Kritikken af Carlsberg og underliggende også af Carlsbergfondet, som ejer 30 procent af aktierne i bryggeriet og har fem pladser i selskabsbestyrelsen, har været voldsom siden Ruslands invasion af Ukraine.
Kritikken udspringer af Carlsbergs udmelding om på den ene side at fjerne Carlsberg-brandet og ikke at ville foretage nye investeringer i Rusland, men samtidig at fortsætte produktionen på de otte Baltika-bryggerier i det krigsførende land.
Dermed fortsætter Carlsberg reelt med 90 procent af sine aktiviteter i Rusland. Det sker samtidig med, at de fleste andre store, internationale virksomheder har besluttet definitivt at droppe al produktion og salg i samt samhandel med Rusland.
I et interview med Fundats lægger én af landets førende eksperter i relation til erhvervsdrivende fondes ageren, professor Steen Thomsen fra Center for Corporate Governance på Copenhagen Business School (CBS), ikke skjul på, at han mener, der er tale om et svært dilemma.
Rent moralsk er det nemt at sige, at selvfølgelig skal danske virksomheder trække sig ud af Rusland – men det er også altid meget nemt at være moralsk, når man står på sidelinjen
Steen Thomsen – Professor, CBS
Ifølge professoren er dét, der i disse uger diskuteres i Carlsbergs selskabs- og fondsbestyrelse samt i andre fondsbestyrelser med erhvervsaktiviteter i Rusland, slet ikke så enkelt og sort-hvidt, som det måske kan opfattes set udefra.
”Overordnet må man bare konstatere, at der ikke er nogen nemme løsninger i denne sag for de pågældende virksomheder og fonde. Det hele ville være meget nemmere, hvis man ikke havde noget forretningsmæssigt på spil, men det har blandt andre Carlsberg og dermed også Carlsbergfondet i høj grad. Og jo mere, man har på spil, desto sværere bliver det at tage stilling. Rent moralsk er det nemt at sige, at selvfølgelig skal danske virksomheder trække sig ud af Rusland – men det er også altid meget nemt at være moralsk, når man står på sidelinjen,” siger Steen Thomsen.
Risiko for generel boykot
Professoren, der har titel af ‘Novo Nordisk Foundation Professor of Enterprise Foundations at the Center for Corporate Governance’, understreger samtidig, at situationen i og omkring Rusland og Ukraine kan ”blive så kritisk”, at det bliver et forretningsmæssigt problem at blive ved med at drive forretning i Rusland.
”Det kan blive aktuelt, hvis folkestemningen bliver, at man helt vil boykotte et selskab, fordi det er til stede i Rusland – særlig hvis der er tale om en generel boykot verden over, ikke blot en boykot i nogle få, små miljøer i Danmark. Dertil kommer det rent etiske problem: Hvornår bliver det, vi er vidner til i Ukraine, for meget? Hvis Putin for eksempel begynder at bruge giftgas, kan det blive alvorligere og alvorligere og dermed et større etisk problem for ejerfondene og virksomhederne. Og hvordan skal virksomhederne og fondene reagere, hvis han smider en atombombe?,” spørger Steen Thomsen.
Steen Thomsen fastslår, at selvom diskussionen om virksomheders aktiviteter i et krigsførende land måske umiddelbart kan ligne en sag for de pågældende selskabers direktioner og bestyrelser, så har de pågældende erhvervsdrivende fonde i Danmark, for eksempel Carlsbergfondet, en betydningsfuld rolle.
Jeg er ikke i tvivl om, at der i øjeblikket også foregår levende diskussioner om de her spørgsmål i Videnskabernes Selskab, som jo udpeger bestyrelsesmedlemmerne til Carlsbergfondet
Steen Thomsen – Professor, CBS
”Fondene spiller en rolle i denne diskussion, for den rolle har man som stor- eller hovedaktionær, og fondsbestyrelserne skal løbende følge med i og vurdere, om de synes, at det, der foregår i selskabet, er fornuftigt. Og jeg er ikke i tvivl om, at der i øjeblikket også foregår levende diskussioner om de her spørgsmål i Videnskabernes Selskab, som jo udpeger bestyrelsesmedlemmerne til Carlsbergfondet,” siger Steen Thomsen.
Mere end én måned efter den russiske invasion startede, peger mange iagttagere på, at verden formentlig skal indstille sig på en langvarig krig. Og Steen Thomsens vurdering er også, at Carlsberg, Carlsbergfondet og andre med fortsatte aktiviteter i Rusland næppe skal forvente foreløbig at slippe for at have Rusland stående øverst på dagsordenen.
”Som jeg ser situationen, kan den vare ved i lang tid. Der er udsigt til varige sanktioner mod Rusland, og Putin bliver næppe væltet næste år. Dermed er der ikke noget, der tyder på, at de danske virksomheder og ejerfonde med aktiviteter i Rusland bliver reddet af gonggongen. De er nødt til at forholde sig til det store dilemma, de befinder sig i,” fastslår Steen Thomsen.
Mere værdiorienterede
I den forbindelse er det ifølge professoren væsentligt at huske, at fondsejede selskaber er mere værdiorienterede end andre selskaber, idet de, som han udtrykker det, ”er styret af et ultimativt formål om at gøre gavn”.
”Hvis det går fint i selskabet, kommer der flere penge op til fonden og flere penge til at blive delt ud. Det er med andre ord ikke kun spørgsmål om profit, der her spiller ind, og det betyder, at de fondsejede selskaber ser på moralske dilemmaer på en anden måde, end det sker i andre selskaber. Hvordan dét så kommer til at udmønte sig aktuelt i forhold til Rusland, er umuligt at sige, idet det jo er mennesker, der skal træffe afgørelserne,” siger Steen Thomsen.
Hvis man drager historiske paralleller og for eksempel sammenligner Rusland med Nazityskland, ville ræsonnementet ifølge Steen Thomsen de fleste steder formentlig være, at så skulle man trække sig ud omgående, idet man som virksomhed ville blive kompromitteret af at være til stede i landet.
Men han minder om, at historien også rummer eksempler på, at private virksomheders fysiske tilstedeværelse i ’fjendens lejr’ kan have en gavnlig effekt.
Hvis du som Carlsberg i dag har over 8.000 medarbejdere i Rusland, er det værd at tænke på, at de pågældende 8.000 medarbejdere formentlig har en noget anden holdning til Vesten, end hvis bryggeriet var ejet af en russisk oligark
Steen Thomsen – Professor, CBS
”Hvis man som en anden metafor kigger på det gamle Sovjetunionen, véd vi jo, at de vestlige virksomheders tilstedeværelse var med til at løse Den kolde krig. Her var det en rigtig strategi, at virksomhederne ikke trak sig ud. Alt det, som skete med Gorbatjov, var resultatet af en afspænding, som var blevet indledt af Nixon og andre i 70´erne blandt andet på baggrund af, at der var vestlige virksomheder til stede i Sovjetunionen,” siger Steen Thomsen og drager derfra en direkte parallel til Carlsberg:
”Hvis du som Carlsberg i dag har over 8.000 medarbejdere i Rusland, er det værd at tænke på, at de pågældende 8.000 medarbejdere formentlig har en noget anden holdning til Vesten, end hvis bryggeriet var ejet af en russisk oligark. Så spørgsmålet er, hvad der er godt på længere sigt,” siger han.
Steen Thomsen tilføjer, at diskussionen om pro et contra virksomheders tilstedeværelse i Rusland uvilkårligt også gør det relevant at diskutere tilstedeværelsen i andre lande, for eksempel Kina og Myanmar.
”Også her må man afveje de forretningsmæssige aspekter med de etiske, og man må som multinationalt selskab forholde sig til, at man også kan have en positivt afsmittende effekt i de pågældende lande ved at være til stede,” siger Steen Thomsen.
