Fonde står foran hårdt arbejde med ansvarlige investeringer

Fonde halter gevaldigt efter andre investorer, når det gælder ansvarlige investeringer. Fondene er lukkede om deres investeringer for de frie midler, mangler strategier og spiller ingen rolle som ansvarlige investorer. Det undrer eksperter, idet fondene faktisk står i en position, hvor de kunne være førende på ansvarlighed og bæredygtighed. Komitéen for God Fondsledelses nye anbefaling om kapitalforvaltning kan hjælpe udviklingen på vej.

Fondssektorens impact-investeringer
I 31 fon­de med sam­men­lagt 262 mia. kr. i fri for­mue var kun 1,2 pct. in­ve­ste­ret i im­pact-in­ve­ste­rin­ger, frem­gik det af en ana­ly­se fra Fon­de­nes Videnscenter.

Selv­om fle­re er­hvervs­dri­ven­de og al­me­ne fon­de har ta­get de før­ste vig­ti­ge skridt mod en pro­fes­sio­na­li­se­ring af an­svar­li­ge og bæ­re­dyg­ti­ge in­ve­ste­rin­ger, er der sta­dig lang vej at gå.

Hvis fon­de­ne skal på ni­veau med pen­sions­sek­to­rens og de sto­re ban­kers ka­pi­tal­for­valt­ning på den an­svar­li­ge og bæ­re­dyg­ti­ge agen­da, står den på hårdt ar­bej­de i de kom­men­de år. Om­ver­de­nen ved fort­sat ik­ke hvor­dan fon­de­ne kon­kret in­ve­ste­rer de frie mid­ler, og kom­mu­ni­ka­tio­nen om an­svar­lig­hed i in­ve­ste­rin­ger er man­ge ste­der helt fra­væ­ren­de. Og­så åb­ne ak­tie­li­ster og prin­cip­per for an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger er man­ge ste­der ikke-eksisterende.

Om­ver­de­nens mang­len­de ind­sigt i even­tu­el­le uove­r­ens­stem­mel­ser mel­lem for­mu­le­rin­ger i fun­dat­sen og de eti­ske græn­ser for in­ve­ste­rin­ger af frie mid­ler bur­de i sig selv væ­re nok til, at fon­de­ne kom­mer i gang. Ik­ke mindst nu, hvor ka­pi­tal­for­valt­ning er ind­skre­vet i de nye an­be­fa­lin­ger for god fonds­le­del­se (pdf), der blev of­fent­lig­gjort 17. juni.

Det er nu op til fonds­be­sty­rel­ser­ne at ud­vik­le ka­pi­tal­for­valt­nin­gen i en me­re bæ­re­dyg­tig og an­svar­lig ret­ning, me­ner Ma­ri­an­ne Phi­lip, for­mand for Ko­mitéen for God Fonds­le­del­se og part­ner i Kro­mann Reumert.

”Ka­pi­tal­for­valt­ning er kom­met med i an­be­fa­lin­ger­ne, for­di ko­mitéen me­ner, at fonds­be­sty­rel­ser­ne bør ha­ve øget fo­kus på, hvor­dan fon­de­nes ka­pi­tal for­val­tes. Be­sty­rel­ser­ne bør over­ve­je, hvor­dan den en­kel­te fonds in­ve­ste­rin­ger kan un­der­støt­te fon­dens for­mål og fon­dens le­ve­dyg­tig­hed på lang sigt. Be­sty­rel­ser­ne bør der­for fast­sæt­te prin­cip­per for fon­de­nes ka­pi­tal­for­valt­ning, bå­de i for­hold til det for­ven­te­de af­kast, ud­de­lin­ger, lik­vi­di­tets­be­hov, ak­tiv­klas­ser, ri­si­ko og mål med in­ve­ste­rin­ger­ne. Det er og­så den en­kel­te be­sty­rel­se, der skal ta­ge stil­ling til, om fon­den skal in­ve­ste­re bæ­re­dyg­tigt el­ler ej,” si­ger Ma­ri­an­ne Philip.

Fonde kunne gå foran

Man­ge fon­de har er­kendt, at an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger er kom­met på dags­or­de­nen. Men kon­kre­te re­sul­ta­ter og rol­len som ak­tiv an­svar­lig in­ve­stor, hvor ty­de­li­ge eti­ske prin­cip­per for hvor­dan den fi­nan­si­el­le vær­dikæ­de skal fly­de, har om­ver­de­nen sta­dig til go­de at se. Skal fon­de­ne ud­vik­le en rol­le som an­svar­lig in­ve­stor kræ­ver det, at de først kig­ger in­dad, me­ner ekspert.

”Det vig­tig­ste spørgs­mål man skal stil­le sig selv før man dyp­per tæ­er­ne i bæ­re­dyg­ti­ge in­ve­ste­rin­ger er, hvor­for? Er det på grund af go­de af­kast, for at gø­re en for­skel, moral, pres fra om­ver­de­nen el­ler en kom­bi­na­tion af en ræk­ke fak­to­rer? Uden den ind­sigt er det umu­ligt at de­fi­ne­re en kon­si­stent stra­te­gi,” si­ger Chief Im­pact & Growth Of­fi­cer Pel­le Pe­der­sen fra startup-virk­som­he­den Do­land og tid­li­ge­re chef for an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger hos PKA samt med­lem af Fi­nans Dan­marks Forum for Bæ­re­dyg­tig Finans.

Der­for har de fak­tisk mu­lig­he­den for at gå for­an på an­svar­li­ge investeringer.

Eric Chri­sti­an Pe­der­sen – He­ad of Re­spon­sib­le In­ve­st­ments, Nor­dea As­set Management

Som Fun­dats’ spør­ge­un­der­sø­gel­se fra marts om de stør­ste fon­des ak­tie­in­ve­ste­rin­ger fra frie mid­ler vi­ste er in­ter­es­sen stor og an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger er kom­met højt på dags­or­de­nen. Men in­ter­es­sen er end­nu ik­ke ret man­ge ste­der veks­let til kon­kre­te nye in­ve­ste­rin­ger i en me­re an­svar­lig el­ler bæ­re­dyg­tig retning.

Det un­drer og­så et an­det med­lem af Fi­nans Dan­marks Forum for Bæ­re­dyg­tig Fi­nans, nem­lig Eric Chri­sti­an Pe­der­sen, som er He­ad of Re­spon­sib­le In­ve­st­ments hos Nor­dea As­set Management.

”Fon­de­ne er ul­ti­ma­ti­ve eje­re og er der­for ik­ke un­der­lagt helt så man­ge hen­syn og re­strik­tio­ner som an­dre in­ve­sto­rer. Der­for har de fak­tisk mu­lig­he­den for at gå for­an på an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger, da de hver­ken har kun­der el­ler med­lem­mer, der skal over­be­vi­ses om, at bæ­re­dyg­tig­hed og in­ve­ste­rin­ger sag­tens kan føl­ges ad,” si­ger Eric Chri­sti­an Pedersen.

Iføl­ge Fon­de­nes Vi­dens­cen­ters ana­ly­se af fon­de­nes ka­pi­tal­for­valt­ning er kun 1,2 pct. af de 262 mia. un­der fri for­valt­ning in­ve­ste­re­ret i im­pact-in­ve­ste­rin­ger ef­ter Fon­de­nes Vi­dens­cen­ters de­fi­ni­tion, der er hen­tet fra Ver­dens­ban­ken. De­fi­ni­tio­nen er bred og for­mu­le­rer, at im­pact-in­ve­ste­rin­ger­ne skal ha­ve en in­ten­tion om et må­l­bart so­ci­alt el­ler kli­ma­mæs­sigt af­sæt si­de­lø­ben­de med det fi­nan­si­el­le afkast.

De 3,1 mia. kr., sva­ren­de til 1,2 pro­cent af den sam­le­de frie for­mue i fon­de­ne, står i skæ­ren­de kon­trast til pen­sions­sek­to­rens ud­mel­ding om at in­ve­ste­re yder­li­ge­re 350 mil­li­ar­der kro­ner i den grøn­ne om­stil­ling frem mod 2030. De ek­stra grøn­ne in­ve­ste­rin­ger ud­gør der­med næ­sten 10 pro­cent af den sam­le­de pen­sions­for­mue på knap 4.000 milliarder.

I de se­ne­ste uger er am­bi­tions­ni­veau­et og be­lø­bet end­da fle­re ste­det øget. AP Pen­sion har meldt ud, at 20 pro­cent af for­mu­en i 2030 skal væ­re in­ve­ste­ret i den grøn­ne om­stil­ling. Da­ni­ca Pen­sion op­ly­ste i sid­ste uge, at de har be­slut­tet at in­ve­ste­re 100 mil­li­ar­der kro­ner i grøn om­stil­ling in­den 2030. Det sva­rer til næ­sten en fjer­de­del af pen­sions­kas­sens formue.

Som det næ­ste skal man ha­ve en pro­ces for at hånd­te­re så­kald­te normbrud.

Eric Chri­sti­an Pe­der­sen – He­ad of Re­spon­sib­le In­ve­st­ments, Nor­dea As­set Management

Om fon­de­ne skal øge de bæ­re­dyg­ti­ge in­ve­ste­rin­ger til­sva­ren­de, er op til fon­de­ne selv. Men Ma­ri­an­ne Phi­lip hå­ber, at fon­de­ne i de kom­men­de år ge­ne­relt vil ud­vik­le en stær­ke­re kapitalforvaltning.

”Der er for­ment­lig fle­re fon­de, der vil til­pas­se de­res ka­pi­tal­for­valt­ning, hvis de væl­ger at føl­ge den nye an­be­fa­ling. Det er vi spændt på at se,” si­ger Ma­ri­an­ne Philip.

10 år bagefter

Tal­le­ne ta­ler for sig selv og fon­de­ne er og­så på en ræk­ke an­dre om­rå­der langt ef­ter pen­sions­sek­to­ren, der ef­ter­hån­den er vel­træ­net i at de­bat­te­re an­svar­lig­hed i in­ve­ste­rings­sam­men­hæn­ge. Den er­fa­ring har fon­de­ne ikke.

”Det før­ste fon­den bør gø­re er at ori­en­te­re sig ef­ter nog­le ram­mer, de kan se sig selv i. Det kan væ­re UN PRI, UN Glo­bal Com­pa­ct el­ler no­get helt tred­je, som pas­ser til de­res fun­dats. Der­ef­ter er det en god ide at ek­slu­de­re de op­lag­te om­rå­der først, som kon­tro­ver­si­el­le vå­ben (klyn­ge­bom­ber, land­mi­ner m.v., red.) samt kul og må­ske to­bak mv. Der er ef­ter­hån­den nok af in­ve­ste­rings­pro­duk­ter på mar­ke­det, hvor man kan und­gå de mest umid­del­ba­re eti­ske kon­tro­ver­si­el­le sek­to­rer. Og som det næ­ste skal man ha­ve en pro­ces for at hånd­te­re så­kald­te norm­brud, dvs. sa­ger med f.eks. bør­ne­ar­bej­de, grove brud på men­ne­ske­ret­tig­he­der, ak­ti­vi­tet i be­sat­te om­rå­der m.v.,” si­ger Eric Chri­sti­an Pedersen.

Ge­ne­relt har pen­sions­sek­to­ren i Dan­mark og de sto­re ban­ker, som Eric Chri­sti­an Pe­der­sen i Nor­dea re­præ­sen­te­rer, gen­nem de sid­ste fem til ti år gen­nem­gå­et en ud­vik­ling, hvor an­svar­li­ge og bæ­re­dyg­ti­ge in­ve­ste­rin­ger spil­ler en me­get af­gø­ren­de rol­le for iden­ti­te­ten som ak­tiv samfundsaktør.

Fo­kus på kli­main­ve­ste­rin­ger, stren­ge krav til sel­ska­bers åben­hed om skat­te­for­hold og of­fent­lig­gø­rel­se af bå­de ak­tie­li­ster og stem­me­af­gi­vel­ser på ge­ne­ral­for­sam­lin­ger i de sel­ska­ber, der in­ve­ste­res i, er ble­vet best pra­cti­ce man­ge ste­der. Des­u­den har stør­re pen­sions­sel­ska­ber og ban­ker po­li­ti­ker for stort set de fle­ste kon­tro­ver­si­el­le em­ner. For fon­de­ne, der har an­dre for­mål, hand­ler det i før­ste om­gang om at ud­væl­ge sig en ret­ning for an­svar­li­ge investeringer.

Der­for bør den en­kel­te or­ga­ni­sa­tion spør­ge sig selv; hvil­ke område(r) er vig­ti­ge for os?

Pel­le Pe­der­sen – Chief Im­pact & Growth Of­fi­cer, Doland

“Det er umu­ligt, sær­ligt i min­dre or­ga­ni­sa­tio­ner, at dæk­ke al­le om­rå­der in­den for bæ­re­dyg­ti­ge og an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger. Der­for bør den en­kel­te or­ga­ni­sa­tion spør­ge sig selv; hvil­ke område(r) er vig­ti­ge for os? Når man star­ter med bæ­re­dyg­ti­ge in­ve­ste­rin­ger, er det vig­ti­ge­re at fo­ku­se­re på få om­rå­der for at op­byg­ge er­fa­ring og vi­den som kan bru­ges på læn­ge­re sigt til at om­fat­te fle­re om­rå­der,” si­ger Pel­le Pedersen.

Pen­sions­kas­ser­ne og ban­ker­ne har og­så øget res­sour­cer­ne til at hånd­te­re an­svar­li­ge og bæ­re­dyg­ti­ge in­ve­ste­rin­ger, her­un­der kom­mu­ni­ka­tion til om­ver­de­nen, pres­se, med­lem­mer og sam­ar­bejds­part­ne­re. I in­ve­ste­rings­tea­met sid­der ty­pisk og­så en chef for an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger samt en ESG-ma­na­ger. Så langt er de fle­ste er­hvervs­dri­ven­de og al­men­nyt­ti­ge fon­de slet ik­ke endnu

”Der føl­ger vis­se om­kost­nin­ger og kom­pe­ten­ce­krav med, når man vil age­re som en an­svar­lig in­ve­stor. Det kan man en­ten ud­vik­le in­ter­nt el­ler hy­re en rå­d­gi­ver til at hjæl­pe med. Der vil op­stå bå­de nye mu­lig­he­der og spørgs­mål når man age­rer i ESG fel­tet, som man kva­li­fi­ce­ret skal kun­ne ta­ge stil­ling til og sva­re på,” si­ger Eric Chri­sti­an Pedersen.

Ka­pi­tal­for­valt­ning
ind­skre­vet i nye fondsanbefalinger 

Ko­mitéen for God Fonds­le­del­se har i de ju­ste­re­de an­be­fa­lin­ger fun­det be­hov for at ud­vi­de vej­led­nin­gen til an­be­fa­lin­ger­ne og adres­se­re yder­li­ge­re em­ner, der er vig­ti­ge for fon­de­ne – her­un­der kapitalforvaltning.

An­be­fa­lin­ger­ne er så­le­des ble­vet til­fø­jet et punkt (2.1.2), hvori der hed­der, at ”Det an­be­fa­les, at be­sty­rel­sen lø­ben­de for­hol­der sig til, om fon­dens ka­pi­tal­for­valt­ning mod­sva­rer fon­dens for­mål og be­hov på kort og lang sigt.” I kom­men­ta­ren ud­dy­bes det­te bl.a. med: ” Be­sty­rel­sen bør de­fi­ne­re og lø­ben­de for­hol­de sig til de over­ord­ne­de prin­cip­per, i hen­hold til hvil­ke be­sty­rel­sen for­val­ter fon­dens kapital.”

Han pe­ger des­u­den på et cen­tralt, ømt punkt for fon­de­nes in­ve­ste­rin­ger. Kun én ud af de tolv fon­de, som ind­gik i Fun­dats’ un­der­sø­gel­se i marts, op­ly­ste at de of­fent­lig­gør ak­tie­li­ster over in­ve­ste­rin­ger fra de frie mid­ler. Der­til kom­mer, at kun én fond af de tolv vil­le ud­le­ve­re ak­tie­li­sten, hvis vi spurg­te om den. Trans­pa­rens fyl­der alt­så ik­ke ret me­get i fonds­sek­to­ren, når det kom­mer til an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger og ka­pi­tal­for­valt­ning generelt.

”Hvis fon­de­ne mel­der sig ind i et ini­ti­a­tiv som for ek­sem­pel UN PRI el­ler Net-Zero As­set Ow­ner Al­li­an­ce føl­ger der og­så au­to­ma­tisk en god hi­sto­rie med, som man kan de­le med om­ver­de­nen. Men og­så et krav om at væ­re trans­pa­rent om in­ve­ste­rin­ger­ne, for­di be­ho­vet for do­ku­men­ta­tion, rap­por­te­ring og kom­mu­ni­ka­tion øges,” si­ger Eric Chri­sti­an Pedersen.

Minimumskrav for best practice i ansvarlige investeringer

Fun­dats har på bag­grund af en ræk­ke eks­pert­vur­de­rin­ger op­stil­let kri­te­ri­er for at le­ve op til mini­mum­s­krav for best pra­cti­ce in­den for an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger. Sam­men­lig­nin­gen byg­ger på pen­sions­sek­to­rens til­gang til an­svar­li­ge investeringer:

  1. An­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger skal byg­ge på an­er­kend­te prin­cip­per el­ler ret­nings­linjer (med fed frem­hæ­ver mini­mums­ni­veau for best practice): 
    • UN PRI
    • UN Glo­bal Compact
    • OECD Gu­i­de­li­nes for Mul­ti­na­tio­nal Enterprises
    • The Car­bon Di­sclo­su­re Project
    • Cli­ma­te Action 100+
    • The Da­nish Stewards­hip Co­de of re­spon­sib­le investments
    • In­sti­tu­tio­nal In­ve­stors Group on Cli­ma­te Chan­ge (IIGCC)
    • Pa­ris Pled­ge for Action
    • The Task For­ce on Cli­ma­te-Chan­ge Fi­nan­ci­al Disclosure
    • An­dre
  2. In­ve­ste­rings­stra­te­gi­en for an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger skal un­der­støt­tes af ét el­ler fle­re ele­men­ter: (med fed frem­hæ­ver mini­mums­ni­veau for best practice): 
    • Eks­klu­sions­li­ste
    • Te­ma­tisk investering
    • Im­pact investeringer
    • Norm-ba­se­ret screening
    • Ak­tiv ESG-for­valt­ning (til­valg)
    • Pas­siv ESG-for­valt­ning (fra­valg)
    • ESG-in­te­gra­tion (vur­de­rin­ger)
    • Ak­tivt ejerskab
      • Stem­me­af­gi­vel­se
      • In­ve­stor­fæl­les­ska­ber
      • En­ga­ge­ment
      • For­slags­stil­len­de
  3. Der skal etab­le­res stær­ke pro­ces­ser og kom­mu­ni­ka­tion om an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger (med fed frem­hæ­ver mini­mums­ni­veau for best practice): 
    • Of­fent­lig­gø­rel­se af ak­tie- og obligationslister
    • Kon­trol­pro­ces over­for forvaltere
    • In­ter­ne kon­trol­pro­ces­ser for investeringer
    • Årlig rap­por­te­ring om an­svar­li­ge investeringer
    • For­mu­le­rin­ger om verdensmål og klimamål
    • Im­pact-sco­re­kort for portefølje
  4. Le­del­se, for­mål og mind-set. Det er af­gø­ren­de med ty­de­ligt for­mu­le­re­de mål og hold­ning til en ræk­ke me­re prin­ci­pi­el­le spørgs­mål, der kan kom­mu­ni­ke­res ud og dan­ne grund­lag for di­a­log (med fed frem­hæ­ver mini­mums­ni­veau for best practice): 
    • Om­fang: Pen­sions­sek­to­ren har lo­vet 350 mia. kr. yder­li­ge­re in­ve­ste­rin­ger i impact/klima. Det vil an­ta­ge­ligt øge an­de­len til mel­lem 10 og 15 pro­cent af den sam­le­de for­mue. Fon­de­ne bør på sam­me måde mel­de klart ud om målet for om­fan­get, som de ag­ter at støt­te den grøn­ne om­stil­ling med.
    • Mind-set: Der er ge­ne­relt kon­sensus om, at ESG og af­kast of­te kan gå hånd i hånd. Det un­der­støt­tes af man­ge ana­ly­ser. Fon­de­ne bør mel­de klart ud – og vi­se – at af­ka­stet ik­ke til­si­de­sæt­tes på grund af en me­re an­svar­lig investeringsstrategi.
    • Pro­ak­tiv skat­tepo­li­tik for in­ve­ste­rin­ger: De fle­ste stør­re in­sti­tu­tio­nel­le in­ve­sto­rer har de­fi­ne­ret kla­re hold­nin­ger til sel­ska­ber, der be­dri­ver ag­gres­siv skat­te­plan­læg­ning. Fon­de­ne bør som op­følg­ning på de­res al­men­nyt­ti­ge formål for­mu­le­re lig­nen­de prin­cip­per og en pro­ces for at føl­ge op på dem.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Joachim Kattrup
Freelancejournalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer