Da Breda Fonden i 1993 fik Gl. Holtegaard foræret af den daværende Søllerød Kommune for at drive kunsthal, var det en hvid elefant, fonden fik i gave.
Med gaven fulgte der nemlig et årligt driftsunderskud, som hidtil var blevet dækket af kommunekassen, men som efter fusionen blev fondens ansvar. Et underskud, som nu har drænet fonden for midler i en grad, hvor fonden er gået i frivillig likvidation, og den nordsjællandske kunsthals overlevelse er uvis.
Nu bliver såvel den nuværende bestyrelse som tidligere bestyrelser beskyldt for systematisk at have varetaget kommunens interesser og at have negligeret de intentioner, som Breda Fondens stifter, Aase Breda, udtrykte i fundatsen.
Kritikken bliver blandt andre fremsat af et tidligere bestyrelsesmedlem fra De Radikale i Rudersdal, Henrik Hjortdal.
“Den daværende Søllerød Kommune havde selv købt Gl. Holtegaard i 1976 og istandsat for et stort millionbeløb og vidste, at der selvfølgelig var driftsudgifter. Så jeg mener, at kommunen så en sparegris i frøken Bredas penge. Men nu er fribilletten ved at være brugt op, og fonden står til at blive nedlagt,” siger Henrik Hjortdal.
Fonden har, i min optik, kun tilgodeset kommunens interesse.
Henrik Hjortdal – Tidligere bestyrelsesmedlem, De Radikale
Sammenblanding af kommunale interesser i fondsbestyrelser har tidligere været et almindeligt problem for selvejende kulturinstitutioner. Erhvervsstyrelsen har særligt siden den dramatiske Wonderful Copenhagen-sag slået fast , at et bestyrelsesmedlem alene må varetage fondens interesser og formål. Men det mener Henrik Hjortdal, der har fulgt med i Breda Fondens gøren og laden siden 2007, altså ikke har været tilfældet.
“Fonden har, i min optik, kun tilgodeset kommunens interesse. Hele formålet med øvelsen var, at den gamle dames penge kunne bruges til at finansiere driften af Gl. Holtegaard,” siger Henrik Hjortdal med henvisning til sammenlægningen af Breda Fonden og Gl. Holtegaard.
Gradbøjning af stifters vilje
Fondens oprindelige formål var at bevare stifteren Aase Bredas søsters kunstværker og gøre samlingen tilgængelig for offentligheden. Ifølge vedtægterne skulle den til enhver tid siddende borgmester i Søllerød Kommune være formand for fondsbestyrelsen, og således var daværende V-borgmester Erik Fabrin bestyrelsesformand i Breda Fonden fra 1986 til 2013.
Dermed var det også Erik Fabrin, der både var formand for fondens bestyrelse og borgmester, da det blev besluttet at forære Gl. Holtegaard til fonden og fusionere formålene.
Fondens navn blev ændret fra ‘Fonden for malerinden Ebba Bredas kunst’ til ‘Gl. Holtegaard-Breda Fonden - Fonden for Malerinden Ebba Bredas kunst og Gl. Holtegaard’, og der blev lavet nye vedtægter, hvoraf det fremgår, at dét at bevare og drive Gl. Holtegaard er hovedformål på lige fod med dét at bevare og udstille Ebba Bredas værker.
Gl. Holtegaard nævnes ikke i den oprindelige fundats.
Fundats har søgt aktindsigt i Erhvervsstyrelsens fondssag om Gl. Holtegaard-Breda Fonden, men det har “i flere tilfælde ikke været muligt at finde akter på ovennævnte forhold i styrelsens arkiv,” fremgår det af styrelsens afgørelse.
Det har derfor ikke været muligt at læse, hvilke overvejelser hverken fonden eller Erhvervsstyrelsen har haft i forbindelse med fusionen i 1993.
Jens Ive anerkender kritikken
Den nuværende bestyrelsesformand for Gl. Holtegaard - Breda Fonden og tidligere borgmester i Rudersdal Kommune, Jens Ive (V), siger, at kritikken ikke er ny for ham.
Kan du forstå, at der er nogen, som ser på det på den måde, at det kunne være en belejlig måde for kommunen at få dækket nogle driftsomkostninger på?
“Det kan jeg sagtens. Men jeg kan også se det som en belejlig måde at aktivere Bredas ønske om at holde udstillinger, fordi det var jo ikke skrevet i den oprindelige fundats, at der ikke kunne holdes udstillinger af andet end Bredas kunst,” siger Jens Ive.
Han fremhæver, at han ikke er bekendt med motiverne bag sammenlægningen af Breda Fonden og Gl. Holtegaard i 1993, fordi han først tiltrådte fonden i 2014.
“Jeg kender ikke den oprindelige bevæggrund, så jeg skal ikke udtale mig om, om der har været en sammenblanding af kasketter, dengang kommunalbestyrelsen havde flertal i fondsbestyrelsen. For en sammenblanding af kasketter forudsætter jo lidt, at man har afgørende indflydelse,” siger Jens Ive.
Han henviser til, at fonden i en årrække havde fem bestyrelsesmedlemmer, hvoraf de tre også sad i kommunalbestyrelsen. Dermed udgjorde kommunalbestyrelsesmedlemmer et flertal i fondsbestyrelsen.
I 2010 blev fonden dog opmærksom på, at den konstellation måske ikke længere var lovlig, og der startede et forløb, hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anmodede Statsforvaltningen om “en vurdering af sammensætningen af bestyrelsen, i det 3 ud af 5 bestyrelsesmedlemmer også er medlem af kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune,” fremgår det af en aktindsigt i fondssagen.
I 2011 blev det konkluderet, at bestyrelsens sammensætning var ulovlig ifølge kommunestyrelseslovens §2, og siden har der kun været to bestyrelsesmedlemmer fra kommunalbestyrelsen.
Derudover fremhæver Jens Ive som modsvar til kritikken, at Erhvervsstyrelsen ikke har rejst en sag eller udtalt kritik af bestyrelsens måde at forvalte fonden på.
Flere kritikere
Henrik Hjortdal er dog ikke alene om at kritisere fondsledelsen.
Den konservative kulturudvalgsformand i Rudersdal Kommune, Knud Skadborg, har også langet hårdt ud efter fondsbestyrelsen i lokalavisen:
“Man har kunnet se isbjerget komme på meget lang afstand, og så har man sejlet frontalt ind i det. Hvordan kan det være god fondsledelse, at fonden systematisk gennem så mange år har tømt fonden for værdier? Hvorfor har man ikke sat tæring efter næring? Hvorfor har man ikke ladet fondens værdier yngle og holdt sig til at bruge afkastet?”, siger Knud Skadborg i Rudersdal Avis.
Hvordan kan det være god fondsledelse, at fonden systematisk gennem så mange år har tømt fonden for værdier?
Knud Skadborg – Kulturudvalgsformand (K), Rudersdal Kommune
Henrik Hjortdal fremhæver desuden, at det, for ham at se, er tydeligt, at fondens bestyrelse har været mere optaget af at varetage formålet omkring driften af Gl. Holtegaard frem for det oprindelige formål, nemlig at bevare og udstille Ebba Bredas værker.
“Der blev lavet en udstilling af Bredas billeder en gang for alle i 1993, lige efter fusionen. Udstillingen var åben i tre måneder, og siden har værkerne stort set ikke været udstillet. Jeg har foreslået, at nogle af Ebba Bredas miniaturebilleder kunne hænge nede ved toiletterne og garderoben, men ikke engang dér vil de hænge dem,” siger Henrik Hjortdal.
Han har ikke selv nogen relation til hverken Breda-familien eller Gl. Holtegaard, men er optaget af fondens ageren af principielle årsager.
“Jeg har været fortørnet over, at man ikke har varetaget frk. Bredas interesser. Heller ikke kirken varetog hendes interesser,” siger han med henvisning til, at Aase Breda oprindeligt havde skrevet kirkelige formål ind i sine vedtægter.
Af fondens oprindelige vedtægter fremgår det, at hvis fonden alligevel ikke kom til at virke efter hensigten, skulle de ikke anvendte midler overgå til Søllerød Kirke, der skulle anvende midlerne til udbredelse af det kristne evangelium.
I forbindelse med fusionen med Gl. Holtegaard i 1993 blev den bestemmelse ændret, så kirken og kommunen skulle dele 50/50, hvis fonden ikke kunne virke efter formålet.
Tilmed bestemte Aase Breda, at såfremt der måtte blive et beløb til rådighed til uddeling, skulle pengene gå til en række kirkelige organisationer.
I 2014 ansøgte fonden dog Erhvervsstyrelsen om at få kirkens krav skrevet ud af vedtægterne, hvilket den kirkelige repræsentant i fondsbestyrelsen bakkede op om. I første omgang afviste Erhvervsstyrelsen anmodningen, men året efter fik fonden lov til at skrive de kirkelige formål helt ud med begrundelsen, at det ellers vil være ulovligt for Rudersdal Kommune at støtte driften af Gammel Holtegaard, fordi der ikke må tilflyde kommunale skattekroner til kirkelige formål.
I stedet blev der skrevet i opløsningsbestemmelsen, at alle midler ved en opløsning vil skulle tilfalde Rudersdal Kommune og altså ikke Søllerød Kirke, som Aase Breda oprindeligt havde ønsket.
Og det er endnu et eksempel på, at stifters vilje er blevet trumfet af kommunens interesser, mener Henrik Hjortdal.
Fondens billige lejligheder
Henrik Hjortdal blev selv opmærksom på fonden i 2007 i forbindelse med, at Søllerød Kommune og Birkerød Kommune, hvor han selv var formand for De Radikale, blev lagt sammen i forbindelse med kommunalreformen.
Erik Fabrin blev valgt til borgmester i den nye Rudersdal Kommune, og gennem sit lokalpolitiske arbejde blev Henrik Hjortdal bekendt med fonden og begyndte at undre sig over nogle ting.
“Jeg begyndte at sætte mig ind i sagen og læste vedtægter for fonden og så videre. Jeg har altid været interesseret i lokalpolitik og lokalhistorie,” siger han.
Noget af det, der især undrede Henrik Hjortdal var, at medlemmer af kommunalbestyrelsen såvel som medlemmer af fondens bestyrelse og disses familiemedlemmer fik tildelt billige lejligheder i en særdeles attraktiv ejendom på Sundvej i Hellerup, kaldet Strandpalæet, som var ejet af den oprindelige Breda Fonden.
Jeg undrede mig også over, at fonden delte billige lejligheder ud til borgmesterens familie, til fondens bestyrelsesmedlemmer og til medlemmer af kommunalbestyrelsen og deres familiemedlemmer.
Henrik Hjortdal – Tidligere bestyrelsesmedlem, De Radikale
“Jeg undrede mig også over, at fonden delte billige lejligheder ud til borgmesterens familie, til fondens bestyrelsesmedlemmer og til medlemmer af kommunalbestyrelsen og deres familiemedlemmer. Det forekom mig meget usædvanligt og meget kritisabelt, at en borgmester kunne handle på denne måde og uden at blive draget til ansvar politisk eller juridisk,” siger han.
Anklagerne om, at den daværende borgmester og fondsformand havde misbrugt sin stilling til at dele billige lejligheder ud til venner og familiemedlemmer, har været fremsat i flere artikler i 2011 og 2012 og blev dengang afvist af Erik Fabrin.
Fonden frasolgte strandpalæet i 2012 for at skaffe flere midler til at finansiere det årlige driftsunderskud. I en årrække har Gl. Holtegaard modtaget tilskud fra Rudersdal Kommune mod, at kommunen fik pant i kunsthallen. Nu har kommunen fået så stor pant i ejendommen, at det ikke længere er lovligt at yde støtte, og derfor står kunsthallen nu over for en lukning.
Ifølge Jens Ive har Gl. Holtegaard- Breda Fonden søgt om frivillig likvidation, og Erhvervsstyrelsen skulle have ekspederet sagen. Nu mangler blot godkendelse fra Civilstyrelsen, der som permutationsmyndighed skal godkende opløsningen efter indstilling fra Erhvervsstyrelsen.
I følge cvr-registereret er fonden dog stadig aktiv og har normal driftsstatus.
