Medarbejderne bruger ikke deres ret til indflydelse i mange erhvervsfonde

I en lang ræk­ke af Dan­marks hæ­der­kro­ne­de er­hvervs­dri­ven­de fon­de be­nyt­ter me­d­ar­bej­der­ne i fon­dens dat­ter­sel­ska­ber ik­ke de­res ret til at sid­de i fon­dens be­sty­rel­se. Mu­li­ge for­kla­rin­ger er kul­tur og mang­len­de kend­skab til reg­ler­ne, si­ger eksperter.

Blandt de 60 stør­ste fon­de har me­d­ar­bej­der­ne ret til at sid­de med i fonds­be­sty­rel­sen i 34 af dem. Men kun 13 af dis­se har me­d­ar­bej­der­re­præ­sen­ta­tion, mens me­d­ar­bej­der­ne ik­ke be­nyt­ter ret­ten i 21 fonde.

I en lang ræk­ke af Dan­marks stør­ste er­hvervs­dri­ven­de fon­de har me­d­ar­bej­der­ne i fon­dens dat­ter­sel­ska­ber ret til at sid­de i be­sty­rel­sen på li­ge fod med fon­dens selv­sup­ple­ren­de bestyrelsesmedlemmer.

Men kun i et få­tal af fond­s­kon­cer­ner­ne be­nyt­ter me­d­ar­bej­der­ne fak­tisk ret­ten. Det vi­ser en kort­læg­ning af om­rå­det fo­re­ta­get af Fun­dats (se ske­ma nederst).

I 34 af de 60 stør­ste er­hvervs­dri­ven­de fon­de har me­d­ar­bej­de­re i dat­ter­sel­ska­ber­ne ret til at sid­de i fonds­be­sty­rel­sen. Kun i 13 fon­de gør me­d­ar­bej­der­ne dog fak­tisk brug af retten.

I 21 af Dan­marks stør­ste fond­s­kon­cer­ner la­der me­d­ar­bej­der­ne så­le­des de re­ser­ve­re­de sto­le i fon­dens be­sty­rel­ses­lo­ka­le stå tomme.

For ek­sem­pel sid­der me­d­ar­bej­de­re ik­ke i be­sty­rel­ser­ne hos hver­ken A.P. Møl­ler Fon­den, Carls­berg­fon­det, Au­gusti­nus Fon­den, Køb­mand Her­man Sal­lings Fond, Wil­li­am De­mant Fon­den, Bi­ku­ben­fon­den, Det Obel­ske Fa­mi­lie­fond, selv­om me­d­ar­bej­der­ne har et lovsik­ret krav på plad­ser i bestyrelserne.

I an­dre fon­de som No­vo Nor­disk Fon­den, Lund­beck­fon­den, Leo Fon­det, Bit­ten og Mads Clau­sens Fond og Po­ul Due Jen­sens fond har me­d­ar­bej­de­re fra dat­ter­sel­ska­ber­ne til gen­gæld fun­det vej til fon­de­nes bestyrelseslokaler.

Selv­om me­d­ar­bej­der­ne i de sto­re fond­s­kon­cer­ner i 21 ud af 34 til­fæl­de ik­ke be­nyt­ter ret­ten til at sid­de i fonds­be­sty­rel­sen, så er der fle­re me­d­ar­bej­der­re­præ­sen­tan­ter i den ab­so­lut­te top af fonds­sek­to­ren end i det pri­va­te er­hvervs­liv helt generelt.

Det for­tæl­ler lek­tor Tho­mas Po­ul­sen fra Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School, der har for­sket i ud­bre­del­sen af me­d­ar­bej­der­re­præ­sen­tan­ter i be­sty­rel­ser­ne i dan­ske virksomheder.

“I 13 er­hvervs­dri­ven­de fon­de ud af 34, hvor me­d­ar­bej­der­ne har ret til at sid­de i be­sty­rel­sen, har me­d­ar­bej­der­ne be­nyt­tet sig af ret­ten. Det er en re­la­tivt høj an­del sam­men­lig­net med den pri­va­te sek­tor un­der ét, hvor an­de­len er lidt min­dre end en tred­je­del,” si­ger Tho­mas Poulsen.

Kultur betyder noget

Ad­vo­kat og as­so­ci­a­te pro­fes­sor ved Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School, Ca­s­par Ro­se, har for­sket i be­tyd­nin­gen af me­d­ar­bej­der­valg­te be­sty­rel­ses­med­lem­mer og un­der­vist på en ræk­ke bestyrelsesuddannelser.

Han vur­de­rer, at le­del­ses­op­bak­ning spil­ler en vig­tig rol­le for, om me­d­ar­bej­der­ne i en fond­s­kon­cern sæt­ter sig ind i fon­dens bestyrelseslokale.

"Èt er ju­ra, no­get an­det er kul­tur. Jeg tror, at me­d­ar­bej­der­re­præ­sen­ta­tion hæn­ger nø­je sam­men med kul­tu­ren i den på­gæl­den­de kon­cern. I vis­se kon­cer­ner er der nok en for­vent­ning fra le­del­sen om, at be­sty­rel­ses­ar­bej­de ik­ke er no­get, man blan­der sig i som me­d­ar­bej­der – uan­set at reg­ler­ne måt­te gi­ve me­d­ar­bej­der­ne en ret til det," si­ger Ca­s­par Rose.

Vur­de­rin­gen stem­mer overens med Tho­mas Po­ul­sens forskning.

“I de fle­ste virk­som­he­der er der sand­syn­lig­vis brug for en for­vent­ning om en form for an­er­ken­del­se, før­end me­d­ar­bej­der­ne kan se vær­di i at ind­ta­ge en mi­no­ri­tets­plads i be­sty­rel­sen,” si­ger Tho­mas Poulsen.

Hans forsk­ning vi­ser, at me­d­ar­bej­der­re­præ­sen­tan­ter i be­sty­rel­ser of­te har stil­lin­ger, hvor de ska­ber høj vær­di. Det kan gi­ve in­ter­es­se, an­er­ken­del­se og op­bak­ning fra ledelsen.

“Lidt for­enk­let kan man si­ge, at jo fle­re spe­ci­a­li­ster og aka­de­mi­ke­re jo stør­re er sand­syn­lig­he­den for, at der er me­d­ar­bej­der­valg­te be­sty­rel­ses­med­lem­mer. En nær­lig­gen­de for­kla­ring på det re­sul­tat er, at dis­se grup­per er et sær­ligt im­ma­te­ri­elt ak­tiv for virk­som­he­den. De­res vi­den i kom­bi­na­tion med de­res kend­skab til virk­som­he­den – det kal­des og­så nog­le gan­ge de­res hu­ma­ne ka­pi­tal – gør dem sær­ligt vig­ti­ge for vær­di­ska­bel­sen. Der­for er ejer­re­præ­sen­tan­ter­ne i be­sty­rel­sen sær­ligt in­ter­es­se­re­de i at ha­ve de­res kom­pe­ten­cer re­præ­sen­te­ret. En så­dan an­er­ken­del­se kan nemt tæn­kes at væ­re vig­tig for me­d­ar­bej­der­nes mo­ti­va­tion til over­ho­ve­det at sø­ge re­præ­sen­ta­tion, når sy­ste­met er ind­ret­tet så­dan, at man al­tid vil væ­re i min­dre­tal,” si­ger Tho­mas Poulsen.

Iføl­ge reg­ler­ne har me­d­ar­bej­de­re i kon­cer­nen ret til en tred­je­del af det sam­le­de an­tal plad­ser i be­sty­rel­sen – dog al­tid mindst tre pladser.

Familieeje giver færre medarbejderrepræsentanter

Tho­mas Po­ul­sens forsk­ning vi­ser og­så, at fa­mi­lie­e­je­de virk­som­he­der ik­ke har me­d­ar­bej­der­re­præ­sen­tan­ter i be­sty­rel­sen i sam­me grad som an­dre ty­per virksomheder.

For­kla­rin­gen kan igen hand­le om kul­tur og an­er­ken­del­se. I fa­mi­lie­e­je­de virk­som­he­der kan me­d­ar­bej­der­nes for­vent­nin­ger om an­er­ken­del­se for be­sty­rel­ses­ar­bej­det nem­lig væ­re la­ve­re end i an­dre virk­som­he­der, si­ger Tho­mas Poulsen.

“Kon­kret har vi un­der­søgt be­tyd­nin­gen af at ha­ve en fa­mi­lie med stor ind­fly­del­se som ejer af virk­som­he­den. Her fin­der vi en ne­ga­tiv sam­men­hæng til me­d­ar­bej­der­re­præ­sen­ta­tion. Når der er en ind­fly­del­ses­rig fa­mi­lie i virk­som­he­den, er der med an­dre ord min­dre sand­syn­lig­hed for at ha­ve me­d­ar­bej­der­valg­te re­præ­sen­tan­ter i be­sty­rel­sen. Vi for­står det­te som et ud­tryk for stær­ke og sær­li­ge fa­mi­lie­vær­di­er, som på en el­ler an­den må­de frem­står vig­ti­ge­re end det, som me­d­ar­bej­der­ne kan brin­ge ind i be­sty­rel­ses­lo­ka­let. I hvert fald sø­ger me­d­ar­bej­der­ne ik­ke i li­ge så høj grad re­præ­sen­ta­tion, når det er til­fæl­det. Det er ik­ke utæn­ke­ligt, at no­get lig­nen­de kan fin­de sted i er­hvervs­dri­ven­de fon­de, hvor der og­så er stær­ke og sær­li­ge vær­di­er,” si­ger Tho­mas Poulsen.

Der­u­d­over be­ty­der det no­get, om di­rek­tø­ren er en del af be­sty­rel­sen, vi­ser Tho­mas Po­ul­sens forskning.

“Når det er til­fæl­det, er det min­dre sand­syn­ligt, at me­d­ar­bej­der­ne be­nyt­ter sig af mu­lig­he­den for re­præ­sen­ta­tion. Der kan væ­re for­skel­li­ge for­tolk­nin­ger af det re­sul­tat. På den ene si­de kan det væ­re ud­tryk for, at me­d­ar­bej­der­ne er til­ba­ge­hol­den­de med at del­ta­ge i be­sty­rel­ses­ar­bej­det, når de­res di­rek­tør er der til at se og hø­re de­res bi­drag, der må­ske ik­ke al­tid går i den­nes ret­ning. På den an­den si­de kan det væ­re ud­tryk for, at når di­rek­tø­ren er der til at for­mid­le no­get af den vær­di­ful­de virk­som­heds­spe­ci­fik­ke in­for­ma­tion, som me­d­ar­bej­der­re­præ­sen­tan­ter­ne el­lers kun­ne for­mid­le, er me­d­ar­bej­der­ne min­dre mo­ti­ve­re­de til at sø­ge re­præ­sen­ta­tion. Den­ne sid­ste for­tolk­ning ve­jer dog ik­ke så tungt al den stund, at di­rek­tø­ren for det me­ste på en el­ler an­den må­de er med til be­sty­rel­ses­mø­de­r­ne og alt­så fun­ge­rer som in­for­ma­tions­led mel­lem virk­som­he­den og be­sty­rel­sen uan­set den­nes med­lem­skab af be­sty­rel­sen,” si­ger Tho­mas Poulsen.

Et aktiv

Reg­ler­ne om me­d­ar­bej­der­re­præ­sen­ta­tion i be­sty­rel­ser stam­mer fra 1974 og blev en del af er­hvervs­fonds­lo­ven fra 1984. Iføl­ge Er­hvervs­sty­rel­sen skal reg­ler­ne va­re­ta­ge bå­de le­del­sens og me­d­ar­bej­der­nes interesser.

De skal sik­re me­d­ar­bej­der­nes ind­fly­del­se på og ind­sigt i le­del­sens be­slut­nin­ger og øge mu­lig­he­den for in­for­ma­tion fra me­d­ar­bej­der­ne om for­hold i virk­som­he­den, som har be­tyd­ning for le­del­sens beslutninger.

Reg­ler­ne blev i sin tid ind­ført som et bredt kom­pro­mis mel­lem le­del­se og medarbejdere.

Ca­s­par Ro­se for­tæl­ler, at reg­ler­ne i vis­se de­le af er­hvervs­li­vet ik­ke er po­pu­læ­re, for­di de flyt­ter på mag­ten. Men han op­for­drer sam­ti­dig fonds­be­sty­rel­ser­ne til at fo­ku­se­re på reg­ler­nes for­de­le frem for de­res ulemper.

"Om man kan li­de reg­ler­ne el­ler ej, så har de væ­ret her i man­ge, man­ge år. Og så skal man da le­ve op til dem og få det bed­ste ud af dem. Og i ste­det for at se me­d­ar­bej­der­re­præ­sen­tan­ter som et pas­siv, så skal fon­de­ne hel­le­re se dem som et ak­tiv," si­ger han.

Dét kræ­ver enig­hed om rol­ler og an­svar, ud­dy­ber han.

"Me­d­ar­bej­der­re­præ­sen­tan­ter­ne skal klæ­des på, og al­le be­sty­rel­ses­med­lem­mer­ne skal fo­re­ta­ge en for­vent­nings­af­stem­ning. For med­lem­mer­ne skal – uan­set om det er fond, kon­cern el­ler et sel­skab – va­re­ta­ge he­le virk­som­he­dens in­ter­es­ser. Me­d­ar­bej­der­re­præ­sen­tan­ter­ne skal ik­ke kun va­re­ta­ge me­d­ar­bej­derin­ter­es­ser, selv­om de er valgt af me­d­ar­bej­der­ne. Det kan væ­re den svæ­re øvel­se, men det er ek­stremt nød­ven­digt. For hvis man ind­ta­ger et snæ­vert me­d­ar­bej­der­per­spek­tiv, så er der in­gen, der gi­der at hø­re på én," si­ger Ca­s­par Rose.

Når rol­ler og an­svar er på plads, så kan me­d­ar­bej­der­ne til gen­gæld til­fø­re be­sty­rel­ses­ar­bej­det en di­men­sion, som in­gen an­dre i kon­cer­nen kan bi­dra­ge med, si­ger Ca­s­par Rose.

“Me­d­ar­bej­der­ne i kon­cer­nen har jo en helt unik vi­den om virk­som­he­den – om hvad der fo­re­går på gul­vet, og hvad der hø­res på van­d­rø­re­ne,” si­ger han og uddyber:

"Nu ta­ler man me­get om uaf­hæn­gi­ge be­sty­rel­ses­med­lem­mer, men ulem­pen er set i min op­tik, at de slet ik­ke har no­gen vi­den om, hvad der fo­re­går i virk­som­he­den. De er så uvi­den­de og mø­des så få gan­ge, hvor de ba­re hø­rer di­rek­tø­rens ord for tin­ge­ne, og så er det dét. Der­for er der et kæm­pe ak­tiv i at få ak­ti­ve­ret de me­d­ar­bej­der­valg­te. For de har en mas­se at by­de ind med," si­ger Ca­s­par Rose.

Manglende kendskab

Ud­over kul­tu­ren i kon­cer­nen kan me­d­ar­bej­der­nes mang­len­de kend­skab til reg­ler­ne på om­rå­det og­så væ­re en for­kla­ring på, at me­d­ar­bej­der­ne i top­pen af de dan­ske fond­s­kon­cer­ner ik­ke of­te­re be­nyt­ter sig af ret­ten til at sid­de i fon­dens bestyrelse.

“En for­kla­ring, som vi end­nu ik­ke har un­der­søgt, er, at kend­ska­bet til mu­lig­he­den ik­ke er sær­lig ud­bredt. Det vid­ner anek­do­ti­ske be­ret­nin­ger om,” si­ger Tho­mas Poulsen.

Ca­s­par Ro­se er enig.

"Jeg tror og­så, at ukend­skab til reg­ler­ne er en sand­syn­lig for­kla­ring. Så kan man spør­ge, hvem det fal­der til­ba­ge på. Og det fal­der må­ske nok til­ba­ge på fag­be­væ­gel­sen, som ik­ke har væ­ret god nok til at in­for­me­re om reg­ler­ne for ek­sem­pel i for­hold til er­hvervs­dri­ven­de fon­de," si­ger han og uddyber:

"Fra fag­be­væ­gel­sens si­de har man nok ik­ke væ­ret agt­på­gi­ven­de nok – man har ik­ke ud­vist ret­ti­dig om­hu, for at bru­ge et for­tær­sket ud­tryk. For hvis man er sat i ver­den for at va­re­ta­ge me­d­ar­bej­der­nes in­ter­es­ser, så er det da mær­ke­ligt, at man ik­ke så at si­ge har set den mu­lig­hed og gjort me­d­ar­bej­der­ne i kon­cer­nen be­vid­ste om mu­lig­he­den,” si­ger Ca­s­par Rose.

Han me­ner, at reg­ler­ne kan en­de med at bli­ve æn­dret, hvis ik­ke me­d­ar­bej­der­ne be­nyt­ter sig af de­res ret til indflydelse.

"Fag­be­væ­gel­sen har so­vet i ti­men. Man skal jo væ­re op­mærk­som på, at reg­ler­ne ik­ke kan ta­ges for gi­vet. De har væ­ret der i man­ge, man­ge år, men jeg me­ner og­så, at man som fag­be­væ­gel­se er nødt til at gø­re brug af den ret. El­lers vil nog­le po­li­ti­ke­re stil­le spørgs­mål ved, hvor­for reg­ler­ne skal væ­re der, hvis de ik­ke bli­ver brugt," si­ger han.

I Carls­berg for­kla­rer bryg­ge­ri­ar­bej­der og fæl­lestil­lids­mand Hans An­der­sen, at hver­ken han el­ler kol­le­ger­ne no­gen­sin­de har hørt om ret­ten til at sid­de i Carls­berg­fon­dets be­sty­rel­se. Men at bryg­ge­ri­ar­bej­der­ne som ud­gangs­punkt al­tid vil be­nyt­te sig af al­le mu­lig­he­der for indflydelse.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk.
Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk.
Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her: