Skuespillere, politikere og foreningsbosser driver bestyrelsesarbejde på samlebånd: ”De bør kende vedtægterne i hver eneste fond”

Be­sty­rel­ses­ar­bej­de i 20, 30 og 40 al­me­ne fon­de er en al­min­de­lig bi­be­skæf­ti­gel­se for man­ge til­lidsvalg­te le­de­re i ngo’er og for­e­nin­ger. Po­li­ti­ker­ne i Kø­ben­havns Kom­mu­nes Kul­tur- og -Fri­tids­ud­valg har skre­vet un­der på at va­re­ta­ge stif­ter­vilj­en i op til 47 for­skel­li­ge fon­de. Men selv­om bi­job­bet i fon­de­ne of­te er uløn­net, så kan man bli­ve per­son­ligt er­stat­nings­ansvar­lig, hvis der op­står rod i en af bu­tik­ker­ne. Und­la­del­se samt ud­de­le­ge­ring ved be­myn­di­gel­se in­de­bæ­rer ri­si­ci, ad­va­rer en fonds­ret­s­eks­pert.

Københavns Rådhus (foto: Janus Moos)
Det kan væ­re et om­fangs­rigt ar­bej­de at skul­le læ­se an­søg­nin­ger til 30-40 fon­de et par gan­ge om året og sam­ti­dig sør­ge for, at der er styr på ud­de­lin­ger, for­mue og for­ma­lia. I Kø­ben­havns Kom­mu­nes Kul­­tur- og Fri­tids­ud­valg har man løst pro­ble­met ved at for­mu­le­re en så­kaldt stå­en­de be­myn­di­gel­se (fo­to: Ja­nus Moos).

Bi­skop­per, rek­to­rer og kom­mu­nal­po­li­ti­ke­re. Til­lidsvalg­te i Græn­se­for­e­nin­gen, Sku­e­spil­ler­for­e­nin­gen og Dan­ske Blin­de­sam­fund.

Det nog­le af de men­ne­sker, som i kraft af de­res stil­ling har på­ta­get sig al­ler­f­lest be­sty­rel­ses­hverv i ud­de­len­de fon­de.

Be­sty­rel­ses­ar­bej­de i du­sin­vis af gam­le fon­de føl­ger fle­re ste­der au­to­ma­tisk med job­bet – som et pri­vil­e­gi­um el­ler som en byr­de – når man sæt­ter sig i for­e­nings­be­sty­rel­sen el­ler chef­sto­len i man­ge or­ga­ni­sa­tio­ner.

Det vi­ser Fun­dats’ top-50-over­­sigt over per­so­ner med flest be­sty­rel­ses­po­ster i al­me­ne fon­de i Dan­mark.

Ba­gest i op­ga­vepor­te­følj­en får bun­ken med gam­le vedtæg­ter dog ik­ke al­tid den op­mærk­som­hed, som de egent­lig har krav på.

Fun­dats har ek­sem­pel­vis talt med fle­re per­so­ner på top-50-li­­sten, som ik­ke umid­del­bart var klar over, at de på et tids­punkt har skre­vet un­der på at va­re­ta­ge stif­ter­vilj­en på veg­ne af en ræk­ke for længst af­dø­de per­so­ner, der møj­som­me­ligt har ud­fær­di­get al­ment vel­gø­ren­de ud­de­lings­for­mål og go­de hen­sig­ter for de for­mu­er, som de i sin tid over­drog til en fond.

Ud­over det moral­ske aspekt af den mang­len­de op­mærk­som­hed, så in­de­bæ­rer det og­så en per­son­lig, øko­no­misk ri­si­ko for det en­kel­te be­sty­rel­ses­med­lem.

For det at le­de en be­sty­rel­se gen­nem et kol­lek­tivt or­gan – et by­rå­ds­ud­valg el­ler for­e­nings­be­sty­rel­se – be­ty­der jo, at man ul­ti­ma­tivt kan bli­ve mødt med et per­son­ligt er­stat­nings­krav, hvis man har til­si­de­sat si­ne plig­ter.

Ras­mus Feldt­hu­sen – pro­fes­sor i fonds­ret, Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet

Og­så selv­om man kun sid­der i fon­de­ne, for­di man sam­ti­dig er med­lem af be­sty­rel­sen i Sku­e­spil­ler­for­e­nin­gen, Kø­ben­havns Bor­ger­re­præ­sen­ta­tions Kul­­tur- og Fri­tids­ud­valg el­ler for­e­nin­gen Dan­ske Ma­ler­me­stre. Det for­kla­rer pro­fes­sor i fonds­ret ved Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, Ras­mus Feldt­hu­sen.

”Når man sid­der i et kol­lek­tivt or­gan, der sam­ti­dig ud­gør be­sty­rel­sen i en ræk­ke fon­de, så er det vig­tigt, at man er op­mærk­som på, at man har de for­plig­tel­ser og det an­svar, der hø­rer til be­sty­rel­ses­hver­vet i hver af dis­se fon­de,” si­ger han.

Hvis man sid­der til mø­de i for­e­nings­be­sty­rel­sen el­ler by­rå­det, skal man der­for sør­ge for at hol­de godt øje med dags­or­de­nen ef­ter­hån­den, som mø­det skri­der frem over punk­ter­ne.

”Hvis man skal ta­ge stil­ling til for­hold ved­rø­ren­de en fond, så skal man jo hu­ske at ta­ge fond­ska­sket­ten på. For det at le­de en be­sty­rel­se gen­nem et kol­lek­tivt or­gan – et by­rå­ds­ud­valg el­ler for­e­nings­be­sty­rel­se – be­ty­der jo, at man ul­ti­ma­tivt kan bli­ve mødt med et per­son­ligt er­stat­nings­krav, hvis man har til­si­de­sat si­ne plig­ter,” si­ger Ras­mus Feldt­hu­sen.

Risiko for undladelser

Med til be­sty­rel­sens plig­ter hø­rer net­op at va­re­ta­ge stif­ter­vilj­en, så­dan som den frem­går af den en­kel­te fonds vedtæg­ter. Som be­sty­rel­ses­med­lem i en fond, må man kun va­re­ta­ge fon­dens in­ter­es­ser – ik­ke for­e­nin­gens, kom­mu­nens el­ler kir­kens in­ter­es­ser, for­kla­rer Ras­mus Feldt­hu­sen.

I den sam­men­hæng er det sær­ligt vig­tigt at væ­re op­mærk­som på, at pas­si­vi­tet i sig selv og­så kan væ­re an­svar­spå­dra­gen­de.

”Und­la­del­se er en af de år­sa­ger, som gi­ver an­led­ning til man­ge fonds­sa­ger hos fondsmyn­dig­he­der­ne. Det, ik­ke at ha­ve gjort nok, el­ler ik­ke at ha­ve gjort det i ti­de, kan of­te gi­ve pro­ble­mer for be­sty­rel­ses­med­lem­mer. Der­for kræ­ver be­sty­rel­ses­ar­bej­det, at man sæt­ter sig ind i vedtæg­ten i hver af de kon­kre­te fon­de, så­dan at man er sik­ker på, at de be­slut­nin­ger, der bli­ver truf­fet, er i tråd med fon­dens for­mål og in­ter­es­ser. Det at ud­de­le til no­get, der f.eks. ik­ke er i over­ens­stem­mel­se med for­må­let, kan væ­re er­stat­nings­på­dra­gen­de i sig selv.”

An­sva­ret står der­for bl.a. i at skaf­fe kva­li­fi­ce­re­de an­sø­ge­re, ud­de­le til for­må­le­ne og sik­re sig, at in­gen af for­må­le­ne bli­ver en­si­digt be­gun­sti­get frem­for an­dre. Men ud­over ud­de­lings­ar­bej­det er der og­så an­dre an­svars­om­rå­der, som i sid­ste en­de al­tid på­hvi­ler fonds­be­sty­rel­sen.

Ek­sem­pel­vis at fon­den har til­stræk­ke­lig ka­pi­tal, at pen­ge­ne er for­svar­ligt in­ve­ste­ret og at be­sty­rel­ses­med­lem­mer­ne er kor­rekt re­gi­stre­ret som fon­dens ’re­el­le eje­re’ i hen­hold reg­ler­ne, som im­ple­men­te­rer EU's hvid­va­sk­di­rek­tiv.

Kulturudvalg uddelegerer uddelingsarbejde

Det kan væ­re et om­fangs­rigt ar­bej­de at skul­le læ­se an­søg­nin­ger til 30-40 fon­de et par gan­ge om året og sam­ti­dig sør­ge for, at der er styr på ud­de­lin­ger, for­mue og for­ma­lia. I Kø­ben­havns Kom­mu­nes Kul­­tur- og Fri­tids­ud­valg har man løst pro­ble­met ved at for­mu­le­re en så­kaldt stå­en­de be­myn­di­gel­se.

Det be­ty­der, at em­beds­mæn­de­ne i kul­tur­borg­meste­rens for­valt­ning kan fo­re­ta­ge ud­de­lin­ger for op til 10.000 kr. til træn­gen­de en­kelt­per­so­ner og ”op til 100.000 kr. til al­men­nyt­ti­ge el­ler vel­gø­ren­de for­e­nin­ger og in­sti­tu­tio­ner, her­un­der syg­doms­be­kæm­pen­de for­mål,” frem­går det af be­myn­di­gel­sen.

Og selv om den­ne form for ud­de­le­ge­ring af be­sty­rel­sens ud­de­lings­kom­pe­ten­ce mu­lig­vis ik­ke er ulov­lig, så er det end­nu en år­sag til, at po­li­ti­ker­ne i Kul­­tur- og Fri­tids­ud­val­get skal væ­re ek­stra op­mærk­som­me på, hvad der fo­re­går i fon­de­ne, for­kla­rer Ras­mus Feldt­hu­sen.

Po­li­ti­ker­ne kan jo ik­ke bag­ef­ter kom­me og si­ge, at det var for­valt­nin­gens skyld. De kan ik­ke ud­de­le­ge­re an­sva­ret.

Ras­mus Feldt­hu­sen – pro­fes­sor i fonds­ret, Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet

”Uden nær­me­re her at for­hol­de mig til i hvil­ken ud­stræk­ning så­dan­ne be­myn­di­gel­ser er lov­li­ge så er det vig­tigt, at det lig­ger fast, hvil­ke kri­te­ri­er der gæl­der for, at den be­myn­di­ge­de kan gi­ve til­sagn hen­holds­vis af­slag. Alt­så i det til­fæl­de hvor­når em­beds­mæn­de­ne i kul­tur­for­valt­nin­gen kan be­vil­ge pen­ge el­ler af­slå en an­søg­ning til den en­kel­te fond,” si­ger han.

Det skyl­des, at an­sva­ret for even­tu­el­le fejl el­ler und­la­del­ser kun kan pla­ce­res et sted, nem­lig hos be­sty­rel­sen, der be­står af med­lem­mer­ne af det kol­lek­ti­ve or­gan i form af kul­­tur- og fri­tids­ud­val­get.

”En be­myn­di­gel­se vil ik­ke i sig selv kun­ne fri­ken­de be­sty­rel­ses­med­lem­mer­ne for et per­son­ligt er­stat­nings­ansvar, hvis det vi­ser sig, at det der er sket, ik­ke bur­de væ­re sket. Po­li­ti­ker­ne kan jo ik­ke bag­ef­ter kom­me og si­ge, at det var for­valt­nin­gens skyld. De kan ik­ke ud­de­le­ge­re an­sva­ret,” si­ger Ras­mus Feldt­hu­sen.

Der­for har be­sty­rel­sen og­så et an­svar for at føl­ge op på for­valt­nin­gens ar­bej­de mel­lem be­sty­rel­ses­mø­de­r­ne, blandt an­det ved at kræ­ve, at der bli­ver ori­en­te­ret om hvil­ke be­slut­nin­ger, der er truf­fet un­der be­myn­di­gel­sen si­den sidst, for­kla­rer han.

”De skal selv­stæn­digt sik­re sig, at der ud­de­les in­den for for­må­let, ved for ek­sem­pel at fo­re­ta­ge stikprø­ver. De skal sik­re at der er en for­svar­lig or­ga­ni­se­ring af hver en­kelt fond. Så hvis man tror, at man kan ud­de­le­ge­re alt via en stå­en­de be­myn­di­gel­se, og det så er gjort med det, så ta­ger man fejl. For så er der jo net­op an­dre ting man så skal gø­re med end­nu stør­re om­hu, for­di man ik­ke selv er in­de over den kri­ti­ske del af for­ret­nin­gen i form af at fo­re­ta­ge ud­de­lin­ger. Og der kun­ne man må­ske godt fryg­te, at for­hol­det til ar­bej­det med at fo­re­ta­ge ud­de­lin­ger m.v. når der lig­ger en be­myn­di­gel­se bli­ver lidt som ’ude af øje, ude af sind’,” si­ger Ras­mus Feldt­hu­sen.

Skri­bent

Jakob Thomsen
Jakob Thom­sen
An­svars­ha­ven­de re­dak­tør for Fun­dats

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

SOS fra kulturlivet til de danske fonde

På trods af po­li­ti­ske hånds­ræk­nin­ger i form af hjæl­pe­pak­ker og se­ne­st en som­mer­pak­ke, som blandt an­det gi­ver te­a­tre, mu­se­er og spil­le­ste­der mu­lig­hed for at…

Den Blå Planet: Fonde bør støtte drift under krisen

Drop det gam­le man­tra om kun at støt­te ud­vik­ling i kul­tur­sek­to­ren og giv i ste­det pen­ge til drift og der­med over­le­vel­se. Så­dan ly­der op­for­drin­gen til…

Forskere: Fondenes turboforløb virker ikke bedre end almindelig skole

Fle­re af fon­de­nes tur­bo­for­løb til løft af fag­ligt sva­ge ele­ver har in­gen el­ler kun en lil­le ef­fekt. To for­løb ud­vik­let af en ræk­ke of­fent­li­ge…

Fondselitens uddelinger steg med to mia. i 2019

Året 2019 var end­nu et re­kordår i top­pen af den ud­de­len­de fonds­bran­che. Do­na­tio­ner­ne fra de 25 mest ud­de­len­de fon­de steg med 22 pct. i…

Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen hold­ning. Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt…

Fondsfinansieret rapport om idrættens og kulturens nye betydning efter krisen

Hvil­ken be­tyd­ning kom­mer cor­ona­kri­sen til at få i for­hold til vo­res frem­ti­di­ge må­de at væ­re sam­men på? Og hvad får den so­ci­a­le di­stan­ce­ring un­der…

Fonde står foran hårdt arbejde med ansvarlige investeringer

Selv­om fle­re er­hvervs­dri­ven­de og al­me­ne fon­de har ta­get de før­ste vig­ti­ge skridt mod en pro­fes­sio­na­li­se­ring af an­svar­li­ge og bæ­re­dyg­ti­ge in­ve­ste­rin­ger, er der sta­dig lang…

Fonde efter hård kritik af manglende impact-investeringer: Vi er på en rejse

Fon­de­ne lig­ger sta­dig lavt, men de er på vej i den rig­ti­ge ret­ning, når det kom­mer til im­pact-in­ve­ste­rin­ger. Så­dan kan man op­sum­me­re sva­re­ne fra hen­holds­vis…

Coronakrise

SOS fra kulturlivet til de danske fonde

På trods af po­li­ti­ske hånds­ræk­nin­ger i form af hjæl­pe­pak­ker og se­ne­st en som­mer­pak­ke, som blandt an­det gi­ver te­a­tre, mu­se­er og spil­le­ste­der mu­lig­hed for at…

Den Blå Planet: Fonde bør støtte drift under krisen

Drop det gam­le man­tra om kun at støt­te ud­vik­ling i kul­tur­sek­to­ren og giv i ste­det pen­ge til drift og der­med over­le­vel­se. Så­dan ly­der op­for­drin­gen til…

Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen hold­ning. Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt…

Fondsfinansieret rapport om idrættens og kulturens nye betydning efter krisen

Hvil­ken be­tyd­ning kom­mer cor­ona­kri­sen til at få i for­hold til vo­res frem­ti­di­ge må­de at væ­re sam­men på? Og hvad får den so­ci­a­le di­stan­ce­ring un­der…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…

Fondsretsekspert hos Horten: fondskommission bør se på de lovløse fonde

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­ret­s­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ram­me­vil­kå­re­ne for fonds­sek­to­ren kan for­bed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­lo­ve, un­der­stre­ger han.