Fonde står foran hårdt arbejde med ansvarlige investeringer

Fon­de hal­ter ge­val­digt ef­ter an­dre in­ve­sto­rer, når det gæl­der an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger. Fon­de­ne er luk­ke­de om de­res in­ve­ste­rin­ger for de frie mid­ler, mang­ler stra­te­gi­er og spil­ler in­gen rol­le som an­svar­li­ge in­ve­sto­rer. Det un­drer eks­per­ter, idet fon­de­ne fak­tisk står i en po­si­tion, hvor de kun­ne væ­re før­en­de på an­svar­lig­hed og bæ­re­dyg­tig­hed. Ko­mitéen for God Fonds­le­del­ses nye an­be­fa­ling om ka­pi­tal­for­valt­ning kan hjæl­pe ud­vik­lin­gen på vej.

Fondssektorens impact-investeringer
I 31 fon­de med sam­men­lagt 262 mia. kr. i fri for­mue var kun 1,2 pct. in­ve­ste­ret i im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger, frem­gik det af en ana­ly­se fra Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter.

Selv­om fle­re er­hvervs­dri­ven­de og al­me­ne fon­de har ta­get de før­ste vig­ti­ge skridt mod en pro­fes­sio­na­li­se­ring af an­svar­li­ge og bæ­re­dyg­ti­ge in­ve­ste­rin­ger, er der sta­dig lang vej at gå.

Hvis fon­de­ne skal på ni­veau med pen­sions­sek­to­rens og de sto­re ban­kers ka­pi­tal­for­valt­ning på den an­svar­li­ge og bæ­re­dyg­ti­ge agen­da, står den på hårdt ar­bej­de i de kom­men­de år. Om­ver­de­nen ved fort­sat ik­ke hvor­dan fon­de­ne kon­kret in­ve­ste­rer de frie mid­ler, og kom­mu­ni­ka­tio­nen om an­svar­lig­hed i in­ve­ste­rin­ger er man­ge ste­der helt fra­væ­ren­de. Og­så åb­ne ak­tie­li­ster og prin­cip­per for an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger er man­ge ste­der ik­ke-ek­si­ste­ren­­de.

Om­ver­de­nens mang­len­de ind­sigt i even­tu­el­le uove­r­ens­stem­mel­ser mel­lem for­mu­le­rin­ger i fun­dat­sen og de eti­ske græn­ser for in­ve­ste­rin­ger af frie mid­ler bur­de i sig selv væ­re nok til, at fon­de­ne kom­mer i gang. Ik­ke mindst nu, hvor ka­pi­tal­for­valt­ning er ind­skre­vet i de nye an­be­fa­lin­ger for god fonds­le­del­se (pdf), der blev of­fent­lig­gjort 17. ju­ni.

Det er nu op til fonds­be­sty­rel­ser­ne at ud­vik­le ka­pi­tal­for­valt­nin­gen i en me­re bæ­re­dyg­tig og an­svar­lig ret­ning, me­ner Ma­ri­an­ne Phi­lip, for­mand for Ko­mitéen for God Fonds­le­del­se og part­ner i Kro­mann Re­u­mert.

”Ka­pi­tal­for­valt­ning er kom­met med i an­be­fa­lin­ger­ne, for­di ko­mitéen me­ner, at fonds­be­sty­rel­ser­ne bør ha­ve øget fo­kus på, hvor­dan fon­de­nes ka­pi­tal for­val­tes. Be­sty­rel­ser­ne bør over­ve­je, hvor­dan den en­kel­te fonds in­ve­ste­rin­ger kan un­der­støt­te fon­dens for­mål og fon­dens le­ve­dyg­tig­hed på lang sigt. Be­sty­rel­ser­ne bør der­for fast­sæt­te prin­cip­per for fon­de­nes ka­pi­tal­for­valt­ning, bå­de i for­hold til det for­ven­te­de af­kast, ud­de­lin­ger, lik­vi­di­tets­be­hov, ak­tiv­klas­ser, ri­si­ko og mål med in­ve­ste­rin­ger­ne. Det er og­så den en­kel­te be­sty­rel­se, der skal ta­ge stil­ling til, om fon­den skal in­ve­ste­re bæ­re­dyg­tigt el­ler ej,” si­ger Ma­ri­an­ne Phi­lip.

Fonde kunne gå foran

Man­ge fon­de har er­kendt, at an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger er kom­met på dags­or­de­nen. Men kon­kre­te re­sul­ta­ter og rol­len som ak­tiv an­svar­lig in­ve­stor, hvor ty­de­li­ge eti­ske prin­cip­per for hvor­dan den fi­nan­si­el­le vær­dikæ­de skal fly­de, har om­ver­de­nen sta­dig til go­de at se. Skal fon­de­ne ud­vik­le en rol­le som an­svar­lig in­ve­stor kræ­ver det, at de først kig­ger in­dad, me­ner eks­pert.

”Det vig­tig­ste spørgs­mål man skal stil­le sig selv før man dyp­per tæ­er­ne i bæ­re­dyg­ti­ge in­ve­ste­rin­ger er, hvor­for? Er det på grund af go­de af­kast, for at gø­re en for­skel, moral, pres fra om­ver­de­nen el­ler en kom­bi­na­tion af en ræk­ke fak­to­rer? Uden den ind­sigt er det umu­ligt at de­fi­ne­re en kon­si­stent stra­te­gi,” si­ger Chief Im­pact & Growth Of­fi­cer Pel­le Pe­der­sen fra startup-virk­som­he­­den Do­land og tid­li­ge­re chef for an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger hos PKA samt med­lem af Fi­nans Dan­marks Forum for Bæ­re­dyg­tig Fi­nans.

Der­for har de fak­tisk mu­lig­he­den for at gå for­an på an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger.

Eric Chri­sti­an Pe­der­sen – He­ad of Re­spon­sib­le In­ve­st­ments, Nor­dea As­set Ma­na­ge­ment

Som Fun­dats’ spør­ge­un­der­sø­gel­se fra marts om de stør­ste fon­des ak­tie­in­ve­ste­rin­ger fra frie mid­ler vi­ste er in­ter­es­sen stor og an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger er kom­met højt på dags­or­de­nen. Men in­ter­es­sen er end­nu ik­ke ret man­ge ste­der veks­let til kon­kre­te nye in­ve­ste­rin­ger i en me­re an­svar­lig el­ler bæ­re­dyg­tig ret­ning.

Det un­drer og­så et an­det med­lem af Fi­nans Dan­marks Forum for Bæ­re­dyg­tig Fi­nans, nem­lig Eric Chri­sti­an Pe­der­sen, som er He­ad of Re­spon­sib­le In­ve­st­ments hos Nor­dea As­set Ma­na­ge­ment.

”Fon­de­ne er ul­ti­ma­ti­ve eje­re og er der­for ik­ke un­der­lagt helt så man­ge hen­syn og re­strik­tio­ner som an­dre in­ve­sto­rer. Der­for har de fak­tisk mu­lig­he­den for at gå for­an på an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger, da de hver­ken har kun­der el­ler med­lem­mer, der skal over­be­vi­ses om, at bæ­re­dyg­tig­hed og in­ve­ste­rin­ger sag­tens kan føl­ges ad,” si­ger Eric Chri­sti­an Pe­der­sen.

Iføl­ge Fon­de­nes Vi­dens­cen­ters ana­ly­se af fon­de­nes ka­pi­tal­for­valt­ning er kun 1,2 pct. af de 262 mia. un­der fri for­valt­ning in­ve­ste­re­ret i im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger ef­ter Fon­de­nes Vi­dens­cen­ters de­fi­ni­tion, der er hen­tet fra Ver­dens­ban­ken. De­fi­ni­tio­nen er bred og for­mu­le­rer, at im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger­­ne skal ha­ve en in­ten­tion om et må­l­bart so­ci­alt el­ler kli­ma­mæs­sigt af­sæt si­de­lø­ben­de med det fi­nan­si­el­le af­kast.

De 3,1 mia. kr., sva­ren­de til 1,2 pro­cent af den sam­le­de frie for­mue i fon­de­ne, står i skæ­ren­de kon­trast til pen­sions­sek­to­rens ud­mel­ding om at in­ve­ste­re yder­li­ge­re 350 mil­li­ar­der kro­ner i den grøn­ne om­stil­ling frem mod 2030. De ek­stra grøn­ne in­ve­ste­rin­ger ud­gør der­med næ­sten 10 pro­cent af den sam­le­de pen­sions­for­mue på knap 4.000 mil­li­ar­der.

I de se­ne­ste uger er am­bi­tions­ni­veau­et og be­lø­bet end­da fle­re ste­det øget. AP Pen­sion har meldt ud, at 20 pro­cent af for­mu­en i 2030 skal væ­re in­ve­ste­ret i den grøn­ne om­stil­ling. Da­ni­ca Pen­sion op­ly­ste i sid­ste uge, at de har be­slut­tet at in­ve­ste­re 100 mil­li­ar­der kro­ner i grøn om­stil­ling in­den 2030. Det sva­rer til næ­sten en fjer­de­del af pen­sions­kas­sens for­mue.

Som det næ­ste skal man ha­ve en pro­ces for at hånd­te­re så­kald­te norm­brud.

Eric Chri­sti­an Pe­der­sen – He­ad of Re­spon­sib­le In­ve­st­ments, Nor­dea As­set Ma­na­ge­ment

Om fon­de­ne skal øge de bæ­re­dyg­ti­ge in­ve­ste­rin­ger til­sva­ren­de, er op til fon­de­ne selv. Men Ma­ri­an­ne Phi­lip hå­ber, at fon­de­ne i de kom­men­de år ge­ne­relt vil ud­vik­le en stær­ke­re ka­pi­tal­for­valt­ning.

”Der er for­ment­lig fle­re fon­de, der vil til­pas­se de­res ka­pi­tal­for­valt­ning, hvis de væl­ger at føl­ge den nye an­be­fa­ling. Det er vi spændt på at se,” si­ger Ma­ri­an­ne Phi­lip.

10 år bagefter

Tal­le­ne ta­ler for sig selv og fon­de­ne er og­så på en ræk­ke an­dre om­rå­der langt ef­ter pen­sions­sek­to­ren, der ef­ter­hån­den er vel­træ­net i at de­bat­te­re an­svar­lig­hed i in­ve­ste­rings­sam­men­hæn­ge. Den er­fa­ring har fon­de­ne ik­ke.

”Det før­ste fon­den bør gø­re er at ori­en­te­re sig ef­ter nog­le ram­mer, de kan se sig selv i. Det kan væ­re UN PRI, UN Glo­bal Com­pa­ct el­ler no­get helt tred­je, som pas­ser til de­res fun­dats. Der­ef­ter er det en god ide at ek­slu­de­re de op­lag­te om­rå­der først, som kon­tro­ver­si­el­le vå­ben (klyn­ge­bom­ber, land­mi­ner m.v., red.) samt kul og må­ske to­bak mv. Der er ef­ter­hån­den nok af in­ve­ste­rings­pro­duk­ter på mar­ke­det, hvor man kan und­gå de mest umid­del­ba­re eti­ske kon­tro­ver­si­el­le sek­to­rer. Og som det næ­ste skal man ha­ve en pro­ces for at hånd­te­re så­kald­te norm­brud, dvs. sa­ger med f.eks. bør­ne­ar­bej­de, grove brud på men­ne­ske­ret­tig­he­der, ak­ti­vi­tet i be­sat­te om­rå­der m.v.,” si­ger Eric Chri­sti­an Pe­der­sen.

Ge­ne­relt har pen­sions­sek­to­ren i Dan­mark og de sto­re ban­ker, som Eric Chri­sti­an Pe­der­sen i Nor­dea re­præ­sen­te­rer, gen­nem de sid­ste fem til ti år gen­nem­gå­et en ud­vik­ling, hvor an­svar­li­ge og bæ­re­dyg­ti­ge in­ve­ste­rin­ger spil­ler en me­get af­gø­ren­de rol­le for iden­ti­te­ten som ak­tiv sam­fundsak­tør.

Fo­kus på kli­main­ve­ste­rin­ger, stren­ge krav til sel­ska­bers åben­hed om skat­te­for­hold og of­fent­lig­gø­rel­se af bå­de ak­tie­li­ster og stem­me­af­gi­vel­ser på ge­ne­ral­for­sam­lin­ger i de sel­ska­ber, der in­ve­ste­res i, er ble­vet best pra­cti­ce man­ge ste­der. Des­u­den har stør­re pen­sions­sel­ska­ber og ban­ker po­li­ti­ker for stort set de fle­ste kon­tro­ver­si­el­le em­ner. For fon­de­ne, der har an­dre for­mål, hand­ler det i før­ste om­gang om at ud­væl­ge sig en ret­ning for an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger.

Der­for bør den en­kel­te or­ga­ni­sa­tion spør­ge sig selv; hvil­ke område(r) er vig­ti­ge for os?

Pel­le Pe­der­sen – Chief Im­pact & Growth Of­fi­cer, Do­land

“Det er umu­ligt, sær­ligt i min­dre or­ga­ni­sa­tio­ner, at dæk­ke al­le om­rå­der in­den for bæ­re­dyg­ti­ge og an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger. Der­for bør den en­kel­te or­ga­ni­sa­tion spør­ge sig selv; hvil­ke område(r) er vig­ti­ge for os? Når man star­ter med bæ­re­dyg­ti­ge in­ve­ste­rin­ger, er det vig­ti­ge­re at fo­ku­se­re på få om­rå­der for at op­byg­ge er­fa­ring og vi­den som kan bru­ges på læn­ge­re sigt til at om­fat­te fle­re om­rå­der,” si­ger Pel­le Pe­der­sen.

Pen­sions­kas­ser­ne og ban­ker­ne har og­så øget res­sour­cer­ne til at hånd­te­re an­svar­li­ge og bæ­re­dyg­ti­ge in­ve­ste­rin­ger, her­un­der kom­mu­ni­ka­tion til om­ver­de­nen, pres­se, med­lem­mer og sam­ar­bejds­part­ne­re. I in­ve­ste­rings­tea­met sid­der ty­pisk og­så en chef for an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger samt en ESG-ma­­na­­ger. Så langt er de fle­ste er­hvervs­dri­ven­de og al­men­nyt­ti­ge fon­de slet ik­ke end­nu

”Der føl­ger vis­se om­kost­nin­ger og kom­pe­ten­ce­krav med, når man vil age­re som en an­svar­lig in­ve­stor. Det kan man en­ten ud­vik­le in­ter­nt el­ler hy­re en rå­d­gi­ver til at hjæl­pe med. Der vil op­stå bå­de nye mu­lig­he­der og spørgs­mål når man age­rer i ESG fel­tet, som man kva­li­fi­ce­ret skal kun­ne ta­ge stil­ling til og sva­re på,” si­ger Eric Chri­sti­an Pe­der­sen.

Ka­pi­tal­for­valt­ning
ind­skre­vet i nye fonds­an­be­fa­lin­ger

Ko­mitéen for God Fonds­le­del­se har i de ju­ste­re­de an­be­fa­lin­ger fun­det be­hov for at ud­vi­de vej­led­nin­gen til an­be­fa­lin­ger­ne og adres­se­re yder­li­ge­re em­ner, der er vig­ti­ge for fon­de­ne – her­un­der ka­pi­tal­for­valt­ning.

An­be­fa­lin­ger­ne er så­le­des ble­vet til­fø­jet et punkt (2.1.2), hvori der hed­der, at ”Det an­be­fa­les, at be­sty­rel­sen lø­ben­de for­hol­der sig til, om fon­dens ka­pi­tal­for­valt­ning mod­sva­rer fon­dens for­mål og be­hov på kort og lang sigt.” I kom­men­ta­ren ud­dy­bes det­te bl.a. med: ” Be­sty­rel­sen bør de­fi­ne­re og lø­ben­de for­hol­de sig til de over­ord­ne­de prin­cip­per, i hen­hold til hvil­ke be­sty­rel­sen for­val­ter fon­dens ka­pi­tal.”

Han pe­ger des­u­den på et cen­tralt, ømt punkt for fon­de­nes in­ve­ste­rin­ger. Kun én ud af de tolv fon­de, som ind­gik i Fun­dats’ un­der­sø­gel­se i marts, op­ly­ste at de of­fent­lig­gør ak­tie­li­ster over in­ve­ste­rin­ger fra de frie mid­ler. Der­til kom­mer, at kun én fond af de tolv vil­le ud­le­ve­re ak­tie­li­sten, hvis vi spurg­te om den. Trans­pa­rens fyl­der alt­så ik­ke ret me­get i fonds­sek­to­ren, når det kom­mer til an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger og ka­pi­tal­for­valt­ning ge­ne­relt.

”Hvis fon­de­ne mel­der sig ind i et ini­ti­a­tiv som for ek­sem­pel UN PRI el­ler Net-Zero As­set Ow­ner Al­li­an­ce føl­ger der og­så au­to­ma­tisk en god hi­sto­rie med, som man kan de­le med om­ver­de­nen. Men og­så et krav om at væ­re trans­pa­rent om in­ve­ste­rin­ger­ne, for­di be­ho­vet for do­ku­men­ta­tion, rap­por­te­ring og kom­mu­ni­ka­tion øges,” si­ger Eric Chri­sti­an Pe­der­sen.

Minimumskrav for best practice i ansvarlige investeringer

Fun­dats har på bag­grund af en ræk­ke eks­pert­vur­de­rin­ger op­stil­let kri­te­ri­er for at le­ve op til mini­mum­s­krav for best pra­cti­ce in­den for an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger. Sam­men­lig­nin­gen byg­ger på pen­sions­sek­to­rens til­gang til an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger:

  1. An­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger skal byg­ge på an­er­kend­te prin­cip­per el­ler ret­nings­linjer (med fed frem­hæ­ver mini­mums­ni­veau for best pra­cti­ce):
    • UN PRI
    • UN Glo­bal Com­pa­ct
    • OECD Gu­i­de­li­nes for Mul­ti­na­tio­nal En­ter­pri­ses
    • The Car­bon Di­sclo­su­re Pro­ject
    • Cli­ma­te Action 100+
    • The Da­nish Stewards­hip Co­de of re­spon­sib­le in­ve­st­ments
    • In­sti­tu­tio­nal In­ve­stors Group on Cli­ma­te Chan­ge (IIGCC)
    • Pa­ris Pled­ge for Action
    • The Task For­ce on Cli­­ma­te-Chan­­ge Fi­nan­ci­al Di­sclo­su­re
    • An­dre
  2. In­ve­ste­rings­stra­te­gi­en for an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger skal un­der­støt­tes af ét el­ler fle­re ele­men­ter: (med fed frem­hæ­ver mini­mums­ni­veau for best pra­cti­ce):
    • Eks­klu­sions­li­ste
    • Te­ma­tisk in­ve­ste­ring
    • Im­pact in­ve­ste­rin­ger
    • Norm-ba­­se­ret scre­e­ning
    • Ak­tiv ESG-for­valt­­ning (til­valg)
    • Pas­siv ESG-for­valt­­ning (fra­valg)
    • ESG-in­te­­gra­tion (vur­de­rin­ger)
    • Ak­tivt ejer­skab
      • Stem­me­af­gi­vel­se
      • In­ve­stor­fæl­les­ska­ber
      • En­ga­ge­ment
      • For­slags­stil­len­de
  3. Der skal etab­le­res stær­ke pro­ces­ser og kom­mu­ni­ka­tion om an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger (med fed frem­hæ­ver mini­mums­ni­veau for best pra­cti­ce):
    • Of­fent­lig­gø­rel­se af ak­tie- og ob­liga­tions­li­ster
    • Kon­trol­pro­ces over­for for­val­te­re
    • In­ter­ne kon­trol­pro­ces­ser for in­ve­ste­rin­ger
    • Årlig rap­por­te­ring om an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger
    • For­mu­le­rin­ger om verdensmål og klimamål
    • Im­­pa­ct-sco­re­­kort for po­r­te­føl­je
  4. Le­del­se, for­mål og mind-set. Det er af­gø­ren­de med ty­de­ligt for­mu­le­re­de mål og hold­ning til en ræk­ke me­re prin­ci­pi­el­le spørgs­mål, der kan kom­mu­ni­ke­res ud og dan­ne grund­lag for di­a­log (med fed frem­hæ­ver mini­mums­ni­veau for best pra­cti­ce):
    • Om­fang: Pen­sions­sek­to­ren har lo­vet 350 mia. kr. yder­li­ge­re in­ve­ste­rin­ger i impact/klima. Det vil an­ta­ge­ligt øge an­de­len til mel­lem 10 og 15 pro­cent af den sam­le­de for­mue. Fon­de­ne bør på sam­me måde mel­de klart ud om målet for om­fan­get, som de ag­ter at støt­te den grøn­ne om­stil­ling med.
    • Mind-set: Der er ge­ne­relt kon­sensus om, at ESG og af­kast of­te kan gå hånd i hånd. Det un­der­støt­tes af man­ge ana­ly­ser. Fon­de­ne bør mel­de klart ud – og vi­se – at af­ka­stet ik­ke til­si­de­sæt­tes på grund af en me­re an­svar­lig in­ve­ste­rings­stra­te­gi.
    • Pro­ak­tiv skat­tepo­li­tik for in­ve­ste­rin­ger: De fle­ste stør­re in­sti­tu­tio­nel­le in­ve­sto­rer har de­fi­ne­ret kla­re hold­nin­ger til sel­ska­ber, der be­dri­ver ag­gres­siv skat­te­plan­læg­ning. Fon­de­ne bør som op­følg­ning på de­res al­men­nyt­ti­ge formål for­mu­le­re lig­nen­de prin­cip­per og en pro­ces for at føl­ge op på dem.

Skri­bent

Joachim Kattrup
Jo­a­chim Kat­trup
Fre­elan­cejour­na­list

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

SOS fra kulturlivet til de danske fonde

På trods af po­li­ti­ske hånds­ræk­nin­ger i form af hjæl­pe­pak­ker og se­ne­st en som­mer­pak­ke, som blandt an­det gi­ver te­a­tre, mu­se­er og spil­le­ste­der mu­lig­hed for at…

Den Blå Planet: Fonde bør støtte drift under krisen

Drop det gam­le man­tra om kun at støt­te ud­vik­ling i kul­tur­sek­to­ren og giv i ste­det pen­ge til drift og der­med over­le­vel­se. Så­dan ly­der op­for­drin­gen til…

Forskere: Fondenes turboforløb virker ikke bedre end almindelig skole

Fle­re af fon­de­nes tur­bo­for­løb til løft af fag­ligt sva­ge ele­ver har in­gen el­ler kun en lil­le ef­fekt. To for­løb ud­vik­let af en ræk­ke of­fent­li­ge…

Fondselitens uddelinger steg med to mia. i 2019

Året 2019 var end­nu et re­kordår i top­pen af den ud­de­len­de fonds­bran­che. Do­na­tio­ner­ne fra de 25 mest ud­de­len­de fon­de steg med 22 pct. i…

Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen hold­ning. Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt…

Fondsfinansieret rapport om idrættens og kulturens nye betydning efter krisen

Hvil­ken be­tyd­ning kom­mer cor­ona­kri­sen til at få i for­hold til vo­res frem­ti­di­ge må­de at væ­re sam­men på? Og hvad får den so­ci­a­le di­stan­ce­ring un­der…

Fonde står foran hårdt arbejde med ansvarlige investeringer

Selv­om fle­re er­hvervs­dri­ven­de og al­me­ne fon­de har ta­get de før­ste vig­ti­ge skridt mod en pro­fes­sio­na­li­se­ring af an­svar­li­ge og bæ­re­dyg­ti­ge in­ve­ste­rin­ger, er der sta­dig lang…

Fonde efter hård kritik af manglende impact-investeringer: Vi er på en rejse

Fon­de­ne lig­ger sta­dig lavt, men de er på vej i den rig­ti­ge ret­ning, når det kom­mer til im­pact-in­ve­ste­rin­ger. Så­dan kan man op­sum­me­re sva­re­ne fra hen­holds­vis…

Coronakrise

SOS fra kulturlivet til de danske fonde

På trods af po­li­ti­ske hånds­ræk­nin­ger i form af hjæl­pe­pak­ker og se­ne­st en som­mer­pak­ke, som blandt an­det gi­ver te­a­tre, mu­se­er og spil­le­ste­der mu­lig­hed for at…

Den Blå Planet: Fonde bør støtte drift under krisen

Drop det gam­le man­tra om kun at støt­te ud­vik­ling i kul­tur­sek­to­ren og giv i ste­det pen­ge til drift og der­med over­le­vel­se. Så­dan ly­der op­for­drin­gen til…

Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen hold­ning. Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt…

Fondsfinansieret rapport om idrættens og kulturens nye betydning efter krisen

Hvil­ken be­tyd­ning kom­mer cor­ona­kri­sen til at få i for­hold til vo­res frem­ti­di­ge må­de at væ­re sam­men på? Og hvad får den so­ci­a­le di­stan­ce­ring un­der…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…

Fondsretsekspert hos Horten: fondskommission bør se på de lovløse fonde

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­ret­s­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ram­me­vil­kå­re­ne for fonds­sek­to­ren kan for­bed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­lo­ve, un­der­stre­ger han.