Partnerskaberne blomstrer mellem fonde og det offentlige

Private fonde og offentlige myndigheder arbejder i vid udstrækning sammen i partnerskaber, viser en ny stor undersøgelse foretaget af Fundats. Partnerskaberne er en spændende tendens med oplagte muligheder, siger flere eksperter. De advarer til gengæld også imod partnerskabernes indbyggede ricisi. Se listen med aktuelle partnerskaber mellem fonde og det offentlige i artiklen.

Munkens Klit (foto: Kaj Kjær Flora & Fauna)
Part­ner­ska­ber mel­lem fon­de og det of­fent­li­ge fin­der sted i vid ud­stræk­ning, vi­ser un­der­sø­gel­sen af 31 myn­dig­he­ders for­mel­le part­ner­skabs­af­ta­ler med ud­de­len­de fon­de og filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger. Et ek­sem­pel er Na­tursty­rel­sens part­ner­skab med Fon­den Kaj Kjær Fl­ora og Fau­na om at genop­ret­te na­tu­r­om­rå­det Mun­kens Klit ved Løk­ken (fo­to: Kaj Kjær Fl­ora & Fauna).

Na­tur, kul­tur, ar­ki­tek­tur, forsk­ning og so­ci­a­le for­mål. Det er blot et ud­snit af de man­ge for­mål, som dan­ske fon­de net­op nu støt­ter gen­nem for­ma­li­se­re­de part­ner­ska­ber med of­fent­li­ge myndigheder.

Det vi­ser en ny un­der­sø­gel­se af of­fent­lig-fonds­li­ge part­ner­ska­ber fo­re­ta­get af Fun­dats (se li­sten un­der artiklen).

Un­der­sø­gel­sen vi­ser og­så, at der er mindst 60 ak­ti­ve part­ner­ska­ber mel­lem en ræk­ke stør­re kom­mu­ner, re­gio­ner­ne og fle­re mi­ni­ste­ri­er på den ene si­de og fon­de el­ler fonds­lig­nen­de for­e­nin­ger på den an­den side.

Bå­de de helt sto­re og de helt små fon­de har ak­ti­ve part­ner­ska­ber med den of­fent­li­ge sek­tor, vi­ser un­der­sø­gel­sen. I den sto­re en­de af ska­la­en er f.eks. No­vo Nor­disk Fon­dens mil­li­ards­ats­ning på am­bu­lan­te di­a­be­tes­cen­tre i part­ner­skab med lan­dets fem regioner.

I den min­dre en­de fin­der man ek­sem­pel­vis Fon­den Kaj Kjær Fl­ora og Fau­na, der i et part­ner­skab med Na­tursty­rel­sen vil gen­ska­be na­tur­til­stan­den og bi­o­di­ver­si­te­ten på det fre­de­de are­al Mun­kens Klit syd for Løkken.

Og part­ner­ska­ber­ne mel­lem fon­de og det of­fent­li­ge rum­mer et stort po­ten­ti­a­le. Men de in­de­hol­der og­så fald­gru­ber, si­ger fle­re eksperter.

“Part­ner­skabs­me­to­den skal brin­ge vi­den, ka­pi­tal og net­værk sam­men i en ny og stør­re hel­hed. Fle­re ak­tø­rer er stær­ke­re sam­men end hver for sig. Sam­men kan man bed­re ska­be po­li­tisk op­bak­ning, te­ste løs­nin­ger og ud­bre­de dem,” si­ger pro­jek­t­chef, ph.d., Ulf Hjel­mar fra Vi­ve, der for­sker i bl.a. of­fent­lig-pri­vat samarbejde.

Partnerskaber giver flere muligheder

Grund­læg­gen­de hand­ler part­ner­skabs­me­to­den om at ska­be øget vær­di. Og for de of­fent­li­ge ak­tø­rer kan part­ner­ska­ber med fon­de­ne gi­ve god me­ning, for­di det ska­ber ad­gang til pen­ge, men og­så til kom­pe­ten­cer, som el­lers ik­ke fin­des i den of­fent­li­ge or­ga­ni­sa­tion, si­ger pro­fes­sor Ole Hel­by Pe­ter­sen, der le­der Cen­ter for Forsk­ning i Of­fent­lig-Pri­vat Sam­spil på Roskil­de Universitet.

“Den of­fent­li­ge part får på den må­de ad­gang til vi­den og eks­per­ti­se, som den ik­ke selv har. Og det er og­så en tekst­bogs­for­kla­ring på, hvor­for man skal ind­gå et sam­ar­bej­de el­ler part­ner­skab,” si­ger Ole Hel­by Petersen.

Set fra fon­de­nes si­de gi­ver part­ner­ska­ber­ne, ud­over ad­gang til det of­fent­li­ges vi­den og eks­per­ti­se, og­så an­dre for­de­le, si­ger han:

"For fon­de­ne kan part­ner­ska­ber­ne og­så væ­re ud­tryk for, at man ger­ne vil tæt­te­re på den of­fent­li­ge sek­tor. Så kan man bå­de ha­ve hånd i han­ke med, hvad der sker, og man får og­så et me­get stør­re ejer­skab over pro­jek­tets re­sul­tat. Det er for­skel­ligt fra den tra­di­tio­nel­le må­de at dri­ve fond på, hvor man ‘ba­re’ de­ler pen­ge ud,” si­ger Ole Hel­by Pe­ter­sen og uddyber:

“Når Ro­ck­wool­fon­den f.eks. sam­ar­bej­der med Vej­le Kom­mu­ne om at få folk i job, så står Ro­ck­wool­fon­dens navn på af­ta­len. Der­for får fon­den me­re af æren, hvis fon­dens in­ter­ven­tions­for­løb i kom­mu­nen går godt.”

Myndighedernes risici

Men selv­om part­ner­ska­ber mel­lem fon­de og det of­fent­li­ge by­der på for­de­le og mu­lig­he­der, så in­de­bæ­rer ar­bejds­me­to­den og­så en ræk­ke ri­si­ci. Ri­si­ci af en helt an­den ka­rak­ter, end hvis fon­de­ne blot hav­de over­ført et pen­ge­be­løb til en mod­ta­ger med en vel­for­mu­le­ret an­søg­ning, me­ner Ole Hel­by Petersen.

“I ek­semp­let med Ro­ck­wool­fon­den, så har fon­den og­så en stør­re del af ri­si­ko­en, hvis det går galt. I et part­ner­skab vil fon­dens navn væ­re tæt­te­re for­bun­det med pro­jek­tet. Man står selv me­re på mål for det, der bli­ver gjort. Om­vendt kan man og­så bed­re på­vir­ke suc­ces­op­le­vel­sen,” si­ger Ole Hel­by Petersen.

Ud­over om­døm­me­ri­si­ko­en pe­ger pro­jek­t­chef Ulf Hjel­mar fra Vi­ve og­så på ar­bejds­byr­den som en op­lagt ri­si­ko­fak­tor ved partnerskabsmodellen:

“Er det ar­bej­det værd? Det spør­ger man­ge sig selv om, når de er­fa­rer det sto­re ar­bej­de, der lig­ger i at ar­bej­de i part­ner­ska­ber. Én ting er at la­ve et pro­jekt el­ler en ind­sats in­den for sin egen or­ga­ni­sa­tions ram­mer. Hvis man går sam­men med fle­re for­skel­li­ge or­ga­ni­sa­tio­ner, på fle­re for­skel­li­ge om­rå­der, på tværs af det of­fent­li­ge og det pri­va­te, så skal man jo kig­ge på si­ne eg­ne mål og mid­ler i for­hold til an­dres og bli­ve eni­ge om ting gen­nem man­ge mø­der,” si­ger Ulf Hjelmar.

Og net­op spørgs­må­let om for­skel­li­ge or­ga­ni­sa­tio­ners mål og mid­ler er et sted, hvor part­ner­skabs­me­to­den og­så kan by­de på ri­si­ci for den of­fent­li­ge part, me­ner Ole Hel­by Petersen:

“Selv­om part­ner­ska­ber gi­ver mu­lig­he­der, så kan man på ulem­pe­si­den si­ge, at de of­fent­li­ge part­ne­re jo og­så for­plig­ter sig til at bru­ge of­fent­li­ge res­sour­cer. Og her vil fon­de­ne i vid ud­stræk­ning stil­le krav om, hvad de res­sour­cer skal bru­ges til. Det of­fent­li­ge ri­si­ke­rer alt­så at ret­te nog­le af si­ne ak­ti­vi­te­ter en be­stemt vej, for­di det er den vej, man kan få ek­stra fi­nan­si­e­ring el­ler eks­per­ti­se fra en fond,“ si­ger Ole Hel­by Petersen.

De of­fent­li­ge le­de­re, men og­så po­li­ti­ker­ne, har an­svar for at sik­re, at de pro­jek­ter, man sæt­ter i gang, er vig­ti­ge for den of­fent­li­ge sektor.

Ole Hel­by Pe­ter­sen – Cen­ter­le­der, Cen­ter for Forsk­ning i Of­fent­lig-Pri­vat Sam­spil, Roskil­de Universitet

Og det stil­ler krav til den of­fent­li­ge sek­tor, me­ner han:

“De of­fent­li­ge le­de­re, men og­så po­li­ti­ker­ne, har an­svar for at sik­re, at de pro­jek­ter, man sæt­ter i gang, er vig­ti­ge for den of­fent­li­ge sek­tor. Part­ner­ska­ber med fon­de kan po­ten­ti­elt forskub­be of­fent­li­ge ind­sat­ser i en be­stemt ret­ning. Det skal den of­fent­li­ge sek­tor væ­re ru­stet til at ta­ge kri­tisk stil­ling til,” si­ger Ole Hel­by Petersen.

Juridiske snubletråde

Med ud­bre­del­sen af ka­ta­ly­tisk filan­tro­pi og ver­dens­må­le­nes fo­kus på part­ner­ska­ber, kan det vir­ke op­lagt for mo­der­ne fon­de at ka­ste sig over partnerskabsmetoden.

Men og­så på den juri­di­ske front er der bå­de mu­lig­he­der og ri­si­ci at ta­ge i be­tragt­ning for bå­de fon­de og of­fent­li­ge instanser.

Det for­tæl­ler pro­fes­sor i ju­ra Kar­sten Naun­d­rup Ole­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, der for­sker i juri­di­ske aspek­ter af den of­fent­li­ge sek­tors markedsaktiviteter.

Han frem­hæ­ver tre ek­semp­ler på om­rå­der, hvor part­ner­skabs­me­to­den bør gi­ve an­led­ning til grun­digt for­ar­bej­de. Før­ste punkt hand­ler om gen­nem­sig­tig­hed i projektorganisationen.

“Af­hæn­gig af det kon­kre­te part­ner­skab så kan det væ­re en stor for­del rent juri­disk at gi­ve pro­jek­tet sin egen kas­se – sin egen kon­to. Det gør det ty­de­li­ge­re for al­le – og­så fon­den og bor­ger­ne – hvad der ka­na­li­se­res fra de of­fent­li­ge kas­ser over i pro­jek­tet, og hvad pen­ge­ne der­ef­ter går til. Når jour­na­li­ster ro­der op i et el­ler an­det pro­jekt, så kom­mer kri­tik­ken ty­pisk dér, hvor der ik­ke har væ­ret gen­nem­sig­tig­hed,” si­ger Kar­sten Naun­d­rup Olesen.

An­det punkt hand­ler om, hvil­ke ar­bejds­op­ga­ver fon­den må på­ta­ge sig el­ler myn­dig­he­den gi­ve fra sig i part­ner­ska­bet. For selv­om of­fent­li­ge in­stan­ser ger­ne må ar­bej­de sam­men med pri­va­te ak­tø­rer om at ud­fø­re op­ga­ver, så er der og­så begrænsninger.

Nor­malt si­ger man, at myn­dig­heds­op­ga­ver er for­be­holdt myndighederne.

Kar­sten Naun­d­rup Ole­sen – pro­fes­sor i ju­ra, Kø­ben­havns Universitet

“Nor­malt si­ger man, at myn­dig­heds­op­ga­ver er for­be­holdt myn­dig­he­der­ne. Og dem kan det bli­ve svært at sam­ar­bej­de om­kring. Myn­dig­he­der­ne er un­der­lagt spe­ci­el­le reg­ler og har spe­ci­el­le kom­pe­ten­cer, og bor­ger­ne skal ik­ke fin­de sig i at bli­ve myn­dig­heds­sty­ret af an­dre end myn­dig­he­der­ne. Hvis der er så­dan­ne myn­dig­hed­s­e­le­men­ter i et pro­jekt, så skal man der­for hol­de tun­gen li­ge i mun­den,” si­ger Kar­sten Naun­d­rup Olesen.

Des­u­den rå­der Kar­sten Naun­d­rup Ole­sen og­så til at tæn­ke over spørgs­må­let om, hvil­ke mo­dy­del­ser fon­den får for sin be­vil­ling og sit partnerskab.

“Hvad hand­ler den of­fent­li­ge in­stans med i for­hold til fon­den? Hvil­ke ret­tig­he­der kan den of­fent­li­ge part­ner gi­ve til fon­den som be­ta­ling for at få pen­ge­ne? Her er der igen nog­le græn­ser. Fo­re­stil dig, at en fond gi­ver pen­ge til en sær­lig fol­ke­sko­le­ind­sats for ord­blin­de mod at sko­len re­ser­ve­rer nog­le af plad­ser­ne på hol­det til f.eks. fon­dens me­d­ar­bej­de­res børn. Det må sko­len ik­ke, for­di op­ga­ven med at un­der­vi­se børn er en op­ga­ve, som al­le bor­ge­re har li­ge ad­gang til. Man kan ik­ke gi­ve en hvil­ken som helst ret­tig­hed til en fond, for­di den be­ta­ler. Så her kan der væ­re en ri­si­ko,” si­ger Kar­sten Naun­d­rup Olesen.

Fra finansiering til samskabelse

Iføl­ge Ulf Hjel­mar har part­ner­sk­ab­stan­ken læn­ge væ­ret hyl­det som frem­ti­dens ar­bejds­me­to­de. Men på trods af de sto­re for­håb­nin­ger til me­to­dens ef­fek­ti­vi­tet, så en­der man­ge part­ner­ska­ber fort­sat som fi­nan­si­e­rings­af­ta­ler sna­re­re end som egent­li­ge part­ner­ska­ber med fo­kus på samskabelse.

Sam­me ten­dens ser Ulf Hjel­mar og­så på li­sten over of­fent­lig-fonds­li­ge part­ner­ska­ber, som han dog un­der­stre­ger ik­ke gi­ver det fuld­stæn­di­ge bil­le­de af al­le ak­ti­ve part­ner­ska­ber mel­lem det of­fent­li­ge og fon­de­ne. Det be­ty­der, at der er plads til udvikling.

“In­den for forsk­nings­ver­de­nen har der væ­ret me­get snak om de stra­te­gi­ske sam­ar­bej­der og part­ner­ska­ber. Man snak­ker om, at de skal brin­ge re­le­van­te par­ter sam­men på tværs af sek­to­rer og vi­den­s­om­rå­der. Det kan væ­re by­ud­vik­ling, sam­men­hæng i er­hvervspo­li­tik­ken, be­skæf­ti­gel­ses­po­li­tik og so­ci­al- el­ler børn- og un­ge­om­rå­der­ne – de kom­plek­se vel­færds­ud­vik­lings­fel­ter. Men når jeg kig­ger ned over li­sten over part­ner­ska­ber, så glim­rer den end­nu ik­ke ved at in­de­hol­de en hel mas­se ek­semp­ler på stra­te­gi­ske part­ner­ska­ber om kom­plek­se pro­blem­om­rå­der med sam­ska­bel­se el­ler sam­pro­duk­tion,” slut­ter Ulf Hjelmar.

Partnerskaber mellem fonde og offentlige myndigheder

Myndighed(er)Partnerfond(e)Over­skrift / kort beskrivelse
Er­hvervs­sty­rel­senRe­al­da­niaChal­len­ges
Es­b­jerg KommuneDen Dan­ske NaturfondMandø/Vadehavet
Es­b­jerg KommuneRe­al­da­niaSten­gårds­vej
Es­b­jerg KommuneRe­al­da­niaRi­be Jernindustrigrund
Es­b­jerg KommuneRe­al­da­niaSko­ler­nes indeklima
Es­b­jerg KommuneLauritzen Fon­denMed­vind i Østerbyen
Esbjerg/Billund Kom­mu­neLe­go FondenLeg, kre­a­ti­vi­tet og læ­ring (10-ECTS-ud­dan­nel­se på Uni­ver­si­ty Col­le­ge Lillebælt)
Es­b­jerg KommuneEg­mont FondenNye ve­je i den kom­mu­na­le un­der­støt­tel­se af ele­ver med kon­sta­te­ret ordblindhed
Hels­in­gør KommuneOK-Fon­denSam­ar­bej­de om op­fø­rel­se, byg­nings­drift og va­re­ta­gel­se af ple­je på nyt plejehjem
Hels­in­gør KommuneLær for Li­vet (Eg­mont Fonden)Lær for Livet
KL (seks kommuner)Le­go FondenLe­gen­de læ­ring – sam­men­hæng for 4-9-åri­ge børn
Kø­ben­havns Kom­mu­ne, Tek­nik- og MiljøforvaltningenRe­al­da­niaLil­le Langebro
Kø­ben­havns Kom­mu­ne, Tek­nik- og MiljøforvaltningenRe­al­da­niaSkt An­næ Plads
Mil­jø- og FødevareministerietRe­al­da­niaBy­er­ne og det sti­gen­de havvand
Mil­jøsty­rel­senAa­ge V. Jen­sens Na­tur­fond + 15. Ju­ni FondenArt­spor­ta­len
Na­tursty­rel­senDen Dan­ske NaturfondFyns Ho­ved
Na­tursty­rel­sen + Vi­borg KommuneA.P. Møl­ler FondenDe 5 Hald'er
Na­tursty­rel­sen + KulturstyrelsenAa­ge V. Jen­sens FondeVild­sted Sø
Na­tursty­rel­senAa­ge V. Jen­sens Na­tur­fond + Aal­borg KommuneLil­le Vildmose
Na­tursty­rel­senFon­den Kaj Kjær Fl­ora og FaunaMun­kens Klit
Na­tursty­rel­sen / Aal­borg KommuneAa­ge V. Jen­sens Na­tur­fond / Eu­ro­pe­an CommissionLi­fe­pro­jekt vedr. Lil­le Vild­mo­se (EU-kom­mis­sio­nenspro­jekt)
Oden­se KommuneRe­al­da­niaFra Ga­de til By - Tho­mas B. Thri­ges Gade
Re­gion HovedstadenEl­sass FondenKli­nik på Børneriget
Re­gion HovedstadenNo­vo Nor­disk FondenSteno Di­a­be­tes Center
Re­gion HovedstadenOle Kirk's FondBør­ne­Ri­get
Re­gion MidtjyllandTryg­fon­denTryg­fon­dens familiehus
Re­gion NordjyllandTryg­fon­denDansk DAWBA Center
Re­gion NordjyllandTryg­fon­denHjer­te­lø­be­r­ord­nin­gen
Re­gion NordjyllandTryg­fon­denTrans­skrip­tion af 1-1-2-opkald
Re­gion NordjyllandNo­vo Nor­disk FondenStyr­ket di­a­be­tesind­sats i RN
Re­gion NordjyllandTryg­fon­dens fa­mi­lie­hus Aalborg
Re­gion SjællandNo­vo Nor­disk FondenDi­a­be­tes­cen­ter inkl byggeaftale
Slots- og KulturstyrelsenRe­al­da­niaKul­tur­havn Kronborg
Slots- og KulturstyrelsenRe­al­da­nia + A.P. Møl­ler FondenNy­borg Slot
Slots- og KulturstyrelsenA.P. Møl­ler Fon­den + Au­gusti­nus Fon­den + Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens FondHof­te­a­tret
Sty­rel­sen for Forsk­ning og UddannelseNo­vo Nor­disk Fon­den + Carls­berg­fon­det + Lund­beck­fon­den + Vil­lum FondenUd­mønt­nings­mo­del for Pionercentrene
Sty­rel­sen for Forsk­ning og UddannelseNo­vo Nor­disk Fon­den + Carls­berg­fon­det + Lund­beck­fon­den + Vil­lum Fonden(fort­sat) Ud­mønt­nings­mo­del for Pionercentrene
Sty­rel­sen for Forsk­ning og UddannelseIn­du­stri­ens FondAf­ta­le med In­du­stri­ens Fond om "In­du­stri­ens Fonds Hus i Kina"
Sty­rel­sen for Un­der­vis­ning og KvalitetEg­mont Fon­den + TrygfondenIn­ten­si­ve læringsforløb
Sund­heds- og ÆldreministerietNo­vo Nor­disk FondenNa­tio­nalt Genom Center
Søn­der­borg KommuneRo­ck­wool FondenNe­xtwork
Tra­fik-, Byg­ge- og BoligstyrelsenRe­al­da­nia By og BygFor­de­le og ulem­per ved for­plig­ten­de of­fent­lig og pri­vat sam­ar­bej­de om ud­vik­ling af ek­si­ste­ren­de by­om­rå­der I Danmark
Tra­fik-, Byg­ge- og BoligstyrelsenRe­al­da­nia + Grun­de­jer­nes In­ve­ste­rings­fond + LandsbyggefondenFæl­les og styr­ket Radonindsats
Tra­fik-, Byg­ge- og BoligstyrelsenRe­al­da­niaStra­te­gi for di­gi­talt byggeri
Vej­le KommuneDGI Hu­set Vej­le (er­hvervs­dri­ven­de fond)For­pagt­ning og leje
Vej­le KommuneFon­den Vej­le Kulturservice
Vej­le KommuneRo­ck­wool FondenNe­xtwork
Vej­le KommuneCa­bi (støt­tet af Trygfonden)So­ci­alt fri­kort til flere
Vej­le KommuneRe­al­da­niaBy­er­ne og det sti­gen­de havvand - pilotprojekt
Aal­borg KommuneDen Dan­ske NaturfondDen Dan­ske Na­tur­fond vedr. Ham­mer Bakker
Aal­borg KommuneRe­al­da­niaKi­ck­start For­sta­den – Torn­høj i Aal­borg Øst
Aar­hus KommuneKøb­mand Her­man Sal­lings FondKon­ge­lun­den
Aar­hus KommuneBo Trygt (Tryg­fon­den + Realdania)Bo Trygt
Aar­hus KommuneAhl Fon­denÅr­husko­lo­ni­en
Aar­hus KommuneMødre­hjæl­penUn­ge fa­mi­li­er på vej
Aar­hus KommuneVe­lux FondenPro­jekt HIFIA - Hel­heds­o­ri­en­te­ret Ind­sats for so­ci­alt ud­sat­te børnefamilier
Aar­hus KommuneVe­lux FondenPro­jekt Livsmester
Aar­hus KommuneMødre­hjæl­pen + HelsefondenPro­jekt RUST
Aar­hus KommuneRe­al­da­niaUng­dom­skul­tur­hu­set
Aar­hus KommuneHjem til Al­le Al­li­an­cen (Bi­ku­ben­fon­den m.fl.)

Sådan har vi gjort

Un­der­sø­gel­se om of­fent­lig-fonds­li­ge par­tern­ska­ber (OFP).

Fun­dats har bedt om ak­tind­sigt i 31 myn­dig­he­ders for­mel­le part­ner­skabs­af­ta­ler med ud­de­len­de fon­de og filan­tro­pi­ske foreninger.

Der er ta­le om fem mi­ni­ste­ri­el­le de­par­te­men­ter, 11 sty­rel­ser, de fem re­gio­ner, Kom­mu­ner­nes Lands­for­e­ning, 10 kom­mu­ner her­un­der de fem stør­ste samt fem ik­ke-til­fæl­digt ud­valg­te kommuner.

De­par­te­men­ter, sty­rel­ser og de fem min­dre kom­mu­ner er ud­valgt ud fra Fun­dats’ vur­de­ring af om det var sand­syn­ligt at de kun­ne ind­gå part­ner­ska­ber med fonde.

Re­sul­ta­tet af un­der­sø­gel­sen er, at 60 of­fent­lig-fonds­li­ge part­ner­ska­ber for­delt på 23 for­skel­li­ge myn­dig­he­der i øje­blik­ket er ak­ti­ve. Fun­dats er i be­sid­del­se af aftalerne.

Part­ner­ska­ber er i ak­tind­sig­tan­mod­nin­ger­ne de­fi­ne­ret som ”part­ner­skabs­af­ta­ler el­ler sam­ar­bejds­af­ta­ler med ud­de­len­de fon­de og filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger,” hvor der er ta­le om en gen­si­dig for­plig­ten­de af­ta­le og en fæl­les le­del­se i en­ten plan­læg­nings- el­ler im­ple­men­te­rings­fa­sen af part­ner­skabspro­jek­tet – ek­sem­pel­vis en sty­re­grup­pe, hvor re­præ­sen­tan­ter fra bå­de myn­dig­hed og fond er repræsenteret.

Der er alt­så ik­ke ta­le om re­ne do­na­tio­ner, hvor fon­den blot be­vil­ger pen­ge og mod­ta­ger­ne ale­ne for­plig­ter sig til en form for afrapportering.

En­kel­te myn­dig­he­der har vendt til­ba­ge og med­delt, at de ik­ke fandt, at for­mu­le­rin­gen af ak­tind­sig­tan­mod­nin­gen op­fyld­te iden­ti­fi­ka­tions­kra­vet i hen­hold til of­fent­lig­heds­lo­ven, og at det der­for var van­ske­ligt for myn­dig­he­den at imø­de­kom­me an­mod­nin­gen. I dis­se til­fæl­de har vi spe­ci­fi­ce­ret ved at be­de om part­ner­skabs­af­ta­ler med 25 kon­kre­te fon­de – nem­lig de 25 mest ud­de­len­de fon­de i 2018 (pdf).

Her­ef­ter er kun Er­hvervs­sty­rel­sen, som og­så er til­syns­myn­dig­hed for bå­de er­hvervs­dri­ven­de fon­de og de stør­ste filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger, vendt til­ba­ge og fast­holdt, at sty­rel­sen ik­ke kun­ne imø­de­kom­me an­mod­nin­gen, da sty­rel­sen ik­ke me­ner, at den op­fyl­der iden­ti­fi­ka­tions­kra­vet i of­fent­lig­heds­lo­ven. For Er­hvervs­sty­rel­sens ved­kom­men­de kan der der­for væ­re ta­le om fle­re part­ner­ska­ber. De to part­ner­ska­ber med Er­hvervs­sty­rel­sen, som frem­går af li­sten, er frem­kom­met ved først at fo­re­ta­ge søg­nin­ger på net­tet og blandt fon­de­nes hjem­mesi­der og her­ef­ter kon­kret at sø­ge om ak­tind­sigt i de på­gæl­den­de af­ta­ler. Er­hvervs­sty­rel­sen har des­u­den tid­li­ge­re væ­ret in­vol­ve­ret i et col­lecti­ve im­pact-pro­ject med Re­al­da­nia om land­di­strikt­s­pro­jek­tet – På For­kant.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

spot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer