Tvivlsom rådgivning fra Danske Bank til kongehusets velgørende fonde

Dan­ske For­valt­ning har rå­d­gi­vet fle­re af kon­ge­hu­sets al­men­nyt­ti­ge fon­de til kun at kø­be ban­kens eg­ne in­ve­ste­rings­pro­duk­ter, selv­om pro­duk­ter­ne er bå­de dy­re­re og har gi­vet dår­li­ge­re af­kast end re­sten af mar­ke­det. Al­men­nyt­ti­ge fon­de kan ik­ke reg­ne med uvil­dig rå­d­giv­ning fra de­res bank, si­ger pro­fes­sor.

Amalienborg (foto: Wolfgang Sauber)
”Ge­ne­relt op­står der en in­ter­es­se­kon­flikt, når ban­ken har fle­re ka­sket­ter på i for­hold til kund­en," si­ger Ni­ko­laj Holdt Mi­k­kel­sen, part­ner i Dan­ne­brog In­vest (fo­to: Wol­f­gang Sau­ber, CC BY-SA 3.0).

Al­men­nyt­ti­ge fon­des bund­ne ka­pi­tal skal iføl­ge loven be­sty­res af en af lan­dets ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger. Den stør­ste er Dan­ske Bank-kon­­cer­­nens Dan­ske For­valt­ning, som har en mar­keds­an­del på over 50 pct. af det­te sær­li­ge mar­ked. Her kan de al­men­nyt­ti­ge fon­de få god og sund rå­d­giv­ning om, hvil­ke in­ve­ste­rings­pro­duk­ter der bedst får for­mu­en til at yng­le. Jo bed­re for­mu­eple­je jo fle­re pen­ge til al­men­nyt­ti­ge ud­de­lin­ger.

Men in­ve­ste­rings­rå­d­gi­ver­ne i Dan­ske For­valt­ning har til­sy­ne­la­den­de få­et for va­ne kun at an­be­fa­le pro­duk­ter­ne i en an­den af Dan­ske Banks af­de­lin­ger – nem­lig Dan­ske In­vest – uan­set hvor godt dis­se in­ter­ne in­ve­ste­rings­pro­duk­ter i vir­ke­lig­he­den kla­rer sig. Der­med hav­ner ban­ken i en so­lid in­ter­es­se­kon­flikt, når den på én og sam­me gang skal yde god inve­ste­rings­råd­giv­ning og sam­ti­dig helt en­si­digt an­be­fa­ler ban­kens eg­ne in­ve­ste­rings­pro­duk­ter.

På den ene si­de sæl­ges en rå­d­giv­ning, der ger­ne skul­le væ­re uvil­dig og sik­re kun­den den mest op­ti­ma­le in­ve­ste­rings­løs­ning. Men på den an­den si­de vok­ser ban­kens ind­tje­ning, hvis ban­kens eg­ne pro­duk­ter væl­ges, og det bli­ver hur­tigt til man­ge pen­ge.

Ni­ko­laj Holdt Mi­k­kel­sen – part­ner i Dan­ne­brog In­vest

I Dron­ning Mar­gret­hes og Prins Hen­riks Fond om­pla­ce­re­de Dan­ske For­valt­ning ek­sem­pel­vis for ny­lig al­le in­ve­ste­rin­ger på godt 122 mio. kr. til seks af ban­kens eg­ne in­ve­ste­rings­pro­duk­ter. Al­le pen­ge­ne hav­ne­de i det kon­cer­n­for­bund­ne Dan­ske In­vest og stør­ste­delen end­da i et pro­dukt, der kun er mær­ket med to stjer­ner ud af fem mu­li­ge af det uaf­hæn­gi­ge ana­ly­se­bu­reau Mor­nings­tar. Den på­gæl­den­de in­ve­ste­rings­fond er ud fra ob­jek­ti­ve kri­te­ri­er ran­ge­ret på en 27. plads over de bed­ste in­ve­ste­rings­fon­de. Der var med an­dre ord 26 inve­ste­rings­pro­duk­ter på mar­ke­det, som var bed­re, men som Dan­ske For­valt­ning alt­så så bort fra.

”Ge­ne­relt op­står der en in­ter­es­se­kon­flikt, når ban­ken har fle­re ka­sket­ter på i for­hold til kun­d­en. På den ene si­de sæl­ges en rå­d­giv­ning, der ger­ne skul­le væ­re uvil­dig og sik­re kun­den den mest op­ti­ma­le in­ve­ste­rings­løs­ning. Men på den an­den si­de vok­ser ban­kens ind­tje­ning, hvis ban­kens eg­ne pro­duk­ter væl­ges, og det bli­ver hur­tigt til man­ge pen­ge, når man tæn­ker på, hvor sto­re sum­mer, der lig­ger pla­ce­ret i de al­men­nyt­ti­ge fon­de her­hjem­me. Det er selv­føl­ge­lig ik­ke op­ti­malt for no­gen kun­der, hvis ban­kens eg­ne fon­de væl­ges af ind­tje­nings­mæs­sige år­sa­ger i ste­det for at fin­de de bed­ste pro­duk­ter på mar­ke­det. Desvær­re tror jeg, at man­ge af de al­men­nyt­ti­ge fon­de ik­ke er klar over pro­ble­met,” si­ger part­ner i Dan­ne­brog In­vest, Ni­ko­laj Holdt Mi­k­kel­sen.

TABEL: Dron­ning Mar­gret­hes og Prins Hen­riks Fond om­lag­de sid­ste år he­le sin for­mue

In­ve­ste­rings­fon­de­ne op­når i gen­nem­snit en rat­ing på 53: I gen­nem­snit er der alt­så hver gang 52 fon­de i mar­ke­det, der gør det bed­re in­den for hver in­ve­ste­rings­ka­te­go­ri.

In­ve­ste­rings­pro­dukt hos Dan­ske In­vestMio. kr. pla­ce­ret fra
Dron­ning Mar­gret­hes og
Prins Hen­riks Fond
ÅOP,
pro­cent
Mor­nings­tar,
ran­ge­ring
In­ve­ste­rin­ger i alt og gen­nem­snit1220,9%53
Dan­ske Ob­liga­tio­ner Ab­so­lut790,2%27
Glo­bal Equi­ty So­lu­tion171,0%Ik­ke ra­tet
Dan­mark Fo­kus51,1%59
Glo­ba­le Lan­ge In­deksob­liga­tio­ner90,8%70
Glo­bal mel­lem­lan­ge In­deksob­liga­tio­ner60,5%28
En­gros Emer­ging Mar­kets61,8%80
Kil­de: Det uaf­hæn­gi­ge ana­ly­se­bu­reau Mor­nings­tar samt Dan­ske In­ve­sts hjem­mesi­de

 
De al­men­nyt­ti­ge fon­de en­der alt­så of­te med at få for­mu­en pla­ce­ret i in­ve­ste­rings­pro­duk­ter, der ik­ke væl­ges for­di de er go­de, men for­di de er dy­re og der­med bi­dra­ger ek­stra til ban­kens egen ind­tje­ning. Men iføl­ge pro­fes­sor i fi­nan­si­e­ring, Car­sten Tang­gaard fra Aar­hus Uni­ver­si­tet skal al­men­nyt­ti­ge fon­de slet ik­ke for­ven­te at få en uvil­dig rå­d­giv­ning, når de sæt­ter en be­stemt bank til at for­val­te de­res for­mue.

”Jeg sy­nes ik­ke, der er et pro­blem. Kun­den hen­ven­der sig i ban­ken for at få pas­set si­ne pen­ge. Og det kun­den får, er der­for ban­kens pro­dukt. Vi må an­ta­ge, at kun­den har valgt ban­ken, for­di den har til­lid til ban­ken. Og den til­lid bør kun­den na­tur­lig­vis lø­ben­de over­ve­je. Si­tu­a­tio­nen er selv­føl­ge­lig en an­den, hvis kun­den hen­ven­der sig for at få rå­d­giv­ning om al­le ver­dens in­ve­ste­rings­mu­lig­he­der. Så skal ban­ken na­tur­lig­vis rå­d­gi­ve uvil­digt om det. Men når man væl­ger en be­stemt bank, så får man ban­kens pro­dukt. Så er den nok ik­ke læn­ge­re,” si­ger pro­fes­sor i fi­nan­si­e­ring Car­sten Tang­gaard fra In­sti­tut for Øko­no­mi på Aar­hus Uni­ver­si­tet.

Kongehusets fonde

I alt ek­si­ste­rer der syv al­men­nyt­ti­ge og vel­gø­ren­de fon­de, der har di­rek­te for­bin­del­se til det dan­ske kon­ge­hus. Først og frem­mest Dron­ning Mar­gret­hes og Prins Hen­riks Fond, hvor dron­ningen selv sid­der med i be­sty­rel­sen. Der­næst er der Hans Kon­ge­li­ge Højhed Prins Hen­riks Fond. Der er prin­ser­ne Ni­ko­lai og Fe­lix Fon­den, Dron­ning Mar­gret­he II’s Ar­kæo­lo­gis­ke Fond, Kong Chri­sti­an den Tien­des Fond, Kong Chri­sti­an IX’s og Dron­ning Lou­i­ses Guld­bryl­lups­le­gat til Bed­ste for vær­digt træn­gen­de dan­ske Kvin­der samt Kron­prins Fre­de­riks og Kron­prin­ses­se Marys Fond.

De syv fon­de har en sam­let for­mue på godt en kvart mia. kr., og sid­ste år ud­del­te de over ti mio. kr. til vel­gø­ren­de for­mål. Det vi­ser en gen­nem­gang af fon­de­nes års­regn­ska­ber, som Dan­marks Fon­de har fo­re­ta­get. Af års­rap­por­ter­ne frem­går det, at al­le syv fon­de mod­ta­ger in­ve­ste­rings­råd­giv­ning fra Dan­ske Banks af­de­ling Dan­ske For­valt­ning.

For­mu­en i al­le hof­fets fon­de har Dan­ske For­valt­ning an­be­fa­let til for­de­ling i 36 inve­ste­rings­pro­duk­ter fra Dan­ske In­vest. Ik­ke et ene­ste in­ve­ste­rings­pro­dukt fra an­dre ban­ker el­ler in­ve­ste­rings­for­eninger er valgt, ef­ter man in­den for det se­ne­ste år har ta­get en­dog sto­re liv­tag med for­mu­ens pla­ce­ring sær­ligt i Dron­ning Mar­gret­he og Prins Hen­riks Fond samt Kron­prin­sen og Kron­prin­ses­sens Fon­de.

Den klart stør­ste af hof­fets fon­de, med in­ve­ste­rin­ger for 122 mio. kr., er Dron­ning Mar­gret­he og Prins Hen­riks Fond, som i 2017 fik om­lagt he­le for­mu­en. Fra at væ­re spredt i dan­ske og uden­land­ske ak­tier og ob­liga­tio­ner blev he­le for­mu­en nu pla­ce­ret i in­ve­ste­rings­pro­duk­ter fra Dan­ske In­vest. Og det sam­me ske­te i Kron­prin­sens og Kron­prin­ses­sens Fond.

”Det vir­ker da lidt be­syn­der­ligt, at in­tet af det man hav­de før kan bru­ges læn­ge­re, og det he­le bli­ver solgt på en gang. Ge­ne­relt me­ner jeg og­så, at interesse­konflikten er åben­lys og uvil­dig­he­den i fa­re, når ban­kens ind­tje­ning af­hæn­ger af, hvil­ke investerings­produkter kun­den en­der ud med,” si­ger Ni­ko­laj Holdt Mi­k­kel­sen fra Dan­ne­brog In­vest.

Svage afkast

Gen­nem­gan­gen af fon­de­nes for­mu­e­pla­ce­ring vi­ser, at de 36 pro­duk­ter fra Dan­ske In­vest, hvor­af nog­le gan­ske vist er gen­gan­ge­re og lig­ger i fle­re af kon­ge­hu­sets fon­de, i bed­ste fald kla­rer sig mid­del­må­digt, hvis man ser på, hvor­dan de ran­ge­res af det uaf­hæn­gi­ge ana­ly­se­bu­reau Mor­nings­tar, som bru­ges vidt og bredt i investerings­branchen her­hjem­me som ob­jek­tivt kri­te­rie for at vur­de­re in­ve­ste­rings­pro­duk­ter.

I Dron­nin­gen Mar­gret­hes og Prins Hen­riks Fond ran­ge­res de seks pro­duk­ter i gen­nem­snit til 56 po­int ud af 100 mu­li­ge hos Mor­nings­tar, hvor en rat­ing på 1 er det bed­ste. Et af pro­duk­ter­ne op­når en ran­ge­ring på 80, hvil­ket vil si­ge der i prin­cip­pet er 79 an­dre pro­duk­ter på mar­ke­det, som Dan­ske For­valt­ning kun­ne ha­ve valgt, for­di de har gi­vet et bed­re af­kast må­lt over en år­ræk­ke.

I det pro­dukt fra Dan­ske Bank, hvor stør­ste­delen af fon­dens for­mue er pla­ce­ret, er der ta­le om ob­liga­tio­ner med me­get lang lø­be­tid. Det vil si­ge, at for­mu­en nu er ek­stremt føl­som over for ud­s­ving i ren­ten, hvil­ket vil gi­ve sto­re kurstab, når ren­ten igen be­gyn­der at sti­ge. Det i sig selv er be­mær­kel­ses­vær­digt og ri­si­ka­belt med det nu­væ­ren­de la­ve ren­te­ni­veau.

I et an­det pro­dukt er der ta­le om de­ci­de­re­de dår­li­ge af­kast. Det hand­ler om in­ve­ste­rings­pro­duk­tet Dan­ske In­vest Glo­bal Equi­ty So­lu­tion. Det er et ak­tivt for­val­tet pro­dukt, hvor eks­per­ter­ne i Dan­ske Bank fak­tisk skal slå mar­ke­det og de­res eget ben­ch­mark på af­ka­stet, men det er mil­dest talt mis­lyk­ket. I de sid­ste tre år har ben­ch­mark væ­ret 34,9 pro­cent i af­kast, mens pro­duk­tet fra Dan­ske Bank blot har gi­vet 21,6 pro­cent. Det er en rin­ge per­for­man­ce for­tæl­ler Ni­ko­laj Holdt Mi­k­kel­sen, der ind­til for ny­lig var che­f­a­na­ly­ti­ker i Mor­nings­tar.

”Det er et gan­ske be­ty­de­ligt ef­ter­slæb, og ik­ke no­get der li­ge­frem un­der­støt­ter an­be­fa­lin­gen. Tvær­ti­mod un­der­stre­ger det vel blot den mang­len­de uvil­dig­hed og at kun­der­nes in­ter­es­ser ik­ke nød­ven­dig­vis al­tid er i for­re­ste ræk­ke,” for­tæl­ler han.

Det sam­me pro­dukt er i øv­rigt til­købt i Dron­ning Mar­gret­hes og Prins Hen­riks Fond, mens det i sam­me pe­ri­o­de helt er solgt fra i prin­ser­nes fond. Der er åben­bart ik­ke helt enig­hed i Dan­ske For­valt­ning om, hvor­når ban­kens eg­ne pro­duk­ter skal kla­re sig godt el­ler skidt, hvis man på en og sam­me gang an­be­fa­ler køb og to­talt fra­salg.

Hver­ken Dan­ske Bank el­ler kon­ge­hu­set har øn­sket at ud­ta­le sig til den­ne ar­ti­kel.

Serie:

Go­de ram­mer

for

Go­de do­na­tio­ner

Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de sæt­ter fo­kus på ram­mer­ne for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de. I en ræk­ke ar­tik­ler ser vi på de sær­li­ge investe­rings­regler, som be­græn­ser fon­de­nes mu­lig­hed for at op­ti­me­re de­res ind­tje­ning og ud­de­lin­ger.

Des­u­den føl­ger vi im­ple­men­te­rin­gen af reg­ler­ne om den nye re­gi­stre­rings­pligt for bestyrelses­medlemmer samt pro­ble­met med det mang­len­de fonds­re­gi­ster for de 8.000-10.000 ik­ke-er­hvervs­­dri­ven­de fon­de.

An­dre ar­tik­ler om ram­me­vil­kå­re­ne for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de:

 

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Lundbeckfonden støtter danske professorer med 232 mio. kr.

Tre for­ske­re på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet og tre for­ske­re på Aar­hus Uni­ver­si­tet mod­ta­ger sam­let 232 mio. kr. til forsk­ning i hjer­nen. Der er ta­le om Lund­beck­fon­dens stør­ste sam­le­de ud­de­ling no­gen­sin­de.

Forsker og fonde: Ikke nok at lempe anbringelsesbekendtgørelsen

Fonds­lo­ven bør op­da­te­res, så de små al­me­ne fon­de får me­re flek­sib­le ram­mer og bed­re mu­lig­hed for at bli­ve op­løst. For Ci­vilsty­rel­sens lem­pel­se af den så­kald­te an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se er kun ét skridt på vej­en til ri­me­li­ge for­hold for især de små al­me­ne fon­de, ly­der det fra fonds­for­sker An­ker Brink Lund og fle­re be­sty­rel­ses­for­mænd.

Bevica Fonden: Fonde skal skrotte silotænkning

Skal ud­vik­lin­gen for al­vor ryk­ke, når det gæl­der men­ne­sker med han­di­cap, til­gæn­ge­lig­hed og in­klu­sion, skal der fo­kus på tvær­fag­lig­hed og co-cre­a­tion i fonds­ar­bej­det. Sam­ti­dig skal fon­de­ne stop­pe med at tæn­ke i si­lo­er, hvor det tit kan væ­re svært at få støt­te til han­di­cap­pro­jek­ter. Det me­ner Ma­ri­an­ne Ko­fo­ed, di­rek­tør i Be­vi­ca Fon­den og Kri­sti­an Molt­ke Mar­ti­ny, forsk­nings­chef hos vi­dens­cen­tret Ena­ct­lab.

Den gamle fondsfilosofi udtrykker en moderne og holistisk virksomhedsmodel

De er­hvervs­dri­ven­de fon­de er ek­semp­ler på fak­ti­ske virk­som­he­der, der har kom­bi­ne­ret et kom­merci­elt vir­ke med et ik­ke-kom­merci­elt sig­te, til fæl­les for­del for bå­de virk­som­he­der­ne og det sam­fund de er en del af. Men med den for­hø­je­de ar­ve­af­gift og den nye be­skat­nings­mo­del for over­dra­gel­se af virk­som­he­der til en er­hvervs­fond, ri­si­ke­rer man, at fa­mi­lie­virk­som­he­der frem­over en­der hos min­dre sam­funds­gavn­li­ge ka­pi­tal­fon­de, ad­va­rer CEO i Fon­den Syd­dan­ske For­sker­par­ker, Hel­le Thylkjær Hen­rik­sen.

Astrup forsøger comeback i Velliv Foreningen: “Pensionskunder blev snydt”

I 2015 blev Tryg­heds­grup­pens pen­ge­tank 8 mia. kr. slan­ke­re. En af de ab­so­lut­te ho­ved­kræf­ter bag op­split­nin­gen af Tryg­heds­grup­pen, Jørn Astrup Han­sen, for­sø­ger nu et co­me­ba­ck i Vel­liv For­e­nin­gens re­præ­sen­tant­skab. Her vil han ta­ge liv­tag med vedtæg­ter­ne for for­e­nin­gen, som net­op er ble­vet ene­e­jer af Vel­liv, Pen­sion & Livs­for­sik­rings­sel­skab A/S.

Lauritzen Fonden indgår samarbejde med Ungdomsbureauet

Lauritzen Fon­den og Ung­doms­bu­reau­et har ind­gå­et et fi­re-årigt sam­ar­bej­de for at få end­nu fle­re un­ge til at ta­ge or­det og bru­ge de­res stem­me i sam­fun­det.

Industriens Fond: Erhvervslivet får ikke nok ud af data

Dansk er­hvervs­liv kan styr­ke kon­kur­ren­ce­ev­nen, hvis virk­som­he­der­ne bli­ver bed­re til at ud­nyt­te eg­ne og ek­ster­ne da­ta. Det vil In­du­stri­ens Fond ger­ne bi­dra­ge til med en ny te­maind­kal­del­se om da­ta­dre­vet vækst.

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Justitsminister kritiseres for at negligere fondsområdet

Lov­kom­plek­set for de al­me­ne fon­de træn­ger til en sa­ne­ring. Det me­ner bå­de før­en­de fond­s­eks­per­ter, pro­fes­sio­nel­le rå­d­gi­ve­re og fonds­be­sty­rel­ser. De op imod 10.000 al­me­ne fon­de kæm­per med at ved­li­ge­hol­de mil­li­ards­to­re al­men­nyt­ti­ge res­sour­cer, som syg­ner hen i et hjør­ne af Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets res­sort. Nu op­for­drer med­lem af Fol­ke­tin­gets rets­ud­valg, Met­te Rei­s­smann (S), ju­stits­mi­ni­ste­ren til at frem­læg­ge si­ne pla­ner for fonds­om­rå­det.

Tvivlsom rådgivning fra Danske Bank til kongehusets velgørende fonde

Dan­ske For­valt­ning har rå­d­gi­vet fle­re af konge­hu­sets almen­nyttige fon­de til kun at kø­be ban­kens eg­ne investe­rings­pro­duk­ter, selv­om produk­terne er bå­de dy­re­re og har gi­vet dårli­gere af­kast end re­sten af mar­kedet. Almen­nyttige fon­de kan ik­ke reg­ne med uvil­dig råd­giv­ning fra de­res bank, si­ger pro­fes­sor.

Ekspert: Fondstilsyn er underbemandet

Op­ga­ver fra fle­re og fle­re res­sor­t­om­rå­der blan­der sig i bun­ker­ne hos de me­d­ar­bej­de­re, der fø­rer kon­trol med lan­dets cir­ka 11.000 fon­de. ”Fondsmyn­dig­he­der­ne er vold­somt un­der­be­man­de­de, og ord­nin­gen med re­viso­rer­ne, der skul­le væ­re til­sy­nets for­læn­ge­de arm, fun­ge­rer ik­ke,” vur­de­rer fonds­ret­s­eks­pert.

Danfoss-fond og Illum Fondet lammet af fondsregler: får nej til at udlodde formuerne

For­mu­er­ne i Dan­foss’ Un­der­støt­tel­ses­fond og Il­lum Fon­det lig­ger un­der­dre­jet. Når reg­nin­ger­ne er be­talt, er der knap fle­re pen­ge at de­le ud af. Beg­ge fonds­be­sty­rel­ser har få­et af­slag på at luk­ke ned og ud­de­le re­sten af mil­li­onfor­mu­er­ne til for­må­let el­ler til so­ci­alø­ko­no­mi­ske virk­som­he­der. En re­vi­sion af fonds­lo­ven bør over­ve­jes, ly­der det fra Dan­foss’ Un­der­støt­tel­ses­fond.

Fonde i afmagt: Rigide regler mindsker vores uddelinger

De om­dis­ku­te­re­de krav til al­men­nyt­ti­ge fon­des ka­pi­ta­lan­brin­gel­se ram­mer ud­de­lin­ger­ne. Det er bud­ska­bet fra fle­re al­men­nyt­ti­ge fon­de, der har svært ved at se for­nuf­ten i, at sto­re de­le af for­mu­en skal bin­des i vær­di­pa­pi­rer, der ik­ke gi­ver no­get næv­ne­vær­digt af­kast. De nu­væ­ren­de reg­ler be­græn­ser fon­de­nes mu­lig­he­der for at ska­be over­skud med den kon­se­kvens, at de har fær­re pen­ge at de­le ud af, ad­va­rer de.

Fondsforsker: Opret hospice for danske fonde

Dan­mark er ved at mi­ste sin fø­rer­po­si­tion som lan­det med flest al­men­nyt­ti­ge fon­de per ind­byg­ger. Der bli­ver stort set ik­ke op­ret­tet nye er­hvervs­fon­de me­re og man­ge min­dre fon­de er fan­get i en døds­spiral. “Jeg vil fo­re­slå, at man op­ret­ter et ho­spi­ce for dan­ske fon­de – et sted, hvor de kan dø en vær­dig død,” sag­de pro­fes­sor An­ker Brink Lund på som­me­rens kon­fe­ren­ce i det eu­ro­pæ­i­ske net­værk for forsk­ning i filan­tro­pi, ERNOP.

Fondsekspert: Kapitalregler står i vejen for stifters vilje

Fonds­lo­vens reg­ler om ka­pi­ta­lan­brin­gel­se er et levn fra en tid, hvor man be­trag­te­de fonds­be­sty­rel­ser som umyn­di­ge. Det me­ner pro­fes­sor An­ker Brink Lund, der er eks­pert i dansk fonds­hi­sto­rie. Des­u­den blo­ke­rer tan­ke­gan­gen bag reg­ler­ne for, at fon­de­ne kan ud­vik­le sig og udø­ve mo­der­ne filan­tro­pi.

Danske Forvaltning: Blødere regler vil øge fondenes almennyttige uddelinger

Der er be­hov for at re­vi­de­re reg­ler­ne om ka­pi­ta­lan­brin­gel­se i ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Det me­ner lan­dets stør­ste stats­god­kend­te, sær­li­ge bankaf­de­ling for fonds­for­mu­er, Dan­ske For­valt­ning. Lem­pe­li­ge­re in­ve­ste­rings­reg­ler vil nem­lig øge fon­de­nes sam­funds­gavn­li­ge ud­de­lin­ger. Fondsmyn­dig­he­den an­er­ken­der pro­ble­met, men der er in­gen re­ge­læn­drin­ger på trap­per­ne, op­ly­ser Ci­vilsty­rel­sen.

Serie: fondspriser

Fondspriser giver penge tilbage til kunstnerne

Wil­helm Han­sen Fon­den ser sig selv som et led af en kunst­ne­risk for­ret­nings­kæ­de, hvor pen­ge­ne går til­ba­ge til de udø­ven­de kunst­ne­re. Finn Juhl Pri­sen og Wil­helm Han­sen Fon­dens hæ­der­spri­ser er en del af den mis­sion.

Lokale priskomitéer sikrer ejerskab til fondspris

Fon­den for Fyn­s­ke Bank Pri­sen er sat i ver­den for at hyl­de sær­li­ge ini­ti­a­ti­ver i fi­re lo­ka­l­om­rå­der på Fyn og i Tre­kants­om­rå­det – dér hvor Fyn­s­ke Bank har fi­li­a­ler. For at sik­re det for­nød­ne lo­kal­kend­skab og et ejer­skab til fond­spri­sen er der ned­sat en lo­kal­ko­mi­te i hvert om­rå­de.

Danske fonde vilde med prisuddelinger

Fond­spri­ser kan bå­de hædre og til­skyn­de, men og­så sæt­te sce­nen og ska­be op­mærk­som­hed om fon­den og dens for­mål på en helt an­den må­de end nor­mal fonds­drift. Blandt an­det der­for er pri­ser­ne po­pu­læ­re, for­tæl­ler El­sass Fon­den, Ot­to Møn­steds Fond og Beck­ett-Fon­den, som in­den for de se­ne­ste år har indstif­tet nye fond­spri­ser.

Ekspert: Fondspriser kræver stort forarbejde

En fond­spris kan bru­ges som en stra­te­gisk po­si­tio­ne­ring, der kan væ­re med til at le­gi­ti­me­re fon­dens for­mål og sør­ge for me­re kva­li­fi­ce­re­de an­søg­nin­ger til fon­den. Men det kræ­ver res­sour­cer, nytænk­ning og in­vol­ve­ring af in­ter­es­se­grup­pen for pri­sen. Det si­ger Chri­sti­an Ha­ve, ejer af Ha­ve Kom­mu­ni­ka­tion og in­vol­ve­ret i ud­vik­ling og pro­fi­le­ring af fle­re fond­spri­ser.