Nordea Bank-fonden får selvstændig profil på vækst og virkelyst

Nordea Bank-fonden skifter navn til Tietgenfonden. Navneændringen skal være med til at øge kendskabet til fonden, der uddeler cirka 20 millioner kroner om året og er lillesøster til Nordea-fonden.

Nor­dea-Bank-fon­den skif­ter navn til Tiet­gen­fon­den – blandt an­det for at øge kend­ska­bet til fon­den i an­sø­ger­mil­jø­er­ne. Fon­den har i fle­re år haft fo­kus på ud­de­lings­om­rå­der med for­bin­del­se til erhvervsuddannelserne.

Nor­dea-fon­dens fo­kus på go­de liv er et for­holds­vis etab­le­ret fonds­brand blandt man­ge dan­ske­re. Til gen­gæld er lil­le­søste­ren ved navn Nor­dea Bank-fon­den langt fra så velkendt.

Der­for skif­ter Nor­dea Bank-fon­den nu navn til Tiet­gen­fon­den. Med det nye navn og en ny iden­ti­tet skal fon­den ha­ve en kla­re­re pro­fil, som gør det nem­me­re for må­l­grup­pen at af­ko­de, om fon­den er re­le­vant for dem.

Tiet­gen­fon­den vil sti­mu­le­re in­ter­es­sen for er­hverv­s­ud­dan­nel­ser­ne og på al­men­nyt­tig vis frem­me vir­ke­ly­sten og væk­sten i dansk er­hvervs­liv. Fon­den er der­for opkaldt ef­ter den dan­ske bank- og in­du­stri­mand C.F. Tiet­gen, der var én af Dan­marks væ­sent­lig­ste driv­kræf­ter un­der in­du­stri­a­li­se­rin­gen i 1800-tallet.

C.F. Tiet­gen var blandt de før­ste di­rek­tø­rer for Pri­vat­ban­ken, som blev op­ret­tet i 1857. Præ­cis 100 år se­ne­re op­ret­te­de Pri­vat­ban­ken så den fond, som si­den kom til at hed­de Nor­dea Bank-fon­den og fra i dag alt­så Tietgenfonden.

Med ud­gangs­punkt i Pri­vat­ban­ken stod C.F. Tiet­gen i sin le­ve­tid bag tal­ri­ge nye sel­ska­ber, som ek­sem­pel­vis Det Sto­re Nor­di­ske Te­le­graf-Sel­skab, DFDS, De Dan­ske Suk­ker­fa­brik­ker, De Dan­ske Sprit­fa­brik­ker, Bur­mei­ster og & Wain, De Bro­ck­s­ke Han­dels­sko­ler, A/S Tu­borgs Fa­brik­ker, Østsjæl­land­ske Jer­n­ba­ne­sel­skab og Lol­land-Falsters Jer­n­ba­ne, Es­b­jerg Havn, Faxe Kal­k­brud, Kjø­ben­havns Te­le­fon­sel­skab og Kø­ben­havns Laa­ne- og Diskontobank.

Vi har øn­sket et fonds­navn, som i hø­je­re grad net­op ud­tryk­ker fon­dens for­mål, her­komst og vær­di­er – og som ad­skil­ler sig ty­de­li­ge­re fra Nordea-fonden

Hen­rik Le­h­mann An­der­sen – Di­rek­tør, Tietgenfonden

Nav­neskif­tet er et led i pro­ces, som har stå­et på i en år­ræk­ke nu, for­tæl­ler fon­dens di­rek­tør Hen­rik Le­h­mann Andersen.

“Nor­dea Bank-fon­den var usyn­lig for fem år si­den. Nu er den ble­vet syn­lig på nog­le ud­de­lings­om­rå­der med for­bin­del­se til er­hverv­s­ud­dan­nel­ser­ne. Vi er der­for nå­et til, at vi vil prø­ve at øge kend­ska­bet til fon­den ude i an­sø­ger­mil­jø­er­ne. Det vil vi gø­re med et navn, som sig­nalérer det, vi gør. C.F. Tiet­gens mod, ved­hol­den­hed og vir­ke­lyst og den be­tyd­ning, han fik for ud­vik­ling af sam­fun­det, kan van­ske­ligt over­vur­de­res. C.F. Tiet­gen står som eks­po­nent for en­ga­ge­ment, respekt og or­dent­lig­hed, som er de tre vær­di­er fon­den byg­ger på. Vi har øn­sket et fonds­navn, som i hø­je­re grad net­op ud­tryk­ker fon­dens for­mål, her­komst og vær­di­er – og som ad­skil­ler sig ty­de­li­ge­re fra Nor­dea-fon­den. Og ved nav­neskif­tet får vi et navn, som af­spej­ler må­let om at frem­me vir­ke­lyst og vækst i Dan­mark,” si­ger Hen­rik Le­h­mann Andersen.

Erhvervsuddannelser i fokus

Tiet­gen­fon­dens for­mål er iføl­ge fun­dat­sen at vir­ke for sam­funds­gavn­li­ge for­mål, her­un­der frem­me af dansk erhvervsliv.

Hvert tred­je år ved­ta­ger Tiet­gen­fon­dens be­sty­rel­se en ud­de­lings­stra­te­gi med fo­kus på at frem­me vir­ke­lyst og vækst. I stra­te­gi­pe­ri­o­den 2020-2022 støt­ter fon­den ini­ti­a­ti­ver, der frem­mer at­trak­tions­vær­di­en af erhvervsuddannelserne.

”Vi hå­ber, at fle­re un­ge og for­æl­dre får øj­ne­ne op for erhvervsuddannelsernes
man­ge til­bud. Vi har som sam­fund brug for mang­fol­dig­hed bå­de i ud­dan­nel­ser­ne og i
ud­dan­nel­ses­val­get,” si­ger Hen­rik Le­h­mann Andersen.

Det skal ske ved at sti­mu­le­re in­ter­es­sen for og øge kend­ska­bet til er­hverv­s­ud­dan­nel­ser­ne hos un­ge, in­den de for­la­der 9. el­ler 10. klas­se og ved at styr­ke den fag­li­ge stolt­hed og gen­ska­be respek­ten for det go­de hånd­værk i den bre­de be­folk­ning og for ele­ver på er­hvervs­sko­ler samt forældre.

Fon­den ud­de­ler der­u­d­over min­dre be­løb til pro­jek­ter, der kan be­ly­se ud­valg­te om­rå­der in­den for er­hvervs­frem­me, der kan styr­ke det dan­ske er­hvervs­liv på et sam­funds­gavn­ligt og al­men­nyt­tigt grund­lag. Et ek­sem­pel er Ax­cel­fu­tu­re, som modt­og 500.000 kr. til at af­dæk­ke, hvor­dan dan­ske virk­som­he­der kan få gavn af re­ge­rin­gens mål­sæt­ning om at re­du­ce­re CO2-ud­led­nin­gen med 70 pct. frem mod 2030.

Stra­te­gi­ar­bej­det i Tiet­gen­fon­den fo­re­går ud fra sam­me til­gang som i Nor­dea-fon­den. Det hand­ler om lø­ben­de at lyt­te sig frem til, hvad sam­fun­det efterspørger.

"Det skal sik­re, at vi en­der med de mest re­le­van­te stra­te­gi­er. Og vo­res fo­kus på at sti­mu­le­re in­ter­es­sen for er­hverv­s­ud­dan­nel­ser er jo top­re­le­vant i ti­den. Hvor me­get det æn­drer sig over de kom­men­de år er svært at si­ge, men at fo­ku­se­re på pro­ble­met med for få fag­ud­dan­ne­de for­ven­ter jeg er en ret lang­tids­hold­bar stra­te­gi,” si­ger Hen­rik Le­h­mann Andersen.

I for­hold til Nor­dea-fon­dens fo­kus på go­de liv, så kom­mer ud­de­lin­ger­ne fra Tiet­gen­fon­den til at fo­ku­se­re på et snæv­re­re område.

“På den må­de gri­ber vi tin­ge­ne an­der­le­des an i Tiet­gen­fon­den, for­di den er me­get min­dre. Det er vig­tigt at ha­ve en re­a­li­stisk til­gang til, hvad ud­de­lin­ger på 20 mio. kr. om året kan flyt­te af ini­ti­a­ti­ver. Om­vendt lig­ger fon­den om­kring num­mer 50 på li­sten over over de mest ud­de­len­de fon­de, så den er be­stemt ik­ke ube­ty­de­lig. Men vi skal hol­de ba­lan­cen mel­lem ud­de­lin­ger og ud­gif­ter til fon­dens drift i lod. Det hand­ler om at ud­de­le så man­ge pen­ge som mu­ligt af ind­tje­nin­gen,” si­ger Hen­rik Le­h­mann Andersen.

Om Tietgenfonden

Op­rin­de­ligt stif­tet af Pri­vat­ban­ken 1. maj 1957. Se­ne­re kom fon­den til at hedde
Nor­dea Bank-fon­den – ik­ke at for­veks­le med Nordea-fonden.

Fon­den skal vir­ke for sam­funds­gavn­li­ge for­mål, her­un­der til frem­me af dansk
erhvervsliv.

Fon­den støt­ter i 2020 til 2022 med ca. 20 mio. kr. år­ligt al­men­nyt­ti­ge ini­ti­a­ti­ver i
Dan­mark, som sti­mu­le­rer in­ter­es­sen for er­hverv­s­ud­dan­nel­ser og frem­mer dansk
erhvervsliv.

Fon­den er Dan­marks 53. mest ud­de­len­de fond. Tiet­gen­fon­den har iføl­ge se­ne­ste års­regn­skab en egen­ka­pi­tal på 226 mio. kr.

Fon­den har sam­me be­sty­rel­se, di­rek­tion og ad­mi­ni­stra­tion som Nordea-fonden.

Om C.F. Tietgen:

Carl Fre­de­rik Tiet­gen - født 19. marts 1829 i Oden­se, død 19. ok­to­ber 1901 i
Kø­ben­havn. Dansk bank- og in­du­stri­mand og en af den in­du­stri­a­li­se­rin­gens helt
sto­re drivkræfter.

Ud­vik­le­de Pri­vat­ban­ken til en in­ve­ste­rings­bank og ind­før­te nye fi­nan­si­el­le ydel­ser, fx
be­ta­ling med checks.

Med ud­gangs­punkt i Pri­vat­ban­ken stod han bag tal­ri­ge nye sel­ska­ber, som
ek­sem­pel­vis Det Sto­re Nor­di­ske Te­le­graf-Sel­skab, DFDS, De Danske
Suk­ker­fa­brik­ker, De Dan­ske Sprit­fa­brik­ker, Bur­mei­ster og & Wain, De Brockske
Han­dels­sko­ler, A/S Tu­borgs Fa­brik­ker, Østsjæl­land­ske Jer­n­ba­ne­sel­skab og Lolland-
Falsters Jer­n­ba­ne, Es­b­jerg Havn, Faxe Kal­k­brud, Kjø­ben­havns Te­le­fon­sel­skab og
Kø­ben­havns Laa­ne- og Diskontobank.

C.F. Tiet­gen var en­ga­ge­ret grundtvi­gi­a­ner og stod for fær­dig­gø­rel­sen af Mar­mor­kir­ken og
op­fø­rel­sen af Ta­ar­bæk Kirke.

Kil­de: Tietgenfonden

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer