Fondene er populære, men det individuelle kendskab er hemmeligt

Hvilke fonde driver danskernes positive vurdering af sektoren? Det er langt hen ad vejen uvist, eftersom Fondenes Videnscenter ikke offentliggør, hvad danskerne siger om de 28 fonde, der indgår i centrets nye meningsmåling. Flere store fonde deler dog gerne deres egne resultater og forklarer, hvad kendskabet i den brede offentlighed betyder for dem.

(Il­lu­stra­tion Ado­be Stock).

De fle­ste dan­ske­re me­ner iføl­ge en ny me­nings­må­ling, at fon­de­ne løf­ter en vig­tig sam­funds­op­ga­ve og gør en po­si­tiv for­skel i sam­fun­det. Men det er uvist hvil­ke fon­de, den po­si­ti­ve vur­de­ring er ba­se­ret på.

I en ny om­døm­me­a­na­ly­se med over 2.000 del­ta­ge­re, som Epi­ni­on har gen­nem­ført for Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter, sva­rer 71 pro­cent, at fon­de­ne gør en po­si­tiv sam­funds­mæs­sig forskel.

Det sva­rer de, ef­ter at væ­re ble­vet præ­sen­te­ret for en li­ste med 28 fon­de, hvoraf 90 pro­cent af dan­sker­ne an­gi­ver at ha­ve hørt om mindst én fond.

De 28 fon­de har be­talt for at få in­klu­de­ret kend­ska­bet til dem selv i un­der­sø­gel­sen. Og mens re­sten af un­der­sø­gel­sen blev of­fent­lig­gjort i sid­ste uge, of­fent­lig­gør Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter ik­ke kend­ska­bet til no­gen af de in­di­vi­du­el­le fon­de. Hel­ler ik­ke nav­ne­ne på de 28 fon­de, der ind­går i un­der­sø­gel­sen, bli­ver offentliggjort.

Der­med er det uklart, hvil­ke fon­de der dri­ver kend­ska­bet i be­folk­nin­gen og dan­sker­nes po­si­ti­ve vur­de­ring af den sam­le­de fondssektor.

"Det er klart, at for dem, der føl­ger med i om­rå­det, vil­le det væ­re re­le­vant at vi­de me­re om, hvad der dri­ver kend­ska­bet til fon­de­ne," si­ger kom­mu­ni­ka­tions­eks­pert og selv­stæn­dig rå­d­gi­ver Astrid Haug, der til dag­lig rå­d­gi­ver or­ga­ni­sa­tio­ner, som ar­bej­der med ud­vik­ling in­den for kli­ma og so­ci­a­le forhold.

"Den al­min­de­li­ge dan­skers kend­skab til fon­de­ne er med stor sand­syn­lig­hed ba­se­ret på, at de stø­der på fon­de­ne i me­di­e­bil­le­det, hvor de for­trins­vis stø­der på de helt sto­re fon­de. Men dan­sker­ne kan jo og­så stø­de på fon­de­ne, når de for ek­sem­pel er ude og op­le­ve no­get, der er fonds­støt­tet. Det kan for ek­sem­pel væ­re, når man be­væ­ger sig rundt i kul­tur­li­vet, på mu­se­er el­ler i lo­ka­le sport­s­for­e­nin­ger, som min­dre fon­de ty­pisk støt­ter," si­ger hun.

"Det er jo en ær­lig sag, at når fon­de­ne har be­talt for at væ­re med i un­der­sø­gel­sen, så be­stem­mer de selv, hvad de vil ha­ve frem. Men det gør det svært at vur­de­re, hvil­ke fon­de der dri­ver dan­sker­nes kend­skab," si­ger Astrid Haug.

Overvejer at offentliggøre

Og­så Adam Moe Fe­jer­skov, se­ni­o­r­for­sker ved Dansk In­sti­tut for In­ter­na­tio­na­le Stu­di­er (DIIS) og for­sker i ik­ke-stats­li­ge ak­tø­rers rol­ler i sam­funds­ud­vik­lin­gen, pe­ger på, at me­re åben­hed om hvil­ke fon­de, dan­sker­ne rent fak­tisk ken­der, vil­le bi­dra­ge til med en væ­sent­lig ind­sigt i, hvad der lig­ger bag den ge­ne­relt po­si­ti­ve vur­de­ring af sektoren.

"Mit kor­te svar er ja; det vil­le væ­re in­ter­es­sant at se, hvil­ke fon­de der dri­ver kend­ska­bet, for­di det na­tur­lig­vis er si­gen­de for, bå­de hvor­dan man re­a­ge­rer po­si­tivt og ne­ga­tivt på fon­de­ne som grup­pe, men og­så for­di det selv­føl­ge­lig be­ty­der enormt me­get for hvil­ke ar­bejds­om­rå­der, man for­bin­der med fon­de­ne," si­ger han.

Fun­dats har og­så spurgt Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter, om ik­ke det vil­le gi­ve bed­re for­ud­sæt­nin­ger for at for­stå, hvad dan­sker­nes po­si­ti­ve vur­de­ring af fon­de­ne dæk­ker over, hvis det og­så var syn­ligt, hvil­ke fon­de der dri­ver kend­ska­bet til sektoren.

Her vil kom­mu­ni­ka­tions- og net­værks­chef Ann-So­fie Ni­el­sen ik­ke ude­luk­ke, at kend­ska­bet til de en­kel­te fon­de bli­ver of­fent­lig­gjort i vi­den­cen­trets kom­men­de kendskabsanalyser.

"Vi har i år dyk­ket dy­be­re ned i, hvad der dri­ver dan­sker­nes hold­nin­ger til fon­de­ne ved at til­fø­je fo­kus­grup­per til un­der­sø­gel­ses­de­sig­net. På sam­me må­de kun­ne man og­så se nær­me­re på, hvad der dri­ver kend­ska­bet. Li­ge­som vi har ju­ste­ret un­der­sø­gel­ses­de­sig­net i år, kan det ik­ke ude­luk­kes, at vi kom­mer til at ju­ste­re de næ­ste un­der­sø­gel­ser," si­ger Ann-So­fie Nielsen.

Er det en mo­del, I har over­ve­jet? Og hvad er år­sa­gen til, at det in­di­vi­du­el­le kend­skab ik­ke offentliggøres?

"Vi ud­vik­ler lø­ben­de vo­res ana­ly­ser, og vil selv­føl­ge­lig og­så fremad­ret­tet over­ve­je om der er no­get om­kring ana­ly­sen, der skal ju­ste­res," si­ger Ann-So­fie Nielsen.

"Vigtigt at vide, hvem der kender os"

Mens Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter alt­så ik­ke af­slø­rer kend­ska­bet til de 28 fon­de, har of­fent­lig­he­den dog få­et et ind­blik i en del af resultaterne.

Seks af lan­dets stør­ste fon­de har nem­lig valgt at de­le re­sul­ta­ter­ne om dem selv med Fundats:

Præ­sen­te­ret for li­sten af fon­de an­gi­ver 63 pro­cent, at de ken­der A.P. Møl­ler Fon­den. Li­ge så man­ge ken­der Trygfonden.

45 pro­cent ken­der Carls­berg­fon­det, mens 40 pro­cent ken­der No­vo Nor­disk Fon­den, og 34 pro­cent ken­der Nor­dea-fon­den. 22 pro­cent ken­der Tuborgfondet.

Der går jo let un­fair kon­kur­ren­ce i kend­skabs­mål, og det er nær­mest umu­ligt at kom­me på ni­veau med er­hvervs­dri­ven­de fon­de, der de­ler navn med eg­ne virksomheder.

An­ker Brink Lund – pro­fes­sor, CBS

Hos Nor­dea-fon­den for­tæl­ler kom­mu­ni­ka­tions­chef Ti­ne Wi­ck­ers, at fon­den har valgt at de­le re­sul­ta­tet om sit kend­skab, for­di be­folk­nin­gens til­lid til fonds­sek­to­ren dri­ves af kend­ska­bet til fondene.

"Det er der­for na­tur­ligt og­så at de­le, hvil­ke fon­de, der er de stør­ste dri­ve­re for til­li­den blandt be­folk­nin­gen. Hvil­ke fon­de er som de mest kend­te dem, der har størst ind­fly­del­se på fon­de­nes sam­le­de om­døm­me? Der­for fin­der vi det na­tur­ligt at væ­re åb­ne om kend­skabs­gra­den, for dem som måt­te me­ne, at det er in­ter­es­sant," si­ger Ti­ne Wickers.

Over­ra­sker det jer, at je­res kend­skabs­grad lig­ger på 34 procent?

"Vi har haft en lang­som, men støt sti­gen­de frem­gang de sid­ste 15 år, og vi er til­fred­se med at lig­ge i top fem og gla­de for, at kend­ska­bet for an­dre fon­de og­så er op­ad­gå­en­de. Be­folk­ning­s­kend­skab spil­ler en rol­le for fon­de­nes sam­le­de omdømme."

Er det en am­bi­tion for Nor­dea-fon­den at ha­ve et højt kend­skab i den bre­de befolkning? 

"Vi støt­ter bredt og over he­le lan­det. Der­for er det vig­tigt for os, at lan­dets be­folk­nin­gen ken­der til Nor­dea-fon­den – og har til­lid til, at det gi­ver me­ning at af­le­ve­re de­res idéer og pro­jek­ter til os. Som ud­de­len­de fond er vo­res le­gi­ti­mi­tet i sti­gen­de grad af­hæn­gig af for­stå­el­se og ac­cept af den rol­le, vi spil­ler i sam­fun­det. Der­for er det vig­tigt for os at vi­de, hvem der ken­der til os, og hvad de tæn­ker om os. Li­ge­som det og­så er vig­tigt at vi­de, hvem der ik­ke ken­der til os," si­ger Ti­ne Wickers.

Øget fokus på kendskab

I år ad­skil­ler un­der­sø­gel­sen sig el­lers fra tid­li­ge­re un­der­sø­gel­ser, idet Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter net­op har øn­sket at be­ly­se, hvad der dri­ver de po­si­ti­ve og ne­ga­ti­ve op­fat­tel­ser af fondene.

Blandt an­det er svar­per­so­ner­ne ble­vet bedt om at be­grun­de de­res po­si­ti­ve el­ler ne­ga­ti­ve op­fat­tel­ser af fondene.

De po­si­tivt indstil­le­de svar­per­so­ner har en op­fat­tel­se af, at fon­de­ne mu­lig­gør forsk­ning, kul­tur­pro­jek­ter og so­ci­a­le ini­ti­a­ti­ver, der el­lers ik­ke vil­le bli­ve re­a­li­se­ret; at de støt­ter ud­sat­te grup­per og in­di­vi­der; og at de frem­mer in­nova­tion og ud­vik­ling i Dan­mark, især in­den for vi­den­skab, tek­no­lo­gi og kultur.

De ne­ga­tivt indstil­le­de svar­per­so­ner frem­hæ­ver en man­gel på gen­nem­sig­tig­hed hos fon­de­ne og en be­kym­ring for fa­vo­ri­se­ring af be­stem­te grup­per; de frem­hæ­ver og­så en usik­ker­hed på, om fon­de­ne over­ta­ger stats­li­ge op­ga­ver; og de frem­hæ­ver en skep­sis over skjul­te mo­ti­ver, her­un­der en be­kym­ring over, om fon­de fun­ge­rer som red­skab til skatteoptimering.

Det er jo en ær­lig sag, at når fon­de­ne har be­talt for at væ­re med i un­der­sø­gel­sen, så be­stem­mer de selv, hvad de vil ha­ve frem. Men det gør det svært at vur­de­re, hvil­ke fon­de der dri­ver dan­sker­nes kendskab.

Astrid Haug – kommunikationsrådgiver

Det frem­går og­så af un­der­sø­gel­sen, at der er en di­rek­te sam­men­hæng mel­lem kend­skab og om­døm­me. Jo fle­re fon­de, svar­per­so­ner­ne ken­der, de­sto me­re til­bø­je­li­ge er de til at ha­ve en po­si­tiv op­fat­tel­se af fondene.

Men det for­bli­ver alt­så uvist, hvil­ke fon­de der ud­lø­ser bå­de de pris­vær­di­ge og de knap så flat­te­ren­de as­so­ci­a­tio­ner hos danskerne.

"Vi for­ske­re skal – li­ge­som jour­na­li­ster – af prin­ci­pi­el­le grun­de ar­gu­men­te­re for, at al­le an­dres da­ta bør væ­re frit til­gæn­ge­li­ge for kri­tisk gransk­ning," si­ger fonds­for­sker og pro­fes­sor An­ker Brink Lund fra CBS.

"På den an­den si­de er det helt for­stå­e­ligt, at især små og mel­lem­sto­re fon­de øn­sker at fast­hol­de spe­ci­fik­ke tal til in­tern brug. Der går jo let un­fair kon­kur­ren­ce i kend­skabs­mål, og det er nær­mest umu­ligt at kom­me på ni­veau med er­hvervs­dri­ven­de fon­de, der de­ler navn med eg­ne virk­som­he­der," si­ger An­ker Brink Lund.

Erik Ga­h­ner Lar­sen, ph.d. og for­sker i kvan­ti­ta­tiv po­li­tik ved Uni­ver­si­ty of Kent, pe­ger li­ge­som fle­re af de an­dre eks­per­ter på, at det vil­le kva­li­fi­ce­re re­sul­ta­ter­ne yder­li­ge­re, hvis of­fent­lig­he­den hav­de ind­blik i sva­re­ne for de 28 fonde.

"Hvis kend­ska­bet til en kon­kret fond ek­sem­pel­vis hæn­ger sam­men med me­re po­si­ti­ve vur­de­rin­ger, kan man kon­klu­de­re, at der er en kor­re­la­tion mel­lem kend­ska­bet til en kon­kret fond og po­si­ti­ve vur­de­rin­ger – om­end man selv­føl­ge­lig skal væ­re på­pas­se­lig med at si­ge, at der er en kaus­al sam­men­hæng," si­ger han.

Han pe­ger og­så på, at of­fent­lig­he­den der­med ik­ke har mu­lig­hed for at læ­se un­der­sø­gel­sen med for­be­hold for hvil­ke fon­de, der ik­ke ind­går i de 28 fon­de i undersøgelsen:

"Er de 28 fon­de dæk­ken­de for, hvil­ke fon­de, dan­sker­ne ken­der til – el­ler bur­de ken­de til? Hvis der er nog­le fon­de, der ik­ke er blandt de 28, som kun­ne dri­ve re­spon­den­ter­nes po­si­ti­ve vur­de­ring, vil der na­tur­lig­vis væ­re en be­græns­ning for, hvad vi kan si­ge på bag­grund af dis­se fon­de," si­ger Erik Ga­h­ner Larsen.

40 procent kender Danmarks største fond

Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter har vel at mær­ke selv for­mid­let kon­tak­ten til de sto­re fon­de, der har valgt at de­le de­res re­sul­ta­ter fra un­der­sø­gel­sen med Fundats.

Blandt dem, der har delt de­res in­di­vi­du­el­le kend­skab, er alt­så No­vo Nor­disk Fon­den, lan­dets stør­ste og mest ud­de­len­de fond. 40 pro­cent af dan­sker­ne til­ken­de­gi­ver, at de ken­der fon­den, når de bli­ver præ­sen­te­ret for navnet.

"Det over­ra­sker os ik­ke, at vi lig­ger, hvor vi gør. Kend­ska­bet til No­vo Nor­disk Fon­den har væ­ret støt sti­gen­de gen­nem fle­re år," si­ger No­vo Nor­disk Fon­dens pres­se­chef, Chri­sti­an Mostrup.

Er det en am­bi­tion for jer at ha­ve et højt kend­skab i den bre­de befolkning? 

"Vi vil na­tur­lig­vis ger­ne ha­ve, at en stor an­del af dan­sker­ne ken­der til vo­res ar­bej­de for at for­bed­re men­ne­skers sund­hed og sam­fun­dets og pla­ne­tens bæ­re­dyg­tig­hed. Det er vig­tigt for os, at vi er åb­ne og trans­pa­ren­te, og vi for­tæl­ler me­get ger­ne om vo­res ar­bej­de. Vi ved sam­ti­dig og­så godt, at forsk­ning kan væ­re et svært til­gæn­ge­ligt em­ne, og vi har ik­ke en am­bi­tion om, at vi skal væ­re kendt af al­le dan­ske­re," si­ger Chri­sti­an Mostrup.

Tuborgfondet: Fokus på de unge

For Tu­borg­fon­dets ved­kom­men­de til­ken­de­gi­ver 22 pro­cent af de ads­purg­te, at de ken­der fonden.

"Vi har en mål­sæt­ning om at øge kend­ska­bet til Tu­borg­fon­det blandt un­ge, for­di vi ger­ne vil øge an­tal­let af re­le­van­te an­søg­nin­ger til fon­det. Ge­ne­relt er vi op­ta­get af, at dan­sker­ne ken­der til fon­de ge­ne­relt og til Tu­borg­fon­det, og at de ved, at vi støt­ter un­ge. Vo­res må­l­grup­pe er un­ge i al­de­ren 16 til 30 år. Der­for har vi valgt at fo­ku­se­re vo­res ind­sats blandt den må­l­grup­pe," si­ger kom­mu­ni­ka­tions­ansvar­lig i Tu­borg­fon­det An­ni Riedel-Lyngskær.

Det hjul­p­ne kend­skab til Tu­borg­fon­det blandt un­ge mel­lem 18 og 29 år er ste­get fra 17 pro­cent i 2023 til 29 pro­cent i 2024, for­tæl­ler An­ni Riedel-Lyngskær.

"Vi har i det se­ne­ste år fo­ku­se­ret vo­res ar­bej­de med at øge kend­ska­bet til un­ge, og det har sær­ligt væ­ret gen­nem kampag­ner på so­ci­a­le me­di­er og YouTu­be, vi har væ­ret ude og kom­mu­ni­ke­re. Det har dels væ­ret kampag­ner, der for­tæl­ler om nog­le af de om­rå­der, vi støt­ter. Dels har vi kørt en ge­ne­rel kampag­ne med fo­kus på det over­ord­ne­de kend­skab. I ud­tryk lig­ner den ik­ke tra­di­tio­nel fond­skom­mu­ni­ka­tion, men den er pro­du­ce­ret, så den pas­ser til so­ci­a­le me­di­er," si­ger hun.

Generelt lavt kendskab

Om­døm­me­a­na­ly­sen fra Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter vi­ser og­så, at dan­sker­nes kend­skab til fon­de­ne og de­res ar­bej­de ge­ne­relt er beskedent.

Mens 90 pro­cent alt­så ken­der mindst én fond, når de bli­ver præ­sen­te­ret for en stri­be fonds­nav­ne, kan kun halv­de­len af svar­per­so­ner­ne uhjul­pet næv­ne en fond. Det er et fald si­den 2022, hvor 71 pro­cent kun­ne næv­ne mindst én fond.

Når det kom­mer til fon­de­nes kon­kre­te ar­bej­de, har 22 pro­cent af dan­sker­ne hørt om et fonds­fi­nan­si­e­ret projekt.

Adam Moe Fe­jer­skov fra DIIS ef­ter­ly­ste al­le­re­de i sid­ste uge me­re åben­hed i fondssektoren.

"Der er kæm­pe­sto­re for­vent­nin­ger til de dan­ske fon­de, der jo blandt an­det tæl­ler ver­dens mest vel­ha­ven­de fond, No­vo Nor­disk Fon­den" ud­dy­ber han:

"Jeg sy­nes, at un­der­sø­gel­sen vi­ser ret fint, at fon­de­ne sta­dig har et stort an­svar for at øge de­res trans­pa­rens og til­gæn­ge­lig­hed for bå­de den al­min­de­li­ge dan­sker, men og­så for jour­na­li­ster, for­ske­re, og an­dre, der ger­ne vil un­der­sø­ge og for­tæl­le om fon­de­nes ar­bej­de," si­ger Adam Moe Fejerskov.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer