Impact-fokus bør ikke stå alene – start Vildskabsfonden

Debat: “Jeg har været bevillingsmodtager mange gange, og jeg ved, at effektregimet hos nogle bevillingsmodtagere tolkes som negationen til tillid: kontrol og mistillid. Hvis fondene turde løsne deres bevillinger fra effektlænkerne, kunne der ske vilde ting,” skriver Olav Hesseldahl. Han giver fondene syv spørgsmål, som de bør stille sig selv, hvis de vil ”finde deres legitimitet i en langt mere offensiv strategi end impact-strategien.”

"De­mo­kra­ti­et har si­ne mang­ler. En af dem er, at de­mo­kra­ti­et er ri­si­ko­a­verst og ud­vik­ler sig i en di­a­lek­tisk spæn­ding mel­lem de man­ge po­si­tio­ner, der fin­des i det. Den slags slø­ve hen­syn be­hø­ver fon­de­ne ik­ke ta­ge. Ja, det er fak­tisk net­op her, fon­de­ne vil kun­ne fin­de de­res le­gi­ti­mi­tet i en langt me­re of­fen­siv stra­te­gi end im­pact-stra­te­gi­en," skri­ver Olav He­s­se­da­hl i det­te debatindlæg.
Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen holdning.

Fra en højt­stå­en­de magt­per­son har jeg hørt de al­men­nyt­ti­ge fon­de om­talt som ”de nye ari­sto­kra­ter,” der har pri­vil­e­gi­er og magt, som de har agt. Fon­de­ne har nem­lig mu­lig­hed for at på­ta­ge sig rol­len som de op­hø­je­de adels­folk, når de kan hand­le uden om de­mo­kra­tiets be­snæ­ren­de tri­vi­a­li­te­ter, hvor ge­ni­a­li­tet har tran­ge kår. Og alt skal ni­vel­le­res i de­mo­kra­tiets spind af interesser.

For at le­gi­ti­me­re den­ne pri­vil­e­ge­re­de po­si­tion, der gi­ver fon­de­ne mu­lig­hed for de­le pen­ge ud til vær­di­ge for­mål via fonds­be­skat­nings­lo­ven, har fon­de­ne de se­ne­ste år­ti­er haft stort fo­kus på at for­mid­le de­res sam­funds­bi­drag. De for­tæl­ler for ek­sem­pel højlydt, hvor man­ge mid­ler de har delt ud, når de of­fent­lig­gør de­res års­regn­ska­ber. De vil for­sva­re de­res po­si­tion og pri­vil­e­gi­er ved at vi­se, at de­res ud­de­lin­ger gør gavn for sam­fun­det. Og det skal slås fast: fon­de­ne gør stor gavn for sam­fun­det og har en vi­tal rol­le at spil­le for Dan­marks innovationsevne.

Evalueringsapparat

I le­gi­ti­me­rings­ø­je­med har man­ge fon­de ud­vik­let et sin­drigt eva­lu­e­rings­ap­pa­rat for at mo­ni­to­re­re pro­jek­ter­nes ef­fekt på sam­fun­det. Det, der un­der an­gel­sak­sisk på­virk­ning kal­des im­pact. Ap­pa­ra­tet ma­te­ri­a­li­se­rer sig i de­tal­je­re­de kvan­ti­fi­cer­ba­re krav til be­vil­lings­mod­ta­ge­re. Der skal ud­fær­di­ges KPI’er, frem­skri­ves for­ud­si­gel­ser om ef­fek­ter, kort­læg­ges må­l­grup­per, der skal la­ves kom­mu­ni­ka­tions­pla­ner og ud­skri­ves kon­kre­te for­sik­rin­ger om So­Me-reach og så vi­de­re. Sjæl­dent er fon­de­ne uin­ter­es­se­re­de i, om de­res logo frem­går af PR-ma­te­ri­a­let. I den me­re so­li­de en­de ud­fyl­der de fle­ste fon­de plig­top­fyl­den­de Ko­mitéen for god Fonds­le­del­ses 17 an­be­fa­lin­ger, for at kla­re of­fent­lig­he­dens tænd­te lygter.

Olav He­s­sel­da­hl

Olav He­s­sel­da­hl er cand.mag. i fi­lo­so­fi, medstif­ter af Ung­doms­bu­reau­et, der af­hol­der Ung­dom­mens Fol­ke­mø­de, selv­stæn­dig rå­d­gi­ver og be­sty­rel­ses­med­lem i bl.a. Roskil­de Festi­val og Fol­ke­mø­det på Bornholm.

Han har des­u­den væ­ret an­sat som di­rek­tør i Mel­ting Pot Fonden.

Der skal kort sagt sæt­tes tal på. I tal­le­nes lo­gik fin­des de so­li­de ar­gu­men­ter. Jeg for­står og an­er­ken­der fuld­stæn­dig mo­ti­va­tio­nen for det­te fo­kus. Fon­de­ne skal sik­re sig, at mid­ler­ne bli­ver brugt mest ef­fek­tivt. Og det er en god ud­vik­ling. Men den bør ik­ke stå alene!

Risikospredning

Hvis for­må­let er at le­gi­ti­me­re fon­de­nes pri­vil­e­gi­er, er en enspo­ret sats­ning på ef­fek­ti­vi­tets- og eva­lu­e­rings­re­gi­met en pas­siv stra­te­gi. En stol med fi­re ben er me­re sta­bil end en stol med ét ben. De stør­re fon­de har of­te in­ve­ste­rings­af­de­lin­ger, der skal få kas­se­be­hold­nin­gen til at vok­se, og af fol­ke­ne i dis­se af­de­lin­ger bur­de fon­de­ne bli­ve min­det om, at man skal spre­de risiko.

I mi­ne øj­ne har fon­de­ne nem­lig en væ­sent­lig po­si­tion, som er di­stinkt an­der­le­des end de­mo­kra­tiets. Po­si­tio­nen gi­ver fon­de­ne en sær­lig for­plig­tel­se og mu­lig­hed, som de kan ud­nyt­te til en me­re pro­g­res­siv stra­te­gi, hvor vild­skab og vove­mod bør fø­re til, at de tør støt­te eks­pe­ri­men­ter og dri­sti­ge ide­er. Og ik­ke dræ­be il­den før den er tændt.

Fon­de­ne har nem­lig mu­lig­hed for at do­ne­re mid­ler til eks­pe­ri­men­ter, som kom­mu­ner, re­gio­ner, sty­rel­ser, po­li­ti­ke­re og myn­dig­he­der al­drig kan til­la­de sig. I mi­ne øj­ne bur­de fon­de­ne for­val­te de­res for­mu­er med stør­re ri­si­ko­vil­je og mod på uforudsigelighed.

Jeg har væ­ret be­vil­lings­mod­ta­ger man­ge gan­ge, og jeg ved, at ef­fek­t­re­gi­met hos nog­le be­vil­lings­mod­ta­ge­re tol­kes som ne­ga­tio­nen til til­lid: kon­trol og mi­stil­lid. Hvis fon­de­ne tur­de løs­ne de­res be­vil­lin­ger fra ef­fekt­læn­ker­ne, kun­ne der ske vil­de ting. Nært­be­slæg­tet med vild­skab er fan­ta­si, og fan­ta­si og fo­re­stil­lings­kraft til at tæn­ke at tin­ge­ne kan væ­re an­der­le­des, er det ene­ste grund­stof vi har i Danmark.

Kan det vigtigste måles?

Et ek­sem­pel fra egen skuf­fe er Ung­dom­mens Fol­ke­mø­de. Vi har haft sto­re drøm­me og am­bi­tio­ner, men ik­ke en plan, vi kun­ne for­mu­le­re i et ske­ma. Det star­te­de med en sejl­tur fra fol­ke­mø­det i Al­lin­ge til Chri­sti­an­sø med 150 un­ge i 2013. I som­mer fejre­de festi­va­len fe­mårs­fød­sels­dag, hvor knap 20.000 un­ge delt­og sam­men med cir­ka 100 or­ga­ni­sa­tio­ner, der re­præ­sen­te­re­de en un­der­skov af dagsordener.

Der har væ­ret ide­er, drøm­me og for­søg, men festi­va­len har ud­vik­let sig or­ga­nisk, og min på­stand er, at festi­va­len har væ­ret med­vir­ken­de til, at fle­re er i stand til at skel­ne mel­lem børn og un­ge – som el­lers er et klas­sisk mi­ks af to me­get for­skel­li­ge må­l­grup­per i sto­re or­ga­ni­sa­tio­ner og blandt myn­dig­he­der. Vi har sim­pelt­hen bi­dra­get til at op­stø­ve en ny sam­funds­dags­or­den. Det stod ik­ke i vo­res pla­ner fra starten!

Sagt på en an­den må­de har ef­fek­ten af Ung­dom­mens Fol­ke­mø­de væ­ret svær at for­ud­si­ge. Hi­sto­ri­en om ska­bel­sen af festi­va­len er og­så hi­sto­ri­en om et nej tak til fle­re stør­re fon­de, da vi skul­le etab­le­re pro­jek­tet i et præ­ma­turt sta­die og ind­gå de spæ­de samarbejder.

Vi var ik­ke klar til ef­fek­t­må­lin­ger, pla­ner og frem­skriv­nin­ger. Vi hav­de en idé, de­di­ka­tion og vild­ska­ben. Det var der hel­dig­vis et par pro­g­res­si­ve fon­de, der op­fan­ge­de, og re­sten er historie.

Må­ske vi­ser ef­fek­ten sig først om 25 år. Må­ske kan man ik­ke må­le det væ­sent­lig­ste. Me­get er re­la­tivt, og end­nu me­re er gen­stand for for­tolk­nin­ger. Hvor­dan skal man for ek­sem­pel må­le et fol­ke­mø­des ef­fekt på de­mo­kra­ti­et el­ler sam­men­hængs­kraf­ten? Hvad er de­mo­kra­ti? Hvil­ket folk? Hvad er sam­men­hæng, hvad er kraft, og hvad er sammenhængskraft?

Det er en an­den dis­kus­sion, og den næv­nes blot her, da det bør få fon­de­nes øj­ne op for, at ef­fek­t­re­gi­met ik­ke er det hel­li­ge tusindårsrige.

Vildskabsfonden

Hvor­dan kan fon­de­ne så ud­vik­le de­res be­vil­lin­ger og ini­ti­e­re til me­re vild­skab? Ud over at de skal hu­ske, at pen­ge til ad­mi­ni­stra­tion og ud­dan­nel­se til an­svar­li­ge ska­ber stor ef­fekt på he­le or­ga­ni­sa­tio­ner og ik­ke blot i pro­jek­ter, så kun­ne fon­de­ne ska­be de­res eget eks­pe­ri­ment – et vildskabsprojekt.

De kun­ne etab­le­re Vild­skabs­fon­den, som støt­ter vil­de ide­er, der må­ske er umod­ne, men og­så så vil­de, at de har svæ­re vil­kår i ef­fek­tap­pa­ra­tet og end­nu svæ­re­re kår i det of­fent­li­ges be­vil­lings­struk­tur. Be­va­res, der fin­des und­ta­gel­ser. To fon­de gik sam­men om at kø­be en ø i Øre­sund og do­ne­re den til spej­der­be­væ­gel­sen. Det var vildt, og gik ver­den rundt.

Tænk, hvis fon­de­ne blot tog en pro­mil­le af de­res ud­de­lin­ger og skab­te Vild­skabs­fon­den, der do­ne­re­de mid­ler på til­lid uden ef­fek­t­må­lin­ger, og hvor man i ste­det skul­le sva­re på spørgs­må­let: Hvor­dan bi­dra­ger pro­jek­tet til at gø­re Dan­mark bed­re, me­re de­mo­kra­tisk, me­re til­lids­fuldt, me­re vildt, me­re kær­ligt? Og når vi skal ned­d­ros­le ef­fek­ten, hvor stor til­lid har fon­de­ne til men­ne­sker­ne bag ide­en? Be­slæg­tet med vild­skab er nem­lig fan­ta­si. Fan­ta­si er ev­nen til at fo­re­stil­le sig, hvor­dan ting kan væ­re an­der­le­des. Den po­si­tion er op­lagt, at fon­de­ne ud­nyt­ter end­nu me­re. Men fan­ta­si­en får først frugt­ba­re vil­kår, når den får fred.

Lad os la­ve et tan­ke­eks­pe­ri­ment. Mens vi ven­ter på op­gø­rel­sen over de sam­le­de fonds­be­vil­lin­ger i 2021 – hvor det for­ly­der, at vi når en re­kord i ud­de­lings­ni­veau – kan vi bru­ge tal­let for 2019. Her ud­del­te fon­de­ne i alt 19,7 mil­li­ar­der kro­ner.

Hvis al­le fon­de­ne do­ne­re­de en pro­mil­le, kun­ne fon­de­ne ska­be Vild­skabs­fon­den med 19,7 mil­li­o­ner kro­ners ren vild­skab. Det vil­le for ek­sem­pel be­ty­de, at Tu­borg­fon­det, der er num­mer 33 på li­sten over gen­nem­snit­li­ge ud­de­lin­ger i 2017-2020 og ud­del­te 53 mil­li­o­ner kro­ner i 2020, skul­le af med 53.000 kroner.

Li­stens num­mer et, No­vo Nor­disk Fon­den, vil­le skul­le af med 5,44 mil­li­o­ner kro­ner af de­res ud­de­lings­ni­veau på 5,44 mil­li­ar­der i 2020. Hvad kan det bli­ve til? Tør fondene?

Disse spørgsmål bør fondene stille sig selv

At fon­de­ne har pri­vil­e­gi­er, er po­si­tivt. Det kan fo­re­kom­me pa­ra­doksalt, at det ud­sagn kom­mer fra en som mig, der har ar­bej­det med de­mo­kra­ti i et år­ti. Men de­mo­kra­ti­et har si­ne mang­ler. En af dem er, at de­mo­kra­ti­et er ri­si­ko­a­verst og ud­vik­ler sig i en di­a­lek­tisk spæn­ding mel­lem de man­ge po­si­tio­ner, der fin­des i det. Den slags slø­ve hen­syn be­hø­ver fon­de­ne ik­ke ta­ge. Ja, det er fak­tisk net­op her, fon­de­ne vil kun­ne fin­de de­res le­gi­ti­mi­tet i en langt me­re of­fen­siv stra­te­gi end im­pact-stra­te­gi­en. Men det kræ­ver selvsagt, at fon­de­ne selv er lidt vil­de og tør ud­nyt­te po­si­tio­nen som vor tids ari­sto­kra­ter til at ta­ge en spæn­den­de ri­si­ko. Så lad mig slut­te­ligt stil­le en hånd­fuld spørgsmål:

  • Hvor me­get vur­de­rer fon­de­ne fol­ke­ne bag pro­jek­ter­ne og de­res de­di­ka­tion, mo­ti­va­tion, fær­dig­he­der og pla­ner for fremtiden?
  • Hvor­dan kan fon­de­ne bi­dra­ge til at sik­re fan­ta­si-til­førs­len til sam­fun­det? Hvor­dan kan fon­de­ne bi­dra­ge til vildskaben?
  • Får fon­de­ne støt­tet pro­jek­ter, der er vil­de nok, og som ik­ke blot kun­ne væ­re ble­vet støt­tet af det offentlige?
  • Hvor­dan sik­rer vi vækstvil­kår for nye or­ga­ni­sa­tio­ner el­ler per­so­ner med ide­er, uden at de be­hø­ver en eva­lu­e­rings­kon­su­lent ansat?
  • Hvor­dan kan fon­de­ne un­der­støt­te, at Dan­mark bli­ver ru­stet til fremtiden?
  • Hvor­dan kan fon­de­ne op­stø­ve pro­jek­ter, der er umod­ne, men am­bi­tiø­se? Og pro­jek­ter, som må­ske ik­ke bor i or­ga­ni­sa­tio­ner, hvor der er an­sat folk til fundraising?
  • Hvor­dan kan fon­de­ne om­fav­ne fejl og læ­rin­gen af fejlene?
spot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer