Aarhus Universitets Forskningsfond sænker sit bevillingsniveau i en årrække.
Over de næste fem år vil fonden, som har til formål at støtte forskning ved Aarhus Universitet, årligt uddele omkring 100 millioner kroner i stedet for de hidtidige 135 millioner kroner.
Det bekræfter fondsdirektør Jørgen Lang, efter at fonden i sin nye årsrapport har oplyst, at den forventer at nedsætte uddelingsniveauet i de kommende år.
”Det er en ny æra, at fonden i en periode uddeler færre penge med det formål at konsolidere sig,” siger Jørgen Lang.
Årsagen er, at Aarhus Universitets Forskningsfond i den femårige periode vil bruge det frigjorte beløb på at polstre fondens formue.
Gør fonden ikke det, vil formuen gradvist blive ædt op af inflation over de næste mange år, vurderer forskningsfonden selv. Ikke mindst som følge af det ændrede konsolideringsfradrag, som kommer oven i det almindelige fradrag på 100 procent for uddelinger, og som i 2016 blev sat ned fra 25 til fire procent.
Eftersom vi hidtil har kunnet hensætte tilpas store beløb til senere uddelinger, forventede vi egentlig ikke at komme til at betale skat. Når vi nu har sat gang i en konsolidering, tjener fonden flere penge, end vi deler ud, og så er vi nødt til at betale skat
Jørgen Lang – direktør, Aarhus Universitets Forskningsfond
Formålet med konsolideringsfradraget er netop at værne mod en udhuling af kapitalen som følge af inflation. Men fire procent er ikke nok til at sikre fondens formue med den nuværende størrelse, vurderer Aarhus Universitets Forskningsfond altså.
"Tidligere havde man et konsolideringsfradrag på 25 procent, som gjorde, at vi kunne konsolidere os svarende til inflationen, og det kan vi ikke mere. Det betyder, at fondens formue vil blive udhulet hen over mange år, hvis vi ikke sørger for at konsolidere os," siger Jørgen Lang.
Aarhus Universitets Forskningsfond har i dag en egenkapital på 5,4 milliarder kroner. Med uddelinger for lige under 135 millioner kroner er forskningsfonden aktuelt den 31. mest uddelende fond i landet.
"Aarhus Universitets Forskningsfond er en evergreen fond, hvilket vil sige, at fonden har en uendelig tidshorisont, og det økonomiske mål er at bevare værdien af egenkapitalen efter uddelinger til forskning tillagt den løbende inflation," skriver forskningsfonden i sin årsrapport for 2024.
Vil øge bevillinger igen
Derfor vil fonden i den nye strategiperiode for 2025 til 2034 med egne ord træde et skridt op til næste niveau og styrke fondens økonomiske position ved at skabe en større egenkapital.
Det skal ske gennem investeringer i udviklingen af områderne omkring Aarhus Universitet. Fondsbestyrelsen har således besluttet at investere i et projekt hos et af datterselskaberne, ejendomsselskabet FEAS Erhverv, som udvikler Aarhus Universitets nye område, kendt som Universitetsbyen.
"Det er naturligt nok, at en erhvervsdrivende fond konsoliderer sin erhvervsaktivitet og derfor har brug for at sænke uddelingsniveauet. Og behovet for at konsolidere sig bliver accentueret af, at fondenes konsolideringsfrdrag er blevet begrænset til fire procent," siger statsautoriseret revisor og ph.d. Lars Kiertzner, som har beskæftiget sig indgående med fondsbeskatning.
Og selv om forskerne på Aarhus Universitet altså kan se frem til fem år med færre forskningsmidler fra fonden, er sigtet at hæve uddelingsniveauet igen, når formuen har nået den fornødne størrelse; og muligvis til et højere uddelingsniveau end i dag.
"Det betyder, at vi vil konsolidere fonden, så de løbende uddelinger til den videnskabelige forskning kan hæves til et højere niveau på 10-års sigt," lyder det i årsrapporten.
Mister fradrag for hensættelser
Det betyder samtidig, at Aarhus Universitets Forskningsfond nu skal til at betale skat. I lyset af de nedjusterede uddelinger sænker fonden også sine hensættelser til de kommende års uddelinger.
Hensættelserne udløser ligesom uddelingerne et skattefradrag på 100 procent, og de hensatte midler skal uddeles inden for fem år. Så når både uddelinger og hensættelser bliver reduceret, bliver fonden ramt af en beskatning, den tidligere har undgået.
"Eftersom vi hidtil har kunnet hensætte tilpas store beløb til senere uddelinger, forventede vi egentlig ikke at komme til at betale skat. Når vi nu har sat gang i en konsolidering, tjener fonden flere penge, end vi deler ud, og så er vi nødt til at betale skat," siger Jørgen Lang.
Det er en ny æra, at fonden i en periode uddeler færre penge med det formål at konsolidere sig
Jørgen Lang – direktør, Aarhus Universitets Forskningsfond
Det gælder allerede fra regnskabsåret 2024, idet fonden ikke kan nå at uddele alle de midler, den i forvejen har hensat.
"Det rammer således, at vi kan se, at der er en del af det beløb, fonden har hensat til uddeling i senere år, som vi ikke kan nå at uddele," siger Jørgen Lang.
Ekstrabeskatning på 3,7 millioner
Således blev forskningsfondens resultat og egenkapital i 2024 negativt påvirket med 276 millioner kroner som følge af, at fonden nu har indregnet aktuelle og udskudte skatter.
"I tidligere år har moderfonden ikke indregnet aktuelle og udskudte skatter, da fonden forventede at disponere således, at den udskudte skat ikke blev udløst. Med henblik på at øge konsolideringen af fonden forventes det i de kommende år at nedsætte uddelingsniveauet, og fonden forventer derfor ikke længere at kunne disponeres således, at udskudte skatter ikke bliver udløst," lyder det i årsrapporten.
"Når fonden har hensat mere, end den kommer til at uddele, er den nødt til at tilbageføre hensættelserne, og så bliver de skattepligtige. Ellers kunne en fond jo bare hensætte ud i det blå," siger Lars Kiertzner.
"Og det er jo lidt træls, at man foretaget hensættelser, som man ikke kommer til at bruge. For når man tilbagefører midlerne, bliver beskatningen altså forhøjet med en procentsats afhængigt af hensættelsesåret, fordi man har haft en likviditetsfordel ved at udskyde skatten. Det er således ikke gratis at tilbageføre hensættelser," siger han.
Efterbeskatningen indebærer, at det ikke anvendte hensættelsesbeløb bliver forhøjet med yderligere fem procent for hvert år, pengene har været hensat, før skatten beregnes.
Det betyder, at Aarhus Universitets Forskningsfond i 2024 blev efterbeskattet med et tillæg på i alt 3,7 millioner kroner, oplyser Jørgen Lang.
Nedjusteringen i uddelingsbudgettet er sket i dialog med Aarhus Universitet. Konkret betyder det, at fondens rammebeløb for bidrag til at rekruttere forskertalenter til Aarhus samt bidrag til at støtte international udveksling reduceres, mens støtten til fleksible ph.d.-forløb, der i dag uddeles direkte til fakulteterne, udgår.
