Ny anbringelsesbekendtgørelse træder efter planen i kraft 1. november

Den læn­ge ven­te­de re­vi­sion af an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen træ­der i kraft 1. novem­ber 2020, for­ven­ter Ci­vilsty­rel­sen. Den nye be­kendt­gø­rel­se har væ­ret i hø­ring og få­et ros – og vis­se ste­der og­så ris – fra in­ter­es­sen­ter­ne.

Aktier og obligationer
Den nye an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se skal blandt an­det gø­re det mu­ligt for fon­de at in­ve­ste­re en stør­re del af de­res for­mue – op til 75 pct. – i ak­tier.

En helt ny an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se træ­der ef­ter pla­nen i kraft 1. novem­ber 2020. De sid­ste ju­ste­rin­ger lig­ger nem­lig net­op nu på skri­ve­bor­det til god­ken­del­se hos ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup.

Den nye be­kendt­gø­rel­se gi­ver de al­me­ne fon­de me­re flek­sib­le ram­mer for, hvor­dan de må in­ve­ste­re de­res for­mu­er.

Og de fo­re­slå­e­de æn­drin­ger bli­ver ta­get godt imod. I alt seks in­ter­es­sen­ter har sendt hø­rings­svar til Ci­vilsty­rel­sen om den nye be­kendt­gø­rel­se, og al­le er grund­læg­gen­de po­si­tivt indstil­let over for mo­der­ni­se­rin­gen af be­kendt­gø­rel­sen, der skal un­der­støt­te de al­me­ne fon­des mu­lig­he­der for at ska­be et in­ve­ste­rings­af­kast på fon­de­nes for­mu­er og sam­ti­dig re­du­ce­re de­res ri­si­ko.

Den nye be­kendt­gø­rel­se skal først og frem­mest gø­re kra­ve­ne til in­ve­ste­ring i vær­di­pa­pi­rer me­re flek­sib­le. Græn­sen for hvor stor en del af en fonds in­ve­ste­rin­ger, der må an­brin­ges i f.eks. ak­tier, vil så­le­des iføl­ge den nye an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se bli­ve for­hø­jet fra 50 til 75 pct.

KL skal der­for op­for­dre til, at be­kendt­gø­rel­sen æn­dres så­le­des, at der åb­nes op for pla­ce­ring af mid­ler i ik­ke-ud­­byt­te­­be­ta­­len­­de al­ter­na­ti­ve in­ve­ste­rings­for­e­nin­ger.

KL

Den nye an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se skal der­u­d­over og­så gø­re det mu­ligt at an­brin­ge mid­ler i al­ter­na­ti­ve in­ve­ste­rings­fon­de, li­ge­som den in­de­hol­der en ræk­ke æn­drin­ger af reg­ler­ne for an­brin­gel­se af mid­ler i så­kald­te UCITS, der er en for­kor­tel­se af den en­gel­ske be­teg­nel­se for kol­lek­tiv in­ve­ste­ring med hen­blik på in­ve­ste­ring i vær­di­pa­pi­rer – ‘Un­dertakings for Col­lecti­ve In­ve­st­ments in Trans­fe­rab­le Securi­ties’ – som f.eks. in­ve­ste­rings­for­e­nin­ger og vær­di­pa­pir­fon­de.

Villum Fonden vil løsne mere

Et af de seks hø­rings­svar om den nye an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se kom­mer fra Vil­lum Fon­den, der selv an­slår at kun­ne øge si­ne ud­de­lin­ger med mel­lem 50-75 mio. kr. om året, når de nye reg­ler træ­der i kraft.

Fon­den hil­ser der­for og­så grund­læg­gen­de den nye be­kendt­gø­rel­se vel­kom­men.

“Vi fin­der, at den nye be­kendt­gø­rel­se in­de­hol­der vig­ti­ge æn­drin­ger, som in­de­bæ­rer be­ty­de­li­ge for­bed­rin­ger for in­ve­ste­rings­mu­lig­he­der­ne i de man­ge al­me­ne fon­de, som er om­fat­tet af be­kendt­gø­rel­sen. Det­te er vi me­get til­fred­se med,” skri­ver fon­den i sit hø­rings­svar.

Men når det kom­mer til den nye be­kendt­gø­rel­ses æn­drin­ger ved­rø­ren­de al­ter­na­ti­ve in­ve­ste­rings­fon­de og fi­nan­si­el­le in­stru­men­ter, så ad­va­rer fon­den dog og­så om, at reg­ler­ne iføl­ge fon­den fort­sat er for stram­me.

Der har væ­ret med til at for­mu­le­re den nye an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se.

Fi­nans Dan­mark

“Vi fin­der dog, at for­mu­le­rin­gen af reg­ler­ne ved­rø­ren­de de to sidst­nævn­te om­rå­der er re­strik­tiv, og vi tror, at de po­si­ti­ve ef­fek­ter hos fon­de­ne især vil kun­ne re­a­li­se­res, hvis be­kendt­gø­rel­sen til­lod en bre­de­re an­ven­del­se, end ud­ka­stet læg­ger op til,” skri­ver fon­den.

Den pe­ger på, at det i prak­sis ik­ke vil væ­re mu­ligt for al­me­ne fon­de at an­brin­ge de­res mid­ler i al­ter­na­ti­ve in­ve­ste­rings­fon­de, hvis an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen – som fo­re­slå­et – skal in­de­hol­de krav om, at in­ve­ste­rings­fon­de­ne skal væ­re ud­lod­den­de.

“Mid­ler, der in­ve­ste­res i al­ter­na­ti­ve in­ve­ste­rings­fon­de, kom­mer så­le­des til­ba­ge i form af kon­tant til­ba­ge­be­ta­ling og af­kast til in­ve­sto­rer­ne. Det­te sker imid­ler­tid ik­ke som lø­ben­de ud­byt­te, men når der er over­skud­s­lik­vi­di­tet i fon­den, f.eks. ef­ter et fra­salg af en po­r­te­føl­je­virk­som­hed. Når mid­ler sen­des til­ba­ge, kan det ske på fle­re må­der, her­un­der som ud­lod­ning af ud­byt­te, men og­så som til­ba­ge­køb af ak­tier el­ler lik­vi­da­tions­prove­nu. Det er så­le­des den kla­re ho­ved­re­gel, at al­ter­na­ti­ve in­ve­ste­rings­fon­de ik­ke kan si­ges at væ­re ‘ud­lod­den­de’ i be­kendt­gø­rel­sens for­stand,” skri­ver Vil­lum Fon­den, som der­for hen­stil­ler til Ci­vilsty­rel­sen at over­ve­je at fjer­ne kra­vet om kun at til­la­de in­ve­ste­rin­ger i al­ter­na­ti­ve in­ve­ste­rings­fon­de, som sam­ti­dig er ud­lod­den­de.

KL: Kan hindre grøn omstilling

Vil­lum Fon­dens kri­tik af kra­vet om kun at til­la­de in­ve­ste­rin­ger i ud­lod­den­de al­ter­na­ti­ve in­ve­ste­rings­fon­de går igen i de øv­ri­ge hø­rings­svar.

Og­så KL, der an­ses som en part, for­di kom­mu­ner­nes in­ve­ste­rin­ger i et vist om­fang og­så er om­fat­tet af an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen, gør op­mærk­som på, at kra­vet og­så kan hin­dre grøn om­stil­ling.

“Det er så­le­des KL’s op­fat­tel­se, at der er me­get få – hvis no­gen – ud­byt­te­be­ta­len­de al­ter­na­ti­ve in­ve­ste­rings­fon­de – men det for kom­mu­ner­ne vil­le væ­re me­re re­le­vant at pla­ce­re mid­ler i al­ter­na­ti­ve in­ve­ste­rings­for­e­nin­ger, der ik­ke er ud­byt­te­gi­ven­de. Det­te kun­ne f.eks. væ­re re­le­vant for kom­mu­ner­ne i for­bin­del­se med f.eks.investeringer i in­fra­struk­tur, grøn­ne in­ve­ste­rin­ger mv., men vil i prak­sis næp­pe væ­re mu­ligt, hvis kra­vet om, at den al­ter­na­ti­ve in­ve­ste­rings­for­e­ning skal væ­re ud­byt­te­be­ta­len­de fast­hol­des. KL skal der­for op­for­dre til, at be­kendt­gø­rel­sen æn­dres så­le­des, at der åb­nes op for pla­ce­ring af mid­ler i ik­ke-ud­­byt­te­­be­ta­­len­­de al­ter­na­ti­ve in­ve­ste­rings­for­e­nin­ger,” skri­ver KL.

Og­så Fi­nans Dan­mark, der har væ­ret med til at for­mu­le­re den nye an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se, er­klæ­rer sig po­si­tivt indstil­let.

Men al­li­ge­vel pe­ger or­ga­ni­sa­tio­nen i sit hø­rings­svar på fle­re punk­ter, hvor kra­ve­ne bør æn­dres.

Som de øv­ri­ge hø­rings­par­ter pe­ger Fi­nans Dan­mark på, at al­ter­na­ti­ve in­ve­ste­rings­fon­de ik­ke kan si­ges at væ­re ud­lod­den­de.

Men or­ga­ni­sa­tio­nen op­po­ne­rer og­så imod den nye an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se, når det hand­ler om in­ve­ste­rin­ger i ob­liga­tio­ner.

Det er dog me­get pro­ble­ma­tisk, at man i ud­ka­stet har valgt at fast­hol­de en ræk­ke krav fra den ek­si­ste­ren­de be­kendt­gø­rel­se.

Fi­nans Dan­mark

“Det er dog me­get pro­ble­ma­tisk, at man i ud­ka­stet har valgt at fast­hol­de en ræk­ke krav fra den ek­si­ste­ren­de be­kendt­gø­rel­se, som net­op ef­ter vo­res vur­de­ring er nog­le af ho­ve­d­ud­for­drin­ger­ne i den ek­si­ste­ren­de re­gu­le­ring i for­hold til at kun­ne sik­re en hen­sigts­mæs­sig pla­ce­ring af kun­der­nes mid­ler. Det dre­jer sig pri­mært om kra­vet til ren­te­bæ­ren­de ob­liga­tio­ner og den mang­len­de mu­lig­hed for at in­ve­ste­re i UCITS, som kan an­ven­de af­led­te fi­nan­si­el­le in­stru­men­ter,” skri­ver Fi­nans Dan­mark og ud­dy­ber:

“Be­tin­gel­sen om, at mid­ler­ne kan an­brin­ges i ren­te­bæ­ren­de ob­liga­tio­ner, er en vi­dere­fø­rel­se af en ek­si­ste­ren­de re­gel på om­rå­det, som vi fin­der pro­ble­ma­tisk.

Det skyl­des, at ren­te­mar­ke­det gen­nem den se­ne­ste tid har ud­vik­let sig i en ret­ning, hvor det er ble­vet van­ske­ligt at in­ve­ste­re i ob­liga­tio­ner med en ren­te over 0 pct. Ren­te­bæ­ren­de ob­liga­tio­ner med en ren­te over 0 pct. har en ibo­en­de ri­si­ko i form af en høj va­rig­hed, og kun­der kan ved en sti­gen­de ren­te ri­si­ke­re, at de­res in­ve­ste­rin­ger, der ale­ne kan er­hver­ves til kur­ser over 100, vil fal­de gan­ske dra­stisk. Kun­der­ne har des­u­den den la­ten­te ri­si­ko for, at ob­liga­tio­ner­ne bli­ver ud­truk­ket i lø­bet af nog­le få kvar­ta­ler og der­for al­le­re­de ef­ter kort tid op­le­ver at ha­ve tabt på in­ve­ste­rin­gen,” skri­ver Fi­nans Dan­mark blandt an­det.

Føl­gen­de seks in­ter­es­sen­ter har re­spon­de­ret på Ci­vilsty­rel­sens hø­ring om den nye an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se: Vil­lum Fon­den, Fi­nans Dan­mark, FSR – dan­ske re­viso­rer, Dan­ske Ad­vo­ka­ter, KL og Nor­dic In­ve­st­ment Op­portu­ni­ties.

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

A.P. Møller Fonden gør status syv år efter folkeskolemilliarden

A.P. Møl­ler Fon­den stod bag en af de mest spek­taku­læ­re og om­tal­te do­na­tio­ner i dansk fonds­hi­sto­rie, da den i 2013 do­ne­re­de en mil­li­ard kro­ner…

Nick Elsass: Elsass Fonden skal have en jysk filial

Hvis de om­kring 40 me­d­ar­bej­de­re i El­sass Fon­den bli­ver væk­ket midt om nat­ten, skal de, in­den chok­ket over at bli­ve væk­ket har lagt sig,…

Hempel Fonden går til kamp mod krybskytteri og ulovlig skovhugst i DR Congo

Et tru­et øko­sy­stem. Ulov­lig sko­v­hugst. Ulov­lig og om­sig­gri­ben­de mi­ne­drift. Og kryb­s­kyt­te­ri, som blandt an­det kan ses på en be­stand af ele­fan­ter, som er fal­det…

Tre ud af ti topdirektører er kvinder hos de mest uddelende fonde

  Fag­for­e­nin­ger, le­del­ses­for­ske­re og eks­per­ter i li­ge­stil­ling har læn­ge ef­ter­lyst fle­re kvin­de­li­ge top­le­de­re. Og må­ske kan de fin­de in­spira­tion til vej­en frem i fonds­sek­to­ren. Her sid­der…

Forslag om statsfinansiering af fondsstøttet læreruddannelse møder hård kritik

Syv fon­de har po­stet om­kring 50 mio. kr. i Teach First Dan­mark, som en­ga­ge­rer aka­de­mi­ke­re til at ar­bej­de på fuld tid som fol­ke­sko­le­læ­re­re, mens…

Borgerretsfonden overvejer at trække staten i retten i minksagen

Bor­ger­rets­fon­den er sat i ver­den for at be­skyt­te bor­ge­re mod magt­mis­brug fra blandt an­dre sta­ten. Fon­den er ble­vet spurgt, om den er vil­lig til…

Ny fond vil mindske klimaaftryk ved at støtte plantning af nye skove

”Fon­den er en al­men­nyt­tig fond, hvis for­mål er at ar­bej­de for et bed­re kli­ma samt ri­ge­re na­tur navn­lig ved at rej­se skov i Dan­mark.” Så­dan…

Coronakrise

Nyt forskningsprojekt retter luppen mod fondes rolle under coronakrisen

Uden de er­hvervs­dri­ven­de fon­des sto­re ge­ne­rø­si­tet og agi­li­tet vil­le me­get ha­ve set an­der­le­des ud un­der cor­ona­kri­sen bå­de på det sund­heds­mæs­si­ge og kul­tu­rel­le om­rå­de i…

Lars Rebien Sørensen: Danmark skal have et infektionsmedicinsk center

Dan­mark – og re­sten af ver­den – skal væ­re bed­re for­be­redt på kom­men­de epi­de­mi­er og an­dre trus­ler mod fol­kes­und­he­den i frem­ti­den, me­ner No­vo Nor­disk…

Trygfondens besøgshunde ramt af coronarestriktioner

Myn­dig­he­der­nes cor­o­na­re­strik­tio­ner i form af af­stand, so­ci­a­le bob­ler og for­sam­lings­for­bud ram­mer i høj grad filan­tro­pi­ens for­trop­per. Det gæl­der og­så de fir­be­ne­de af slagsen. Re­ge­rin­gen be­slut­ning…

Anne Birgitte Gammeljord: Ny strategi cementerer Augustinus Fondens ansøgningsdrevne filantropi

Det hand­ler om at ram­me så præ­cist som over­ho­ve­det mu­ligt, når der år­ligt ud­de­les mel­lem 320 og 340 mil­li­o­ner kro­ner til filan­tro­pi­ske pro­jek­ter in­den…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…