Stor forskel på investeringsstrategi i sparekassefondene

Spare­kas­se­fon­de som Spar Nord Fonden og Nor­dea-fonden inve­sterer kon­cen­treret i den aktie, som udgør deres for­mues historiske fundament. Fondene løber der­med en højere risiko end andre spare­kasse­fonde som Bi­ku­ben­fon­den og Spare­kas­sen Born­holms Fond, der fore­træk­ker at inve­stere bredt. Vi stil­ler skarpt på de mar­kant forskel­lige inve­ste­rings­stra­te­gier, 30 år efter de første spare­kas­se­fonde så dagens lys.

Peter Schütze (foto: Bjarke Ørsted)
Fhv. ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i Nor­dea Bank Dan­mark er i dag pro­fes­sio­nelt be­sty­rel­ses­med­lem. Som for­mand for Nor­dea-fon­den står han på mål for, at 92 pct. af fon­dens in­ve­ste­rin­ger er pla­ce­ret i den nu fin­ske bank Nor­dea Bank Abp, selv­om vedtæg­ter­ne ik­ke for­hin­drer ri­si­kospred­ning (fo­to: Bjar­ke Ør­sted).

‘Klask! Æg­ge­ne der paa Jor­den laae!’ Så­dan ly­der det i H.C. An­der­sens hi­sto­rie om ko­nen, der mi­ster si­ne æg, for­di hun læg­ger al­le i én kurv.

Ik­ke al­le fon­de ser imid­ler­tid ens på for­fat­te­rens bud­skab om det klo­ge i at spre­de sin ri­si­ko.

Mens bå­de Bi­ku­ben­fon­den og Spa­re­kas­sen Born­holms Fond med ti­den har bredt de­res in­ve­ste­rin­ger ud og der­med fjer­net sig fra de­res hi­sto­ri­ske op­hav, så kon­cen­tre­rer bå­de Spar Nord Fon­den og Nor­dea-fon­den i høj grad in­ve­ste­rin­ger­ne i den ene ak­tie, som fon­de­ne blev født ud af.

Iføl­ge ban­k­eks­pert, se­ni­o­r­rå­d­gi­ver Lars Krull fra In­sti­tut for Øko­no­mi og Le­del­se ved Aal­borg Uni­ver­si­tet, er fon­de­nes for­skel­li­ge in­ve­ste­rings­po­li­tik­ker in­ter­es­sant:

"Spa­re­kas­se­fon­de­ne er jo gå­et i for­skel­li­ge ret­nin­ger. Nog­le har spredt de­res in­ve­ste­rin­ger me­get, for­di de ik­ke læn­ge­re har no­gen bank at un­der­støt­te. Den er ble­vet solgt. Mens an­dre sta­dig har en me­get stor del af de­res for­mue i én ak­tie for at un­der­støt­te ban­ken.”

Og iføl­ge Lars Krull kan der væ­re go­de grun­de til, at spa­re­kas­se­fon­de­ne har for­skel­li­ge in­ve­ste­rings­stra­te­gi­er:

"Så læn­ge fon­den for ek­sem­pel va­re­ta­ger et vedtægts­for­mål om at støt­te sin bank, så kan det væ­re fint at væ­re sto­re­jer. Men el­lers er det for mig at se cen­tralt at fo­ku­se­re på en sta­bi­li­tet i det vedtægts­be­stem­te ud­de­lings­for­mål og spre­de si­ne in­ve­ste­rin­ger, så man er sik­ker på, at ud­de­lin­ger­ne ik­ke stop­per, hvis bankak­tien ik­ke læn­ge­re gi­ver ud­byt­te," si­ger Lars Krull og fort­sæt­ter:

"Hvis den hi­sto­ri­ske til­knyt­ning mel­lem fond og bank for ek­sem­pel ude­luk­ken­de be­står af per­son­li­ge re­la­tio­ner, så bør fon­den da pro­fes­sio­na­li­se­re sin for­mu­e­for­valt­ning og lyt­te til ka­pi­tal­for­val­ter­ne for at sik­re ud­de­lings­strøm­men.”

Kursfald førte til klamme håndflader i Bornholms Sparekasses Fond

I år er det 30 år si­den, at de før­ste dan­ske spa­re­kas­se­fon­de kom til ver­den. Jor­de­mo­de­ren var en lovæn­dring, der gjor­de det mu­ligt for de gam­le spa­re­kas­ser at om­dan­ne sig til mo­der­ne ak­tie­sel­ska­ber for at rej­se ka­pi­tal og for­sva­re sig i kon­kur­ren­cen med ban­ker­ne.

Til sidst kom fon­den så frem til det re­sul­tat, at den måt­te væ­re frit­stil­let, for­di den var me­get sår­bar. Det var jo ut­ro­ligt føl­somt på kur­ser­ne.

Jens Ol­sen – be­sty­rel­ses­for­mand, Born­holms Spa­re­kas­ses Fond

Hvis spa­re­kas­ser­ne vil­le om­dan­ne sig, kræ­ve­de loven dog, at den op­spa­re­de egen­ka­pi­tal skul­le pla­ce­res uden for de øv­ri­ge ak­tio­næ­re­res ræk­ke­vid­de – for ek­sem­pel i en fond. Så­dan blev spa­re­kas­se­fon­de­ne født med for­mu­er af frisk­tryk­te bankak­tierak­tier.

Det var dog ik­ke al­tid be­for­dren­de for fonds­be­sty­rel­ser­nes nat­te­søvn at ha­ve he­le fon­dens for­mue pla­ce­ret i én ak­tie. Det op­da­ge­de Spa­re­kas­sen Born­holms Fond i 1992-1993, for­tæl­ler nu­væ­ren­de be­sty­rel­ses­for­mand Jens Ol­sen:

"Man fik jo et chok i star­ten. Ak­tie­vær­di­en mi­ste­de om­kring 60 mio. kr. ale­ne de før­ste år, hvor ak­tie­kur­ser­ne faldt fra kurs 298 til 98. Det var en vold­som re­duk­tion, som man da godt kun­ne bli­ve lidt sve­dig af. Det gav stof til ef­tertan­ke. Det var vel nok dét, der var med til at si­ge, at kan vi få så bredt et spek­trum som mu­ligt, så er det en for­del," si­ger Jens Ol­sen.

Den vold­som­me rut­sje­ba­ne­tur fik be­sty­rel­sen til at hand­le om­gå­en­de. Den di­ver­si­fi­ce­re­de fon­dens in­ve­ste­rin­ger så hur­tigt, som myn­dig­he­der­ne vil­le til­la­de, in­den fon­den i 2011 fik gen­nem­ført en vedtægts­æn­dring, der til­lod den at skaf­fe sig helt af med den hi­sto­ri­ske ak­tie­be­hold­ning:

“Det var en pro­ces, som stod på i læn­ge­re tid, hvor man ned­sat­te ak­tiepor­te­følj­en i Uni­bank el­ler Nor­dea, som ban­ken se­ne­re skif­te­de navn til, med ti pct. om året. Til sidst kom fon­den så frem til det re­sul­tat, at den måt­te væ­re frit­stil­let, for­di den var me­get sår­bar. Det var jo ut­ro­ligt føl­somt på kur­ser­ne,” si­ger Jens Ol­sen og kon­klu­de­rer:

"Det pri­mæ­re mål var at ha­ve mu­lig­hed for at spre­de for­mu­en så me­get som mu­ligt."

Bikubenfonden diversificerede, da ejerskabet blev væk

Og­så Bi­ku­ben­fon­den blev født med en kon­cen­tra­tion af sin for­mue i én ak­tie. Men gen­nem sam­men­læg­nin­ger, fu­sio­ner og over­ta­gel­ser ske­te der en ud­van­ding af Bi­ku­ben­fon­dens ejer­skab i BG Bank og se­ne­re Dan­ske Bank. Og dét fik fon­den til at skif­te in­ve­ste­rings­stra­te­gi, for­kla­rer Bi­ku­ben­fon­dens di­rek­tør, cand.polit, Sø­ren Kaa­re-An­der­sen:

"I vo­res til­fæl­de ske­te der det, at ban­ken kom læn­ge­re og læn­ge­re væk. Og der­for var der in­gen, der hav­de in­ter­es­sen i en tæt­te­re til­knyt­ning mel­lem fon­den og ban­ken,” si­ger Sø­ren Kaa­re-An­der­sen.

For­må­let med at ha­ve ak­tier i ban­ken var der jo ik­ke læn­ge­re. Og det er klart, at da be­slut­nin­gen al­li­ge­vel er truf­fet om at sæl­ge ak­tier­ne i Dan­ske Bank, så bli­ver der di­ver­si­fi­ce­ret.

Sø­ren Kaa­re-An­der­sen – di­rek­tør, Bi­ku­ben­fon­den

Den mest mar­kan­te år­sag til Bi­ku­ben­fon­dens be­slut­ning om at spre­de si­ne in­ve­ste­rin­ger kom i 2000 med be­slut­nin­gen om at fu­sio­ne­re BG Bank og Dan­ske Bank:

“Ak­tie­an­de­len bli­ver igen me­get, me­get min­dre. I for­bin­del­se med fu­sio­nen ned­læg­ges og­så BG Bank som selv­stæn­digt pen­ge­in­sti­tut, men dog ik­ke som selv­stæn­digt brand i Dan­ske Bank-kon­cer­nen. Så har Bi­ku­ben­fon­den ik­ke læn­ge­re en de­ci­de­ret eje­ran­del i den op­rin­de­li­ge bank, men kun i den nye sto­re bank,” si­ger Sø­ren Kaa­re-An­der­sen og for­kla­rer, at dén ud­vik­ling blev af­gø­ren­de for fon­dens in­ve­ste­rin­ger:

"For­må­let med at ha­ve ak­tier i ban­ken var der jo ik­ke læn­ge­re. Og det er klart, at da be­slut­nin­gen al­li­ge­vel er truf­fet om at sæl­ge ak­tier­ne i Dan­ske Bank, så bli­ver der di­ver­si­fi­ce­ret. Der­for solg­te vi ak­tier­ne over en pe­ri­o­de ef­ter af­ta­le med myn­dig­he­der­ne,” si­ger Sø­ren Kaa­re-An­der­sen.

Spar Nord Fonden: Vores opgave er at videreføre et pengeinstitut

I mod­sæt­ning til bå­de Bi­ku­ben­fon­den og Spa­re­kas­sen Born­holms Fond, så har bå­de Spar Nord Fon­den og Nor­dea-fon­den i me­get høj grad si­ne for­mu­er in­ve­ste­ret i én ak­tie – nem­lig den ak­tie, som hi­sto­risk har væ­ret ud­gangs­punk­tet for fon­de­nes til­bli­vel­se.

Den fo­ku­se­re­de in­ve­ste­rings­stra­te­gi lig­ger fast for Spar Nord Fon­den, for­tæl­ler be­sty­rel­ses­for­mand og pro­fes­sor i øko­no­mi Mi­cha­el Sla­ven­sky Da­hl.

Iføl­ge vedtæg­ter­ne har fon­den nem­lig til for­mål at “vi­dere­fø­re Spa­re­kas­sen Nord­jyl­lands virk­som­hed gen­nem Spar Nord Bank A/S”, som fon­den ejer 18,9 pct. af. I alt

“Der lig­ger ik­ke no­get mål om, at vi skal ha­ve en me­re di­ver­si­fi­ce­ret po­r­te­føl­je, for­di det er den her bank, vi som ud­gangs­punkt skal støt­te op om­kring. Så vi fo­ku­se­rer på at støt­te for­skel­li­ge for­mål i sam­fun­det, som kan væ­re med til at gi­ve no­get sym­pa­ti over for ban­ken. Det kan væ­re med til at gi­ve os nog­le fle­re ind­tæg­ter i den an­den en­de, hvis det går ban­ken godt. Det er dét, som er vo­res for­mål," si­ger Mi­cha­el Sla­ven­sky Da­hl.

I vo­res pa­ra­graf 4 står der jo, at vi skal vi­dere­fø­re Spa­re­kas­sen Nord­jyl­lands virk­som­hed gen­nem ban­ken. Det er dét, vi er sat i ver­den for at gø­re. Så læn­ge vo­res bank er selv­stæn­dig, så har vi ik­ke haft no­gen dis­kus­sion af, om vi skul­le be­gyn­de at sæl­ge ud af ak­tiepo­sten.

Mi­cha­el Sla­ven­sky Da­hl – be­sty­rel­ses­for­mand, Spar Nord Fon­den

Mens fon­dens til­knyt­ning til Spar Nord Bank A/S er vedtægts­be­stemt, så ud­gør kon­cen­tra­tio­nen iføl­ge regn­ska­bet en “sær­lig ri­si­ko”. I alt 83,3 pct. af ban­kens ak­ti­ver er så­le­des pla­ce­ret i Spar Nord Bank A/S-ak­tion.

Fon­den har dog in­gen pla­ner om at re­du­ce­re sin ak­tie­an­del i ban­ken, selv­om den med fondsmyn­dig­he­der­nes til­la­del­se kun­ne sæn­kes fra 18,9 pct. til 11,5 pct.:

– Hvad med de ca. 450 mio. kr., der der­med kun­ne in­ve­ste­res an­der­le­des? Hvor­dan af­ve­jer man hen­sy­net til at ri­si­ko­mini­me­re og sam­ti­dig for­plig­tel­sen over for ban­ken?

"Det er jo en af­vej­ning af, hvad fo­kus er for fon­den. Og i vo­res pa­ra­graf 4 står der jo, at vi skal vi­dere­fø­re Spa­re­kas­sen Nord­jyl­lands virk­som­hed gen­nem ban­ken. Det er dét, vi er sat i ver­den for at gø­re,” si­ger Mi­cha­el Sla­ven­sky Da­hl og fort­sæt­ter:

“Så læn­ge vo­res bank er selv­stæn­dig, så har vi ik­ke haft no­gen dis­kus­sion af, om vi skul­le be­gyn­de at sæl­ge ud af ak­tiepo­sten. Tvær­ti­mod, kan man si­ge. Vi øn­sker at op­ret­hol­de vo­res po­si­tion, og går ban­ken ned, så går vi og­så ned. Vi mi­ster i hvert fald en me­get stor del af vo­res for­mue, så det er jo selv­føl­ge­lig ri­si­ko­fyldt iso­le­ret set. Men det er en ri­si­ko, som fon­den er født med," slut­ter Mi­cha­el Sla­ven­sky Da­hl.

Nordea-fonden fritstillet, men tæt tilknyttet

I mod­sæt­ning til Spar Nord Fon­den har Nor­dea-fon­den in­gen juri­di­ske for­plig­tel­ser over for sit hi­sto­ri­ske op­hav, nem­lig Spa­re­kas­sen SDS. I 1989 blev spa­re­kas­sen om­dan­net til et ak­tie­sel­skab, og gen­nem fu­sio­ner i 1990 og 2000 blev den til først Uni­bank og der­næst Nor­dea, hvor­med fon­den og­så skif­te­de navn.

Til og med 2002 var fon­dens pri­mæ­re for­mål at “vi­dere­fø­re den af Uni­bank A/S drev­ne virk­som­hed gen­nem be­sid­del­se af ak­tier.” I 2003 blev vedtæg­ter­ne imid­ler­tid æn­dret, så fon­den ik­ke læn­ge­re var juri­disk knyt­tet til bank­drift. Fon­dens op­ga­ve blev at vir­ke al­men­nyt­tigt ved at an­brin­ge for­mu­en “for­svar­ligt og bedst mu­ligt.”

Selv­om fon­den er frit­stil­let, har den in­gen be­tæn­ke­lig­he­der ved at ha­ve 92 pct. af si­ne in­ve­ste­rin­ger pla­ce­ret i Nor­dea Bank-ak­tien – sva­ren­de til 79,5 pct. af fon­dens ak­ti­ver. Hel­ler ik­ke selv­om in­ve­ste­rin­gen sid­ste år iføl­ge regn­ska­bet re­sul­te­re­de i et “mar­kant ure­a­li­se­ret kurstab på ak­tier” på små 3,4 mia. kr. og der­med et fald i egen­ka­pi­ta­len til i alt 9,5 mia. kr.

Af­vej­nin­gen er, at vi er født med det. Og det har vi det rig­tig godt med. Vi bæ­rer nav­net.

Pe­ter Schütze – be­sty­rel­ses­for­mand, Nor­dea-fon­den

Den hø­je eks­po­ne­ring hand­ler iføl­ge be­sty­rel­ses­for­mand Pe­ter Schütze om at vi­se hen­syn til fon­dens hi­sto­ri­ske til­knyt­ning til Nor­dea Bank. Og­så selv­om ban­ken i de se­ne­re år er ryk­ket læn­ge­re væk fra Dan­mark – se­ne­st ved i 2017 at flyt­te til Sve­ri­ge og ind­le­ve­re sin dan­ske bankli­cens for der­ef­ter i 2018 at flyt­te vi­de­re til Fin­land:

"Vi er en er­hvervs­dri­ven­de fond, men vi har et al­men­nyt­tigt for­mål, og vi har in­gen for­plig­tel­ser på no­gen som helst må­de. Al­li­ge­vel fø­ler vi, at vi gen­nem vo­res navn og tra­di­tion har det rig­tig godt med, hvor­dan in­ve­ste­rin­ger­ne er pla­ce­ret i dag. Men vi kan til en­hver tid træf­fe en an­den be­slut­ning," si­ger Pe­ter Schütze, der er for­hen­væ­ren­de ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i Nor­dea Bank Dan­mark. Han ud­dy­ber:

"Det er qua vo­res navn, qua vo­res til­knyt­ning, at vi har holdt fast i in­ve­ste­rin­gen. Når vi hen­læg­ger og kon­so­li­de­rer, så er det til gen­gæld i an­dre for­mer for ak­ti­ver, så vi støt og ro­ligt over tid op­byg­ger en mod­vægt mod den me­get sto­re kon­cen­tra­tion af Nor­dea-ak­tier."

– Hvis man med den ene hjer­ne­halv­del sy­nes, at mod­væg­ten er en god idé, og man har mu­lig­he­den for at gø­re det end­nu bre­de­re med si­ne ak­tier, hvad er så af­vej­nin­gen i, at man ik­ke gør det i vi­de­re ud­stræk­ning?

"Af­vej­nin­gen er, at vi er født med det. Og det har vi det rig­tig godt med. Vi bæ­rer nav­net. Og det har gi­vet os et gan­ske for­nuf­tigt ud­byt­te over tid, så det har væ­ret ar­gu­men­tet. Sam­ti­dig be­nyt­ter vi vo­res hen­læg­gel­ses­mu­lig­hed til at in­ve­ste­re i an­dre ak­ti­ver end fi­nan­si­el­le ak­ti­ver for på den må­de støt og ro­ligt over tid at få en mod­vægt."

– Så for­di I hi­sto­risk har ejet Nor­dea-ak­tier, så hol­der I fast?

"Det kan du si­ge. Og det kan vi æn­dre, når vi har lyst til at æn­dre det og fø­ler, at det er en for­nuf­tig ting at gø­re,” si­ger Pe­ter Schütze og slut­ter:

"En me­get stor del af dansk ban­kvirk­som­hed dri­ves sta­dig via det sel­skab, som vi ejer 4 pct. af. Og det er må­ske ik­ke så dumt, at der er en stor dansk ak­tio­nær i en nor­disk bank, som er den næst­stør­ste bank i Dan­mark. Det er må­ske ret for­nuf­tigt, når det kom­mer til styk­ket."

Sådan investerer sparekassefondene i dag

Nog­le fast­hol­der til­knyt­nin­gen til bankak­tien…
Balance­sumVær­di af ak­tier
i bankaktie­selskabet
Ak­tier­nes an­del af
ba­lan­cen
Ejer­an­del
af ban­kens aktie­ka­pi­tal
 mio. kr.pr. 31.12.2018i pct.i pct. 
Spar Nord Fon­den1.461,71.217,283,318,9i Spar Nord Bank A/S
Nor­dea-fon­den10.790,28.580,179,53,9i Nor­dea Bank ABp
Fon­den for Spa­re­kas­sen Him­mer­land791,8717,790,646,5i Jut­lan­der Bank A/S
Fon­den for Fyn­s­ke Bank389,4274,470,545,0i Fyn­s­ke Bank A/S
      
…an­dre har di­ver­si­fi­ce­ret in­ve­ste­rin­ger­ne
Bi­ku­ben­fon­den1.629,9
Spa­re­kas­sen Born­holms Fond142,1
Fre­de­riks­berg Fon­den538,8
Kil­de: Fon­de­nes års­regn­ska­ber og eg­ne be­reg­nin­ger