Hård kritik af fondes kommunikation om intensive læringsforløb

In­ten­si­ve læ­rings­for­løb for fag­ligt sva­ge børn og un­ge er i de se­ne­re år ble­vet et po­pu­lært pæ­da­go­gisk værk­tøj med op­bak­ning fra fle­re dan­ske fon­de. Men fon­de­nes be­gej­stre­de ud­meld­inger om for­lø­be­ne byg­ger på al­vor­li­ge mis­for­stå­el­ser og uhel­di­ge for­sim­plin­ger, for­tæl­ler to for­ske­re fra VIVE og Aar­hus Universitet/DPU. De ef­ter­ly­ser, at fon­de­ne kom­mu­ni­ke­rer me­re an­svar­ligt.

Intensiv læring
"Når man i en kom­mu­ne over­ve­jer, hvor­dan man skal hjæl­pe f.eks. ud­sat­te un­ge, så bli­ver man må­ske på­vir­ket på et for­kert grund­lag. Så fon­de­ne skal ta­ge al­vor­ligt, at de fak­tisk ri­si­ke­rer at gø­re ska­de, hvis de kom­mu­ni­ke­rer uden at ha­ve helt styr på tin­ge­ne,” si­ger udviklings­direktør hos VIVE, Met­te De­ding.

De po­pu­læ­re in­ten­si­ve læ­rings­for­løb for fag­ligt sva­ge ele­ver i fol­ke­sko­len har de se­ne­re år truk­ket sto­re over­skrif­ter som ek­sem­pel­vis ”Løk­ke­Fon­dens me­to­der kan løf­te fol­ke­sko­len”, ”Løk­ke­Fon­den ska­ber kæm­pe frem­gang for fag­ligt ud­for­dre­de dren­ge” el­ler ”An­brag­te børn, der del­ta­ger i Lær for Li­vet kla­rer sig bed­re i sko­len og får fle­re ven­ner.”

Men iføl­ge eks­per­ter på om­rå­det kan de po­si­ti­ve ud­sagn ik­ke un­der­støt­tes af den fo­re­lig­gen­de vi­den på om­rå­det.

”Bag de her ud­sagn lig­ger ty­pisk en­ten simp­le før- og ef­ter­må­lin­ger el­ler svar fra in­ter­views med bør­ne­ne selv, de­res for­æl­dre el­ler læ­re­re. In­gen af de­le­ne kan do­ku­men­te­re, at bør­ne­ne re­elt bli­ver bed­re fag­ligt som føl­ge af ind­sat­sen,” si­ger Pe­ter Al­lerup, pro­fes­sor eme­ri­tus fra Aar­hus Universitet/DPU.

Hel­ler ik­ke rap­por­ter, som be­skri­ver ele­vers, for­æl­dres og un­der­vi­se­res op­le­vel­se af fag­li­ge frem­skridt som føl­ge af pro­gram­mer­ne gi­ver Al­lerup me­get for.

”Så­dan­ne in­ter­views om folks op­le­vel­ser kan ik­ke si­ge no­get om de in­ten­si­ve for­løbs ef­fekt på ele­ver­nes fag­li­ge ud­vik­ling. Det er stan­dard­pensum fra den psy­ko­lo­gi­ske lit­te­ra­tur om Ro­­sen­t­hal- og ha­lo-ef­­fek­ter, at man ik­ke kan sæt­te lig­heds­tegn mel­lem folks eg­ne op­le­vel­ser af at ha­ve for­bed­ret sig og så en even­tu­el re­el for­bed­ring. Så de her rap­por­ter si­ger re­elt in­tet om for­lø­be­nes ef­fekt på del­ta­ger­nes fag­lig­hed,” si­ger han.

Met­te De­ding er ud­vik­lings­di­rek­tør og forsk­nings­chef for ud­sat­te børn, dag­til­bud og sko­le hos VIVE. Hel­ler ik­ke hun me­ner, at in­ter­views kan si­ge no­get brug­bart om ef­fek­ten af de in­ten­si­ve læ­rings­pro­gram­mer.

”At spør­ge bør­ne­ne el­ler for­æl­dre­ne, om de op­le­ver at ha­ve lært no­get, sva­rer til en til­freds­heds­må­ling – som kan gi­ve god me­ning i for­hold til at ju­ste­re på for­lø­bet og for ek­sem­pel gø­re det sjove­re og me­re mo­ti­ve­ren­de for del­ta­ger­ne. Men man kan ik­ke bru­ge sva­re­ne som ar­gu­ment for, at del­ta­ger­ne har løf­tet sig fag­ligt. Over­ho­ve­det ik­ke,” si­ger Met­te De­ding.

Forskere efterlyser ansvarlig kommunikation

Met­te De­ding me­ner, at fon­de­ne bør æn­dre de­res kom­mu­ni­ka­tion om de in­ten­si­ve læ­rings­for­løb. El­lers ri­si­ke­rer fon­de­ne at gø­re ska­de.

”Man kun­ne godt for­ven­te en me­get ty­de­lig op­stram­ning i for­hold til fon­de­nes kom­mu­ni­ka­tion af de her re­sul­ta­ter og i de­res vur­de­ring af, hvad der skal træk­kes frem. For det har jo en be­tyd­ning, hvor­dan man kom­mu­ni­ke­rer om det her em­ne. Li­ge præ­cis over­skrif­ter­ne er jo dem, der hav­ner i pres­sen. Og det er nok de fær­re­ste prak­ti­ke­re, der læ­ser og for­står de bag­ved­lig­gende rap­por­ter og al­le de me­re el­ler min­dre kla­re me­to­di­ske for­be­hold, som de kan in­de­hol­de. Når man i en kom­mu­ne over­ve­jer, hvor­dan man skal hjæl­pe f.eks. ud­sat­te un­ge, så bli­ver man må­ske på­vir­ket på et for­kert grund­lag. Så fon­de­ne skal ta­ge al­vor­ligt, at de fak­tisk ri­si­ke­rer at gø­re ska­de, hvis de kom­mu­ni­ke­rer uden at ha­ve helt styr på tin­ge­ne,” si­ger Met­te De­ding.

Pe­ter Al­lerup er enig med Met­te De­dings kri­tik af fon­de­nes kom­mu­ni­ka­tion.

”Jeg sy­nes ik­ke, at det er an­svar­lig kom­mu­ni­ka­tion. Set med vi­den­ska­be­li­ge bril­ler er der ta­le om uanstæn­dig op­før­sel. Fon­de­ne ud­ta­ler sig på bag­grund af nog­le for­søg, som ik­ke er gen­nem­ført på et vi­den­ska­be­ligt grund­lag og på bag­grund af rap­por­ter, der ik­ke har no­get for­nuf­tigt de­sign. Nu er fon­de­ne godt nok lang­somt ved at drop­pe be­gre­bet ’læ­ring­s­år,’ men det æn­drer jo ik­ke på, at bag­grun­den for at på­stå en po­si­tiv læ­rings­ef­fekt af de her for­løb fort­sat er me­get pro­ble­ma­tisk,” si­ger Pe­ter Al­lerup og fort­sæt­ter:

”Hvis man vil ud­bre­de et ini­ti­a­tiv til re­sten af sam­fun­det, så må det fo­re­gå i den ræk­ke­føl­ge, at man først og frem­mest får bed­re klar­hed over, om ini­ti­a­ti­vet har den øn­ske­de ef­fekt. Først der­ef­ter kan man gå vi­de­re til at dis­ku­te­re, om det er en god idé at ud­bre­de ini­ti­a­ti­vet til det øv­ri­ge sam­fund. Det bør væ­re ræk­ke­føl­gen.”

Fonde kan være dagsordensættende

Og­så Met­te De­ding me­ner, at fon­de­ne bør ha­ve me­re tå­l­mo­dig­hed i de­res ar­bej­de med at ska­be samfunds­forandringer.

”Det kan væ­re et kæm­pe­mæs­sigt pro­blem at kom­me med for­ha­ste­de ud­mel­din­ger. For fon­de­ne sid­der med rig­tig man­ge pen­ge og har der­for en mu­lig­hed for at væ­re dagsorden­sæt­ten­de. Det an­svar skal man som fond ta­ge me­get al­vor­ligt. Og det be­ty­der, at man i den grad og­så må ta­ge al­vor­ligt at un­der­sø­ge tin­ge­ne grun­digt, in­den man ud­ta­ler sig skrå­sikkert om dem. Fon­de­ne bur­de der­for si­ge, at nu er vi tå­l­mo­di­ge og un­der­sø­ger, om vo­res ind­sat­ser vir­ker, som de skal – og­så på den lan­ge ba­ne – in­den vi ud­ta­ler os. Det er ær­ger­ligt, at fon­de­ne ik­ke har væ­ret me­re tå­l­mo­di­ge i de­res kommuni­kation om de in­ten­si­ve lærings­forløb. De hid­ti­di­ge ud­mel­din­ger byg­ger jo på et ual­min­de­ligt tyndt grund­lag, og det er at bagatel­lisere og for­sim­ple tin­ge­ne på en må­de, som ik­ke er klæ­de­lig.”

På bag­grund af kri­tik­ken har Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de spurgt Eg­mont Fon­den, om man bur­de ha­ve væ­ret me­re til­ba­ge­hol­den­de med at kom­mu­ni­ke­re om de in­ten­si­ve for­løb, når eks­per­ter me­ner, at grund­la­get er man­gel­fuldt. I et skrift­ligt svar op­ly­ser di­rek­tør Hen­ri­et­te Chri­sti­an­sen føl­gen­de:

”Vi øn­sker kon­ti­nu­er­ligt at væ­re trans­pa­ren­te om det, vi læ­rer, uan­set om det er godt, neu­tralt el­ler ne­ga­tivt, men det skal selv­føl­ge­lig hvi­le på et so­lidt grund­lag. I den for­bin­del­se er der for­skel på, hvor­vidt der er ta­le om kort­sig­te­de re­sul­ta­ter el­ler forsk­nings­stu­di­er, som må­ler lang­tid­s­ef­fek­ten.”

På Løk­ke­Fon­dens hjem­mesi­de frem­gik det tid­li­ge­re, at ”Dren­ge­A­ka­de­mi­et er det mest suc­ces­fulde in­ten­si­ve læ­rings­for­løb i Dan­mark.” Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de bad som føl­ge af eks­per­ter­nes kri­tik Løk­ke­Fon­den om at op­ly­se grund­la­get for den­ne vur­de­ring. Løk­ke­Fon­dens di­rek­tør, Fre­de­rik Mey­er, har ef­ter­føl­gen­de op­lyst, at Løk­ke­Fon­den nu har valgt at fjer­ne sæt­ning­en fra hjem­mesi­den.

 

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Fondsmillioner skal sikre konkret viden om grøn energi i industrien

En lang ræk­ke pro­ces­ser i dan­ske virk­som­he­ders pro­duk­tion sker med ener­gi fra olie, kul og gas, og blandt an­det i fø­de­va­re­in­du­stri­en stam­mer ener­gi­en pri­mært…

Trelleborg Fonden sætter pris på idrætten i Sorø

Lo­ka­le sport­s­li­ge suc­ces­hi­sto­ri­er og be­skri­vel­ser af ildsjæ­le in­den for idræts­li­vet i Sorø lan­der i dis­se da­ge i mail­bok­sen hos fi­li­al­chef Su­ne Kri­sten­sen i Syd­bank…

KU-rektor mister direktørstilling i kollegiefond

Fon­den Fjer­de Maj Kol­le­gi­et på Fre­de­riks­berg an­nul­le­rer nu den kon­tro­ver­si­el­le an­sæt­tel­se af rek­tor for Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, Hen­rik We­ge­ner. Rek­to­ren skul­le el­lers ef­ter pla­nen over­ta­ge stil­lin­gen…

KV Fonden starter årlig uddeling af hæderspriser

Når Kris­ta og Vig­go Pe­ter­sens Fond, i dag­lig ta­le KV Fon­den, man­dag den 23. marts mar­ke­rer sit 70-års ju­bilæum med en re­cep­tion, ly­der start­skud­det…

Vinder af valg i Trygfonden: ”Pengene skal blive i medlemmernes lommer”

En tøm­rer, en fa­mi­lie­far og en kon­su­lent. Fle­re helt al­min­de­li­ge for­sik­rings­kun­der var blandt top­sco­rer­ne ved Tryg­heds­grup­pens valg i Re­gion Ho­ved­sta­den, som blev af­gjort den…

KFI Erhvervsdrivende Fond bag ny universitetsuddannelse i butikshandel

Kan­di­da­tud­dan­nel­sen er den før­ste dan­ske uni­ver­si­tets­ud­dan­nel­se om de­tail­han­del og får nav­net MSc in Com­merci­al and Re­tail Ma­na­ge­ment, skri­ver KFI Er­hvervs­dri­ven­de Fond på sin hjem­mesi­de. “Dan­mark…

Nordea-fonden indfører elektroniske bestyrelsesmøder

Dan­marks for­ment­lig mest an­søg­te fond, Nor­dea-fon­den, har net­op ind­ført elek­tro­ni­ske be­sty­rel­ses­mø­der. Si­den slut­nin­gen af 2019 har fon­dens ot­te be­sty­rel­ses­med­lem­mer nem­lig sup­ple­ret de tra­di­tio­nel­le fy­si­ske mø­der…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Professor: Fondskommission bør være bred og arbejde frit

Der er po­li­tisk op­bak­ning til at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg, der kan kom­me med for­slag til æn­drin­ger af den kri­ti­se­re­de fonds­lov fra 1985. Hvis ud­val­get bli­ver en re­a­li­tet, så skal bå­de dets fag­lig­hed og kom­mis­so­ri­um væ­re bre­de. Så­dan ly­der an­be­fa­lin­gen fra pro­fes­sor i fonds­ret Ras­mus Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

Justitsminister: Store ændringer af fondsloven kan blive nødvendige

Pro­ble­mer­ne for de al­me­ne fon­de er så sto­re, at det kan kræ­ve en ‘gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion’ af fonds­lo­ven, er­ken­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) nu. Selv­om Ci­vilsty­rel­sen in­den læn­ge lem­per reg­ler­ne for de al­me­ne fon­des in­ve­ste­rin­ger, så bli­ver der sand­syn­lig­vis brug for en stør­re lovæn­dring, vars­ler mi­ni­ste­ren.

Flertal i Folketingets retsudvalg bakker op om en fondskommission

På Chri­sti­ans­borg teg­ner der sig nu et fler­tal for at mo­der­ni­se­re fonds­lo­ven fra 1985 ved at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg. Fle­re ord­fø­re­re fra bå­de høj­re og ven­stre si­de af fol­ke­tings­sa­len be­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) om at gå ind i sa­gen.

Forsker og fonde: Ikke nok at lempe anbringelsesbekendtgørelsen

Fonds­lo­ven bør op­da­te­res, så de små al­me­ne fon­de får me­re flek­sib­le ram­mer og bed­re mu­lig­hed for at bli­ve op­løst. For Ci­vilsty­rel­sens lem­pel­se af den så­kald­te an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se er kun ét skridt på vej­en til ri­me­li­ge for­hold for især de små al­me­ne fon­de, ly­der det fra fonds­for­sker An­ker Brink Lund og fle­re be­sty­rel­ses­for­mænd.

Civilstyrelsen vil lempe anbringelsesbekendtgørelsen

Der er lys for­u­de for de tu­sin­der af små al­me­ne fon­de, der kæm­per med at ska­be et af­kast af de­res in­ve­ste­rin­ger. Ci­vilsty­rel­sen ar­bej­der nem­lig…

Skatteminister vil ikke hæve konsolideringsfradraget

Skat­te­mi­ni­ster Mor­ten Bødskov (S) øn­sker ik­ke at hæ­ve fon­de­nes konso­lide­rings­fra­drag fo­re­lø­big. Iføl­ge di­rek­tør Hen­rik Tvar­nø fra A.P. Møl­ler Fon­den fore­tager mi­ni­ste­ren der­med en fejl­vur­de­ring, som ska­der sær­ligt de min­dre fon­de i Dan­mark. Han op­for­drer mi­ni­ste­ren til at ret­te fejl­en hur­tigst mu­ligt.

Efter valget: Flertal for at lette fondes opløsning og hæve konsolideringsfradraget

Der er stem­ning for en ræk­ke po­li­ti­ske æn­drin­ger af fonds­området. Et klart fler­tal blandt Folke­tingets nyvalg­te par­ti­er vil nem­lig hæ­ve kon­so­li­de­rings­fradra­get, li­ge­som der er fler­tal for at lem­pe opløs­nings­bestem­mel­ser­ne. Des­u­den kan der og­så vi­se sig fler­tal for at sam­le fonds­til­synet i ét mini­ste­rium og må­ske for at gen­ind­føre fonds­re­gis­te­ret. Få over­blik over det nye Folke­tings hold­ninger til fonds­politik her.

Justitsminister kritiseres for at negligere fondsområdet

Lov­kom­plek­set for de al­me­ne fon­de træn­ger til en sa­ne­ring. Det me­ner bå­de før­en­de fond­s­eks­per­ter, pro­fes­sio­nel­le rå­d­gi­ve­re og fonds­be­sty­rel­ser. De op imod 10.000 al­me­ne fon­de kæm­per med at ved­li­ge­hol­de mil­li­ards­to­re al­men­nyt­ti­ge res­sour­cer, som syg­ner hen i et hjør­ne af Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets res­sort. Nu op­for­drer med­lem af Fol­ke­tin­gets rets­ud­valg, Met­te Rei­s­smann (S), ju­stits­mi­ni­ste­ren til at frem­læg­ge si­ne pla­ner for fonds­om­rå­det.