Fundats har gennem længere tid forsøgt at få et interview med Nordea-fondens bestyrelsesformand Jens Bjørn Andersen om fondens investeringer i Nordens største bank Nordea. Eller med formanden for fondens investeringsudvalg - den tidligere bankdirektør i Nordea, Torben Laustsen.
Vi prøvede, både da det gjaldt bankens finansiering af nogle af verdens mest klimaskadelige fossile selskaber. Og nu, hvor det drejer sig om fondens usædvanlige og unødvendigt høje koncentrationsrisiko på Nordea-aktien.
Det fremgår nemlig af bestyrelsens redegørelse for anbefalingerne for god fondsledelse, at det som udgangspunkt er formanden, der udtaler sig til pressen:
”Fondens forretningsorden fastlægger, at udtalelser på vegne af fonden varetages af forpersonen eller af direktøren efter aftale med forpersonen. Disse kan, hvor det er hensigtsmæssigt uddelegere opgaven,” står der i den seneste redegørelse fra fonden.
Således har fondsdirektøren indvilget i et interview i fondens lokaler i Heerings Gaard på Christianshavn.
Henrik Lehmann Andersen hvorfor stiller formanden ikke op, når spørgsmålene drejer sig om fondens investeringer, som bestyrelsen beslutter?
”Bestyrelsen beslutter i princippet alt, men det er mit mandat at udmønte det. Desuden er vi et hold, så jeg vil bare sige, at det ville ikke gøre nogen forskel, om det er mig eller forpersonen, der udtaler sig.”
Nordea-fonden har for syv år siden påbegyndt en diversifikationsstrategi. Hvad er grunden til, at I stadig har 94 procent af jeres finansielle anlægsaktiver placeret i én aktie – nemlig Nordea-aktien?
Vi har ikke haft en aktiv logik om, at beholdningen af Nordea-aktier skulle reduceres
Henrik Lehmann Andersen – Adm. Direktør, Nordea-fonden
”Siden vi startede den nye diversifikationsstrategi i 2017, har vi lagt al vores aktive investeringskraft i det andet investeringsrum – altså det, der ikke er Nordea-aktier. Vi har ikke haft en aktiv logik om, at beholdningen af Nordea-aktier skulle reduceres. Det har været en logik, der handlede om, at al den likviditet, vi skulle geninvestere, har vi investeret i andre aktiver.”
Har I en målsætning for diversifikationsstrategien?
”Nej. Det er også et svært mål at have, for det afhænger jo også af kursen på de forskellige aktiver. Lige nu er kursen på Nordea-aktien meget høj, og derfor ser det umiddelbart ud som om vores diversifikationsstrategi er svagere.”
Hvorfor så ikke nedbringe Nordea-aktivet i nominelle størrelser?
”Det er også nogle af de overvejelser, fondens bestyrelse gør sig, men der er ikke taget nogen beslutning om det.”
Hvilke rationelle investeringsøkonomiske årsager er der til, at bestyrelsen sætter 94 pct. af de finansielle anlægsinvesteringer svarende til 73 pct. af alle aktiver i Nordea-aktien?
”Det er i hvert fald en velovervejet beslutning. Om den er rationel, er nok en individuel vurdering. Der er flere dimensioner i begrundelsen. Den ene dimension er, at det er et udtryk for samfundsansvar, at vi som en dansk investor har en stor aktiepost i den største nordiske bank. Det har været en klar argumentation bag beslutningerne om at fastholde Nordea-beholdningen. Altså, at det er godt, ud fra et dansk samfundsperspektiv, at der er en stor dansk investor i den største bank i Norden. Det har været et rationale.”
Hvilke interesser har I varetaget?
”Det er vores egne – altså fondens interesser om langsigtet stabilitet i uddelingsomfang og indtjening. Vi har uddelt mellem 8,5 og 9 milliarder kroner siden vi blev etableret, så der har været et fint grundlag for vores uddelingsarbejde. Vi kan ikke vide, om det kunne have været bedre, men det har ikke været dårligt.”
Du siger, at risikoeksponeringen på Nordea-aktien skyldes et samfundsansvar i forhold til Nordens største bank, som bestyrelsen har valgt at påtage sig, selvom det ikke er formuleret som et formål i vedtægterne. Det må vel være sket ud fra nogle andre interesser end fondens?
”Det er sket ud fra vores egne indtjeningsinteresser.”
Men hvis I havde spredt jeres risiko, kunne I have sikret jer mod pludselig at mangle indtjening - eksempelvis som følge af udbyttestop fra banken.
”Jo, men så havde vi været eksponeret for alle mulige andre risici.”
Så du anerkender ikke, at det giver en øget risiko i sig selv, når man investerer mange penge i et enkelt aktiv?
”Jo, men hvis vi havde spredt risikoen, havde vi haft nogle andre markedsrisici, som er anderledes end dem, vi har oplevet.”
Men hvorfor så begynde en diversifikationsstrategi i 2017, hvorfor så ikke bare beholde den meget høje eksponering mod Nordea-aktien?
”Det er for at skabe en balance mellem de argumenter – nemlig argumentet om at sprede risikoen og det argument, der har båret, at vi stadig har en stor eksponering i Nordea. Vores logik bag at lave en organisk risikospredning har været at skabe en ansvarlig balance over tid, og det synes jeg også, vi har opnået.”
Men det ville en investeringsøkonom vel ikke sige – at der er balance, når man har en risikoeksponering på én aktie svarende til 73 procent af aktiverne?
”Nej.”
Følelser og bankdirektører
Så hvis det ikke er investeringsøkonomiske begrundelser, der ligger bag, hvad er det så for nogle årsager, der ligger bag? Er det følelser?
”Hvis du vil kalde det med samfundsansvaret i forhold til Nordens største bank for følelser, så har du ret. Altså det med ansvarligheden i, at der er en stor dansk investor i Danmarks næststørste bank.”
Men hvorfor er det Nordea-fonden, der skal påtage sig det ansvar?
”Fordi vi har muligheden.”
Flere tidligere højtstående Nordea-folk har siddet i Nordea-fondens bestyrelse, Peter Schütze og Torben Laustsen, også efter at bankens udpegningsret blev fjernet i 2003, hvor den daværende bestyrelse havde et ønske om at få lov til at risikosprede. Er der en sammenhæng – er det på grund af disse specifikke bankfolk, at Nordea-fonden valgte alligevel ikke at risikosprede?
”Nej, det er en samlet bestyrelse, som tager beslutning om vores investeringsstrategi. Det er en bestyrelse, som har bestået af 7-8 personer, så det forhold, at vi har haft to bestyrelsesmedlemmer, som har haft en fortid i Nordea, det har ikke haft nogen indflydelse på vores investeringslogikker – andet end, at de har fremført deres argumenter på samme måde som resten af bestyrelsen. Så det har været nogle ret grundige drøftelser, der har været om det i bestyrelsen gennem årene. Jeg har ikke oplevet, at der har været nogen bestemt bias. Jeg har det sådan, at jeg er stolt over, at vi er nået dertil hvor vi er. Udover navnet er aktierne sådan set den eneste relation, vi har til banken i dag.”
Det forhold, at vi har haft to bestyrelsesmedlemmer, som har haft en fortid i Nordea, det har ikke haft nogen indflydelse på vores investeringslogikker – andet end, at de har fremført deres argumenter på samme måde som resten af bestyrelsen
Henrik Lehmann Andersen – Adm. Direktør, Nordea-fonden
Tidligere bankdirektør Peter Schütze indtrådte i fondens bestyrelse i 2006 og sad samtidig i spidsen for Nordea Bank Danmark indtil 2011. Først sidste år fratrådte han posten som bestyrelsesformand i Nordea-fonden. Han har tidligere overfor Fundats forklaret fondens investeringsprioriteringer:
"Det er qua vores navn, qua vores tilknytning, at vi har holdt fast i investeringen,” forklarede Peter Schütze i 2019.
Men som Fundats kan fortælle i dag, var det i modstrid med Erhvervsstyrelsens anbefalinger, at fonden skiftede navn til Nordea-fonden. Styrelsens argument var, at fonden efter den store fusion med den svensk-finske bankkoncern Merita-Nordbanken ikke længere har tilknytning til bankselskabet Nordea.
Men en ting er de historiske argumenter, noget er ordlyden af investeringsbestemmelserne i fondens gældende vedtægter.
Hvordan vurderer bestyrelsen, at den nuværende kapitalstruktur i fonden juridisk set er i overensstemmelse med vedtægternes investeringsbestemmelse om at anbringe formuen ”forsvarligt og bedst muligt”?
”Det har vi vurderet. Og der er vi tilbage ved beslutningen om at tage samfundsansvar ved at fastholde, at vi er en stor investor i Nordens største bank. Og det har vi fortolket som værende forsvarligt i forhold til vores vedtægter.”
Sløjfede lønforhøjelser og uddelinger
Da vedtægterne blev lavet om for at give større mulighed for risikospredning, argumenterede den daværende ledelse for, at der med formueplaceringen i Nordea-aktien er risiko for, at fonden i et eller flere år ikke får afkast. I har nu for godt tre milliarder kroner i andre afkastgivende aktiver. Men I har i dag en fond, der blandt andet med 30 medarbejdere er gearet til uddelinger på omkring 900 millioner kroner. Hvor længe ville I kunne klare jer uden at være nødt til at fyre medarbejdere og reducere uddelingsniveauet, hvis indtægterne fra Nordea stopper – eksempelvis hvis myndighederne igen påbyder udbyttestop for bankaktier, som det er sket flere gange inden for de sidste to årtier?
”Hvis vi baserer det på den erfaring, vi har, mens jeg har været med, så har vi oplevet rigtig mange år med utrolig stor stabilitet og forudsigelighed på basis af vores investeringer. Men i 2020 under corona-nedlukningen besluttede den Europæiske Centralbank, at banker i eurozonen ikke måtte udbetale udbytter på aktierne, de skulle i stedet opbygge kapital i den der sindssygt usikre situation, samfundet var i.”
Logikken var, at vi derved havde reserver til at fortsætte vores arbejde i to til tre år uden at skulle fyre medarbejdere og uden at skulle lave grundlæggende om på vores indsatser.
Henrik Lehmann Andersen – Direktør, Nordea-fonden
”Vi glædede os dengang over, at vi havde opbygget vores økonomi op sådan, at vi havde hensættelser svarende til 1,5 års uddelinger. Det var dengang lidt over en milliard kroner i reserve til uddelinger. Det er også en aktiv bestyrelsesbeslutning, at det er det niveau, vi har valgt at have risiko til – det vil sige 1-1,5 år. Det betød, at vi selv kunne tage beslutninger om, hvordan vi kunne håndtere den kommende kriseperiode – som vi ikke vidste, hvor lang ville blive”
”Det vi gjorde, dér i 2020, var to ting: Det ene var, at vi besluttede at nedsætte vores årlige uddelingsbudget til en tredjedel. Så det følgende år uddelte vi 280 millioner i stedet for 700-800 millioner kroner. Logikken var, at vi derved havde reserver til at fortsætte vores arbejde i to til tre år uden at skulle fyre medarbejdere og uden at skulle lave grundlæggende om på vores indsatser. Og så lå der også et håb om, at samfundet og banken herefter ville være tilbage på sporet igen. Så det var den måde, vi prøvede at udvise ansvarlighed på.”
”Det andet vi gjorde, som ud fra en intern logik også var af væsentlig betydning, var, at vi suspenderede alle lønreguleringer, der var blevet gennemført. Corona-nedlukningen var jo i marts måned, og ved årsskiftet havde vi lavet lønregulering for alle medarbejdere og for bestyrelseshonorar – det hele blev suspenderet.”
Hvis det skulle ske igen
”Hele coronaforløbet var en ledelsesmæssig interessant oplevelse. Samlet set betyder oplevelsen, at vi i dag har en erfaring, som vi kan bruge, hvis situationen med udbyttestop på bankaktien skulle ske igen, inden vi har fået opbygget så stor en alternativ investeringsportefølje, at afkastet på den kan udligne udfordringen. Jeg synes, det var et udtryk for ansvarlighed fra bestyrelsens side, at vi havde den bufferkapacitet.”
Enden på coronasituationen blev, at Nordeas aktionærer fik udbetalt det planlagte udbytte – blot med halvandet års forsinkelse.
”Så vi fik pengene alligevel, og derfor var det rigtig godt, at vi ikke havde fyret medarbejdere, så vi ret hurtigt kunne skalere vores uddelingsaktiviteter op igen. Men havde det varet længere end tre til fire år, så havde vi skullet tage nogle andre beslutninger, som jeg ikke lige nu ville kunne redegøre for, hvad skulle være. Men det ville selvfølgelig være nogle mere drastiske beslutninger.
Hvorfor uddeler Nordea-fonden ikke penge i Finland?
”Formuens oprindelse har implicit foranlediget, at fonden altid har opereret med Danmark som uddelingsområde,” siger Henrik Lehmann Andersen
