Hård kritik af fondes kommunikation om intensive læringsforløb

Intensive læringsforløb for fagligt svage børn og unge er i de senere år blevet et populært pædagogisk værktøj med opbakning fra flere danske fonde. Men fondenes begejstrede ud­meld­inger om forløbene bygger på alvorlige misforståelser og uheldige forsimplinger, fortæller to forskere fra VIVE og Aarhus Universitet/DPU. De efterlyser, at fondene kom­mu­ni­ke­rer mere ansvarligt.

Intensiv læring
"Når man i en kom­mu­ne over­ve­jer, hvor­dan man skal hjæl­pe f.eks. ud­sat­te un­ge, så bli­ver man må­ske på­vir­ket på et for­kert grund­lag. Så fon­de­ne skal ta­ge al­vor­ligt, at de fak­tisk ri­si­ke­rer at gø­re ska­de, hvis de kom­mu­ni­ke­rer uden at ha­ve helt styr på tin­ge­ne,” si­ger udviklings­direktør hos VIVE, Met­te Deding.

De po­pu­læ­re in­ten­si­ve læ­rings­for­løb for fag­ligt sva­ge ele­ver i fol­ke­sko­len har de se­ne­re år truk­ket sto­re over­skrif­ter som ek­sem­pel­vis ”Løk­ke­Fon­dens me­to­der kan løf­te fol­ke­sko­len”, ”Løk­ke­Fon­den ska­ber kæm­pe frem­gang for fag­ligt ud­for­dre­de dren­ge” el­ler ”An­brag­te børn, der del­ta­ger i Lær for Li­vet kla­rer sig bed­re i sko­len og får fle­re venner.”

Men iføl­ge eks­per­ter på om­rå­det kan de po­si­ti­ve ud­sagn ik­ke un­der­støt­tes af den fo­re­lig­gen­de vi­den på området.

”Bag de her ud­sagn lig­ger ty­pisk en­ten simp­le før- og ef­ter­må­lin­ger el­ler svar fra in­ter­views med bør­ne­ne selv, de­res for­æl­dre el­ler læ­re­re. In­gen af de­le­ne kan do­ku­men­te­re, at bør­ne­ne re­elt bli­ver bed­re fag­ligt som føl­ge af ind­sat­sen,” si­ger Pe­ter Al­lerup, pro­fes­sor eme­ri­tus fra Aar­hus Universitet/DPU.

Hel­ler ik­ke rap­por­ter, som be­skri­ver ele­vers, for­æl­dres og un­der­vi­se­res op­le­vel­se af fag­li­ge frem­skridt som føl­ge af pro­gram­mer­ne gi­ver Al­lerup me­get for.

”Så­dan­ne in­ter­views om folks op­le­vel­ser kan ik­ke si­ge no­get om de in­ten­si­ve for­løbs ef­fekt på ele­ver­nes fag­li­ge ud­vik­ling. Det er stan­dard­pensum fra den psy­ko­lo­gi­ske lit­te­ra­tur om Ro­sen­t­hal- og ha­lo-ef­fek­ter, at man ik­ke kan sæt­te lig­heds­tegn mel­lem folks eg­ne op­le­vel­ser af at ha­ve for­bed­ret sig og så en even­tu­el re­el for­bed­ring. Så de her rap­por­ter si­ger re­elt in­tet om for­lø­be­nes ef­fekt på del­ta­ger­nes fag­lig­hed,” si­ger han.

Met­te De­ding er ud­vik­lings­di­rek­tør og forsk­nings­chef for ud­sat­te børn, dag­til­bud og sko­le hos VIVE. Hel­ler ik­ke hun me­ner, at in­ter­views kan si­ge no­get brug­bart om ef­fek­ten af de in­ten­si­ve læringsprogrammer.

”At spør­ge bør­ne­ne el­ler for­æl­dre­ne, om de op­le­ver at ha­ve lært no­get, sva­rer til en til­freds­heds­må­ling – som kan gi­ve god me­ning i for­hold til at ju­ste­re på for­lø­bet og for ek­sem­pel gø­re det sjove­re og me­re mo­ti­ve­ren­de for del­ta­ger­ne. Men man kan ik­ke bru­ge sva­re­ne som ar­gu­ment for, at del­ta­ger­ne har løf­tet sig fag­ligt. Over­ho­ve­det ik­ke,” si­ger Met­te Deding.

Forskere efterlyser ansvarlig kommunikation

Met­te De­ding me­ner, at fon­de­ne bør æn­dre de­res kom­mu­ni­ka­tion om de in­ten­si­ve læ­rings­for­løb. El­lers ri­si­ke­rer fon­de­ne at gø­re skade.

”Man kun­ne godt for­ven­te en me­get ty­de­lig op­stram­ning i for­hold til fon­de­nes kom­mu­ni­ka­tion af de her re­sul­ta­ter og i de­res vur­de­ring af, hvad der skal træk­kes frem. For det har jo en be­tyd­ning, hvor­dan man kom­mu­ni­ke­rer om det her em­ne. Li­ge præ­cis over­skrif­ter­ne er jo dem, der hav­ner i pres­sen. Og det er nok de fær­re­ste prak­ti­ke­re, der læ­ser og for­står de bag­ved­lig­gende rap­por­ter og al­le de me­re el­ler min­dre kla­re me­to­di­ske for­be­hold, som de kan in­de­hol­de. Når man i en kom­mu­ne over­ve­jer, hvor­dan man skal hjæl­pe f.eks. ud­sat­te un­ge, så bli­ver man må­ske på­vir­ket på et for­kert grund­lag. Så fon­de­ne skal ta­ge al­vor­ligt, at de fak­tisk ri­si­ke­rer at gø­re ska­de, hvis de kom­mu­ni­ke­rer uden at ha­ve helt styr på tin­ge­ne,” si­ger Met­te Deding.

Pe­ter Al­lerup er enig med Met­te De­dings kri­tik af fon­de­nes kommunikation.

”Jeg sy­nes ik­ke, at det er an­svar­lig kom­mu­ni­ka­tion. Set med vi­den­ska­be­li­ge bril­ler er der ta­le om uanstæn­dig op­før­sel. Fon­de­ne ud­ta­ler sig på bag­grund af nog­le for­søg, som ik­ke er gen­nem­ført på et vi­den­ska­be­ligt grund­lag og på bag­grund af rap­por­ter, der ik­ke har no­get for­nuf­tigt de­sign. Nu er fon­de­ne godt nok lang­somt ved at drop­pe be­gre­bet ’læ­ring­s­år,’ men det æn­drer jo ik­ke på, at bag­grun­den for at på­stå en po­si­tiv læ­rings­ef­fekt af de her for­løb fort­sat er me­get pro­ble­ma­tisk,” si­ger Pe­ter Al­lerup og fortsætter:

”Hvis man vil ud­bre­de et ini­ti­a­tiv til re­sten af sam­fun­det, så må det fo­re­gå i den ræk­ke­føl­ge, at man først og frem­mest får bed­re klar­hed over, om ini­ti­a­ti­vet har den øn­ske­de ef­fekt. Først der­ef­ter kan man gå vi­de­re til at dis­ku­te­re, om det er en god idé at ud­bre­de ini­ti­a­ti­vet til det øv­ri­ge sam­fund. Det bør væ­re rækkefølgen.”

Fonde kan være dagsordensættende

Og­så Met­te De­ding me­ner, at fon­de­ne bør ha­ve me­re tå­l­mo­dig­hed i de­res ar­bej­de med at ska­be samfundsforandringer.

”Det kan væ­re et kæm­pe­mæs­sigt pro­blem at kom­me med for­ha­ste­de ud­mel­din­ger. For fon­de­ne sid­der med rig­tig man­ge pen­ge og har der­for en mu­lig­hed for at væ­re dagsorden­sæt­ten­de. Det an­svar skal man som fond ta­ge me­get al­vor­ligt. Og det be­ty­der, at man i den grad og­så må ta­ge al­vor­ligt at un­der­sø­ge tin­ge­ne grun­digt, in­den man ud­ta­ler sig skrå­sikkert om dem. Fon­de­ne bur­de der­for si­ge, at nu er vi tå­l­mo­di­ge og un­der­sø­ger, om vo­res ind­sat­ser vir­ker, som de skal – og­så på den lan­ge ba­ne – in­den vi ud­ta­ler os. Det er ær­ger­ligt, at fon­de­ne ik­ke har væ­ret me­re tå­l­mo­di­ge i de­res kommuni­kation om de in­ten­si­ve lærings­forløb. De hid­ti­di­ge ud­mel­din­ger byg­ger jo på et ual­min­de­ligt tyndt grund­lag, og det er at bagatel­lisere og for­sim­ple tin­ge­ne på en må­de, som ik­ke er klædelig.”

På bag­grund af kri­tik­ken har Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de spurgt Eg­mont Fon­den, om man bur­de ha­ve væ­ret me­re til­ba­ge­hol­den­de med at kom­mu­ni­ke­re om de in­ten­si­ve for­løb, når eks­per­ter me­ner, at grund­la­get er man­gel­fuldt. I et skrift­ligt svar op­ly­ser di­rek­tør Hen­ri­et­te Chri­sti­an­sen følgende:

”Vi øn­sker kon­ti­nu­er­ligt at væ­re trans­pa­ren­te om det, vi læ­rer, uan­set om det er godt, neu­tralt el­ler ne­ga­tivt, men det skal selv­føl­ge­lig hvi­le på et so­lidt grund­lag. I den for­bin­del­se er der for­skel på, hvor­vidt der er ta­le om kort­sig­te­de re­sul­ta­ter el­ler forsk­nings­stu­di­er, som må­ler langtidseffekten.”

På Løk­ke­Fon­dens hjem­mesi­de frem­gik det tid­li­ge­re, at ”Dren­ge­A­ka­de­mi­et er det mest suc­ces­fulde in­ten­si­ve læ­rings­for­løb i Dan­mark.” Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de bad som føl­ge af eks­per­ter­nes kri­tik Løk­ke­Fon­den om at op­ly­se grund­la­get for den­ne vur­de­ring. Løk­ke­Fon­dens di­rek­tør, Fre­de­rik Mey­er, har ef­ter­føl­gen­de op­lyst, at Løk­ke­Fon­den nu har valgt at fjer­ne sæt­ning­en fra hjemmesiden.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

spot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer