Københavns Universitet er den seneste i rækken af offentlige institutioner, der forbyder deres kapitalforvaltere at investere formuen i aktieselskaber i kul-, olie- og gasbranchen. Universitetets kapitalforvaltere får nu besked på at holde sig ude af de selskaber, der står på klimabevægelsens sorte liste over de 200 mest CO2-udledende selskaber i de fossile brancher. Herunder et af selskaberne i A.P. Møller Fondens koncern, nemlig A.P. Møller Mærsk A/S.
Det er en af konsekvenserne af den etiske investeringspolitik, som bestyrelsen vedtog den 25. oktober. Beslutningen ligger i naturlig forlængelse af den grønne profil, som universitetet har haft fokus på i en årrække, forklarer vicedirektør Thomas Buchvald Vind:
”Når vi har valgt en grøn investeringsprofil, er det for at sende et signal om, at vi understøtter at samfundet går i retning af en grøn omstilling. Vi har i mange år arbejdet på at blive et grønt universitet. Siden 2008 har vi med vores indsats Grøn Campus begrænset vores CO2-udledning og brugt mindre energi. Og vi indgår i et internationalt universitetssamarbejde, IARU, hvor der også er bevægelser henimod en grøn investeringsprofil,” siger han.
Flere kommuners og universiteters skærpede etiske politikker på investeringsområdet har rejst spørgsmålet, om samme institutioner vil modtage donationer fra de erhvervsdrivende fonde, der ejer selskaber i de forbudte brancher.
Universitetsbestyrelsen læner sig i sin beslutning tæt op ad Københavns Kommunes Borgerrepræsentation, som inden for det seneste år har vedtaget politikker, der blandt andre ekskluderer selskaber, der indgår i danske fondskoncerner. Fonde som støtter både kommunen og universitetet med store millionbeløb til drift, udvikling og byggerier.
”Vi har været inspireret af den beslutning, som Københavns Kommunes Borgerrepræsentation har truffet angående fossilfri investeringer. Vi synes, det har været en god operationel beslutning, og derfor har vi lagt os op ad den. På det tidspunkt, hvor vores bestyrelse første gang vedtog at undersøge muligheden for grønne investeringsprodukter fandtes der ikke rigtig nogle relevante produkter på markedet. Men efter kommunens beslutning er der nu flere kapitalforvaltere, der tilbyder fossilfri porteføljer,” siger Thomas Buchvald Vind.
Investering og fundraising er adskilt
Som nyhedsbrevet Danmarks Fonde tidligere kunne fortælle, mener Københavns sundhedsborgmester Ninna Thomsen, at kommunen principielt ikke bør tage imod penge, der kommer fra de industrier, som Borgerrepræsentationen har forbudt at investere i.
I USA og England har eksempelvis flere museer vedtaget politikker, som forbyder, at de kan modtage donationer fra olie- og gas-interessenter. Og i Danmark er problemstillingen også kendt i de fonde, som udspringer af tobaksindustrien. Ifølge Augustinus Fonden har Kræftens Bekæmpelse ikke ønsket penge fra de fonde. Også klimaorganisationer som WWF Verdensnaturfonden, den grønne tænketank Concito og klimabevægelsen AnsvarligFremtid overvejer for tiden, om de skal indføre lignende restriktioner, der ekskluderer bestemte uddelende fonde fra organisationernes fundraising-politikker.
Københavns Universitet drager stor nytte af danske fondes donationer. I øjeblikket opføres den såkaldte Mærsk-bygning ved Panuminstituttet, som A.P. Møller Fonden har støttet med 750 mio. kr. Også universitetets naturhistoriske museum skal udvides med støtte fra Villum Fonden, Novo Nordisk Fonden, Det Obelske Familiefond og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.
Københavns Universitet afviser idéen om, at de etiske principper i investeringspolitikken kan overføres på universitetets fundraising-politik.
”Vi vurderer, at det er to adskilte områder og ser i udgangspunktet ikke en moralsk problemstilling i det. Vi modtager penge i forhold til de særlige formål, som universitetet skal opfylde indenfor forskning og uddannelse. Donationen fra A.P. Møller Fonden til Mærsk-bygningen handler jo om, at fonden gerne vil understøtte den udvikling, som universitetet er i gang med på vores forsknings- og uddannelsesområde. Og det er vi selvfølgelig rigtig glade for,” siger Thomas Buchvald Vind.
Han peger desuden på, at Københavns Universitet gerne vil understøtte den grønne omstilling, men at universitetet samtidig må forholde sig til den samfundsudvikling og den politiske virkelighed, det er en del af:
”Skismaet er jo, at vi i dag ikke har et fossilfrit samfund. Derfor er der sat gang i en stor omstillingsproces. Det er jo for eksempel også svært at vide om de penge, vi får fra staten stammer fra almindelige skatteborgere eller fra statens indtægter på Nordsøolien. Det sætter vi ikke spørgsmålstegn ved,” siger Thomas Buchvald Vind.
Han understreger samtidig, at problemstillingen omkring placering af universitetets overskydende likviditet er opstået, fordi pengene hidtil kun har været placeret i obligationer, og ledelsen nu ønsker at kunne investere bredere for at få en bedre risikoafdækning.
”Investeringspolitikken lægger op til, at vi fremover kan investere i aktier, og vi har nu besluttet, at det skal være fossilfrit. Så der er ikke tale om, at vi skal ud at frasælge aktier. Men det mandat, vi giver vores kapitalforvaltere, vil være baseret på bestyrelsens beslutning om ikke at købe aktier i kul-, olie og gasselskaber,” siger Thomas Buchvald Vind.