Partnerskaberne blomstrer mellem fonde og det offentlige

Pri­va­te fon­de og of­fent­li­ge myn­dig­he­der ar­bej­der i vid ud­stræk­ning sam­men i part­ner­ska­ber, vi­ser en ny stor un­der­sø­gel­se fo­re­ta­get af Fun­dats. Part­ner­ska­ber­ne er en spæn­den­de ten­dens med op­lag­te mu­lig­he­der, si­ger fle­re eks­per­ter. De ad­va­rer til gen­gæld og­så imod part­ner­ska­ber­nes ind­byg­ge­de ri­ci­si. Se li­sten med ak­tu­el­le part­ner­ska­ber mel­lem fon­de og det of­fent­li­ge i artiklen.

Munkens Klit (foto: Kaj Kjær Flora & Fauna)
Part­ner­ska­ber mel­lem fon­de og det of­fent­li­ge fin­der sted i vid ud­stræk­ning, vi­ser un­der­sø­gel­sen af 31 myn­dig­he­ders for­mel­le part­ner­skabs­af­ta­ler med ud­de­len­de fon­de og filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger. Et ek­sem­pel er Na­tursty­rel­sens part­ner­skab med Fon­den Kaj Kjær Fl­ora og Fau­na om at genop­ret­te na­tu­r­om­rå­det Mun­kens Klit ved Løk­ken (fo­to: Kaj Kjær Fl­ora & Fauna).

Na­tur, kul­tur, ar­ki­tek­tur, forsk­ning og so­ci­a­le for­mål. Det er blot et ud­snit af de man­ge for­mål, som dan­ske fon­de net­op nu støt­ter gen­nem for­ma­li­se­re­de part­ner­ska­ber med of­fent­li­ge myndigheder.

Det vi­ser en ny un­der­sø­gel­se af of­­fent­lig-fonds­li­­ge part­ner­ska­ber fo­re­ta­get af Fun­dats (se li­sten un­der artiklen).

Un­der­sø­gel­sen vi­ser og­så, at der er mindst 60 ak­ti­ve part­ner­ska­ber mel­lem en ræk­ke stør­re kom­mu­ner, re­gio­ner­ne og fle­re mi­ni­ste­ri­er på den ene si­de og fon­de el­ler fonds­lig­nen­de for­e­nin­ger på den an­den side.

Bå­de de helt sto­re og de helt små fon­de har ak­ti­ve part­ner­ska­ber med den of­fent­li­ge sek­tor, vi­ser un­der­sø­gel­sen. I den sto­re en­de af ska­la­en er f.eks. No­vo Nor­disk Fon­dens mil­li­ards­ats­ning på am­bu­lan­te di­a­be­tes­cen­tre i part­ner­skab med lan­dets fem regioner.

I den min­dre en­de fin­der man ek­sem­pel­vis Fon­den Kaj Kjær Fl­ora og Fau­na, der i et part­ner­skab med Na­tursty­rel­sen vil gen­ska­be na­tur­til­stan­den og bi­o­di­ver­si­te­ten på det fre­de­de are­al Mun­kens Klit syd for Løkken.

Og part­ner­ska­ber­ne mel­lem fon­de og det of­fent­li­ge rum­mer et stort po­ten­ti­a­le. Men de in­de­hol­der og­så fald­gru­ber, si­ger fle­re eksperter.

“Part­ner­skabs­me­to­den skal brin­ge vi­den, ka­pi­tal og net­værk sam­men i en ny og stør­re hel­hed. Fle­re ak­tø­rer er stær­ke­re sam­men end hver for sig. Sam­men kan man bed­re ska­be po­li­tisk op­bak­ning, te­ste løs­nin­ger og ud­bre­de dem,” si­ger pro­jek­t­chef, ph.d., Ulf Hjel­mar fra Vi­ve, der for­sker i bl.a. of­­fent­lig-pri­vat samarbejde.

Partnerskaber giver flere muligheder

Grund­læg­gen­de hand­ler part­ner­skabs­me­to­den om at ska­be øget vær­di. Og for de of­fent­li­ge ak­tø­rer kan part­ner­ska­ber med fon­de­ne gi­ve god me­ning, for­di det ska­ber ad­gang til pen­ge, men og­så til kom­pe­ten­cer, som el­lers ik­ke fin­des i den of­fent­li­ge or­ga­ni­sa­tion, si­ger pro­fes­sor Ole Hel­by Pe­ter­sen, der le­der Cen­ter for Forsk­ning i Of­­fent­lig-Pri­vat Sam­spil på Roskil­de Universitet.

“Den of­fent­li­ge part får på den må­de ad­gang til vi­den og eks­per­ti­se, som den ik­ke selv har. Og det er og­så en tekst­bogs­for­kla­ring på, hvor­for man skal ind­gå et sam­ar­bej­de el­ler part­ner­skab,” si­ger Ole Hel­by Petersen.

Set fra fon­de­nes si­de gi­ver part­ner­ska­ber­ne, ud­over ad­gang til det of­fent­li­ges vi­den og eks­per­ti­se, og­så an­dre for­de­le, si­ger han:

"For fon­de­ne kan part­ner­ska­ber­ne og­så væ­re ud­tryk for, at man ger­ne vil tæt­te­re på den of­fent­li­ge sek­tor. Så kan man bå­de ha­ve hånd i han­ke med, hvad der sker, og man får og­så et me­get stør­re ejer­skab over pro­jek­tets re­sul­tat. Det er for­skel­ligt fra den tra­di­tio­nel­le må­de at dri­ve fond på, hvor man ‘ba­re’ de­ler pen­ge ud,” si­ger Ole Hel­by Pe­ter­sen og uddyber:

“Når Ro­ck­wool­fon­den f.eks. sam­ar­bej­der med Vej­le Kom­mu­ne om at få folk i job, så står Ro­ck­wool­fon­dens navn på af­ta­len. Der­for får fon­den me­re af æren, hvis fon­dens in­ter­ven­tions­for­løb i kom­mu­nen går godt.”

Myndighedernes risici

Men selv­om part­ner­ska­ber mel­lem fon­de og det of­fent­li­ge by­der på for­de­le og mu­lig­he­der, så in­de­bæ­rer ar­bejds­me­to­den og­så en ræk­ke ri­si­ci. Ri­si­ci af en helt an­den ka­rak­ter, end hvis fon­de­ne blot hav­de over­ført et pen­ge­be­løb til en mod­ta­ger med en vel­for­mu­le­ret an­søg­ning, me­ner Ole Hel­by Petersen.

“I ek­semp­let med Ro­ck­wool­fon­den, så har fon­den og­så en stør­re del af ri­si­ko­en, hvis det går galt. I et part­ner­skab vil fon­dens navn væ­re tæt­te­re for­bun­det med pro­jek­tet. Man står selv me­re på mål for det, der bli­ver gjort. Om­vendt kan man og­så bed­re på­vir­ke suc­ces­op­le­vel­sen,” si­ger Ole Hel­by Petersen.

Ud­over om­døm­me­ri­si­ko­en pe­ger pro­jek­t­chef Ulf Hjel­mar fra Vi­ve og­så på ar­bejds­byr­den som en op­lagt ri­si­ko­fak­tor ved partnerskabsmodellen:

“Er det ar­bej­det værd? Det spør­ger man­ge sig selv om, når de er­fa­rer det sto­re ar­bej­de, der lig­ger i at ar­bej­de i part­ner­ska­ber. Én ting er at la­ve et pro­jekt el­ler en ind­sats in­den for sin egen or­ga­ni­sa­tions ram­mer. Hvis man går sam­men med fle­re for­skel­li­ge or­ga­ni­sa­tio­ner, på fle­re for­skel­li­ge om­rå­der, på tværs af det of­fent­li­ge og det pri­va­te, så skal man jo kig­ge på si­ne eg­ne mål og mid­ler i for­hold til an­dres og bli­ve eni­ge om ting gen­nem man­ge mø­der,” si­ger Ulf Hjelmar.

Og net­op spørgs­må­let om for­skel­li­ge or­ga­ni­sa­tio­ners mål og mid­ler er et sted, hvor part­ner­skabs­me­to­den og­så kan by­de på ri­si­ci for den of­fent­li­ge part, me­ner Ole Hel­by Petersen:

“Selv­om part­ner­ska­ber gi­ver mu­lig­he­der, så kan man på ulem­pe­si­den si­ge, at de of­fent­li­ge part­ne­re jo og­så for­plig­ter sig til at bru­ge of­fent­li­ge res­sour­cer. Og her vil fon­de­ne i vid ud­stræk­ning stil­le krav om, hvad de res­sour­cer skal bru­ges til. Det of­fent­li­ge ri­si­ke­rer alt­så at ret­te nog­le af si­ne ak­ti­vi­te­ter en be­stemt vej, for­di det er den vej, man kan få ek­stra fi­nan­si­e­ring el­ler eks­per­ti­se fra en fond,“ si­ger Ole Hel­by Petersen.

De of­fent­li­ge le­de­re, men og­så po­li­ti­ker­ne, har an­svar for at sik­re, at de pro­jek­ter, man sæt­ter i gang, er vig­ti­ge for den of­fent­li­ge sektor.

Ole Hel­by Pe­ter­sen – Cen­ter­le­der, Cen­ter for Forsk­ning i Of­­fent­lig-Pri­vat Sam­spil, Roskil­de Universitet

Og det stil­ler krav til den of­fent­li­ge sek­tor, me­ner han:

“De of­fent­li­ge le­de­re, men og­så po­li­ti­ker­ne, har an­svar for at sik­re, at de pro­jek­ter, man sæt­ter i gang, er vig­ti­ge for den of­fent­li­ge sek­tor. Part­ner­ska­ber med fon­de kan po­ten­ti­elt forskub­be of­fent­li­ge ind­sat­ser i en be­stemt ret­ning. Det skal den of­fent­li­ge sek­tor væ­re ru­stet til at ta­ge kri­tisk stil­ling til,” si­ger Ole Hel­by Petersen.

Juridiske snubletråde

Med ud­bre­del­sen af ka­ta­ly­tisk filan­tro­pi og ver­dens­må­le­nes fo­kus på part­ner­ska­ber, kan det vir­ke op­lagt for mo­der­ne fon­de at ka­ste sig over partnerskabsmetoden.

Men og­så på den juri­di­ske front er der bå­de mu­lig­he­der og ri­si­ci at ta­ge i be­tragt­ning for bå­de fon­de og of­fent­li­ge instanser.

Det for­tæl­ler pro­fes­sor i ju­ra Kar­sten Naun­d­rup Ole­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, der for­sker i juri­di­ske aspek­ter af den of­fent­li­ge sek­tors markedsaktiviteter.

Han frem­hæ­ver tre ek­semp­ler på om­rå­der, hvor part­ner­skabs­me­to­den bør gi­ve an­led­ning til grun­digt for­ar­bej­de. Før­ste punkt hand­ler om gen­nem­sig­tig­hed i projektorganisationen.

“Af­hæn­gig af det kon­kre­te part­ner­skab så kan det væ­re en stor for­del rent juri­disk at gi­ve pro­jek­tet sin egen kas­se – sin egen kon­to. Det gør det ty­de­li­ge­re for al­le – og­så fon­den og bor­ger­ne – hvad der ka­na­li­se­res fra de of­fent­li­ge kas­ser over i pro­jek­tet, og hvad pen­ge­ne der­ef­ter går til. Når jour­na­li­ster ro­der op i et el­ler an­det pro­jekt, så kom­mer kri­tik­ken ty­pisk dér, hvor der ik­ke har væ­ret gen­nem­sig­tig­hed,” si­ger Kar­sten Naun­d­rup Olesen.

An­det punkt hand­ler om, hvil­ke ar­bejds­op­ga­ver fon­den må på­ta­ge sig el­ler myn­dig­he­den gi­ve fra sig i part­ner­ska­bet. For selv­om of­fent­li­ge in­stan­ser ger­ne må ar­bej­de sam­men med pri­va­te ak­tø­rer om at ud­fø­re op­ga­ver, så er der og­så begrænsninger.

Nor­malt si­ger man, at myn­dig­heds­op­ga­ver er for­be­holdt myndighederne.

Kar­sten Naun­d­rup Ole­sen – pro­fes­sor i ju­ra, Kø­ben­havns Universitet

“Nor­malt si­ger man, at myn­dig­heds­op­ga­ver er for­be­holdt myn­dig­he­der­ne. Og dem kan det bli­ve svært at sam­ar­bej­de om­kring. Myn­dig­he­der­ne er un­der­lagt spe­ci­el­le reg­ler og har spe­ci­el­le kom­pe­ten­cer, og bor­ger­ne skal ik­ke fin­de sig i at bli­ve myn­dig­heds­sty­ret af an­dre end myn­dig­he­der­ne. Hvis der er så­dan­ne myn­dig­hed­s­e­le­men­ter i et pro­jekt, så skal man der­for hol­de tun­gen li­ge i mun­den,” si­ger Kar­sten Naun­d­rup Olesen.

Des­u­den rå­der Kar­sten Naun­d­rup Ole­sen og­så til at tæn­ke over spørgs­må­let om, hvil­ke mo­dy­del­ser fon­den får for sin be­vil­ling og sit partnerskab.

“Hvad hand­ler den of­fent­li­ge in­stans med i for­hold til fon­den? Hvil­ke ret­tig­he­der kan den of­fent­li­ge part­ner gi­ve til fon­den som be­ta­ling for at få pen­ge­ne? Her er der igen nog­le græn­ser. Fo­re­stil dig, at en fond gi­ver pen­ge til en sær­lig fol­ke­sko­le­ind­sats for ord­blin­de mod at sko­len re­ser­ve­rer nog­le af plad­ser­ne på hol­det til f.eks. fon­dens me­d­ar­bej­de­res børn. Det må sko­len ik­ke, for­di op­ga­ven med at un­der­vi­se børn er en op­ga­ve, som al­le bor­ge­re har li­ge ad­gang til. Man kan ik­ke gi­ve en hvil­ken som helst ret­tig­hed til en fond, for­di den be­ta­ler. Så her kan der væ­re en ri­si­ko,” si­ger Kar­sten Naun­d­rup Olesen.

Fra finansiering til samskabelse

Iføl­ge Ulf Hjel­mar har part­ner­sk­ab­stan­ken læn­ge væ­ret hyl­det som frem­ti­dens ar­bejds­me­to­de. Men på trods af de sto­re for­håb­nin­ger til me­to­dens ef­fek­ti­vi­tet, så en­der man­ge part­ner­ska­ber fort­sat som fi­nan­si­e­rings­af­ta­ler sna­re­re end som egent­li­ge part­ner­ska­ber med fo­kus på samskabelse.

Sam­me ten­dens ser Ulf Hjel­mar og­så på li­sten over of­­fent­lig-fonds­li­­ge part­ner­ska­ber, som han dog un­der­stre­ger ik­ke gi­ver det fuld­stæn­di­ge bil­le­de af al­le ak­ti­ve part­ner­ska­ber mel­lem det of­fent­li­ge og fon­de­ne. Det be­ty­der, at der er plads til udvikling.

“In­den for forsk­nings­ver­de­nen har der væ­ret me­get snak om de stra­te­gi­ske sam­ar­bej­der og part­ner­ska­ber. Man snak­ker om, at de skal brin­ge re­le­van­te par­ter sam­men på tværs af sek­to­rer og vi­den­s­om­rå­der. Det kan væ­re by­ud­vik­ling, sam­men­hæng i er­hvervspo­li­tik­ken, be­skæf­ti­gel­ses­po­li­tik og so­ci­al- el­ler børn- og un­ge­om­rå­der­ne – de kom­plek­se vel­færds­ud­vik­lings­fel­ter. Men når jeg kig­ger ned over li­sten over part­ner­ska­ber, så glim­rer den end­nu ik­ke ved at in­de­hol­de en hel mas­se ek­semp­ler på stra­te­gi­ske part­ner­ska­ber om kom­plek­se pro­blem­om­rå­der med sam­ska­bel­se el­ler sam­pro­duk­tion,” slut­ter Ulf Hjelmar.

Partnerskaber mellem fonde og offentlige myndigheder

Myndighed(er)Partnerfond(e)Over­skrift / kort beskrivelse
Er­hvervs­sty­rel­senRe­al­da­niaChal­len­ges
Es­b­jerg KommuneDen Dan­ske NaturfondMandø/Vadehavet
Es­b­jerg KommuneRe­al­da­niaSten­gårds­vej
Es­b­jerg KommuneRe­al­da­niaRi­be Jernindustrigrund
Es­b­jerg KommuneRe­al­da­niaSko­ler­nes indeklima
Es­b­jerg KommuneLauritzen Fon­denMed­vind i Østerbyen
Esbjerg/Billund Kom­mu­neLe­go FondenLeg, kre­a­ti­vi­tet og læ­ring (10-ECTS-ud­­dan­­nel­­se på Uni­ver­si­ty Col­le­ge Lillebælt)
Es­b­jerg KommuneEg­mont FondenNye ve­je i den kom­mu­na­le un­der­støt­tel­se af ele­ver med kon­sta­te­ret ordblindhed
Hels­in­gør KommuneOK-Fon­­denSam­ar­bej­de om op­fø­rel­se, byg­nings­drift og va­re­ta­gel­se af ple­je på nyt plejehjem
Hels­in­gør KommuneLær for Li­vet (Eg­mont Fonden)Lær for Livet
KL (seks kommuner)Le­go FondenLe­gen­de læ­ring – sam­men­hæng for 4-9-åri­­ge børn
Kø­ben­havns Kom­mu­ne, Tek­­nik- og MiljøforvaltningenRe­al­da­niaLil­le Langebro
Kø­ben­havns Kom­mu­ne, Tek­­nik- og MiljøforvaltningenRe­al­da­niaSkt An­næ Plads
Mil­jø- og FødevareministerietRe­al­da­niaBy­er­ne og det sti­gen­de havvand
Mil­jøsty­rel­senAa­ge V. Jen­sens Na­tur­fond + 15. Ju­ni FondenArt­spor­ta­len
Na­tursty­rel­senDen Dan­ske NaturfondFyns Ho­ved
Na­tursty­rel­sen + Vi­borg KommuneA.P. Møl­ler FondenDe 5 Hald'er
Na­tursty­rel­sen + KulturstyrelsenAa­ge V. Jen­sens FondeVild­sted Sø
Na­tursty­rel­senAa­ge V. Jen­sens Na­tur­fond + Aal­borg KommuneLil­le Vildmose
Na­tursty­rel­senFon­den Kaj Kjær Fl­ora og FaunaMun­kens Klit
Na­tursty­rel­sen / Aal­borg KommuneAa­ge V. Jen­sens Na­tur­fond / Eu­ro­pe­an CommissionLi­fe­pro­jekt vedr. Lil­le Vild­mo­se (EU-kom­­mis­sio­­nenspro­jekt)
Oden­se KommuneRe­al­da­niaFra Ga­de til By - Tho­mas B. Thri­ges Gade
Re­gion HovedstadenEl­sass FondenKli­nik på Børneriget
Re­gion HovedstadenNo­vo Nor­disk FondenSteno Di­a­be­tes Center
Re­gion HovedstadenOle Kirk's FondBør­ne­Ri­get
Re­gion MidtjyllandTryg­fon­denTryg­fon­dens familiehus
Re­gion NordjyllandTryg­fon­denDansk DAWBA Center
Re­gion NordjyllandTryg­fon­denHjer­te­lø­be­r­ord­nin­gen
Re­gion NordjyllandTryg­fon­denTrans­skrip­tion af 1-1-2-opkald
Re­gion NordjyllandNo­vo Nor­disk FondenStyr­ket di­a­be­tesind­sats i RN
Re­gion NordjyllandTryg­fon­dens fa­mi­lie­hus Aalborg
Re­gion SjællandNo­vo Nor­disk FondenDi­a­be­tes­cen­ter inkl byggeaftale
Slots- og KulturstyrelsenRe­al­da­niaKul­tur­havn Kronborg
Slots- og KulturstyrelsenRe­al­da­nia + A.P. Møl­ler FondenNy­borg Slot
Slots- og KulturstyrelsenA.P. Møl­ler Fon­den + Au­gusti­nus Fon­den + Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­­sens FondHof­te­a­tret
Sty­rel­sen for Forsk­ning og UddannelseNo­vo Nor­disk Fon­den + Carls­berg­fon­det + Lund­beck­fon­den + Vil­lum FondenUd­mønt­nings­mo­del for Pionercentrene
Sty­rel­sen for Forsk­ning og UddannelseNo­vo Nor­disk Fon­den + Carls­berg­fon­det + Lund­beck­fon­den + Vil­lum Fonden(fort­sat) Ud­mønt­nings­mo­del for Pionercentrene
Sty­rel­sen for Forsk­ning og UddannelseIn­du­stri­ens FondAf­ta­le med In­du­stri­ens Fond om "In­du­stri­ens Fonds Hus i Kina"
Sty­rel­sen for Un­der­vis­ning og KvalitetEg­mont Fon­den + TrygfondenIn­ten­si­ve læringsforløb
Sund­heds- og ÆldreministerietNo­vo Nor­disk FondenNa­tio­nalt Genom Center
Søn­der­borg KommuneRo­ck­wool FondenNe­xtwork
Tra­­fik-, Byg­­ge- og BoligstyrelsenRe­al­da­nia By og BygFor­de­le og ulem­per ved for­plig­ten­de of­fent­lig og pri­vat sam­ar­bej­de om ud­vik­ling af ek­si­ste­ren­de by­om­rå­der I Danmark
Tra­­fik-, Byg­­ge- og BoligstyrelsenRe­al­da­nia + Grun­de­jer­nes In­ve­ste­rings­fond + LandsbyggefondenFæl­les og styr­ket Radonindsats
Tra­­fik-, Byg­­ge- og BoligstyrelsenRe­al­da­niaStra­te­gi for di­gi­talt byggeri
Vej­le KommuneDGI Hu­set Vej­le (er­hvervs­dri­ven­de fond)For­pagt­ning og leje
Vej­le KommuneFon­den Vej­le Kulturservice
Vej­le KommuneRo­ck­wool FondenNe­xtwork
Vej­le KommuneCa­bi (støt­tet af Trygfonden)So­ci­alt fri­kort til flere
Vej­le KommuneRe­al­da­niaBy­er­ne og det sti­gen­de havvand - pilotprojekt
Aal­borg KommuneDen Dan­ske NaturfondDen Dan­ske Na­tur­fond vedr. Ham­mer Bakker
Aal­borg KommuneRe­al­da­niaKi­ck­start For­sta­den – Torn­høj i Aal­borg Øst
Aar­hus KommuneKøb­mand Her­man Sal­lings FondKon­ge­lun­den
Aar­hus KommuneBo Trygt (Tryg­fon­den + Realdania)Bo Trygt
Aar­hus KommuneAhl Fon­denÅr­husko­lo­ni­en
Aar­hus KommuneMødre­hjæl­penUn­ge fa­mi­li­er på vej
Aar­hus KommuneVe­lux FondenPro­jekt HIFIA - Hel­heds­o­ri­en­te­ret Ind­sats for so­ci­alt ud­sat­te børnefamilier
Aar­hus KommuneVe­lux FondenPro­jekt Livsmester
Aar­hus KommuneMødre­hjæl­pen + HelsefondenPro­jekt RUST
Aar­hus KommuneRe­al­da­niaUng­dom­skul­tur­hu­set
Aar­hus KommuneHjem til Al­le Al­li­an­cen (Bi­ku­ben­fon­den m.fl.)

Sådan har vi gjort

Un­der­sø­gel­se om of­­fent­lig-fonds­li­­ge par­tern­ska­ber (OFP).

Fun­dats har bedt om ak­tind­sigt i 31 myn­dig­he­ders for­mel­le part­ner­skabs­af­ta­ler med ud­de­len­de fon­de og filan­tro­pi­ske foreninger.

Der er ta­le om fem mi­ni­ste­ri­el­le de­par­te­men­ter, 11 sty­rel­ser, de fem re­gio­ner, Kom­mu­ner­nes Lands­for­e­ning, 10 kom­mu­ner her­un­der de fem stør­ste samt fem ik­ke-til­­­fæl­­digt ud­valg­te kommuner.

De­par­te­men­ter, sty­rel­ser og de fem min­dre kom­mu­ner er ud­valgt ud fra Fun­dats’ vur­de­ring af om det var sand­syn­ligt at de kun­ne ind­gå part­ner­ska­ber med fonde.

Re­sul­ta­tet af un­der­sø­gel­sen er, at 60 of­­fent­lig-fonds­li­­ge part­ner­ska­ber for­delt på 23 for­skel­li­ge myn­dig­he­der i øje­blik­ket er ak­ti­ve. Fun­dats er i be­sid­del­se af aftalerne.

Part­ner­ska­ber er i ak­tind­sig­tan­mod­nin­ger­ne de­fi­ne­ret som ”part­ner­skabs­af­ta­ler el­ler sam­ar­bejds­af­ta­ler med ud­de­len­de fon­de og filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger,” hvor der er ta­le om en gen­si­dig for­plig­ten­de af­ta­le og en fæl­les le­del­se i en­ten plan­læg­­nings- el­ler im­ple­men­te­rings­fa­sen af part­ner­skabspro­jek­tet – ek­sem­pel­vis en sty­re­grup­pe, hvor re­præ­sen­tan­ter fra bå­de myn­dig­hed og fond er repræsenteret.

Der er alt­så ik­ke ta­le om re­ne do­na­tio­ner, hvor fon­den blot be­vil­ger pen­ge og mod­ta­ger­ne ale­ne for­plig­ter sig til en form for afrapportering.

En­kel­te myn­dig­he­der har vendt til­ba­ge og med­delt, at de ik­ke fandt, at for­mu­le­rin­gen af ak­tind­sig­tan­mod­nin­gen op­fyld­te iden­ti­fi­ka­tions­kra­vet i hen­hold til of­fent­lig­heds­lo­ven, og at det der­for var van­ske­ligt for myn­dig­he­den at imø­de­kom­me an­mod­nin­gen. I dis­se til­fæl­de har vi spe­ci­fi­ce­ret ved at be­de om part­ner­skabs­af­ta­ler med 25 kon­kre­te fon­de – nem­lig de 25 mest ud­de­len­de fon­de i 2018 (pdf).

Her­ef­ter er kun Er­hvervs­sty­rel­sen, som og­så er til­syns­myn­dig­hed for bå­de er­hvervs­dri­ven­de fon­de og de stør­ste filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger, vendt til­ba­ge og fast­holdt, at sty­rel­sen ik­ke kun­ne imø­de­kom­me an­mod­nin­gen, da sty­rel­sen ik­ke me­ner, at den op­fyl­der iden­ti­fi­ka­tions­kra­vet i of­fent­lig­heds­lo­ven. For Er­hvervs­sty­rel­sens ved­kom­men­de kan der der­for væ­re ta­le om fle­re part­ner­ska­ber. De to part­ner­ska­ber med Er­hvervs­sty­rel­sen, som frem­går af li­sten, er frem­kom­met ved først at fo­re­ta­ge søg­nin­ger på net­tet og blandt fon­de­nes hjem­mesi­der og her­ef­ter kon­kret at sø­ge om ak­tind­sigt i de på­gæl­den­de af­ta­ler. Er­hvervs­sty­rel­sen har des­u­den tid­li­ge­re væ­ret in­vol­ve­ret i et col­lecti­ve im­­pa­ct-pro­ject med Re­al­da­nia om land­di­strikt­s­pro­jek­tet – På For­kant.

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kulturministeren griber ind i sag om inhabilitet

Kul­tur­mi­ni­ster Joy Mo­gen­sen (S) gri­ber nu ind i en sag om in­ha­bi­li­tet i Det Dan­ske Fil­min­sti­tut, der træk­ker trå­de til fonds­sek­to­ren. Sa­gen dre­jer sig om…

Radio24syv-sagen: Bestyrelsesmedlemmer betaler erstatning til fond

Bor­ger­rets­fon­dens be­sty­rel­ses­med­lem­mer var sid­ste år godt util­fred­se, da de blev for­hin­dret i at støt­te en rets­sag om Radio24syv. Nu vi­ser det sig, at de tre…

Borgere på Langeland forlanger demokrati og medindflydelse i erhvervsfond

”Vi er ført bag ly­set.” ”Som en af Lan­gelands man­ge el-for­bru­ge­re fø­ler jeg mig kup­pet.” ”Hvad blev der li­ge af vo­res med­lem­s­de­mo­kra­ti.” Oven­stå­en­de er blot et…

Langelands Elforsyning – fonden, der ville være en forening

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen hold­ning. Lan­gelands El­for­sy­ning har un­der­skre­vet en hen­sigt­ser­klæ­ring om et salg af el­for­sy­nings­virk­som­he­den på Lan­geland til…

Foreningsdronning og regionsrådsformand vinder Tryg-valg

Med en valg­del­ta­gel­se på 10 pro­cent har cir­ka 20.000 for­sik­rings­kun­der i Re­gion Sjæl­land be­slut­tet, hvem der skal re­præ­sen­te­re dem i Tryg­heds­grup­pen, der står bag…

NÅR NØDEN ER STØRST

Tak­ket væ­re blandt an­det be­ty­de­lig øko­no­misk støt­te fra en ræk­ke fon­de og stor kre­a­ti­vi­tet hos ar­ran­gø­rer­ne er alt gjort klar til, at Na­tur­mø­det i Hir­ts­hals i maj, Kul­tur­mø­det Mors og Fol­ke­mø­de Møn i au­gust og Ung­dom­mens Fol­ke­mø­de i sep­tem­ber al­le kan gen­nem­fø­res som en­ten fy­si­ske el­ler kom­bi­ne­ret fy­si­ske og di­gi­ta­le arrangementer.

Ugens uddelinger: Fondsstøtte til biobank og sårbare gravide

Rund­t­u­ren blandt nog­le af den se­ne­ste uges ud­valg­te ud­de­lin­ger fra fonds­sek­to­ren står den­ne gang i høj grad i forsk­nin­gens tegn. Men der er også…

Coronakrise

Fonde har trods corona-usikkerhed fortsat kurs mod Allinge

I et Dan­mark, der pri­mo fe­bru­ar fort­sat be­fin­der sig i en cor­o­na-skru­et­vin­ge præ­get af for­sam­lings­for­bud, hjem­send­te sko­lebørn og luk­ke­de bu­tik­ker, er det må­ske for…

Ny strategi med mere fokus på målgruppen og mindre fokus på sig selv

”In­gen bør­ne­fa­mi­li­er skal stå ale­ne.” Så­dan ly­der over­skrif­ten på den nye stra­te­gi, Fon­den Mødre­hjæl­pen net­op har præ­sen­te­ret. Stra­te­gi­en skal i de kom­men­de fem år sætte…

Spar Nord Fonden sætter fokus på coronakrisens konsekvenser for unge

For fjer­de år i træk gi­ver Spar Nord Fon­den nu un­ge uni­ver­si­tets­stu­de­ren­de mu­lig­hed for at dyk­ke ned i et sær­ligt vig­tigt el­ler ak­tu­elt tema…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, færre…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig besluttet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne kapital…