Fonde efter hård kritik af manglende impact-investeringer: Vi er på en rejse

Vi er i star­ten af en rej­se, sva­rer fle­re fon­de med im­pact-in­ve­ste­rin­ger, ef­ter tæn­ket­an­ken Con­ci­to for ny­lig kri­ti­se­re­de de sto­re dan­ske fon­de for sam­let at fo­re­ta­ge alt for få im­pact-in­ve­ste­rin­ger. Det har til gen­gæld ik­ke væ­ret mu­ligt at få svar på Con­ci­tos kri­tik fra fon­de­ne med fær­re­st im­pact-in­ve­ste­rin­ger.

Anders Lyngaa Kristoffersen (foto: Villum Fonden)
“Vi er hund­re­de pro­cent eni­ge med Con­ci­to i, at sam­funds­ansvar skal byg­ges ind i al­le vo­res in­ve­ste­rin­ger. Men når det kom­mer til må­l­ret­te­de im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger, så kan vi ik­ke ha­ve et mål om, at he­le vo­res fi­nan­si­el­le for­mue skal in­ve­ste­res på den må­de,” si­ger An­ders Lyn­gaa Kri­stof­fer­sen, He­ad of Im­pact In­ve­st­ments i Vil­lum Fon­den og Ve­lux Fon­den (fo­to: Vil­lum Fon­den).

Fon­de­ne lig­ger sta­dig lavt, men de er på vej i den rig­ti­ge ret­ning, når det kom­mer til im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger.

Så­dan kan man op­sum­me­re sva­re­ne fra hen­holds­vis Ot­to Møn­steds Fond og Vil­lum Fon­den ef­ter den grøn­ne tæn­ket­ank Con­ci­tos hår­de kri­tik af dan­ske fon­des in­ve­ste­rin­ger.

Iføl­ge Con­ci­to pla­ce­rer de sto­re dan­ske fon­de sam­let set slet ik­ke til­stræk­ke­li­ge mid­ler i im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger – dvs. in­ve­ste­rin­ger, der ud over at gi­ve et øko­no­misk af­kast og­så un­der­støt­ter ik­ke-øko­­no­­mi­­ske for­mål som f.eks. mil­jø­mæs­sig og so­ci­al bæ­re­dyg­tig­hed.

Kri­tik­ken faldt for ny­lig, ef­ter en un­der­sø­gel­se fra Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter vi­ste, at fonds­for­e­nin­gens med­lem­mer har pla­ce­ret om­kring 1,2 pct af de­res fi­nan­si­el­le ak­ti­ver i im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger. Ud af 31 fon­de hav­de 15 fon­de slet in­gen im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger­­ne, vi­ser un­der­sø­gel­sen.

Og det er “ik­ke godt nok,” lød det fra Con­ci­to.

Til sam­men­lig­ning har de dan­ske pen­sions­kas­ser for­plig­tet sig til at in­ve­ste­re mindst 10 pct. af de­res sam­le­de for­mue i grøn om­stil­ling frem mod 2030. Det kun­ne stats­mi­ni­ster Met­te Fre­de­rik­sen (S) for­tæl­le på FN’s kli­ma­top­mø­de i New York i ef­ter­å­ret 2019.

Selv­om kri­tik­ken fra Con­ci­to er hård, så ty­der no­get på, at fon­de­ne be­væ­ger sig i sam­me ret­ning som pen­sions­kas­ser­ne – nem­lig mod fle­re im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger. Om rej­sen fo­re­går med sam­me ha­stig­hed, står til gen­gæld min­dre klart.

Otto Mønsteds Fond: Vi er på en rejse

Ot­to Møn­steds Fond har i øje­blik­ket pla­ce­ret om­kring 4,7 pct. af si­ne ak­ti­ver på sam­let 775 mio. kr. i im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger i grøn om­stil­ling som Ne­xte­ra Ener­gy, Co­pen­ha­gen In­fra­struc­tu­re Part­ners, Ør­sted, Ve­st­as og so­ci­al bæ­re­dyg­tig­hed som Co­lum­bi­at­hre­ad­ne­ed­le UK So­ci­al Bond Fund, for­tæl­ler ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør Ni­na Movin.

Og hun ude­luk­ker ik­ke, at fon­den kom­mer hø­je­re op på et tids­punkt i frem­ti­den. Der er nem­lig pen­ge i im­pact, vur­de­rer hun.

“Jeg er så­dan set enig med Con­ci­to i, at tal­le­ne ty­der på, at vi lig­ger lavt som bran­che. Jeg kan jo kun ta­le for os selv, men for os er im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger en rej­se, og vi skal star­te et sted. Men jeg er i øv­rigt af den op­fat­tel­se, at im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger gi­ver et godt af­kast,” si­ger Ni­na Movin og til­fø­jer:

Vi me­ner, at ‘sustai­na­bi­li­ty’ er en me­­ga-trend. Og hvis du over­ser den i di­ne in­ve­ste­rin­ger, så får du det van­ske­ligt.

Ni­na Movin – ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Ot­to Møn­steds Fond

"Vi me­ner, at ‘sustai­na­bi­li­ty’ er en me­­ga-trend. Og hvis du over­ser den i di­ne in­ve­ste­rin­ger, så får du det van­ske­ligt. Der­for har vi den i vo­res tan­ke­sæt. Men jeg si­ger ik­ke, at du kan kom­me om fem år, og så har vi ti ‘so­ci­al bond funds’. Det tror jeg ik­ke, vi har, for det står ik­ke i vo­res fun­dats,” si­ger Ni­na Movin.

Til gen­gæld står der i fun­dat­sen for Ot­to Møn­steds Fond, at for­mu­en skal in­ve­ste­res ‘kon­ser­va­tivt’. Men selv­om dén for­mu­le­ring ude­luk­ker vis­se in­ve­ste­rings­stra­te­gi­er, så læg­ger den al­li­ge­vel ik­ke en juri­disk stopklods ud for at øge fon­dens im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger, me­ner Ni­na Movin.

“Juri­disk ser vi så­dan set in­gen for­hin­drin­ger for at in­ve­ste­re me­re i im­pact. Men jeg tror, at vi er li­ge i star­ten af en rej­se. Og så hand­ler det og­så om de­fi­ni­tion af be­gre­bet ‘im­pact’. Grøn ener­gi in­ve­ste­rer vi al­le­re­de i, mens ‘im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger’ dæk­ker langt bre­de­re, som vi op­fat­ter det,” si­ger hun.

Selv­om det rent juri­disk ik­ke er en for­hin­dring, så er Ni­na Movin til gen­gæld me­re til­ba­ge­hol­den­de med at ka­ste sig over in­ve­ste­rin­ger på an­dre de­le af im­­pa­ct-dags­or­­de­­nen. Fon­den skal nem­lig ori­en­te­re sig ef­ter stif­ters bre­de­re øn­sker, me­ner hun.

“Hvis du tol­ker im­pact bre­de­re, så vil vi mu­lig­vis gå me­re ind i det på sigt, men ik­ke li­ge nu. Jeg vil si­ge det så­dan her: Vi for­står, hvad im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger hand­ler om, og vi er star­tet. Vi tror og­så, at vi kan fin­de nog­le pro­jek­ter, som lig­ger in­den for, hvad vi nor­malt støt­ter. Men vi kom­mer ik­ke til at la­ve no­get, der fal­der helt ved si­den af vo­res fun­dats. In­ten­tio­nen i fun­dat­sen er at støt­te un­ge in­ge­ni­ø­rer og han­dels­folk, og det kan du selv­føl­ge­lig gø­re på man­ge må­der. Så juri­disk ser vi in­gen for­hin­drin­ger," si­ger Ni­na Movin.

– Men hvis im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger gi­ver sam­me af­kast som tra­di­tio­nel­le in­ve­ste­rin­ger og sam­ti­dig gav­ner den grøn­ne el­ler so­ci­a­le dags­or­den, hvor­for har I så ik­ke end­nu fle­re?

"Det er for­di, vi li­ge er star­tet. Det er en rej­se. Og vi ser det ik­ke som vo­res ho­ved­for­mål. Men på det børsno­te­re­de har vi sta­dig et tilt over mod det bæ­re­dyg­ti­ge og virk­som­he­der, der har styr på de­res SDG'er (FN’s ver­dens­mål, red.)," si­ger Ni­na Movin.

Villum Fonden og Velux Fonden: Også på en rejse

Vil­lum Fon­den og Ve­lux Fon­den har ar­bej­det må­l­ret­tet med im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger si­den 2016. Her ud­gør im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger en stør­re pro­cent­del af fon­de­nes bund­ne for­mue på om­kring 9,5 mia. kr., end de gør hos Ot­to Møn­steds Fond.

Men rej­sen mod fle­re im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger er slet ik­ke ov­re, si­ger An­ders Lyn­gaa Kri­stof­fer­sen, He­ad of Im­pact In­ve­st­ments:

"Når man kig­ger på im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger, som for os ude­luk­ken­de er grøn­ne in­ve­ste­rin­ger i ek­sem­pel­vis pro­duk­tion af ved­va­ren­de ener­gi, så er vi på en rej­se. I øje­blik­ket be­væ­ger vi os imod, at 15 pct. af vo­res bund­ne for­mue skal væ­re im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger i 2023. I øje­blik­ket lig­ger vi på lidt over 10 pct.,” si­ger han og fort­sæt­ter:

Vi er hund­re­de pro­cent eni­ge med Con­ci­to i, at sam­funds­ansvar skal byg­ges ind i al­le vo­res in­ve­ste­rin­ger.

An­ders Lyn­gaa Kri­stof­fer­sen – He­ad of Im­pact In­ve­st­ments, Vil­lum Fon­den og Ve­lux Fon­den

“Vi er hund­re­de pro­cent eni­ge med Con­ci­to i, at sam­funds­ansvar skal byg­ges ind i al­le vo­res in­ve­ste­rin­ger. Men når det kom­mer til må­l­ret­te­de im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger, så kan vi ik­ke ha­ve et mål om, at he­le vo­res fi­nan­si­el­le for­mue skal in­ve­ste­res på den må­de.”

An­ders Lyn­gaa Kri­stof­fer­sen er­klæ­rer sig og­så enig i, at im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger ik­ke be­hø­ver med­fø­re min­dre af­kast.

“Vi har den te­se, at vo­res im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger skal ge­ne­re­re det sam­me af­kast som an­dre in­ve­ste­rin­ger. Vi bru­ger de sam­me værk­tø­jer og den sam­me grun­di­ge til­gang til in­ve­ste­rings­hånd­vær­ket in­den for det grøn­ne om­rå­de, som vi gør in­den for øv­ri­ge in­ve­ste­rin­ger. Vi star­te­de før 2016, og vi kan se ind­til vi­de­re, at vo­res po­r­te­føl­jer ud­vik­ler sig for­nuf­tigt. Der­for tror vi på, at vi kan le­ve­re på den dob­bel­te bund­linje og ge­ne­re­re et af­kast, som er sam­men­lig­ne­ligt med ik­ke-grøn­­ne in­ve­ste­rin­ger. Den er­fa­ring vil vi me­get ger­ne de­le. Vi ta­ger selv­føl­ge­lig for­be­hold, for­di det er et nyt om­rå­de, og er­fa­rings­ba­sen er be­græn­set. Men vi de­ler me­get ger­ne ud af de er­fa­rin­ger, vi har ind­til vi­de­re,” si­ger An­ders Lyn­gaa Kri­stof­fer­sen.

– Hvis der ik­ke er no­gen om­kost­ning ved im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger, hvor­for er en stør­re del af Vil­lum Fon­dens for­mue så ik­ke in­ve­ste­ret i im­pact?

"Det skyl­des to ting: Den tids­mæs­si­ge og den er­fa­rings­mæs­si­ge rej­se, som vi er på. Det ta­ger tid at op­byg­ge en po­r­te­føl­je in­den for et nyt in­ve­ste­rings­om­rå­de. Det er den ene ting. Den an­den ting er en kon­cen­tra­tions­ri­si­ko, der vil væ­re uan­set hvil­ken far­ve in­ve­ste­ring, du la­ver. Som in­sti­tu­tio­nel in­ve­stor vil man me­get ger­ne vin­de det på kar­ru­sel­ler­ne, som man even­tu­elt måt­te ta­be på gyn­ger­ne. Hvis de glo­ba­le ak­tier går ned, vil man ger­ne ha­ve no­get ‘hed­ge’ i sin ob­liga­tions­por­te­føl­je. Det vil vi og­så ger­ne ha­ve for den her del. Jeg kan ik­ke gi­ve dig en øv­re græn­se, men jeg tror al­drig, at vi vil kom­me i en si­tu­a­tion, hvor he­le vo­res po­r­te­føl­je vil væ­re in­ve­ste­ret i grøn­ne in­ve­ste­rin­ger så snæ­vert, som vi de­fi­ne­rer det,” si­ger An­ders Lyn­gaa Kri­stof­fer­sen.

Vi ta­ger me­get ger­ne imod op­for­drin­ger til at for­tæl­le om det, vi har gjort, med det yd­my­ge håb, at vi kan in­spi­re­re an­dre.

An­ders Lyn­gaa Kri­stof­fer­sen – He­ad of Im­pact In­ve­st­ments, Vil­lum Fon­den og Ve­lux Fon­den

– Hvis I lå med 1,2 pct. af for­mu­en i im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger – som gen­nem­snit­tet i Fon­de­nes Vi­dens­cen­ters ana­ly­se – vil­le du så væ­re be­kym­ret for kon­cen­tra­tions­ri­ci­si?

"Med vo­res sig­te, nej. Vi lig­ger jo over. Og vi er ind­til vi­de­re fortrøst­nings­ful­de for, hvad vi gør," si­ger An­ders Lyn­gaa Kri­stof­fer­sen.

– I skri­ver på fon­dens hjem­mesi­de, at I hå­ber, at an­dre vil fin­de in­spira­tion i je­res ar­bej­de, så fle­re med ti­den vil ind­dra­ge im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger i de­res in­ve­ste­rings­u­ni­vers. Er det lyk­ke­des set i ly­set af ana­ly­sen fra Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter?

"Vi op­le­ver, at der er en sti­gen­de in­ter­es­se på om­rå­det. Og jeg tror, at hvis du hav­de la­vet un­der­sø­gel­sen for to år si­den, så hav­de re­sul­ta­tet væ­ret end­nu la­ve­re. Vi op­le­ver en støt sti­gen­de in­ter­es­se for om­rå­det. Men er det nok? Vi ta­ger me­get ger­ne imod op­for­drin­ger til at for­tæl­le om det, vi har gjort, med det yd­my­ge håb, at vi kan in­spi­re­re an­dre,” slut­ter An­ders Lyn­gaa Kri­stof­fer­sen.

Fonde svarer ikke på kritik

Iføl­ge ana­ly­sen fra Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter fo­re­ta­ger 15 ud af 31 re­spon­den­ter ik­ke im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger.

Fun­dats har bedt Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter om hjælp til at fin­de frem til dis­se med­lem­mer el­ler med­lem­mer med fær­re im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger end gen­nem­snit­tet på 1,2 pct., for­di dis­se sær­ligt er må­let for Con­ci­tos kri­tik.

Det er ik­ke lyk­ke­des.

Fun­dats har og­så spurgt No­vo Nor­disk Fon­den, Le­go Fon­den, Au­gusti­nus Fon­den, Tryg­heds­grup­pen, A.P. Møl­ler Fon­den og Lund­beck­fon­den, om de øn­sker at for­tæl­le om de­res im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger og for­hol­de sig til kri­tik­ken fra Con­ci­to.

No­vo Nor­disk Fon­den be­trag­ter ik­ke kri­tik­ken fra Con­ci­to som ret­tet mod den, Le­go Fon­den har tak­ket nej til at med­vir­ke, mens de fi­re sid­ste fonde/foreninger ik­ke har be­sva­ret hen­ven­del­sen.

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Millionbevilling skal bringe dansk forskning om erhvervsfonde til tops i Europa

Start­skud­det ly­der nu til det hidtil stør­ste dan­ske forsk­nings­pro­jekt om er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Med en be­vil­ling på mindst 10,8 mio. kr. fra 10 er­hvervs­dri­ven­de fon­de skal…

Heidi Christensen: Der er så meget, der er vigtigere end penge

Driv­kraf­ten er am­bi­tio­nen om at gø­re en for­skel for of­re­ne for kri­ge, kon­flik­ter og ka­ta­stro­fer. Hvis driv­kraf­ten der­i­mod er at tje­ne man­ge pen­ge, er…

Social- og indenrigsministeren arbejder på ”ambitiøs fondsstrategi”

So­ci­al- og in­den­rigs­mi­ni­ste­ri­et bars­ler med en ny fonds­stra­te­gi, som skal styr­ke mi­ni­ste­ri­ets di­a­log og sam­ar­bej­de med de pri­va­te fon­de. Det skri­ver so­ci­al- og in­den­rigs­mi­ni­ster Astrid…

Novo Nordisk Fonden kombinerer forretningsudvikling og fondsstøtte

Fem op­start­svirk­som­he­der og tre forsk­nings­pro­jek­ter med kom­merci­elt po­ten­ti­a­le in­den for li­fe sci­en­ce har net­op mod­ta­get i alt 104 mio. kr. fra No­vo Nor­disk Fon­den. Me­re…

Bagger-Sørensen Fonden sælger fra og opruster uddelingspolitikken

Be­sty­rel­sen i Bag­ger-Sø­ren­sen Fon­den har am­bi­tio­ner om at øge ud­de­lin­ger­ne in­den­for en ræk­ke syg­doms- og forsk­nings­om­rå­der. Og for at ind­fri mål­sæt­nin­ger­ne har den tid­li­ge­re…

Ugens uddelinger: Vrede, vand og edderkoppesilke

Der har væ­ret gang i be­vil­lings­ma­ski­ner­ne i ugen op til den pan-eu­ro­pæ­i­ske fonds­dag den 1. ok­to­ber, hvor filan­tro­per og do­no­rer la­der sig fejre. Uden for…

Realdania, kommuner og regioner går sammen i nyt klimapartnerskab

Et nyt part­ner­skab mel­lem den filan­tro­pi­ske for­e­ning Re­al­da­nia, Kom­mu­ner­nes Lands­for­e­ning (KL) og Dan­ske Re­gio­ner skal i de kom­men­de år ba­ne vej for, at fle­re…

Coronakrise

Heidi Christensen: Der er så meget, der er vigtigere end penge

Driv­kraf­ten er am­bi­tio­nen om at gø­re en for­skel for of­re­ne for kri­ge, kon­flik­ter og ka­ta­stro­fer. Hvis driv­kraf­ten der­i­mod er at tje­ne man­ge pen­ge, er…

Ugens uddelinger: Vrede, vand og edderkoppesilke

Der har væ­ret gang i be­vil­lings­ma­ski­ner­ne i ugen op til den pan-eu­ro­pæ­i­ske fonds­dag den 1. ok­to­ber, hvor filan­tro­per og do­no­rer la­der sig fejre. Uden for…

Stor festivalfond ændrer strategi på grund af corona

Dan­marks stør­ste festi­val­fond, Fon­den Roskil­de Festi­val, æn­drer nu sin stra­te­gi. Æn­drin­gen be­ty­der, at fon­dens ak­ti­vi­te­ter ik­ke i så høj grad som tid­li­ge­re vil væ­re…

Museet for Søfart får krisehjælp fra opløst fondsformue

Be­sty­rel­sen i Hjæl­pe­fon­den 1981 be­slut­te­de før som­mer­fe­ri­en at op­lø­se fon­den og ud­de­le re­ster­ne til det øko­no­misk træng­te M/S Mu­se­et for Sø­fart. På grund af…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…