Borgerretsfondens moderne filantropiske ambitioner kolliderede med fondsretten i Radio24syv-sagen

En ny be­sty­rel­ses­for­mand hav­de net­op hen­tet Bor­ger­rets­fon­den op af grøf­ten og gen­star­tet fon­den som en mo­der­ne stra­te­gisk filan­tro­pisk fond. Men be­sty­rel­sens hø­je am­bi­tio­ner kol­li­de­re­de fron­talt med Ci­vilsty­rel­sens af­gø­rel­se om Bor­ger­rets­fon­dens støt­te til Radio24syvs rets­sag mod Ra­dio- og tv-næv­net. Sa­gen får dog for­ment­lig ik­ke prin­ci­pi­el­le kon­se­kven­ser for an­dre fon­de, vur­de­rer pro­fes­sor i fonds­ret, Ras­mus Feldt­hu­sen.

Radio24syv (foto: Finn Årup Nielsen)
Ci­vilsty­rel­sen har ale­ne for­holdt sig til Ra­­dio24­­syv-sa­­gen og af­gø­rel­sen frem­står umid­del­bart som en helt kon­kret af­gø­rel­se be­grun­det i net­op Bor­ger­rets­fon­dens vedtægt. Der­for får af­gø­rel­sen for­ment­lig hel­ler ik­ke kon­se­kven­ser for an­dre fon­des mu­lig­he­der for at støt­te juri­di­ske per­so­ner, vur­de­rer pro­fes­sor i fonds­ret, Ras­mus Feldt­hu­sen (fo­to: Finn Årup Ni­el­sen / CC BY-SA).

Be­sty­rel­sen hav­de lagt man­ge kræf­ter i at mo­der­ni­se­re Bor­ger­rets­fon­den og gø­re den til et om­drej­nings­punkt for styr­kel­se af bor­ger­nes rets­sik­ker­hed i Dan­mark. Men som fle­re me­di­er be­skrev i sid­ste må­ned, var det en hen­ven­del­se fra en jour­na­list i kred­sen om­kring fon­dens stif­ter, Ti­ne­ke Færch, som den 6. fe­bru­ar sat­te en kæp i hju­let for et af fon­dens sig­­na­­tur-pro­jek­ter – støt­ten til Radio24syvs rets­sag mod sta­ten.

I skri­ven­de stund ar­bej­der be­sty­rel­sen på at få Ci­vilsty­rel­sen til at gen­op­ta­ge sa­gen, da fon­den me­ner at af­gø­rel­sen er alt for vidt­gå­en­de. Sær­ligt i ly­set af, at af­gø­rel­sen ef­ter be­sty­rel­sens me­ning luk­ker ned for støt­te til fon­dens to an­dre ver­se­ren­de sa­ger mod sta­ten. Og­så selv­om Ci­vilsty­rel­sen ik­ke har for­holdt sig til an­dre sa­ger end Radio24syv. Et af be­sty­rel­sens ar­gu­men­ter går nu ud på at flyt­te sa­gen fra at væ­re et spørgs­mål om fonds­ret til et spørgs­mål om for­valt­nings­ret.

”Vi har drøf­tet med sty­rel­sen, at vi me­ner, at der er ble­vet over­set en ræk­ke for­valt­nings­ret­li­ge aspek­ter for­bun­det til, at sty­rel­sen har luk­ket ned for tre sto­re sa­ger mod sta­ten, og at af­gø­rel­sen de fa­cto vil gø­re det me­get van­ske­ligt at støt­te søgs­mål mod sta­ten frem­over,” si­ger be­sty­rel­ses­for­mand i Bor­ger­rets­fon­den Han­ne Ma­rie Mo­tz­feldt, der er lek­tor i for­valt­nings­ret på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

Imens fonds­be­sty­rel­sen og Ci­vilsty­rel­sen ar­bej­der på at bli­ve eni­ge om hvil­ken spil­le­pla­de, der skal spil­les på, har Fun­dats set nær­me­re på Bor­ger­rets­fon­den for at fin­de ud af bag­grun­den for, at den i of­fent­lig­he­den el­lers ret ukend­te fond plud­se­lig tog sto­re over­skrif­ter i lan­dets dag­bla­de.

Moderne filantropisk strategiproces går for vidt

I fle­re år har Bor­ger­rets­fon­den skabt pro­ble­mer for sig selv. Helt fra be­gyn­del­sen i 2012 på­kald­te fon­dens be­sty­rel­se sig Ci­vilsty­rel­sens op­mærk­som­hed af fle­re år­sa­ger.

Ved stif­tel­sen var der pro­ble­mer med de­fi­ni­tio­nen af den bund­ne ka­pi­tal. Regn­ska­ber­ne le­ve­de se­ne­re ik­ke op til fonds­lo­vens krav og var ik­ke re­vi­de­ret af en re­visor. I fle­re år for­søm­te fon­den sin pligt til at fo­re­ta­ge ud­de­lin­ger på grund af pro­ble­mer med at ek­se­kve­re på ud­de­lings­po­li­tik­ken. Og i be­tragt­ning af det la­ve ak­ti­vi­tets­ni­veau var per­so­na­leom­kost­nin­ger­ne for hø­je, vur­de­re­de fondsmyn­dig­he­den.

Des­u­den er det ik­ke før­ste gang, at Ci­vilsty­rel­sen fik ek­ster­ne hen­ven­del­ser om be­skyld­nin­ger for urent trav i fon­den. I 2017 hen­vend­te en af­vist an­sø­ger sig til sty­rel­sen med en mi­stan­ke om, at fon­dens se­kre­ta­ri­ats­le­der ple­je­de in­ter­es­ser for sin egen ad­vo­katvirk­som­hed i ste­det for at frem­me fon­dens in­ter­es­se. Se­kre­ta­ri­ats­le­de­ren blev ef­ter­føl­gen­de af­ske­di­get af be­sty­rel­sen.

Alt sam­men sa­ger, som be­tød, at Ci­vilsty­rel­sen jævn­ligt var i kon­takt med fon­den for at be­de om for­kla­rin­ger og re­de­gø­rel­ser. Og for at ryk­ke for mang­len­de svar.

Det vi­ser en ak­tind­sigt som på trods af fon­dens un­ge al­der al­le­re­de fyl­der næ­sten 900 si­der.

I au­gust 2019 sat­te den nu­væ­ren­de for­mand Han­ne Ma­rie Mo­tz­feldt sig i spid­sen for be­sty­rel­sen og på­be­gynd­te et stør­re op­ryd­nings­ar­bej­de. Hun igang­s­at­te og­så en stra­te­gi­pro­ces, som blandt an­det skul­le få gang i ud­de­lin­ger­ne og ”yde øko­no­misk og juri­disk bi­stand til per­so­ner el­ler grup­per af per­so­ner, der i kon­kre­te til­fæl­de har væ­ret ud­sat for magt­mis­brug fra of­fent­li­ge el­ler pri­va­te or­ga­ni­sa­tio­ner,” som det frem­går af for­må­let i fun­dat­sens for­måls­pa­ra­graf.

En af grun­de­ne til fon­dens pro­ble­mer med at få af­løb på ud­de­lin­ger­ne er iføl­ge stra­te­gi­pa­pi­ret, at man­ge af de per­so­ner, der hen­ven­der sig til fon­den, slet ik­ke har ud­sigt til at kun­ne vin­de en rets­sag. Des­u­den er det fon­dens er­fa­ring, at man­ge men­ne­sker bli­ver ud­mat­te­de i lø­bet af de of­te lan­ge og op­s­li­den­de rets­sa­ger.

”Det er der­for en del af fon­dens over­ord­ne­de stra­te­gi, at fon­dens be­sty­rel­se skal for­plig­te sig til at ar­bej­de for at fin­de an­dre or­ga­ni­sa­tio­ner, der etab­le­rer grup­pe­søgs­mål el­ler hvor det på an­den vis er mu­ligt at sik­re prø­vel­se på en må­de, hvor de men­ne­ske­li­ge be­last­nin­ger for­de­les og let­tes for
de på­gæl­den­de – og hvor prø­vel­sen kan for­ven­tes at bli­ve bragt uden for det dan­ske dom­stols­sy­stem og vi­de­re til den Eu­ro­pæ­i­ske Men­ne­ske­ret­tig­heds­dom­stol el­ler EU-Dom­­sto­­len,” skri­ver be­sty­rel­sen i den nye stra­te­gi.

Bor­ger­rets­fon­dens
tre stra­te­gi­ske ind­sats­om­rå­der
  1. Bor­ge­res Ac­cess to Ju­sti­ce i for­hold til det of­fent­li­ge og hal­vof­fent­li­ge.
  2. Styr­kel­se af de dan­ske sam­fund­s­in­sti­tu­tio­ner ved at ar­bej­de imod in­ter­es­se­sam­men­blan­din­ger, in­ha­bi­li­tet og kor­rup­tion i det of­fent­li­ge og hal­vof­fent­li­ge.
  3. Respekt for bor­ger­nes ret­tig­he­der i den di­gi­ta­le for­valt­ning samt i det di­gi­ta­le uni­vers me­re bredt. Her­un­der sik­ring af, at of­fent­li­ge di­gi­ta­le løs­nin­ger er gen­nem­sig­ti­ge, ik­ke­diskri­mi­ne­ren­de og ik­ke ska­ber di­gi­ta­le mo­nopo­ler, der svæk­ker de de­mo­kra­ti­ske in­sti­tu­tio­ner og der­med bor­ger­nes rets­sik­ker­hed.

“Oven­stå­en­de er ba­se­ret på be­sty­rel­sens vur­de­ring af de ak­tu­el­le stør­ste sam­funds­mæs­si­ge ud­for­drin­ger for bor­ger­nes rets­sik­ker­hed og en vel­fun­ge­ren­de, uvil­dig og ret­fær­dig of­fent­lig sek­tor – og der­med hvil­ke ind­sat­ser, der bedst og mest må­l­ret­tet kan re­a­li­se­re vedtæg­ter­nes for­mål.”

Kil­de: Bor­ger­rets­fon­dens stra­te­gi for 2020-2024.

Bor­ger­rets­fon­dens
vir­ke­mid­ler

Tre vir­ke­mid­ler:

  1. Støt­te til kon­kre­te rets­sa­ger – hjælp til en­kelt­per­so­ner og grup­pe­søgs­mål.
  2. Ska­be of­fent­lig og po­li­tisk in­ter­es­se gen­nem kon­fe­ren­cer, sym­po­si­er, de­bat­ter og pris­ud­de­ling.
  3. Calls om ud­de­ling til ge­ne­re­ring af viden/forskning.

Til gavn for et aktieselskab

Det er be­sty­rel­sens vur­de­ring, at vedtæg­ten ik­ke in­de­hol­der no­gen sær­li­ge be­græns­nin­ger i for­hold til, hvor­dan for­må­let kan ind­fri­es, frem­går det af stra­te­gi­pa­pi­ret.

Be­sty­rel­sen ræ­son­ne­rer, at hvis den skal op­nå stør­re ef­fekt, så må fon­den ind­gå i sam­ar­bej­de med an­dre or­ga­ni­sa­tio­ner på rets­sik­ker­heds­om­rå­det. Frem­over vil be­sty­rel­sen der­for ar­bej­de me­re pro­ak­tivt ud fra tre pri­o­ri­te­re­de ind­sats­om­rå­der (se boks) in­den­for FN’s ver­dens­mål nr. 16 om fred, ret­fær­dig­hed og stær­ke in­sti­tu­tio­ner.

Med den nye stra­te­gi går fon­den der­med fra at væ­re en klas­sisk an­søg­nings­dre­vet fond og i ret­ning af me­re mo­der­ne stra­te­gisk filan­tro­pi.

”Fon­dens be­sty­rel­se for­plig­ter sig der­for til at age­re ak­tivt for at etab­le­re så man­ge sam­ar­bejds­re­la­tio­ner som mu­ligt med an­dre or­ga­ni­sa­tio­ner og per­so­ner, der ar­bej­der for at frem­me de sam­me for­mål som Bor­ger­rets­fon­den,” frem­går det af stra­te­gi­pa­pi­ret.

Ra­­dio24­­syv-sa­­gen var en af de rets­sa­ger, som fon­den al­le­re­de hav­de valgt at fi­nan­si­e­re. Og sam­men med to an­dre rets­sa­ger var det be­sty­rel­sens for­vent­ning at få skabt op­mærk­som­hed om fon­den, som i sig selv vil­le fø­re til fle­re hen­ven­del­ser og sam­ti­dig gi­ve et godt af­sæt for at ta­ge kon­takt til re­le­van­te or­ga­ni­sa­tio­ner med hen­blik på grup­pe­søgs­måls­sa­ger – f.eks. Tæn­ket­an­ken Ju­sti­tia og For­bru­ger­rå­det Tænk.

Men iføl­ge Ci­vilsty­rel­sens af­gø­rel­se var be­sty­rel­sen al­le­re­de kom­met ud på et si­despor, da den tog be­slut­nin­gen om gi­ve støt­te til Ra­­dio24­­syv-sa­­gen.
Sty­rel­sen læg­ger vægt på, at fon­den støt­ter en rets­sag an­lagt af Pe­op­le Group Fi­ve A/S, som står bag Radio24syv, og stil­ler på den bag­grund spørgs­må­let, om det over­ho­ve­det er i over­ens­stem­mel­se med fon­dens for­mål.

I vedtæg­tens for­måls­pa­ra­graf står, at fon­den skal støt­te ”per­so­ner el­ler grup­per af per­so­ner,” men da det ik­ke er helt klart, hvad der me­nes med for­mu­le­rin­gen, vur­de­rer Ci­vilsty­rel­sen og­så pas­sa­ger i vedtæg­tens for­ord, som præ­ci­se­rer hvil­ken slags per­so­ner, der er ta­le om.

Hvis af­gø­rel­sen står ved magt, så er den nye stra­te­gi fuld­stæn­dig kuld­sej­let.

Han­ne Ma­rie Mo­tz­feldt – be­sty­rel­ses­for­mand, Bor­ger­rets­fon­den

”I præam­b­len om­ta­les den sam­me kreds som hen­holds­vis ‘en­kelt­per­so­ner el­ler min­dre grup­per af per­so­ner’ og ‘per­so­ner el­ler grup­per af per­so­ner’. Det frem­går end­vi­de­re af præam­b­len, at fon­den skal: ‘bi­dra­ge til at be­skyt­te og for­bed­re al­min­de­li­ge men­ne­skers rets­sik­ker­hed’,” skri­ver sty­rel­sen (læs he­le præam­b­len i bok­sen i slut­nin­gen af ar­tik­len).

Og da ak­tie­sel­ska­bet Pe­op­le Group Fi­ve, ik­ke er et så­dant al­min­de­ligt men­ne­ske, kom­mer sty­rel­sen frem til, at rets­sa­gen ik­ke fal­der ind un­der fon­dens for­mål.

Det be­trag­ter be­sty­rel­sens for­mand som en klar til­ken­de­gi­vel­se af, at fon­den un­der in­gen om­stæn­dig­he­der må støt­te juri­di­ske per­so­ner. Hun me­ner, at af­gø­rel­sen har præ­ce­densvirk­ning og der­for tor­pe­de­rer he­le stra­te­gi­ar­bej­det.

”Hvis af­gø­rel­sen står ved magt, så er den nye stra­te­gi fuld­stæn­dig kuld­sej­let, og det enor­me ar­bej­de min be­sty­rel­se har lagt i at rej­se fon­den op ad­mi­ni­stra­tivt, regn­skabs­mæs­sigt, stra­te­gisk og gover­nan­ce­mæs­sigt, er spildt,” si­ger be­sty­rel­ses­for­mand i Bor­ger­rets­fon­den Han­ne Ma­rie Mo­tz­feldt.

“Ikke bare et spørgsmål om fondsret”

Fonds­be­sty­rel­sen me­ner, at Ci­vilsty­rel­sen i det he­le ta­get har truf­fet en alt for vidt­gå­en­de af­gø­rel­se og har nu bedt om at få sa­gen gen­op­ta­get. Ar­gu­men­tet er, at Bor­ger­rets­fon­dens for­mål er helt unikt i for­hold til sty­rel­sens myn­dig­heds­u­dø­vel­se. Be­sty­rel­ses­for­mand Han­ne Ma­rie Mo­tz­feldt me­ner, at Ci­vilsty­rel­sen som stats­lig myn­dig­hed har pligt til at væ­re ek­stra på­pas­se­lig med at ind­skræn­ke Bor­ger­rets­fon­dens mu­lig­he­der for at støt­te sa­ger mod sta­ten.

Der­for er sa­gen ik­ke ba­re et spørgs­mål om fonds­ret, men om for­valt­nings­ret – men det er unikt for Bor­ger­rets­fon­den.

Han­ne Ma­rie Mo­tz­feldt – be­sty­rel­ses­for­mand, Bor­ger­rets­fon­den

”Vi har drøf­tet med sty­rel­sen, at vi me­ner, at der er ble­vet over­set en ræk­ke for­valt­nings­ret­li­ge aspek­ter for­bun­det til, at sty­rel­sen har luk­ket ned for tre sto­re sa­ger mod sta­ten, og at af­gø­rel­sen de fa­cto vil gø­re det me­get van­ske­ligt at støt­te søgs­mål mod sta­ten frem­over. Bor­ger­rets­fon­dens for­mål er unikt, nem­lig at støt­te søgs­mål og ud­red­nin­ger re­la­te­ret til of­fent­li­ge myn­dig­he­ders magt­mis­brug og mod­vir­ke magt­kon­cen­tra­tion og magt­mis­brug i det of­fent­li­ge og hal­vof­fent­li­ge. Det helt sær­li­ge aspekt skær­per kra­ve­ne til hol­de­punk­ter­ne for Ci­vilsty­rel­sens for­tolk­ning af vo­res vedtægt. Der­for er sa­gen ik­ke ba­re et spørgs­mål om fonds­ret, men om for­valt­nings­ret – men det er unikt for Bor­ger­rets­fon­den. Den si­tu­a­tion kan næp­pe op­stå for an­dre fon­de,” si­ger be­sty­rel­ses­for­mand Han­ne Ma­rie Mo­tz­feldt.

– Hvad be­ty­der skær­pe­de krav til ind­greb over­for fon­dens for­tolk­ning?
”Det be­ty­der, at Ci­vilsty­rel­sen skal gø­re sig klart, hvil­ket start­punkt den har, når den vil ind og for­tol­ke fon­dens vedtægt og for­mål mod be­sty­rel­sens kla­re for­stå­el­se, og sty­rel­sen sam­ti­dig ved at bru­ge en stram og striks for­tolk­ning de fa­cto stand­ser støt­te til søgs­mål mod sta­ten, her­un­der mod sty­rel­sen selv. Her skal der vir­ke­lig go­de ar­gu­men­ter på bor­det, og de skal væ­re me­get bed­re end vo­res. Po­pu­lært sagt be­ty­der det, at når Ju­sti­ti­as vægt skal gø­res op, så må der næ­sten ik­ke væ­re no­gen lod­der i den ene skål – den skal væ­re tom og al­le lod­der­ne skal lig­ge i den an­den. Sty­rel­sens for­tolk­ning skal væ­re klart rig­tig – og som det frem­går af det, vi har sendt ind, så me­ner vi ik­ke, at det er til­fæl­det.”

Præamblen præciserer formålet

Ci­vilsty­rel­sens af­gø­rel­se har dog ik­ke nød­ven­dig­vis præ­­ce­­dens-virk­­ning el­ler kon­se­kven­ser for an­dre fon­des mu­lig­hed for at støt­te juri­di­ske per­so­ner, på­pe­ger pro­fes­sor i fonds­ret på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet Ras­mus Feldt­hu­sen, der har nær­læst sa­gen. Ci­vilsty­rel­sen har ale­ne for­holdt sig til Ra­­dio24­­syv-sa­­gen og frem­står umid­del­bart som en helt kon­kret af­gø­rel­se be­grun­det i net­op Bor­ger­rets­fon­dens vedtægt, si­ger han.

He­le es­sen­sen med en vedtægt er, at man skal læ­se he­le vedtæg­ten, og at for­må­let, el­ler for­tolk­nin­gen af det­te, ik­ke al­tid kan ud­le­des ale­ne af sel­ve for­måls­pa­ra­graf­fen.

Ras­mus Feldt­hu­sen – pro­fes­sor i fonds­ret, Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet

”Der er så vidt jeg kan se ta­le om en kon­kret af­gø­rel­se på bag­grund af en sam­let vur­de­ring af vedtæg­ten, her­un­der præam­b­len. Dér me­ner Ci­vilsty­rel­sen så, at der ik­ke er hjem­mel til, at fon­den kan støt­te juri­di­ske per­so­ner. Den op­fat­tel­se kun­ne man godt få, hvis man læ­ste for­må­let iso­le­ret set. Men he­le es­sen­sen med en vedtægt er, at man skal læ­se he­le vedtæg­ten, og at for­må­let, el­ler for­tolk­nin­gen af det­te, ik­ke al­tid kan ud­le­des ale­ne af sel­ve for­måls­pa­ra­graf­fen. Hav­de f.eks. præam­b­len væ­ret for­mu­le­ret an­der­le­des, så kun­ne Ci­vilsty­rel­sen sag­tens ha­ve haft en an­den op­fat­tel­se,” si­ger Ras­mus Feldt­hu­sen.

Ras­mus Feldt­hu­sen øn­sker ik­ke at for­hol­de sig til, om Ci­vilsty­rel­sens af­gø­rel­se er kor­rekt el­ler ej, men op­ly­ser, at en øvel­se be­stå­en­de i en vur­de­ring af ud­de­lin­ger­nes ul­ti­ma­ti­ve ef­fekt i for­hold til for­må­let iføl­ge ham er re­le­vant.

”Mit lil­le for­be­hold i den­ne sag, er, at man vel godt kan op­nå for­må­let om at støt­te al­min­de­li­ge men­ne­skers rets­sik­ker­hed ved in­di­rek­te at støt­te en juri­disk per­son. Hvis man ek­sem­pel­vis støt­ter et kon­kret pro­jekt i tæn­ket­an­ken Ju­sti­tia, der om­hand­ler al­min­de­li­ge men­ne­skers rets­sik­ker­hed, så kan det jo godt kom­me al­min­de­li­ge men­ne­skers rets­sik­ker­hed til go­de, og må­ske end­da med en stør­re im­pact,” si­ger Ras­mus Feldt­hu­sen.

”Men fon­dens be­sty­rel­se har i så fald an­sva­ret for at kun­ne på­vi­se, at ud­de­lin­gen i sid­ste en­de kom­mer fy­si­ske per­so­ner til go­de, selv­om be­vil­lin­gen går via en for­e­ning el­ler et sel­skab. Som ek­sem­pel kan næv­nes, at hvis en fond har til for­mål at vir­ke for, at sy­ge men­ne­sker bli­ver ra­ske, så må en så­dan fond in­di­rek­te kun­ne støt­te Rigs­ho­spi­ta­let, f.eks. ved ind­køb af en scan­ner, som jo i sid­ste en­de vil kom­me sy­ge men­ne­sker til go­de,” si­ger Ras­mus Feldt­hu­sen.

Og selv om han vur­de­rer, at Ci­vilsty­rel­sen for­ment­ligt har væ­ret igen­nem den ty­pe over­vej­el­ser for­ud for sin af­gø­rel­se, så me­ner han godt, at em­beds­mæn­de­ne kun­ne ha­ve gjort me­re ud af at be­skri­ve det aspekt i af­gø­rel­sen for der­i­gen­nem at gø­re det ty­de­ligt for fon­dens be­sty­rel­se, at det er det­te aspekt som skal kun­ne på­vi­ses.

”Må­ske har Ci­vilsty­rel­sen væ­ret lidt for ka­te­go­risk i de­res for­mu­le­ring, for man kan jo godt hjæl­pe fy­si­ske per­so­ner via juri­di­ske per­so­ner,” si­ger han.

Fonds­be­sty­rel­ser­ne skal al­tid sør­ge for, at dis­se stra­te­gi­er og ud­mønt­nin­gen af dis­se kan rum­mes in­den for for­må­let.

Ras­mus Feldt­hu­sen – pro­fes­sor i fonds­ret, Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet

”Her an­fø­rer Ci­vilsty­rel­sen blot på bag­grund af for­må­lets ord­lyd i vedtæg­ten sam­men­holdt med ord­ly­den af præam­b­len, at fon­den ik­ke har hjem­mel til at støt­te juri­di­ske per­so­ner. Hav­de Ci­vilsty­rel­sen ta­get det­te aspekt med vil­le man må­ske kun­ne und­gå den blind­g­y­de som dis­kus­sio­nen om son­drin­gen mel­lem fy­si­ske og juri­di­ske per­so­ner er i den­ne sam­men­hæng,” si­ger Ras­mus Feldt­hu­sen.

Be­sty­rel­sen i fon­den ar­gu­men­te­re­de i sin af­gø­rel­se for, at en stor grup­pe af bor­ge­re gen­nem un­der­skrift­sind­sam­ling, for­e­nings­dan­nel­ser og de­mon­stra­tio­ner har gi­vet ud­tryk for, at der i sa­gen om DAB-ud­­bud­­det, som Radio24syv tab­te, er be­gå­et over­greb og sket magt­mis­brug fra myn­dig­he­der­nes si­de, og at de­res ret til in­for­ma­tions­fri­hed er ble­vet kræn­ket.

Men sty­rel­sen af­gør, at det er uden be­tyd­ning for mu­lig­he­den for at støt­te rets­sa­gen, at en stor grup­pe bor­ge­re har vist in­ter­es­se for sa­gen, da støt­ten sker til Pe­op­le Group Fi­ve A/S.

Selv­om af­gø­rel­sen er et benspænd for Bor­ger­rets­fon­dens stra­te­gi­ar­bej­de, så me­ner Ras­mus Feldt­hu­sen ik­ke, at sa­gen ge­ne­relt bør få an­dre fon­de til af­hol­de sig fra lig­nen­de om­stil­lin­ger til mo­der­ne stra­te­gisk filan­tro­pi.

”Men fonds­be­sty­rel­ser­ne skal al­tid sør­ge for, at dis­se stra­te­gi­er og ud­mønt­nin­gen af dis­se kan rum­mes in­den for for­må­let,” si­ger han.

Bor­ger­rets­fon­den har en for­mue på ca. 18 mio. kr. og har til­la­del­se til at ud­de­le af ka­pi­ta­len.

Præambel og formålsparagraf definerer formålet

Præambel

”Der er gen­nem ef­ter­hån­den man­ge år sket en be­ty­de­lig kon­cen­tra­tion af øko­no­misk og so­ci­al magt i sto­re of­fent­li­ge, halv-of­­fent­li­­ge og pri­va­te or­ga­ni­sa­tio­ner, der gen­nem man­ge ka­na­ler øver en bå­de di­rek­te og in­di­rek­te ind­fly­del­se på den en­kel­te bor­gers til­væ­rel­se og på det po­li­ti­ske liv i al­min­de­lig­hed. Så­dan­ne or­ga­ni­sa­tio­ner op­træ­der ik­ke helt sjæl­dent på en må­de, som af og til kan fø­re til magt­mis­brug over­for en­kelt­per­so­ner el­ler min­dre grup­per af per­so­ner, hvis rets­sik­ker­hed mang­ler til­stræk­ke­lig be­skyt­tel­se, for­di de på­gæl­den­de mang­ler el­ler ik­ke får ad­gang til de øko­no­mi­ske res­sour­cer, der er for­ud­sæt­nin­gen for at kun­ne ta­ge til gen­mæ­le og for­sva­re sig mod magt­mis­brug, el­ler i det he­le ta­get har be­hov for støt­te, for­di de mang­ler de for­nød­ne so­ci­a­le el­ler per­son­li­ge mu­lig­he­der for et for­svar.

Ved at yde bi­stand til per­so­ner el­ler grup­per af per­so­ner, der ud­sæt­tes for magt­mis­brug, samt ved at for­sø­ge at ini­ti­e­re og yde støt­te til vi­den­ska­be­li­ge un­der­sø­gel­ser af de på­gæl­den­de or­ga­ni­sa­tio­ners vir­ke­må­de, skal Fon­den bi­dra­ge til at be­skyt­te og for­bed­re al­min­de­li­ge men­ne­skers rets­sik­ker­hed samt til at for­ø­ge vor vi­den om og ind­sigt i or­ga­ni­sa­tio­ner­nes struk­tu­rer for der­ved at for­ø­ge sam­fun­dets kon­trol­mu­lig­he­der og der­med vo­re men­ne­ske­li­ge og so­ci­a­le hand­le­mu­lig­he­der i vi­de­ste for­stand.”

§ 2. Fondens formål

Fon­den er en al­men­nyt­tig, sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion, hvis for­mål er at yde øko­no­misk og juri­disk bi­stand til per­so­ner el­ler grup­per af per­so­ner, der i kon­kre­te til­fæl­de har væ­ret ud­sat for magt­mis­brug fra of­fent­li­ge el­ler pri­va­te or­ga­ni­sa­tio­ner, og som øn­sker at for­sva­re sig mod så­dan­ne over­greb. Fon­den kan der­u­d­over ini­ti­e­re og yde støt­te til forsk­nings­pro­jek­ter, der har til for­mål at af­dæk­ke og/eller ana­ly­se­re ten­den­ser til magt­kon­cen­tra­tion og -mis­brug i det mo­der­ne sam­fund samt an­vi­se ve­je til at mod­vir­ke så­dan­ne ten­den­ser. Fon­den kan li­ge­le­des gi­ve støt­te til pu­bli­ka­tion af så­dan­ne forsk­nings­re­sul­ta­ter samt til an­dre un­der­sø­gel­ser og/eller pro­jek­ter, der tje­ner sam­me for­mål. Støt­te gi­ves ef­ter an­søg­ning, som skal in­de­hol­de en do­ku­men­te­ret re­de­gø­rel­se for så­vel det an­gi­ve­li­ge magt­mis­brug som støt­te­be­ho­vet bi­lagt et bud­get, men fon­den kan og­så ex of­fi­cio ini­ti­e­re bi­stand i kon­kre­te sa­ger, som fon­den bli­ver be­kendt med. Fonds­be­sty­rel­sen kan be­slut­te, at an­søg­ning kun kan ind­gi­ves ef­ter in­di­vi­du­el op­for­dring.

Skri­bent

Jakob Thomsen
Jakob Thom­sen
An­svars­ha­ven­de re­dak­tør for Fun­dats

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

SOS fra kulturlivet til de danske fonde

På trods af po­li­ti­ske hånds­ræk­nin­ger i form af hjæl­pe­pak­ker og se­ne­st en som­mer­pak­ke, som blandt an­det gi­ver te­a­tre, mu­se­er og spil­le­ste­der mu­lig­hed for at…

Den Blå Planet: Fonde bør støtte drift under krisen

Drop det gam­le man­tra om kun at støt­te ud­vik­ling i kul­tur­sek­to­ren og giv i ste­det pen­ge til drift og der­med over­le­vel­se. Så­dan ly­der op­for­drin­gen til…

Forskere: Fondenes turboforløb virker ikke bedre end almindelig skole

Fle­re af fon­de­nes tur­bo­for­løb til løft af fag­ligt sva­ge ele­ver har in­gen el­ler kun en lil­le ef­fekt. To for­løb ud­vik­let af en ræk­ke of­fent­li­ge…

Fondselitens uddelinger steg med to mia. i 2019

Året 2019 var end­nu et re­kordår i top­pen af den ud­de­len­de fonds­bran­che. Do­na­tio­ner­ne fra de 25 mest ud­de­len­de fon­de steg med 22 pct. i…

Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen hold­ning. Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt…

Fondsfinansieret rapport om idrættens og kulturens nye betydning efter krisen

Hvil­ken be­tyd­ning kom­mer cor­ona­kri­sen til at få i for­hold til vo­res frem­ti­di­ge må­de at væ­re sam­men på? Og hvad får den so­ci­a­le di­stan­ce­ring un­der…

Fonde står foran hårdt arbejde med ansvarlige investeringer

Selv­om fle­re er­hvervs­dri­ven­de og al­me­ne fon­de har ta­get de før­ste vig­ti­ge skridt mod en pro­fes­sio­na­li­se­ring af an­svar­li­ge og bæ­re­dyg­ti­ge in­ve­ste­rin­ger, er der sta­dig lang…

Fonde efter hård kritik af manglende impact-investeringer: Vi er på en rejse

Fon­de­ne lig­ger sta­dig lavt, men de er på vej i den rig­ti­ge ret­ning, når det kom­mer til im­pact-in­ve­ste­rin­ger. Så­dan kan man op­sum­me­re sva­re­ne fra hen­holds­vis…

Coronakrise

SOS fra kulturlivet til de danske fonde

På trods af po­li­ti­ske hånds­ræk­nin­ger i form af hjæl­pe­pak­ker og se­ne­st en som­mer­pak­ke, som blandt an­det gi­ver te­a­tre, mu­se­er og spil­le­ste­der mu­lig­hed for at…

Den Blå Planet: Fonde bør støtte drift under krisen

Drop det gam­le man­tra om kun at støt­te ud­vik­ling i kul­tur­sek­to­ren og giv i ste­det pen­ge til drift og der­med over­le­vel­se. Så­dan ly­der op­for­drin­gen til…

Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen hold­ning. Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt…

Fondsfinansieret rapport om idrættens og kulturens nye betydning efter krisen

Hvil­ken be­tyd­ning kom­mer cor­ona­kri­sen til at få i for­hold til vo­res frem­ti­di­ge må­de at væ­re sam­men på? Og hvad får den so­ci­a­le di­stan­ce­ring un­der…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…

Fondsretsekspert hos Horten: fondskommission bør se på de lovløse fonde

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­ret­s­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ram­me­vil­kå­re­ne for fonds­sek­to­ren kan for­bed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­lo­ve, un­der­stre­ger han.