Tænketanke til fonde: Brug os mere

Hvis I gerne vil forandre samfundet, så tag os dog med på råd. Sådan lyder opfordringen fra en række tænketanke til den danske fondssektor. Men hvor ligger mulighederne og barriererne for et tættere samarbejde? Fire tænketanke og to fonde giver deres svar, der især handler om politik, viden og kvalitet.

De ka­ta­ly­ti­ske vin­de har læn­ge blæst over det dan­ske fondsland­skab, hvor der i sti­gen­de grad ar­bej­des for at for­stå sam­fun­det i dyb­den og på­vir­ke det i læng­den. Der­med de­ler man­ge fon­de en fæl­les vi­sion med lan­dets tæn­ket­an­ke: At de­fi­ne­re de sto­re pro­ble­mer og løs­nin­ger ved hjælp af so­li­de ana­ly­ser og po­li­tisk tæft.

Og et blik ned over fon­de­nes le­ga­ta­r­for­teg­nel­ser vi­ser, at man­ge fon­de al­le­re­de gi­ver støt­te til tæn­ket­an­ke og ana­ly­se­in­sti­tut­ter på en ræk­ke om­rå­der in­den for om­rå­der som bl.a. kli­ma, in­te­gra­tion, sund­hed, rets­for­hold, ud­dan­nel­se og øko­no­mi. Men er der ba­sis for et tæt­te­re par­løb mel­lem dan­ske fon­de og tæn­ket­an­ke, og hvor­dan skul­le det i gi­vet fald se ud?

Fonde lægger penge i tænketanke

Hos den bor­ger­ligt-li­be­ra­le tæn­ket­ank Cepos er ar­bej­det i høj grad fi­nan­si­e­ret af fonds­mid­ler. Og di­rek­tør Mar­tin Ågerup er og­så fle­re gan­ge ble­vet budt på kaf­fe af fon­de, der har øn­sket at hø­re hans syn på samfundsudviklingen:

“Men jeg har end­nu ik­ke op­le­vet, at en fond har bedt Cepos om at la­ve ana­ly­se­ar­bej­de i for­bin­del­se med dens stra­te­gi­ske over­vej­el­ser, selv­om jeg sy­nes, det vil­le væ­re op­lagt at gø­re,” for­kla­rer Mar­tin Ågerup.

Cen­trum-ven­stre-ori­en­te­re­de Ce­vea sam­ar­bej­der i sti­gen­de grad med fon­de. Men di­rek­tør Kri­sti­an Wei­se har til gen­gæld og­så op­le­vet fon­de, der op­fat­te­de det som for po­li­tisk at støt­te en­ten Ce­vea el­ler Cepos:

“Men selv for po­li­ti­ske tæn­ket­an­ke er der plads til at sam­ar­bej­de med fon­de. Et kon­kret ek­sem­pel er vo­res stør­ste sam­ar­bej­de med en fond i 2018 – nem­lig Tryg­fon­den, som støt­te­de os med 700.000 kr. til et pro­jekt om in­te­gra­tion på ar­bejds­plad­sen,” for­tæl­ler Kri­sti­an Weise.

Og­så hos grøn­ne Con­ci­to mod­ta­ger man fonds­støt­te. Fle­re fon­de har gen­nem ti­den støt­tet for­skel­li­ge ak­ti­vi­te­ter, og helt ak­tu­elt har Vil­lum Fon­den be­vil­get en 5-årig be­vil­ling til ker­ne­fi­nan­si­e­ring af tæn­ket­an­kens ak­ti­vi­te­ter fra 2018 til 2022, og di­rek­tør Chri­sti­an Ib­sen mær­ker ge­ne­relt en ud­vik­ling i fondene:

“Tæn­ket­an­ke­ne har en vig­tig rol­le i mel­lem­rum­met mel­lem den forsk­ning og vi­den der ska­bes og den po­li­ti­k­ud­vik­ling, der skal ske. Jeg mær­ker en rig­tig po­si­tiv in­ter­es­se fra en ræk­ke fon­de for at træ­de ind og støt­te op om det­te ar­bej­de på for­skel­lig må­der, og det sy­nes jeg er bå­de rig­tigt og vig­tigt” si­ger Chri­sti­an Ibsen.

Ar­bej­der­be­væ­gel­sens Er­hvervs­råd mod­ta­ger der­i­mod in­gen fonds­mid­ler. Di­rek­tør Lars An­der­sen me­ner, at det kan hæn­ge sam­men med den po­li­ti­ske ob­ser­vans i fondsbestyrelserne:

“De fle­ste af fon­de­ne har jo re­la­tion til er­hvervsvirk­som­he­der og der­med er­hvervs­le­de­re, som ty­pisk er bor­ger­ligt ori­en­te­re­de. Jeg har ik­ke op­le­vet en in­ter­es­se fra fon­de­ne, og der­for gør vi hel­ler ik­ke man­ge for­søg på at skaf­fe mid­ler fra dem. Men vi har da pro­jek­ter om ar­bejds­mar­ke­det 4.0, ny tek­no­lo­gi, mang­len på ud­dan­net ar­bejds­kraft, so­ci­al- og mil­jø­mæs­sig bæ­re­dyg­tig­hed, hvor vi me­get ger­ne vil ha­ve støt­te fra fon­de­ne,” si­ger Lars Andersen.

Tænketanke: Tættere samarbejde oplagt

Mens alt­så Cepos, Ce­vea og Con­ci­to al­le­re­de støt­tes af fon­de, me­ner de hver især, at der er et uud­nyt­tet po­ten­ti­a­le i re­la­tio­nen. Ik­ke mindst når det kom­mer til ka­ta­ly­tisk filan­tro­pi, be­sid­der tæn­ket­an­ke kom­pe­ten­cer, som kun­ne væ­re nyt­ti­ge for fon­de­ne at gø­re brug af, me­ner Mar­tin Ågerup fra Cepos:

Men ud­for­drin­gen er, at der i ar­bej­det med at la­ve grund­læg­gen­de sam­funds­for­an­drin­ger al­tid vil væ­re hen­syn, der træk­ker i for­skel­li­ge ret­nin­ger. Og hvor­dan po­k­ker kan man la­ve den af­vej­ning uden at ha­ve et hold­nings­mæs­sigt ud­gangs­punkt for de an­be­fa­lin­ger, man kom­mer med?

Mar­tin Ågerup – di­rek­tør, Cepos

“For det kræ­ver jo en sær­lig må­de at ar­bej­de på. Og ka­ta­ly­tisk filan­tro­pi er grund­læg­gen­de me­get svært at re­elt at la­ve. Hvad kan A.P. Møl­ler re­elt op­nå ved at gi­ve en mil­li­ard til fol­ke­sko­len? Jeg for­moder, at fon­den har la­vet et grun­digt ana­ly­se­ar­bej­de på for­hånd, in­den man sat­te det i gang. I nog­le si­tu­a­tio­ner kun­ne tæn­ket­an­ke for­ment­lig bi­dra­ge med ana­ly­ser af pro­ble­mer og mu­lig­he­der for der­ved at sik­re mest mu­lig af­kast af do­na­tio­nen,” si­ger Mar­tin Ågerup.

Kri­sti­an Wei­se fra Ce­vea me­ner og­så, at en tæt­te­re di­a­log med tæn­ket­an­ke­ne kan til­fø­re vær­di til fondsarbejdet:

“Det er en kom­bi­na­tion af at kun­ne la­ve ana­ly­se­ar­bej­de, for­stå det po­li­ti­ske kli­ma og kun­ne kom­mu­ni­ke­re si­ne re­sul­ta­ter, som gør, at vi og­så er en at­trak­tiv part­ner for fonds­ver­de­nen,” si­ger han.

Og­så Chri­sti­an Ib­sen fra Con­ci­to pe­ger på ana­ly­se, di­a­log og po­li­ti­k­ud­vik­ling som tæn­ket­an­kens kerneydelse:

“Jeg me­ner, at fon­de kan spil­le en vig­tig rol­le i at støt­te op om tæn­ket­an­ke, der ak­tivt ar­bej­der på at ska­be ny vi­den el­ler brin­ge den vi­den, der er der­u­de i for­vej­en, i spil. Bå­de po­li­tisk, men og­så i part­ner­skab med virk­som­he­der og bor­ge­re. Fonds­støt­te er of­te helt af­gø­ren­de for at ska­be den nød­ven­di­ge tid og mu­skel­kraft til at tæn­ket­an­ke kan ar­bej­de sag­ligt og dybt og bi­dra­ge på en re­le­vant og fo­ku­se­ret må­de.” si­ger Chri­sti­an Ibsen.

Tænketanke: Anbefalinger kræver politisk ståsted

Mens fon­de i dis­se år sta­dig of­te­re sat­ser ka­ta­ly­tisk, er po­li­tik et om­rå­de, som de fær­re­ste øn­sker at be­væ­ge sig ind på. Og Mar­tin Ågerup med­gi­ver, at tæn­ket­an­ke med et po­li­tisk ud­gangs­punkt kan ha­ve svæ­re­re ved at til­træk­ke fonds­mid­ler, for­di ik­ke al­le fon­de øn­sker at bli­ve set som eks­po­nen­ter for en be­stemt po­li­tisk ideologi:

“Og så må de jo så ar­bej­de sam­men med nog­le an­dre. Men ud­for­drin­gen er, at der i ar­bej­det med at la­ve grund­læg­gen­de sam­funds­for­an­drin­ger al­tid vil væ­re hen­syn, der træk­ker i for­skel­li­ge ret­nin­ger. Og hvor­dan po­k­ker kan man la­ve den af­vej­ning uden at ha­ve et hold­nings­mæs­sigt ud­gangs­punkt for de an­be­fa­lin­ger, man kom­mer med?”

Kri­sti­an Wei­se fra Ce­vea er på linje med Ågerup, men han me­ner og­så at po­li­tisk ori­en­te­re­de tæn­ket­an­ke kan skil­le tin­ge­ne ad:

“Jeg tror, at po­ten­ti­a­let for et sam­ar­bej­de lig­ger i at ska­be ny vi­den og af­dæk­ke vi­den­s­om­rå­der, som fon­de­ne selv mang­ler vi­den om. Og som hand­ler om ting, der sker li­ge nu, for­di tæn­ket­an­ke­ne er go­de til at for­stå de sam­funds­mæs­si­ge for­an­drin­ger, der sker li­ge nu og ik­ke kun dem, der er sket hi­sto­risk. En an­den ting vil­le væ­re at en­ga­ge­re dan­sker­ne i den pro­blem­løs­ning, som sto­re vel­færds­ud­for­drin­ger of­te kræ­ver. Vi har en mas­se men­ne­sker til­knyt­tet, og på den må­de kan vi gø­re pro­blem­stil­lin­ger­ne me­re nær­væ­ren­de og væ­re med til at sam­le folk,” si­ger Kri­sti­an Weise.

Fonde: Vi samarbejder gerne om de rette ting

Mens tæn­ket­an­ke­ne alt­så ser mu­lig­he­der i at sam­ar­bej­de tæt­te­re med fon­de på sær­ligt det ka­ta­ly­ti­ske om­rå­de, så er mel­din­gen fra fle­re fon­de og­så po­si­tiv - med vis­se forbehold.

Di­rek­tør Lars Han­sen fra Vil­lum Fon­den pe­ger på, at der er et fint po­ten­ti­a­le i et sam­ar­bej­de med tæn­ket­an­ke – men på li­ge fod med an­dre ak­tø­rer som f.eks. forsk­nings­in­sti­tu­tio­ner, der og­så fo­ku­se­rer på at af­dæk­ke kom­plek­se pro­blem­stil­lin­ger i samfundet:

Jeg ser ik­ke en spe­ci­el re­la­tion mel­lem fon­de og tæn­ket­an­ke. Tæn­ket­an­ke for os er en spil­ler som al­le mu­li­ge an­dre - pro­fes­so­rer, uni­ver­si­te­ter, ci­vil­sam­fund i øvrigt.

Lars Han­sen – di­rek­tør, Vil­lum Fonden

“Jeg ser ik­ke en spe­ci­el re­la­tion mel­lem fon­de og tæn­ket­an­ke. Tæn­ket­an­ke for os er en spil­ler som al­le mu­li­ge an­dre - pro­fes­so­rer, uni­ver­si­te­ter, ci­vil­sam­fund i øv­rigt,” for­tæl­ler han.

Han vur­de­rer des­u­den, at fon­des ar­bej­de med at for­stå sam­fundstil­stan­den og la­ve stra­te­gi­er kan un­der­støt­tes - bå­de ved at ind­dra­ge tæn­ket­an­ke og an­dre ak­tø­rer, der ar­bej­der med at ana­ly­se­re samfundsforhold:

“Hvis vi får en god idé, vil vi gå i di­a­log med men­ne­sker, som kun­ne tæn­ke sig at væ­re med. Det kun­ne væ­re alt fra en tæn­ket­ank til uni­ver­si­te­ter til po­li­ti­ke­re til al­le mu­li­ge dyg­ti­ge men­ne­sker rundt om i ver­den, som kan ha­ve en me­ning om en spe­ci­el dags­or­den. Men der vil tæn­ket­an­ke væ­re på helt li­ge fod med al­le mu­li­ge an­dre ak­tø­rer for os,” si­ger Lars Han­sen fra Vil­lum Fonden.

Fra Tryg­fon­den er forsk­nings­chef An­ders He­de og­så åben for, at tæn­ket­an­ke på vis­se om­rå­der kan bi­dra­ge til fondsarbejdet:

“Hvis en tæn­ket­ank kan le­ve­re so­li­de ana­ly­ser, så er det be­stemt in­ter­es­sant at ha­ve et sam­ar­bej­de med dem. Men det skal væ­re or­dent­li­ge ana­ly­ser, hvor kon­klu­sio­nen ik­ke er ide­o­lo­gisk gi­vet på for­hånd. Der­for vil vi og­så ty­pisk sam­le et hold af for­ske­re om­kring et sam­ar­bej­de med en tæn­ket­ank og gå til ma­kro­ner­ne der­fra med en fag­lig gen­ne­m­ar­bejd­ning af pro­jek­tet,” si­ger An­ders Hede

Han til­slut­ter sig tæn­ket­an­ke­nes po­in­te om, at de kan bi­dra­ge som part­ne­re på vidensområdet:

Og der er sim­pelt­hen og­så et kva­li­tets­pro­blem bå­de i man­ge kon­su­lent­hu­se og tæn­ket­an­ke. For de her ting er alt­så svære.

An­ders He­de – forsk­nings­chef, Trygfonden

“Der er me­get tit mas­ser af vi­den, der bli­ver ge­ne­re­ret via pro­jek­ter, som bur­de gli­de ind i f.eks. of­fent­li­ge ud­dan­nel­ser, må­den, som ting bli­ver or­ga­ni­se­ret på og må­ske for­skel­li­ge for­mer for reg­ler og lov­giv­ning på et om­rå­de. Og det kan man ik­ke med ri­me­lig­hed for­lan­ge, at for­ske­re, pro­jek­t­ma­ge­re og an­dre kan på­ta­ge sig hver især. Der er brug for folk, der prø­ver at tæn­ke på tværs," si­ger An­ders Hede.

Til gen­gæld me­ner han, at bå­de tæn­ket­an­ke og kon­su­lent­hu­se får det svært, når det kom­mer til at ska­be vi­dens­grund­la­get for et ef­ter­s­purgt pro­dukt hos Tryg­fon­den, nem­lig den de­tal­je­re­de hand­lings­an­be­fa­ling i for­hold til et kon­kret problem:

“Jeg tror må­ske, at en ud­for­dring for dan­ske tæn­ket­an­ke i lidt hø­je­re grad er den me­get de­tal­je­re­de po­li­tik­læg­ning. Den kræ­ver en ko­los­salt sag­kund­skab, som igen kræ­ver, at man kan sam­ar­bej­de in­ter­na­tio­nalt, at man kan sam­ar­bej­de med for­ske­re og den slags ting. Og der er sim­pelt­hen og­så et kva­li­tets­pro­blem bå­de i man­ge kon­su­lent­hu­se og tæn­ket­an­ke. For de her ting er alt­så svæ­re,” si­ger An­ders Hede.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img
spot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer