De private fondes betydning i samfundet er på flere parametre steget markant over de seneste år. Fondenes uddelinger er på kort tid skudt i vejret, og deres aftryk kan findes i snart sagt alle grene af samfundet, fra socialt arbejde og kunstverdenen over forskning og klima til national politik på Slotsholmen.
Men hvordan opgør man bedst muligt de private fondes økonomiske betydning i Danmark? Spørgsmålet har fået fornyet fokus i takt med fondenes stigende uddelinger, men også i takt med, at de største fonde med deres økonomiske muskler i stigende grad sætter deres præg på politiske processer.
Det vel nok mest velkendte eksempel i det seneste år er Novo Nordisk Fondens rekordbevilling på ti milliarder kroner til den grønne trepartsaftale, det væsentligste økonomiske fondsbidrag til regeringens arbejde. Dertil har Fundats har over de seneste uger beskrevet flere eksempler på, at landets største fonde og ikke mindst Novo Nordisk Fonden har gjort deres indflydelse gældende i regeringens iværksætterpakke såvel som udformningen af et planlagt innovationsdistrikt i København.
Når det kommer til fondenes rent økonomiske betydning, uddelte de danske fonde samlet 34,3 milliarder kroner i 2023. Heraf var 26,1 milliarder kroner almennyttige uddelinger.
Som Jyllands-Posten beskrev for nylig, svarer det til 0,9 procent af Danmarks bruttonationalprodukt, BNP.
I samme artikel betoner CBS-professor Steen Thomsen, at fondenes uddelinger kun svarer til omkring halvanden procent af statsbudgettet.
Spørgsmålet er, om BNP og statsbudgettet er de nøgletal, der giver mest mening at sammenholde med fondenes uddelinger for bedst muligt at belyse fondenes økonomiske magt. Det påpeger en række eksperter.
"Vi har brug for bedre metoder og bedre sprog til at snakke om fondenes indflydelse," siger Anker Brink Lund, fondsforsker og professor ved CBS.
"Det er rigtigt, at hvis du sammenholder med statsbudgettet eller BNP, så ser fondenes uddelinger ikke ud af noget. Hvis man omvendt tager den forhandlingsreserve, regeringen har til rådighed i forbindelse med finansloven, så ser det anderledes ud. Så forhandlingsreserven er et bedre sammenligningsgrundlag, hvis du vil måle fondenes økonomiske betydning," siger han.
Når det gælder statsbudgettet, er der nemlig langt overvejende tale om faste udgifter, hvorimod den såkaldte forhandlingsreserve er ganske beskeden. Faste udgifter til hospitaler, skoler, forsvaret, kommunerne og overførselsindkomster udgør langt størstedelen af statens årlige budget på omkring 700 milliarder kroner. Alene folkepensionen tegner sig for faste udgifter på omkring 145 milliarder kroner, mens omkring 205 milliarder kroner går til tilskud til kommunerne.
Det efterlader ganske lidt plads til de årlige finanslovsforhandlinger. Forhandlingsreserven er typisk i omegnen af 1,5 milliarder, og i årene 2025 til 2028 har regeringen afsat en forhandlingsreserve på blot 500 millioner kroner årligt.
Til forskel fra statsbudgettet er fondenes almennyttige uddelinger netop kendetegnet ved ikke at blive bevilget til allerede disponerede faste udgifter og lønninger. En stor del af fondenes uddelinger bevilges typisk til nye initiativer og udviklingsprojekter, og de kan – indenfor rammerne af fondenes individuelle vedtægter – uddeles efter bestyrelsens skøn.
For firkantet
Derfor er forhandlingsreserven altså ifølge Anker Brink Lund et mere oplagt nøgletal at sammenligne med, hvis man skal tegne et retvisende billede af fondenes økonomiske magt målt i uddelinger i forhold til de offentlige finanser.
Og i det lys bliver fondenes økonomiske muskler selvsagt betydeligt større. Forhandlingsreserven på 500 millioner kroner udgør under to procent af fondenes årlige almennyttige uddelinger.
Sammenligningen med BNP stammer fra Fondenes Videnscenter. Således konkluderer videnscentret i sin seneste analyse af fondsbevillinger fra marts i år, at de almennyttige bevillinger udgjorde 0,9 procent af Danmarks BNP i 2023.
Jeg kan godt se et behov for et bedre sammenligningsgrundlag for fondenes uddelinger end de overordnede offentlige nøgletal; for der er mange af de offentlige midler, som er beslaglagt af faste udgifter, der kører år efter år
Ulrik Beck – cheføkonom, tænketanken Kraka
BNP omfatter den samlede værdiskabelse i en periode, forstået som værdien af landets producerede varer og tjenester, fratrukket materialer og råvarer. Med andre ord summen af al den værdi, der skabes af danske virksomheder og beskæftigede i Danmark.
"Det bliver for firkantet at tale om fondenes økonomiske indflydelse, hvis man tager BNP som sammenligningsgrundlag. Hverken statsbudgettet eller BNP siger noget om de midler, man har til rådighed til økonomiske prioriteter," siger Anker Brink Lund.
Fundats har også spurgt CBS-professor Steen Thomsen, som i Jyllands-Posten har sammenholdt fondenes uddelinger med statsbudgettet, om hans syn på sagen. Han har på grund af travlhed ikke haft mulighed for at stille op til interview.
3,5 gange større end det økonomiske råderum
Da Deloitte i 2017 gennemførte en sammenligning af fondenes uddelinger og de offentlige finanser, tog konsulenthuset derimod udgangspunkt i det økonomiske råderum; det forventede finanspolitiske rådighedsbeløb til realvækst i det offentlige forbrug eller andre politiske initiativer, baseret på det offentlige overskud hen over en mellemlang tidshorisont på fem-ti år, som altså også omfatter forhandlingsreserven fra år til år.
Dengang konkluderede Deloitte på baggrund af det forventede bevillingsniveau og regeringens finanslovforslag for 2018, at fondenes almennyttige uddelinger på forventet 128 milliarder kroner frem til 2025 ville være 3,5 gange større end regeringens økonomiske råderum på 35 milliarder kroner i samme periode.
I Finansministeriets seneste opdatering fra februar er det økonomiske råderum, også kendt som det finanspolitiske råderum, opgjort til 59 milliarder kroner frem mod 2030. Fortsætter fondenes almennyttige uddelinger på samme niveau som i dag, kan de ventes at runde 131 milliarder kroner i samme periode.
Det økonomiske råderum er imidlertid heller ikke et oplagt sammenligningsgrundlag for fondenes økonomiske muskler. Det vurderer Gustav Elias Dahl, som er økonom og senioranalytiker i tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og til dagligt beskæftiger sig med makroøkonomiske analyser. Han peger ligesom Anker Brink Lund på, at forhandlingsreserven er et mere retvisende sammenligningsgrundlag.
"Jeg synes ikke, at råderummet er en god sammenligning, da det råderumsbegreb, vi i almindelighed bruger, i virkeligheden ikke fraregner en lang række faste udgifter; for eksempel at medarbejderne skal have mere i løn, når lønningerne i samfundet stiger. Derfor er problematikken lidt den samme, som hvis man sammenligner med hele statsbudgettet," siger Gustav Elias Dahl:
"Forhandlingsreserven er et bedre bud."
Økonomisk råderum siger heller ikke meget
Ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet vurderer lektor Søren Hove Ravn tilsvarende, at hverken sammenligningen med BNP eller det økonomiske råderum siger meget om fondenes økonomiske formåen. Han er dog også forbeholden overfor forhandlingsreserven som sammenligning.
"Jeg forstår godt pointen om, at fondene ser små ud i forhold til det samlede BNP. Omvendt vil jeg sige, at det finanspolitiske råderum heller ikke er en retvisende sammenligning, da råderummet per definition er et beløb, som opstår og er til rådighed over en årrække. Man taler sjældent om råderummet i et enkelt år," siger Søren Hove Ravn.
Det bliver for firkantet at tale om fondenes økonomiske indflydelse, hvis man tager BNP som sammenligningsgrundlag. Hverken statsbudgettet eller BNP siger noget om de midler, man har til rådighed til økonomiske prioriteter
Anker Brink Lund – fondsforsker og professor, CBS
Søren Hove Ravn mener ligesom sine forskerkolleger, at forhandlingsreserven er et mere retvisende sammenligningsgrundlag. Men, påpeger han:
"Forhandlingsreserven på finansloven er en årlig størrelse, så langt så godt, men det er også et tal, som undervurderer hvor mange penge, politikerne i praksis forhandler om; fordi oppositionspolitikerne ofte ikke blot lader sig nøje med det, men også ønsker at forhandle om nogle af de øvrige poster."
Tidligere overvismand: Ingen oplagte nøgletal
Spørger man Torben M. Andersen, økonom og professor ved Aarhus Universitet og tidligere formand for Det Økonomiske Råd, er det i det hele taget vanskeligt at udpege et overordnet nøgletal i statsfinanserne, som siger noget meningsfyldt om fondenes økonomiske betydning.
"I princippet vil det være bedst at sammenligne med de samlede udgifter på bestemte områder afhængig af fondenes formål og virkemidler," siger han:
"For de fonde, der uddeler til forskning, vil man kunne sammenligne med de offentlige forskningsmidler. Sammenligner man med de totale forskningsudgifter, får man et mål for betydningen i forhold til den samlede forskningsaktivitet, og sammenligner man alene med de frie forskningsmidler, får man et mål for mulighederne for – i hvert fald på kort sigt – at påvirke eksempelvis forskningsretninger," siger Torben M. Andersen.
De danske fonde uddelte i alt 10,6 milliarder kroner til forskning i 2023, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik.
Det svarer til lige over en tredjedel af de samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling, som lå på 27,1 milliarder kroner samme år, hvoraf 19,8 milliarder kroner var bevilget på finansloven.
"Flere fonde deler ud til sociale formål, og her kunne man i princippet gøre noget tilsvarende. Denne fremgangsmåde vil selvfølgelig kræve noget dataarbejde, så det er ikke helt enkelt at gøre," siger Torben M. Andersen med henvisning til, at der ikke findes samlede tal for de offentlige udgifter til sociale formål.
Fondene uddelte i 2023 2,24 milliarder kroner til sociale formål.
Behov for et bedre sammenligningsgrundlag
Tilsvarende mener Ulrik Beck, cheføkonom i tænketanken Kraka og forfatter til en række rapporter om den offentlige økonomi, at overordnede nøgletal i statsfinanserne ikke nødvendigvis siger noget særligt anvendeligt om fondenes økonomiske betydning.
"Jeg kan godt se et behov for et bedre sammenligningsgrundlag for fondenes uddelinger end de overordnede offentlige nøgletal; for der er mange af de offentlige midler, som er beslaglagt af faste udgifter, der kører år efter år," siger Ulrik Beck:
"Det samme kan man dog sige om en andel af fondsbevillingerne, som i nogle tilfælde kører over flere år. Så det er ikke helt sådan, at alle fonde står med alle pengene hvert år og tænker over, hvad man skal gøre med dem. Hvis man gerne vil se, hvad fondenes uddelinger betyder for den samlede økonomi, så kan det godt give mening at sammenligne med BNP."
Men, påpeger Ulrik Beck:
"BNP siger derimod ikke noget om marginalen; altså hvor stor en forskel det gør, at en fond afsætter penge til noget."
"For hvilken betydning har det, at en fond diskretionært bruger penge på noget, som der ellers ikke ville være brugt penge på? Det er vanskeligt at belyse, og her vil man undervurdere fondens økonomiske indflydelse ved at sammenligne med BNP," siger han.
