Det har krævet en blåstempling fra Civilstyrelsen at frigøre de midler, der skal gøre det muligt for Skovsgaards Fond at føre den forestående retssag mod Danmarks Naturfond.
Det viser en aktindsigt i en række dokumenter fra Civilstyrelsen.
Fundats har ligesom flere andre medier omtalt den opsigtsvækkende sag, hvori Skovsgaards Fond har sagsøgt Danmarks Naturfond i en strid om driften af Skovsgaard Gods på Langeland, som Naturfonden tilbage i 1979 fik testamenteret af godsets sidste slægtsarving, Ellen Fuglede.
Ellen Fuglede, som nærede en vis skepsis ved at overlade godset til Naturfonden, oprettede dengang Skovsgaards Fond, der siden da har haft til opgave at følge Naturfondens drift af godset og gribe ind, hvis ikke Ellen Fugledes testamente bliver efterlevet. Fonden har imidlertid ingen naturlige sanktionsmuligheder til at understøtte sin vedtægtsbestemte pligt til at føre tilsyn med driften.
Fonden har derfor anlagt en civil retssag for at bremse Danmarks Naturfond, som er gået i gang med at omlægge arealerne omkring det gamle gods til urørt skov. Det er ifølge Skovsgaards Fond ikke i overensstemmelse med Ellen Fugledes nedfældede vilje om at drive landbrug og skovbrug på området.
Retssagen blev første gang omtalt i Jyllands-Posten og ventes at begynde i august.
En ganske særlig situation
Men for at få råd til at føre sagen – og dermed efterleve fondens tilsynspligt – skal Skovsgaards Fond altså have Civilstyrelsens tilladelse til at frigøre bundne fondsmidler.
Derfor bad bestyrelsesformand Bo Egelund i juli 2024 Civilstyrelsen om lov til at frigøre 500.000 kroner til advokatsalærer.
Tilladelsen fra Civilstyrelsen landede 16. januar i år, oplyser styrelsen til Fundats.
"Havde vi ikke fået den tilladelse, ville vi ikke være i stand til at bruge fondens midler til at føre en retssag. Så skulle vi finde midler på en anden måde. Og den mulighed har vi slet ikke drøftet i bestyrelsen, fordi vi har været overbevist om, at vi ville få tilladelsen til at frigøre midlerne," siger Bo Egelund, som siden 2023 har været formand for Skovsgaards Fond.
Civilstyrelsen forholder sig vel at mærke ikke til, om bestyrelsen har ret i spørgsmålet om sagsanlægget. Styrelsen blåstempler kun, at det ligger inden for fondens vedtægtsbestemte formål at få afklaret sagen ved retten.
Lars Kiertzner – revisor
Dermed er vejen nu banet for, at fonden kan føre retssagen mod Danmarks Naturfond med det formål at stoppe arealomlægningen og bibeholde skovdrift og landbrug på den 390 hektar store ejendom på det sydlige Langeland.
"Det er en ganske særlig situation, at vi som fond er bundet af en pligt til at føre tilsyn. Og når et sagsanlæg så er vores eneste mulighed, er vi nødt til at indhente tilladelse fra Civilstyrelsen, for at vi i det hele taget kan opfylde den tilsynspligt," siger Bo Egelund.
For at opnå Civilstyrelsens tilladelse til at frigøre bundne midler har det været nødvendigt at overbevise styrelsen om, at anvendelsen af pengene flugter med fondens formål. Med andre ord, at sagsanlægget mod Naturfonden ligger inden for fondens vedtægtsbestemte formål.
"Jeg kender ikke til tidligere praksis, hvor Civilstyrelsen de facto skal tage stilling til, om en fond må anlægge en sag. I det tilfælde bliver Civilstyrelsen nødt til at vurdere, om en retssag er indeholdt i formålet og fondens interesser," siger fondsretsekspert Mark Ørberg, adjunkt ved CBS, som ikke ønsker ikke at kommentere på den konkrete sag, men fortæller generelt om kapitalfrigørelse i almene fonde:
"I en situation, hvor en fond ansøger Civilstyrelsen om tilladelse til kapitalfrigørelse, er grundbetingelsen for at få lov, at man vil bruge pengene i overensstemmelse med et vedtægtsbestemt formål eller dække et underskud, som er opstået som følge af formålet," siger Mark Ørberg.
En nødvendig forudsætning
Forud for sin afgørelse har Civilstyrelsen således sendt Skovsgaards Fond en række uddybende spørgsmål til brug for sin vurdering af sagen.
Styrelsen spørger blandt andet, hvorfor Naturfondens beslutning om at omlægge 83 procent af skovene på Skovsgaard til urørt skov er i strid med Ellen Fugledes testamente. Og hvorfor det overhovedet ligger inden for fondens formål at føre sagen.
I sit svar til Civilstyrelsen skriver advokaten for Skovsgaards Fond, at "frigivelsen er en nødvendig forudsætning for videreførelse af den mod Danmarks Naturfond anlagte sag."
Han peger blandt andet på, at Danmarks Naturfond er forpligtet af en række bestemmelser i Ellen Fugledes testamente. Herunder, at Skovsgaard ”skal drives som et førsteklasses herregårdslandbrug og skovene skal behandles forstmæssigt forsvarligt.” Begrebet forstmæssigt betyder kort fortalt, at der skal drives skovbrug på området.
Advokaten peger også på, at bestyrelsen i Skovsgaards Fond ifølge testamentet, som har dannet afsæt for fondens vedtægter, skal "have som opgave at føre tilsyn med driften og vedligeholdelsen af Skovsgaards Gods med tilhørende skove" og i den forbindelse skal være påtaleberettiget med hensyn til Naturfondens overholdelse af bestemmelserne.
"Der har været udfoldet optimale bestræbelser på at sikre efterlevelse af de tinglyste servitutter m.v. og testators ønske i det hele taget, i mindelighed. Da Danmarks Naturfond imidlertid fuldstændig har ignoreret henvendelserne, har Skovsgaards Fonds bestyrelse alene kunnet opfylde fondens formål ved at iværksætte et søgsmål, som i øvrigt er velbegrundet og desværre nødvendigt," slutter advokat Håkun Djurhuus på vegne af Skovsgaards Fond i december 2024.
Fundats har også stillet Danmarks Naturfond en række spørgsmål om sagen, men fonden ønsker ikke at udtale sig.
"Sagen ligger nu hos retten, og udover tidligere udtalelser har vi ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt," skriver direktør Catrine Grønberg Jensen.
En femtedel af de bundne fondsmidler
Civilstyrelsen traf altså afgørelse om at tillade kapitalfrigørelsen én måned senere.
"Civilstyrelsen forholder sig vel at mærke ikke til, om bestyrelsen har ret i spørgsmålet om sagsanlægget," understreger statsautoriseret revisor Lars Kiertzner, som er tidligere chefkonsulent i revisorforeningen FSR og i mange år har beskæftiget sig indgående med fondslovgivningen:
"Styrelsen blåstempler kun, at det ligger inden for fondens vedtægtsbestemte formål at få afklaret sagen ved retten."
Lars Kiertzner påpeger også, at en halv million kroner er "mange penge til advokathonorarer."
"Men det er også nødvendigt. For det er ikke en sag, der kan afgøres på en formiddag. Og fonden har jo ikke den slags frie midler til at føre sagen. Det er indlysende, når man ser regnskaberne; det er jo ikke en hovedrig fond," siger Lars Kiertzner, som Fundats har forelagt sagens dokumenter.
Ifølge Skovsgaards Fonds årsregnskab for 2023, det seneste regnskab inden Civilstyrelsens afgørelse, havde fonden frie aktiver i form af et bankindestående på lige over 216.000 kroner, mens fonden havde bundne aktiver for 2,45 millioner kroner i aktier og obligationer.
"Fonden har helt klart ikke frie midler og løbende afkast til at dække sagens forventede omkostninger. Og det er jo en betragtelig del, svarende til mere end 20 procent af de bundne midler, der tillades overført til at føre denne sag," siger Lars Kiertzner.
