Færchfondens fundats nævner hverken Vest- eller Nordjylland med et ord. Men familien bag fonden ønsker at forebygge og bekæmpe udkantsproblemer i området. Fonden uddeler årligt op til 25 mio. kroner, og med en ny direktør med speciale i iværksætteri og investeringer har fonden ambitioner om at bruge formuen endnu mere aktivt i forhold til fondens strategi. Bestyrelsen er parat til at slække på afkastkravene på en del af sine formueinvesteringer, hvis investeringerne har en positiv effekt for erhvervsudviklingen i lokalområdet.
”Hvis vi giver pengene væk, så kan vi kun gøre det en gang. Hvis vi i stedet investerer en del af kapitalen i noget, der fremmer udviklingen i området, så bruger vi på den måde pengene flere gange for at fremme vores formål. Derfor søger jeg også projekter, hvor vi ikke forærer penge væk, men låner dem ud eller investerer dem på en forventning om at få dem hjem igen på et tidspunkt,” siger direktør i Færchfonden Martin Vang Hansen, der sidste år forlod posten som vicedirektør i statens Vækstfond i Hellerup og flyttede med familien til Holstebro.
Her skal han hjælpe med at eksekvere den strategiske linje, som Færchfamilien har udstukket med baggrund i fundatsens brede formuleringer om at støtte foretagsomhed, erhvervsliv, kunst og fritidsliv.
”Familien har en stærk tilknytning til Nordvestjylland, og de har tjent en stor del af pengene i området. Derfor har de besluttet, at de gerne vil bruge den formue der ligger i Færchfonden til at gøre en forskel for området. Det vil sige, at fonden arbejder for, at Nordvestjylland er et interessant område for virksomheder at etablere sig i, vokse i og for familier at bosætte sig i.”
Færchfamiliens formue blev opbygget via fabrikkerne i Færch Plast og igennem en ejerandel i Skandinavisk Tobakskompagni.
”De investeringer er afhændet, og Færchfonden sidder i dag med 25 procent af exitprovenuet. Formuen er en form for vækstmotor, der skal være med til at drive en udvikling heroppe. På den måde vil Færch-familien gerne give tilbage til Nordvestjylland i erkendelse af og i taknemmelighed for, at området har været med til at skabe den formue og velstand, som familien i dag kan nyde godt af,” siger Martin Vang Hansen.
Men ud over vækst og velstand skal der også være andre ting, der tiltrækker og fastholder folk i området, forklarer han.
”En af de ting, der har kendetegnet Holstebro og Færch-familien, er fokus på kulturaktiviteter. Fonden har fokus på kultur i bred forstand. Det gælder både den kultur, man får på kunst- og kulturmusseer men også den kultur, som kan samle mange borgere. Det er for eksempel store sportsoplevelser i Graakjær Arena.”
Økosystemer for finansiering
Mange af virksomhederne i Færchfondens virkeområde er industrivirksomheder som for eksempel metalforarbejdningsvirksomheder. En af de opgaver, der ligger på Martin Vang Hansens bord, er at tiltrække den arbejdskraft, som de lokale virksomheder har brug for til at udvikle sig.
”Dansk Industri opgjorde, at der mangler 75.000 industriarbejdere i Danmark, og nogle af dem mangler jo heroppe hos os. Hvis der er efterspørgsel efter arbejdskraft, som ikke bliver mødt, så kan virksomhederne ikke vokse, så derfor er det også et område, vi vil kigge på”.
Derudover er det vigtigt for udviklingen, at der er gode muligheder for at starte nye virksomheder.
”Vi ved at områder der er dygtige til at etablere nye virksomheder og få dem til at vokse, det er områder, som gør det godt og er kendetegnet ved stor velstand. Derfor er det vigtig, at der er et system omkring opstartsvirksomheder, som gør det nemt at starte ny virksomheder og skaffe finansiering. Det er noget af den viden og erfaring, som jeg på baggrund af 15 år i Vækstfonden håber at kunne bringe i spil på en kvalificeret måde.”
Han understreger, at Færchfonden naturligvis ikke med sine midler kan finansiere alle virksomheder i området.
”Men vi kan måske hjælpe til med at skabe økosystemer omkring det finansieringsbehov, der måtte være. Det kunne vi for eksempel gøre ved at samarbejde med andre investorer om at etablere nogle lokale investeringsselskaber. Eller på anden vis sørge for, at investorer har en interesse i, hvad der foregår i vores område. Det er i hvert fald en opgave, som vi gerne vil påtage os ved at være en katalysator for, at der er hånd i hanke med den finansieringsudfordring, der er heroppe – ligesom der jo er mange andre steder i Danmark,” siger han.
I det hele taget vil Færchfonden gerne samarbejde med andre, der har sammenfaldende interesser, og derfor bruger Martin Vang Hansen meget tid på at fortælle om Færchfondens mission og får også lejlighed til at lytte til, hvad andre aktører og virksomheder har af idéer og behov. Det gælder også i forhold til konkrete projekter.
”Der er ingen af de opgaver her, vi kan løse alene. Vi har altid haft et godt samarbejde med Holstebro Kommune. Et eksempel er Campus for Dansk Talent Akademi, hvor kommunen har spurgt os, om vi kunne lave et kollegium for de unge mennesker, så der er et samlingssted for dem. Vi har doneret 20 mio. kr. til en campus, som vi bygger i samarbejde med Realdania, der også har givet 20 mio. kr.”
Direkte investeringer med impact
Ud over det uddelingsstrategiske arbejde vil Færchfonden fremover fokusere mere på direkte lokale investeringer i projekter, som er i tråd med fondens mission om erhvervsudvikling.
”Noget af formuen vil vi bruge på ’impact investeringer’ som ikke kan forventes at give et markedskonformt afkast, men som vi kaster os ud i, fordi det forventes at have en effekt i lokalområdet. Et tænkt eksempel kunne være, at vi bygger en bygning, som kommunen benytter og driver. I stedet for at donere pengene til bygningen kunne vi være medejere og så sælge vores andel om for eksempel ti år,” forklarer Martin Vang Hansen.
”Vi vil kunne engagere os i større projekter med større beløb, hvis vi samtidig kan gøre det på en måde, hvor vi kan forvente at få vores penge hjem igen. På den måde vil det jo ikke udhule vores formue, og dermed kan vi forøge vores langsigtede donationskapacitet.”
Direkte impact-investeringer i konkrete virksomheder eller projekter er dog ofte vanskeligere at vurdere end almindelige investeringsporteføljer med for eksempel børsnoterede aktier. Og her kan fonden trække på den tidligere Vækstfond-direktørs erfaringer.
”Vi vil selvfølgelig forholde os til risikoen og til afkastet. Men vi kan være mere risikovillige, og tålmodigheden kan være større end hos andre private investorer, ” siger Martin Vang Hansen, der dog endnu ikke kan sige, hvor stor en del af den frie formue der skal bruges til impact-investeringer.
”Det er noget, vi skal finde ud af hen ad vejen. Det afhænger også lidt af, hvordan vi vælger at definere det. Hvis man forestiller sig, at der kommer en investeringsmulighed, som ligger inden for vores formål i Nordvestjylland, men vi vurderer, at den vil give tilstrækkeligt med afkast, så tæller den ikke som impact-investering, men som en del af vores almindelige kapitalforvaltningspulje.”
Færchfonden har allerede foretaget impact-investeringer i området. Et eksempel er fondens investering i virksomheden Nupark Innovation A/S, som opdyrker nye iværksættervirksomheder i Nordvestjylland og udvikler dem til et punkt, hvor de bliver attraktive for større investorer at drive videre.