Grøn tænketank i hård kritik af fondselitens investeringer

Fon­de­ne er til for at gø­re ver­den til et bed­re sted, men de­res in­ve­ste­rin­ger træk­ker for lidt i den rig­ti­ge ret­ning. Det me­ner den grøn­ne tæn­ket­ank Con­ci­to ef­ter en ny ana­ly­se fra Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter, der kort­læg­ger fond­se­li­tens ka­pi­tal­for­valt­ning.

Ubalance
En ny ana­ly­se fra Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter vi­ser, at i alt 3 mia kr. af de 35 del­ta­gen­de fon­des in­ve­ste­rin­ger er pla­ce­ret i im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger ud af fon­de­nes sam­le­de in­ve­ste­rin­ger i fi­nan­si­el­le ak­ti­ver på i alt 262 mia. kr. Det sva­rer til sam­men­lagt 1,2 pct.

Der er et mis­for­hold mel­lem de al­ler­stør­ste dan­ske fon­des al­men­nyt­ti­ge for­mål på den ene si­de og de­res mang­len­de im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger på den an­den si­de.

Det vur­de­rer den grøn­ne tæn­ket­ank Con­ci­to ef­ter en ny ana­ly­se fra Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter af fon­des ka­pi­tal­for­valt­ning ba­se­ret på svar fra 35 ud af 45 med­lem­mer af fonds­for­e­nin­gen.

I alt 3 mia kr. af de del­ta­gen­de fon­des in­ve­ste­rin­ger er pla­ce­ret i im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger ud af fon­de­nes sam­le­de in­ve­ste­rin­ger i fi­nan­si­el­le ak­ti­ver på i alt 262 mia. kr. Det sva­rer til sam­men­lagt 1,2 pct.

Un­der­sø­gel­sen vi­ser og­så, at un­der halv­de­len af fon­de­ne i ana­ly­sen har fo­re­ta­get im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger.

Fon­de­ne har der­med me­get langt til mål, når det kom­mer til im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger. Sær­ligt når man ta­ger fon­de­nes al­men­nyt­ti­ge for­mål i be­tragt­ning.

Det me­ner Jarl Krau­sing, som er in­ter­na­tio­nal chef i Con­ci­to med an­svar for bl.a. grøn fi­nan­si­e­ring:

"Fon­de­ne er i hvert fald ik­ke dér, hvor de bør væ­re. At man kun har 1,2 pct. i no­get, der lig­ner im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger, det er ik­ke godt nok. Især for­di man­ge af de her fon­de jo er etab­le­ret med et for­mål om at gø­re godt for al­men­vel­let. Så bur­de man og­så kun­ne for­ven­te, at fon­de­ne i de­res for­valt­ning af de­res egen ka­pi­tal i hø­je­re grad er be­vid­ste om­kring de her ting," si­ger han.

Iføl­ge Jarl Krau­sing er det en skær­pen­de om­stæn­dig­hed ved de små im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger, at fon­de­ne i sti­gen­de grad på­vir­ker det om­kring­lig­gen­de sam­fund. Og fon­de lø­ber en om­døm­me­ri­si­ko ved ik­ke at gå me­re hel­hjer­tet ind i om­rå­det:

"Fon­de­ne har jo ge­ne­relt få­et en stør­re rol­le i at un­der­støt­te el­ler in­spi­re­re sam­funds­ud­vik­lin­gen. Der er man­ge pro­ble­ma­tik­ker knyt­tet til den stør­re rol­le, men der er og­så no­get me­get po­si­tivt: At fon­de­ne i end­nu hø­je­re grad fak­tisk kan gå ud og gø­re en for­skel. Men det be­ty­der og­så, at der er end­nu me­re be­vå­gen­hed på, hvor­dan man ope­re­rer som fond. Det stil­ler stør­re krav til fon­de­nes be­vidst­hed om, hvor de står i land­ska­bet – ik­ke ba­re po­li­tisk, men og­så over for be­folk­nin­gen. Der er in­gen tvivl om, at kra­ve­ne om øget be­vå­gen­hed kun bli­ver stør­re. Der­for er det godt at få or­den i eget hus, og­så på for­mu­e­for­valt­nings­si­den," si­ger han.

Interesse for impact-investeringer

At fon­de­ne ri­si­ke­rer at gø­re ska­de på de­res eget om­døm­me med de­res be­sked­ne im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger er og­så tid­li­ge­re ble­vet frem­hæ­vet af Con­nie He­de­gaard, for­mand for bå­de Con­ci­to og KR Fo­un­da­tion, da Con­nie He­de­gaard tal­te ved kon­su­lent­hu­set PwCs fond­s­kon­fe­ren­ce sid­ste ef­ter­år.

Her kald­te hun det en ‘no-brai­­ner’ for fon­de­ne at in­ve­ste­re de­res pen­ge bæ­re­dyg­tigt.

“Det før­ste man kan gø­re er – sagt for­enk­let – at in­ve­ste­re si­ne pen­ge grønt i ste­det for sort. Alt­så sør­ge for at den for­mue, man for­val­ter, går til no­get bæ­re­dyg­tigt – no­get ved­va­ren­de ener­gi i ste­det for olie el­ler kul. Og at man går sin in­ve­ste­rings­por­te­føl­je igen­nem på den må­de,” sag­de Con­nie He­de­gaard..

Ny­e­re forsk­ning vi­ser, at af­ka­stet ud fra en gen­nem­snits­be­tragt­ning er mindst li­ge så godt og i nog­le til­fæl­de bed­re ved im­­pa­ct-in­ve­ste­ring.

Jarl Krau­sing – in­ter­na­tio­nal chef, Con­ci­to

Net­op bæ­re­dyg­tig­hed er en cen­tral del af de­fi­ni­tio­nen på Im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger i den nye ana­ly­se fra Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter. Ud­over at gi­ve et øko­no­misk af­kast, så skal de og­så un­der­støt­te ik­ke-øko­­no­­mi­­ske for­mål som f.eks. mil­jø­mæs­sig og so­ci­al bæ­re­dyg­tig­hed.

Ana­ly­sen vi­ser og­så, at det først og frem­mest er de sto­re fon­de, der har im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger. Fle­re fon­de ud­tryk­ker in­ter­es­se for den­ne ty­pe in­ve­ste­rin­ger, men fon­de­ne næv­ner og­så en ræk­ke bar­ri­e­rer. Blandt an­det kan det væ­re svært at fin­de pro­jek­ter, der pas­ser til fon­dens filan­tro­pi­ske fo­kus.
Og Jarl Krau­sing med­gi­ver, at net­op den­ne del af im­­pa­ct-in­ve­st­­ment kan væ­re ud­for­dren­de.

"Man­ge af pro­jek­ter­ne er ik­ke nemt til­gæn­ge­li­ge. Det kræ­ver, at man le­der ef­ter dem og fin­der dem. Og at de har en til­pas stør­rel­se, der pas­ser til den po­r­tion pen­ge, man ger­ne vil pla­ce­re," si­ger han.

Afkast trues ikke

Fon­de­ne ta­ger til gen­gæld fejl, når de i ana­ly­sen som en ho­ve­d­ud­for­dring ved im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger pe­ger på, at im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger gi­ver la­ve­re af­kast end an­dre in­ve­ste­rin­ger, me­ner han.

"Den ar­gu­men­ta­tion er ble­vet brugt i man­ge år, men den er alt­så ble­vet til­ba­ge­vist. Ny­e­re forsk­ning vi­ser, at af­ka­stet ud fra en gen­nem­snits­be­tragt­ning er mindst li­ge så godt og i nog­le til­fæl­de bed­re ved im­­pa­ct-in­ve­ste­ring,” si­ger han og fort­sæt­ter:

"Men det er rig­tigt, at mang­len­de af­kast har væ­ret for­tæl­lin­gen og ar­gu­men­tet i man­ge år. Og det har og­så til en vis grad væ­ret rig­tigt. For ek­sem­pel i for­hold til grøn ener­gi, for­di re­ge­rin­ger i Spa­ni­en og Skot­land plud­se­lig skif­te­de tak­tik og fjer­ne­de subsi­di­er. Det gjor­de, at f.eks. ATP tab­te rig­tig man­ge pen­ge på me­get sto­re in­ve­ste­rin­ger i vind­møl­le­par­ker. Det gjor­de ATP for­skræk­ke­de, så de trak fin­gre­ne til sig i en år­ræk­ke. Så der har væ­ret in­ve­stor­ri­si­ci ved at gå først ind på nye im­­pa­ct-om­­rå­­der. Men de da­ge er for­bi, vil jeg me­ne, for­di vi kan do­ku­men­te­re ud fra ame­ri­kan­ske un­der­sø­gel­ser, at af­ka­stet ik­ke er rin­ge­re, end det vi får fra et gen­nem­snit­ligt mar­ked. Det er ba­re me­re kom­plekst at navi­ge­re i," si­ger Jarl Krau­sing.

Der er en ri­si­ko for, at man bli­ver op­fat­tet som hyk­le­risk.

Jarl Krau­sing – in­ter­na­tio­nal chef, Con­ci­to

– Men selv om der er ta­le om ny­e­re forsk­ning, så står vi net­op nu i en si­tu­a­tion, der al­drig er set før. Er det ik­ke for­stå­e­ligt, hvis nog­le in­ve­sto­rer li­ge nu vil hol­de sig til sik­re­re in­ve­ste­rin­ger og hol­de sig fra im­­pa­ct-in­ve­ste­ring?

"Man kan ar­gu­men­te­re beg­ge ve­je. Jeg for­står sag­tens, at man sim­pelt­hen skal hånd­te­re den øje­blik­ke­li­ge ri­si­ko, der er imod ens ka­pi­tal. Står man og kan mi­ste sto­re de­le af sin for­mue i fon­den, for­di man er i sek­to­rer, der er ek­stra­or­di­nært ramt af covid-19 på den kor­te ba­ne, så skal man selv­føl­ge­lig ori­en­te­re sig i ret­ning af det,” si­ger Jarl Krau­sing.

At bygge en bedre verden

Selv­om han an­er­ken­der, at nog­le fon­de må fo­ku­se­re på øje­blik­ke­li­ge ri­si­ci, så me­ner Jarl Krau­sing til gen­gæld og­så, at cor­ona­kri­sens ek­stra­or­di­næ­re si­tu­a­tion på den an­den si­de kan an­sku­es ud fra det po­ten­ti­a­le, som den in­de­hol­der:

“Her kom­mer den an­den for­tæl­ling ind, som hand­ler om 'bu­il­ding ba­ck bet­ter'. Vi har nu en mu­lig­hed for en gen­rejs­ning af øko­no­mi­er og af øko­no­mi­ske sek­to­rer på en me­re bæ­re­dyg­tig må­de, hvor vi er me­re be­vid­ste om mil­jø, kli­ma og og­så sår­bar­he­den for dem, der er ek­stra ud­sat­te. At byg­ge resi­li­ens til sam­fun­det på en ny må­de, dét dis­ku­te­res me­get i kor­ri­do­rer­ne bå­de i de eu­ro­pæ­i­ske ho­ved­stæ­der, i EU-kom­­mis­sion og fak­tisk overalt i ver­den. Hos Ma­cron og Mer­kel. Vi skal ska­be en ny ver­den på en an­den må­de. Dét gi­ver jo nog­le mu­lig­he­der – og må­ske og­så et an­svar for fon­de­ne. Man­ge af dem er skabt for at gø­re en po­si­tiv for­skel. Det er net­op nu, at de skal un­der­støt­te den her ind­sats for at byg­ge en bed­re ver­den. Det er jo der­for, de er der," si­ger Jarl Krau­sing.

– Nog­le fon­de væl­ger må­ske ak­tivt ejer­skab som al­ter­na­tiv til im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger?

"Vi bak­ker op om ak­tivt ejer­skab i Con­ci­to ud fra de­vi­sen om, at det kan gi­ve li­ge så stor el­ler end­da stør­re kli­­ma- og mil­jø­ef­fekt, at du ryk­ker den sor­te ak­tør fra sort til grå, end at du ryk­ker en ak­tør fra mør­ke­grøn til ly­se­grøn. Vi skal jo be­væ­ge he­le mar­ke­det. Men kæ­den fal­der af, hvis man ik­ke for­nem­mer, at virk­som­he­den har se­ri­ø­se be­stræ­bel­ser på at bli­ve me­re bæ­re­dyg­tig. Så er det ik­ke læn­ge­re nok med en ak­tiv di­a­log. Så bli­ver man nødt til at træk­ke sig," si­ger Jarl Krau­sing.

Risiko for hykleri

Men net­op ak­tivt ejer­skab er til gen­gæld og­så et om­rå­de, hvor fon­de­ne har grund til at væ­re på­pas­se­li­ge i for­hold til de­res om­døm­me. Og der fin­des al­le­re­de ek­semp­ler på, at filan­tro­per har væ­ret i stormvejr, på­pe­ger han.

"Der er en ri­si­ko for, at man bli­ver op­fat­tet som hyk­le­risk. Og ét ek­sem­pel var jo her for et par år si­den, hvor Re­al­da­nia hav­de sprøjtet mil­li­ar­der i do­na­tio­ner ud til bæ­re­dyg­ti­ge by­er og an­det frem­ra­gen­de ar­bej­de. Men så vi­ste det sig, at de i de­res ka­pi­tal­for­valt­ning fak­tisk hav­de pen­ge pla­ce­ret i virk­som­he­der, som syn­tes at mod­ar­bej­de den sam­me dags­or­den. Det gjor­de, at Re­al­da­nia end­te i en shit­storm, hvor de måt­te for­kla­re sig ved blandt an­det at si­ge, at de prø­ve­de med ak­tiv di­a­log og så vi­de­re,” si­ger Jarl Krau­sing.

Det må gæl­de bå­de i for­hold til, hvor­dan man de­ler pen­ge ud di­rek­te, men og­så i det fod­af­tryk, som ens for­mue har.

Jarl Krau­sing – in­ter­na­tio­nal chef, Con­ci­to

Der­for bør sær­ligt al­men­nyt­ti­ge fon­de tæn­ke grun­digt over de­res in­ve­ste­rin­ger, me­ner han.

“Der er alt­så en ‘re­puta­tio­nal risk’, hvis du på den ene si­de si­ger, at du un­der­støt­ter no­get, men med di­ne eg­ne pen­ge rent fak­tisk ik­ke af­spej­ler den sam­me form for be­vidst­hed. Og der er ba­re ble­vet skar­pe­re be­vå­gen­hed, for­di der er kom­met nog­le stær­ke ngo'er, der kig­ger over skul­de­ren på for­mu­e­for­val­ter­ne," si­ger han.

"Hvis det ind­går i fon­de­nes fun­dats, at de skal gø­re no­get godt for al­men­vel­let, så på­ta­ger de sig jo og­så et sær­ligt an­svar. De­res ek­si­stens er be­ret­ti­get ved, at de gør godt. Og det må gæl­de bå­de i for­hold til, hvor­dan man de­ler pen­ge ud di­rek­te, men og­så i det fod­af­tryk, som ens for­mue har," slut­ter han.

Fon­de­ne i un­der­sø­gel­sen er ano­ny­me, og Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter, som står bag rap­por­ten, ud­ta­ler sig ik­ke på veg­ne af de­res med­lem­mer. Fun­dats ar­bej­der på at ind­hen­te kom­men­ta­rer fra nog­le af de del­ta­gen­de fon­de.

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

SOS fra kulturlivet til de danske fonde

På trods af po­li­ti­ske hånds­ræk­nin­ger i form af hjæl­pe­pak­ker og se­ne­st en som­mer­pak­ke, som blandt an­det gi­ver te­a­tre, mu­se­er og spil­le­ste­der mu­lig­hed for at…

Den Blå Planet: Fonde bør støtte drift under krisen

Drop det gam­le man­tra om kun at støt­te ud­vik­ling i kul­tur­sek­to­ren og giv i ste­det pen­ge til drift og der­med over­le­vel­se. Så­dan ly­der op­for­drin­gen til…

Forskere: Fondenes turboforløb virker ikke bedre end almindelig skole

Fle­re af fon­de­nes tur­bo­for­løb til løft af fag­ligt sva­ge ele­ver har in­gen el­ler kun en lil­le ef­fekt. To for­løb ud­vik­let af en ræk­ke of­fent­li­ge…

Fondselitens uddelinger steg med to mia. i 2019

Året 2019 var end­nu et re­kordår i top­pen af den ud­de­len­de fonds­bran­che. Do­na­tio­ner­ne fra de 25 mest ud­de­len­de fon­de steg med 22 pct. i…

Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen hold­ning. Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt…

Fondsfinansieret rapport om idrættens og kulturens nye betydning efter krisen

Hvil­ken be­tyd­ning kom­mer cor­ona­kri­sen til at få i for­hold til vo­res frem­ti­di­ge må­de at væ­re sam­men på? Og hvad får den so­ci­a­le di­stan­ce­ring un­der…

Fonde står foran hårdt arbejde med ansvarlige investeringer

Selv­om fle­re er­hvervs­dri­ven­de og al­me­ne fon­de har ta­get de før­ste vig­ti­ge skridt mod en pro­fes­sio­na­li­se­ring af an­svar­li­ge og bæ­re­dyg­ti­ge in­ve­ste­rin­ger, er der sta­dig lang…

Fonde efter hård kritik af manglende impact-investeringer: Vi er på en rejse

Fon­de­ne lig­ger sta­dig lavt, men de er på vej i den rig­ti­ge ret­ning, når det kom­mer til im­pact-in­ve­ste­rin­ger. Så­dan kan man op­sum­me­re sva­re­ne fra hen­holds­vis…

Coronakrise

SOS fra kulturlivet til de danske fonde

På trods af po­li­ti­ske hånds­ræk­nin­ger i form af hjæl­pe­pak­ker og se­ne­st en som­mer­pak­ke, som blandt an­det gi­ver te­a­tre, mu­se­er og spil­le­ste­der mu­lig­hed for at…

Den Blå Planet: Fonde bør støtte drift under krisen

Drop det gam­le man­tra om kun at støt­te ud­vik­ling i kul­tur­sek­to­ren og giv i ste­det pen­ge til drift og der­med over­le­vel­se. Så­dan ly­der op­for­drin­gen til…

Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen hold­ning. Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt…

Fondsfinansieret rapport om idrættens og kulturens nye betydning efter krisen

Hvil­ken be­tyd­ning kom­mer cor­ona­kri­sen til at få i for­hold til vo­res frem­ti­di­ge må­de at væ­re sam­men på? Og hvad får den so­ci­a­le di­stan­ce­ring un­der…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…

Fondsretsekspert hos Horten: fondskommission bør se på de lovløse fonde

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­ret­s­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ram­me­vil­kå­re­ne for fonds­sek­to­ren kan for­bed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­lo­ve, un­der­stre­ger han.