Ti år efter, at Komitéen for God Fondsledelse på mandat fra regeringen afleverede de første anbefalinger for god ledelse i de erhvervsdrivende fonde, har anbefalingerne stadig en temmelig begrænset tilslutning i fondssektoren.
Da Erhvervsstyrelsen for nylig gennemførte den første systematiske kontrol af 1.376 erhvervsdrivende fondes tilgang til anbefalingerne, viste det sig, at flere af landets fonde stadig ikke følger de 17 anbefalinger, som har til formål at "sikre grundlaget for god ledelse af erhvervsdrivende fonde, gennemsigtighed og åbenhed."
Kun 37 procent af fondene har for eksempel valgt at følge anbefalingen om en aldersgrænse i bestyrelsen, mens 53 procent af fondene har valgt at følge anbefalingen om en fast udpegningsperiode for bestyrelsen, og kun 47 procent følger anbefalingen om åbenhed om ledelsens vederlag.
Erhvervsstyrelsens kontrol cementerer det billede, som mindre stikprøver fra Komitéen for God Fondsledelse gennem flere år har vist. Ingen af anbefalingerne bliver fulgt af samtlige fonde, og selv blandt de anbefalinger, der har den højeste efterlevelse, er fondene langtfra i mål.
Lige så godt at forklare
Det er vel at mærke ikke et lovkrav, at de erhvervsdrivende fonde følger anbefalingerne. Efter princippet om "følg eller forklar" kan de enten angive i det lovpligtige skema, at de følger anbefalingerne, eller forklare, hvorfor de har fravalgt at følge dem.
Formand for Komitéen for God Fondsledelse Marianne Philip udtalte for nylig, at det ikke er en målsætning, at flest muligt fonde følger anbefalingerne, eftersom det er lige så godt at forklare fravalget.
Til forskel fra børsnoterede selskaber har fondene ingen ejere eller investorer til at spørge dem, hvorfor deres compliance er så lav.
Caspar Rose – advokat og lektor, CBS
Direkte adspurgt om, hvorvidt hun ville være åben for konkrete succeskriterier for hvor mange fonde, der vælger at følge anbefalinger, svarede Marianne Philip i oktober, at det i hendes optik ikke er relevant, "fordi det er lige så godt at forklare som at følge."
I stedet pegede hun på, at anbefalingerne har den fordel, at de tvinger bestyrelserne til at forholde sig til nogle vigtige og til tider ømtålelige emner, som formentlig ikke var blevet drøftet i bestyrelsen, hvis det ikke havde været for anbefalingerne.
Ikke lige godt
Med andre ord er målsætningen for komitéen, at flest muligt følger erhvervsfondslovens regel om "følg eller forklar"; men ikke at flest muligt rent faktisk følger anbefalingerne.
"Strengt taget har Marianne Philip jo ret. På papiret er det lige så godt at forklare som at følge," siger Caspar Rose, advokat og lektor ved Institut for Regnskab på CBS, som følger fondsverdenen tæt.
"Men det synspunkt vil jeg gerne udfordre. I praksis er det ikke ligegyldigt, om man følger anbefalingerne eller forklarer, hvorfor man ikke kan eller vil," siger han.
"Problemet er, at mange af fondenes forklaringer ikke holder vand. Og der er ingen til at vurdere deres validitet eller substans," siger Caspar Rose med henvisning til, at Erhvervsstyrelsens nylige kontrol udgør den første systematiske kortlægning af fondenes tilgang til anbefalingerne.
Erhvervsstyrelsen rejste på baggrund af kontrollen ikke mindre end 191 sager om manglende redegørelser for god fondsledelse. De fonde, der ikke lever op til lovgivningen, har hverken fulgt anbefalingerne eller gjort tilstrækkeligt rede for, hvorfor de ikke følger dem.
"Til forskel fra børsnoterede selskaber har fondene heller ingen ejere eller investorer til at spørge dem, hvorfor deres compliance er så lav," påpeger Caspar Rose.
Fakta: Erhvervsstyrelsens temakontrol 2023På baggrund af gennemgangen har styrelsen rejst 191 sager:
83 fonde har modtaget et påbud om at indsende en redegørelse for god fondsledelse samt frem i tid at overholde reglerne:
Ingen redegørelse eller konstaterbar forældet redegørelse på fondens hjemmeside.
39 fonde har modtaget et fremadrettet påbud:
Redegørelsen lider af alvorlige mangler, eller regnskabsperioden for redegørelsen er uidentificerbar.
69 fonde har modtaget et vejledningsbrev:
Redegørelsen indeholder minimum 10 anbefalinger, som ikke efterleves, eller redegørelsen findes på hjemmesiden, men henvisningen i årsrapporten er mangelfuld.
Lovgiv eller lad være
Også en af landets førende eksperter i fondsret, Lennart Lynge Andersen, vurderer, at det fulde udbytte af anbefalingerne udebliver, når det er lige så godt at forklare fravalget som at følge anbefalingerne.
"Anbefalingerne fungerer ikke ordentligt, når det ene er lige så godt som det andet. Komitéen rejser fanen for nogle punkter, fondene skal tænke over – men det er nok at tænke over det," siger Lennart Lynge Andersen.
Han er professor i fondsret, kreditret og aftaleret og har blandt andet skrevet den toneangivende Lærebog i Fondsret.
"Jeg vil mene, at man enten skal lovgive eller lade være. Lovgivning respekterer man. Det er grundlæggende det, der skal til, hvis man vil se en reel ændring i den måde, fondene ledes på. Og der er god grund til at ønske ændringer: Vi har set det ene eksempel efter det andet på, at der er problemer i fondssektoren," siger Lennart Lynge Andersen.
Det handler samtidig om at skabe klarhed i sektoren om, hvad god fondsledelse reelt indebærer, siger han:
"De mennesker, der er undergivet dette her, har krav på en vis klarhed om, hvad der forventes af dem."
Følg eller forklarAnbefalingerne for god fondsledelse er forankret i Erhvervsfondslovens § 60, men det er ikke lovpligtigt at følge selve anbefalingerne.
Efter princippet om "følg eller forklar" er det lovpligtigt for de erhvervsdrivende fonde at udfylde en årlig redegørelse for, om fonden følger anbefalingerne, og i modsat fald forklare, hvorfor de enkelte anbefalinger ikke følges.
Guide til fravalg: Et tveægget sværd
Komitéen har endda lavet en vejledning til, hvordan fonde i stedet for at følge anbefalingerne kan forklare fravalget på en måde, så de stadig efterlever princippet om "følg eller forklar".
Her er det udpindet med eksempler, hvilke forklaringer på fravalget, der accepteres, og hvilke forklaringer, der dumper.
En vejledning, som Caspar Rose betegner som et tveægget sværd, idet den gør det muligt for fondene at forklare deres fravalg uden at forholde sig til anbefalingernes substans.
"Det er klart, at med den vejledning – som jeg egentlig vil mene er af høj kvalitet – kan fondenes forklaringer gå hen og blive reduceret til en tjekliste-øvelse, sådan at fondene blot skal sørge for at skrive deres forklaringer i overensstemmelse med vejledningen uden nødvendigvis at forholde sig nærmere til, hvorfor de ikke følger de enkelte anbefalinger," siger Caspar Rose.
"Det er fint med en vejledning, men den kan også forhindre, at man i bestyrelserne rent faktisk tager aktivt stilling og har de diskussioner, som princippet om at følge eller forklare skulle afføde. Værdien af anbefalingerne ligger jo i diskussionen i bestyrelsen," siger han.
"Vejledningen er groft sagt skrevet for at gøre det nemt for fondene. Det er ment som en service, men har efter min mening gjort for meget for at please fondene," siger Caspar Rose.
Hvis alle fulgte anbefalingerne
Fundats har derfor spurgt Marianne Philip, hvor stor en effekt man egentlig kan håbe på at opnå med anbefalingerne, når det står klart, at det er lige så godt at forklare fravalget som at følge anbefalingerne; og om det bliver for nemt for fondene at trække på skulderen ad anbefalingerne.
Hun påpeger igen, at komitéen helst ser en efterlevelse på 100 procent, "forstået på den måde at alle fondene følger lovgivningen og årligt redegør for hver enkelt anbefaling efter princippet om følg eller forklar," men at fondene "lige så godt kan forklare som at følge en anbefaling."
"Komitéens mål med anbefalingerne er at højne den gode fondsledelse ved, at bestyrelsen beskæftiger sig med de emner, der er omfattet af anbefalingerne, og at øge transparensen om fondens forhold og bestyrelsens arbejde. Der kan være gode grunde til, at en konkret anbefaling ikke følges, og det er her, at en forklaring om, hvorfor bestyrelsen har valgt at indrette sig anderledes, og hvordan bestyrelsen i stedet har valgt at indrette sig, kan skabe transparens om fondens forhold og bestyrelsens arbejde," siger hun.
Og, siger Marianne Philip, der har været formand for Komitéen for God Fondsledelse, siden anbefalingerne blev vedtaget i 2014:
"Hvis alle fondene derimod følger alle anbefalingerne, og der således ikke er nogen fonde, der har indrettet sig anderledes end det, komitéen anbefaler, så mener jeg, at man kan sætte spørgsmålstegn ved, om anbefalingerne overhovedet bidrager til at højne best practice inden for god fondsledelse."
Kunne man ikke omvendt sige, at hvis alle fulgte anbefalingerne, så havde anbefalingerne netop opfyldt deres formål fuldt ud ved at forbedre fondsledelsen, siden de blev indført i 2014?
"Jeg synes det er et meget hypotetisk scenarie at forestille sig, at alle fondene følger alle anbefalingerne. Jeg mener ikke, at det vil blive en realitet, fordi komitéen har til opgave at følge udviklingen i, hvordan fondene arbejder med anbefalingerne, og med passende mellemrum tilpasse anbefalingerne. Hvis komitéen på et tidspunkt måtte konstatere, at en anbefaling er tæt på at blive fulgt af alle erhvervsdrivende fonde – store som små – så vil komitéen i tide enten tilpasse anbefalingen eller lade anbefalingen udgå. Der er et samspil mellem, hvordan fondene indretter sig, og hvordan anbefalingerne er udformet," siger Marianne Philip.
Min pointe er, om ikke det ville være det bedst mulige scenarie, at så mange fonde som muligt endte med at følge anbefalingerne - når det nu netop er anbefalinger?
"Din opfattelse forudsætter, at du opfatter anbefalingerne som noget statisk, men der er jo tale om, at komitéen løbende udvikler anbefalingerne. Helt på samme måde som at både god fondsledelse og også corporate governance udvikler sig løbende. Første udgave af Anbefalingerne for god Fondsledelse er fra december 2014, og vi reviderede dem i 2020. Derudover arbejder vi pt. med en revision," siger Marianne Philip.
Fundats har også spurgt Erhvervsstyrelsen, om det er planen at udføre samme kontrol igen om nogle år, så det står klart, om der sker en udvikling i fondenes omgang med anbefalingerne for god fondsledelse. Det svarer styrelsen ikke på.
”Erhvervsstyrelsen ønsker ikke at kommentere resultaterne af styrelsens temakontrol fra 2023 af de erhvervsdrivende fondes redegørelser for god fondsledelse,” lyder det fra Erhvervsstyrelsens presseenhed.
