­tæl­ler, at når der er ta­le om en ik­ke-udtøm­men­de li­ste af ek­semp­ler på kon­kre­te del-ud­de­lings­for­mål, som hø­rer un­der et bre­de­re ho­ve­d­ud­de­lings­for­mål, så vil en be­sty­rel­se ik­ke ha­ve pligt til at ud­de­le til al­le un­der­for­må­le­ne, da li­sten blot ud­gør en be­skri­vel­se af mu­li­ge un­der­for­mål, der kan tilgodeses.

”Hvis der er an­gi­vet et over­ord­net for­mål med en ef­ter­føl­gen­de, ik­ke-udtøm­men­de ek­sem­pli­fi­ce­ring, vil myn­dig­he­der­ne næp­pe på­ta­le, at et af de op­reg­ne­de un­der­for­mål ik­ke pri­o­ri­te­res. Her vil det væ­sent­li­ge væ­re, at det el­ler de over­ord­ne­de for­mål til­go­de­ses sag­ligt og loy­alt. De kend­te for­mu­le­rin­ger er ’her­un­der’, ’ek­sem­pel­vis’ el­ler ’der­i­blandt’. Der­i­mod vil or­det ’el­ler’ næp­pe i sig selv væ­re til­stræk­ke­ligt til at in­di­ke­re en pri­o­ri­te­ring el­ler vægt­ning,” for­kla­rer han.

I det lys fo­re­kom­mer et ar­gu­ment om be­tyd­nin­gen af or­det ’el­ler’ ik­ke fuldt ud overbevisende

Mørk Ør­berg – Fonds­for­sker ph.d., CBS LAW

”Hø­jeste­rets dom om­ta­ler en vedtægts­be­stemt pri­o­ri­te­ring, og vi ved fra lov­grund­la­get, at en pri­o­ri­te­ring skal frem­gå til­pas klart af vedtæg­ten. Hvis en fonds for­tolk­ning af eget for­mål re­elt fø­rer til, at et del­for­mål slet ik­ke be­gun­sti­ges, så er det fonds­be­sty­rel­sen, der i sid­ste en­de vil skul­le over­be­vi­se fondsmyn­dig­he­der og even­tu­elt dom­sto­le­ne om lov­lig­he­den af den­ne frem­gangs­må­de. I det lys fo­re­kom­mer et ar­gu­ment om be­tyd­nin­gen af or­det ’el­ler’ ik­ke fuldt ud over­be­vi­sen­de, men om­vendt har vi kun én dom på om­rå­det,” si­ger Mark Ørberg.

Fondsbestyrelsens frihed

Iføl­ge Elin Sch­midt var det de seks med­lem­mer af Käh­ler-fa­mi­li­ens vil­je at gi­ve den til en hver tid sid­den­de be­sty­rel­se valg­fri­hed til at væl­ge mel­lem de for­skel­li­ge ud­de­lings­for­mål. Det frem­går af for­mu­le­rin­gen ’alt ef­ter fonds­be­sty­rel­sens nær­me­re be­slut­ning’ i for­måls­pa­ra­graf­fen, på­pe­ger hun.

Men den for­stå­el­se af vedtæg­ten vil fondsmyn­dig­he­der­ne næp­pe væ­re eni­ge i.

”For­mu­le­rin­gen ’alt ef­ter be­sty­rel­sens nær­me­re be­slut­ning’ in­de­bæ­rer iføl­ge fondsmyn­dig­he­der­ne en hjem­mel til in­den for de en­kel­te del­for­mål at væl­ge mel­lem for­skel­li­ge ud­de­lings­be­ret­ti­ge­de. Men for­mu­le­rin­gen er ik­ke i sig selv nok til, at for­må­le­ne ik­ke er li­ge­stil­le­de, i hvert fald ik­ke ef­ter hid­ti­dig ad­mi­ni­stra­tiv prak­sis,” for­kla­rer Mark Ørberg.

Den 9. marts i år udt­og Ci­vilsty­rel­sen Ro­ck­wool Fon­den til ru­ti­ne­mæs­sig kon­trol. Her bad fondsmyn­dig­he­den fon­den om blandt an­det at re­de­gø­re for de for­skel­li­ge mod­ta­ge­re af fon­dens uddelinger.

”Det er min for­vent­ning, at fondsmyn­dig­he­der og dom­sto­le som et ho­ved­kri­te­ri­um for vur­de­rin­gen af fon­des ud­de­lin­ger vil se på, om der uden sag­lig be­grun­del­se har fun­det en en­si­dig be­gun­sti­gel­se sted,” si­ger Mark Ørberg.

Han vur­de­rer, at fondsmyn­dig­he­den vil an­læg­ge et strengt fo­kus på for­måls­pa­ra­graf­fens ord­lyd og der­u­d­over vur­de­re en ræk­ke mu­li­ge fak­to­rer, som po­ten­ti­elt vil kun­ne ud­gø­re en sag­lig be­grun­del­se for den man­ge­åri­ge neg­li­ge­ring af kunstformålet.

”Ci­vilsty­rel­sen må for­ven­tes at over­ve­je re­le­van­sen af en ræk­ke mu­li­ge for­tolk­nings­bi­drag. Det bli­ver her­ef­ter in­ter­es­sant at se om Ro­ck­wool Fon­den vil kun­ne godt­gø­re, at der i vedtæg­ten er hjem­mel til at fo­re­ta­ge en så en­si­dig pri­o­ri­te­ring. Det kræ­ver nok gan­ske go­de ar­gu­men­ter fra fon­dens si­de at over­be­vi­se fondsmyn­dig­he­der­ne, net­op for­di fonds­lo­ve­ne og rets­prak­sis i re­la­tion til ud­de­ling hen­vi­ser til ’for­mål’ i fler­tals­for­men,” si­ger Mark Ørberg.

Jeg kan i den for­bin­del­se end­vi­de­re op­ly­se, at Elin Sch­midts syns­punk­ter og vur­de­rin­ger af stif­ters vil­je og for­tolk­nin­gen af fun­dat­sens pa­ra­graf 4 fuldt ud er i over­ens­stem­mel­se med be­sty­rel­sens opfattelse

Me­re­te El­d­rup – Be­sty­rel­ses­for­mand, Ro­ck­wool Fonden

Fun­dats har fo­re­lagt Ro­ck­wool Fon­dens be­sty­rel­ses­for­mand Me­re­te El­d­rup al­le de nye vur­de­rin­ger fra fonds­ret­s­eks­pert Mark Ør­berg og spurgt, hvad hun vil gø­re for at sik­re, at fon­dens ud­de­lin­ger er i over­ens­stem­mel­se med fonds­ret­ten. Hun op­ly­ser, at be­sty­rel­sens op­fat­tel­se af for­måls­for­tolk­nin­gen fort­sat er den, som fonds­di­rek­tør Elin Sch­midt tid­li­ge­re har gi­vet ud­tryk for:

”Det er fonds­be­sty­rel­sen, der be­slut­ter fon­dens ud­de­lin­ger og for­tol­ker fon­dens fun­dats, her­un­der for­må­let. Jeg kan i den for­bin­del­se end­vi­de­re op­ly­se, at El­ins Sch­midts syns­punk­ter og vur­de­rin­ger af stif­ters vil­je og for­tolk­nin­gen af fun­dat­sens pa­ra­graf 4 fuldt ud er i over­ens­stem­mel­se med be­sty­rel­sens op­fat­tel­se. Din se­ne­ste hen­ven­del­se gi­ver ik­ke an­led­ning til at æn­dre på det­te,” skri­ver Me­re­te El­d­rup i et skrift­ligt svar.

Behov for Folketinget træder ind

Mark Ør­berg vur­de­rer, at Ci­vilsty­rel­sen sand­syn­lig­vis gan­ske nø­je vil sam­men­lig­ne Ro­ck­wool Fon­dens vedtægt med vedtæg­ten i Det Nis­sen­ske Familiefond:

”Dom­men om det Nis­sen­ske Fa­mi­lie­fond in­de­hol­der nog­le vig­ti­ge be­tragt­nin­ger om be­sty­rel­sens pligt til sag­lig og loy­al va­re­ta­gel­se af fon­dens for­mål, men og­så nog­le præ­mis­ser om be­sty­rel­sens mu­lig­hed for fri­hed til at pri­o­ri­te­re kon­kre­te og ge­ne­rel­le ud­de­lings­be­hov in­den for fon­dens en­kel­te for­mål. Det er imid­ler­tid op­lagt at få la­vet en re­vi­sion af fonds­lo­ve­ne, så dom­mens kri­te­ri­er in­d­ar­bej­des i love­ne med en sam­ti­dig be­skri­vel­se af en ræk­ke ty­pe­til­fæl­de i for­ar­bej­der­ne, så det bli­ver lidt nem­me­re for de dan­ske fon­de at for­stå de juri­di­ske ram­mer. Li­ge nu er der sim­pelt­hen for stor retsu­sik­ker­hed om, hvad der er ’kon­kre­te og ge­ne­rel­le ud­de­lings­for­mål’ i dom­mens for­stand. Si­tu­a­tio­nen gør det unø­dig svært for de en­kel­te fon­de og de­res rå­d­gi­ve­re,” si­ger han.

Mark Ør­berg fo­re­slår, at Ju­stits­mi­ni­ste­ren be­der det igang­væ­ren­de fonds­ud­valg om at af­le­ve­re en del­rap­port om li­ge­stil­le­de ud­de­lings­for­mål, så fonds­be­sty­rel­ser­ne i Dan­mark hur­tigt kan få bed­re ram­me­vil­kår og bru­ge ti­den på at op­fyl­de fon­dens for­mål bedst muligt.

”For mig at se har vi at gø­re med pro­blem nr. 1 i dansk fonds­ret. Jeg ken­der til i hvert fald tre for­skel­li­ge for­stå­el­ser af rets­stil­lin­gen, og det er mit ind­tryk, at ho­ved­par­ten af de cir­ka 8.000 dan­ske fon­de om­fat­tet af fonds­lo­ve­ne har ik­ke-pri­o­ri­te­re­de for­mål og der­for er be­rørt at pro­blem­stil­lin­gen. Der er vir­ke­lig man­ge pro­fes­sio­nel­le og dyg­ti­ge be­sty­rel­ses­med­lem­mer, der er me­get i tvivl om det her. Hvis fonds­ud­val­get kan le­ve­re et lo­vud­kast med for­slag til ko­di­fi­ka­tion og præ­ci­se­ring af reg­len om li­ge­stil­le­de for­mål al­le­re­de i ef­ter­å­ret, kan ud­val­get ef­ter­føl­gen­de ar­bej­de vi­de­re med de gan­ske man­ge øv­ri­ge spørgs­mål om­fat­tet af ud­val­gets kom­mis­so­ri­um. En så­dan op­split­ning – og for­sin­kel­se – er set før, men det vil na­tur­lig­vis væ­re op til mi­ni­ste­ren og ud­val­get,” si­ger han.

Tilliden til fonde risikerer at lide et knæk

Sa­gen om Ro­ck­wool Fon­den er blot den se­ne­ste i ræk­ken af sa­ger, hvor fonds­be­sty­rel­ser­ne har pro­ble­mer med at over­skue de reg­ler, der knyt­ter sig til det pri­vil­e­gi­um, det er at kun­ne de­le ud af fondsmidlerne.

Li­ge som i fle­re af de øv­ri­ge sa­ger, som det se­ne­ste år har væ­ret frem­me – ek­sem­pel­vis sa­ger­ne om Lou­i­si­a­na Fon­de­ne og Hel­se­fon­den - er der ta­le om be­sty­rel­ser be­stå­en­de af tid­li­ge­re og nu­væ­ren­de top­le­de­re, borg­me­stre og højt­stå­en­de sty­rel­ses­che­fer. Men­ne­sker som må for­ven­tes at væ­re vant til at for­hol­de sig til et lov­grund­lag og den al­min­de­li­ge myndighedspraksis.

Hvis det vi­ser sig, at Ro­ck­wool Fon­den ik­ke har ef­ter­le­vet sin fun­dats, så vil det ik­ke ba­re gå ud over Ro­ck­wool Fon­dens le­gi­ti­mi­tet. Det er og­så en ri­si­ko for, at det ska­der fon­de­ne generelt

Las­se Mar­ker – CEO, Why Con­sul­ting Las­se Marker

Og det kan bli­ve et pro­blem ik­ke kun for den en­kel­te fond, men for he­le fonds­sek­to­ren, vur­de­rer en af de iagt­ta­ge­re, som i kraft af sin rå­d­giv­nings­virk­som­hed in­den for dansk kul­tur­liv føl­ger ud­vik­lin­gen i fondssektoren.

”Fon­de­nes sto­re pen­ge­tan­ke gi­ver dem stor ind­fly­del­se på sam­fun­det, og fon­de­nes le­gi­ti­mi­tet er der­for af­hæn­gig af, at of­fent­lig­he­den har til­lid til dem. Når en fond ik­ke ef­ter­le­ver sin fun­dats, så ri­si­ke­rer til­li­den at li­de et knæk,” si­ger CEO i Why Con­sul­ting Las­se Marker.

”Hvis det vi­ser sig, at Ro­ck­wool Fon­den ik­ke har ef­ter­le­vet sin fun­dats, så vil det ik­ke ba­re gå ud over Ro­ck­wool Fon­dens le­gi­ti­mi­tet. Det er og­så en ri­si­ko for, at det ska­der fon­de­ne ge­ne­relt. Der­for er det en al­vor­lig sag ik­ke kun for fon­den, men for he­le fonds­sek­to­ren, ” si­ger han.

Las­se Mar­ker pe­ger på en un­der­sø­gel­se fra Fon­de­nes Vi­den­cen­ter, som sid­ste år vi­ste, at be­folk­nin­gens til­lid til fon­de­ne ge­ne­relt lig­ger re­la­tivt højt sam­men­lig­net med an­dre in­sti­tu­tio­ner i sam­fun­det. På en ska­la fra 0 til 10 lig­ger fon­de­ne med 6,68 hø­je­re end blandt an­dre Fol­ke­tin­get og kommunalbestyrelserne.

”Den til­lid bør fon­de­ne jo vær­ne om,” si­ger Las­se Marker

Kunst til museer

Las­se Mar­ker på­pe­ger, at kul­tu­r­om­rå­det iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik er det næst­stør­ste ud­de­lings­om­rå­de ef­ter vi­den­skab og forsk­ning. Så­le­des fik kul­tu­r­om­rå­det i 2020 til­delt 2,5 mil­li­ar­der kro­ner ud af fonds­sek­to­rens sam­le­de be­vil­lin­ger på 19,6 mil­li­ar­der, mens ud­de­lin­ger til vi­den­skab og forsk­ning fik 8,1 mil­li­ar­der kro­ner.

”Om­kring 20 pro­cent af mid­ler­ne til kul­tu­r­om­rå­det kom­mer fra fon­de­ne, og det be­ty­der, at de spil­ler en me­get, me­get stor rol­le for kunst og kul­tur­li­vet i Dan­mark,” si­ger Las­se Marker.

Han kom­mer sam­ti­dig med en op­for­dring til Ro­ck­wool Fon­den, hvis den frem­over bli­ver for­plig­tet til at ud­de­le fle­re pen­ge til kunstområdet:

”En mu­lig­hed kun­ne væ­re at hen­te in­spira­tion hos Ny Carls­berg­fon­det, som un­der cor­ona­kri­sen støt­te­de kun­sten på en god må­de: fon­den ind­køb­te dan­ske kunst­vær­ker for 100 mil­li­o­ner kro­ner til dan­ske mu­se­er. Det styr­ke­de he­le kunst­bran­chen, bå­de kunster­ne, gal­le­ri­er­ne og mu­se­er­ne. Sam­ti­dig gjor­de man me­re dansk sam­tids­kunst til­gæn­ge­lig for den en­kel­te dan­sker, og man be­va­rer den og­så for ef­ter­ti­den. Jeg for­nem­me­de des­u­den, at det gav stor til­freds­hed blandt kunster­ne frem­for at mod­ta­ge et ar­bejds­le­gat, som ik­ke nød­ven­dig­vis re­sul­te­rer i, at de­res vær­ker hav­ner på de dan­ske mu­se­er,” si­ger Las­se Marker.

Ci­vilsty­rel­sen sags­be­hand­ler i øje­blik­ket til­syns­sa­gen på bag­grund, af de op­lys­nin­ger fon­dens re­visor ind­send­te den 11. april. Da de ind­send­te op­lys­nin­ger ik­ke var fyl­dest­gø­ren­de, har Ci­vilsty­rel­sen i et nyt brev den 5. maj bedt fon­den om yder­li­ge­re op­lys­nin­ger om uddelingerne:

”Sty­rel­sen har kon­sta­te­ret, at fon­den i 2020 har fo­re­ta­get ud­de­lin­ger for i alt 124.983.293 kr. Det frem­går vi­de­re af føl­ge­bre­vet til regn­ska­bet, at ud­de­lin­ger­ne for­de­ler sig med hen­holds­vis 25,9 mio. kr. til in­ter­ven­tions­pro­jek­ter og 99,1 mio. kr. til forsk­nings­pro­jek­ter. Sty­rel­sen skal til brug for be­hand­lin­gen af sa­gen an­mo­de om en for­teg­nel­se over hvil­ke pro­jek­ter der er ud­delt til. For­teg­nel­sen be­des in­de­hol­de op­lys­nin­ger om, hvil­ket af fon­dens for­mål det en­kel­te pro­jekt hø­rer un­der,” skri­ver Civilstyrelsen.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

spot_img

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer