Centrale samarbejdspartnere til fondene: Fokusér på samfundets store problemer, klimaet og presset foreningsliv

I anledning af årsskiftet kommer en række centrale interessenter med deres bud på, hvad de danske fonde især bør fokusere på i 2022. Læs nytårsopfordringerne til fondene fra Børns Vilkår, Concito, KL, Danske Museer, Danske Universiteter, Danmarks Idrætsforbund og Isobro.

2022 skal ik­ke ba­re væ­re ’sa­me pro­ce­du­re as last year’, når det gæl­der de dan­ske fon­des fo­kus – i hvert fald ik­ke, hvis man spør­ger en ræk­ke af sam­fun­dets cen­tra­le ak­tø­rer og fon­de­nes vig­tig­ste interessenter.

Tvær­ti­mod har or­ga­ni­sa­tio­ner­ne Børns Vil­kår, Con­ci­to, Kom­mu­ner­nes Lands­for­e­ning, Dan­ske Mu­se­er, Dan­marks Idræts­for­bund, Dan­ske Uni­ver­si­te­ter og Iso­bro al­le en ræk­ke øn­sker til, hvor­dan fon­de­ne skal pri­o­ri­te­re de­res tid og ik­ke mindst de­res øko­no­mi­ske mid­ler her i det nye år.

Di­rek­tør Ras­mus Kjel­da­hl fra Børns Vil­kår op­for­drer blandt an­det fon­de­ne til at tæn­ke lang­sig­tet og ind­gå fem- til 10-åri­ge sam­ar­bej­der med cen­tra­le ak­tø­rer for at gø­re no­get ved sam­fun­dets ’wi­ck­ed problems’.

”Man­ge af de pro­ble­mer, vi står med i det­te land, er kom­pli­ce­re­de og kræ­ver, at man­ge ak­tø­rer gri­ber ind og ope­re­rer i lang tid samt læ­rer og ju­ste­rer un­der­vejs. Der­for er de lang­sig­te­de sam­ar­bej­der ut­ro­ligt vig­ti­ge. Min egen op­le­vel­se er, at det i hvert fald ta­ger to år, før en ind­sats er ret­tet til, og den be­gyn­der of­te først at ha­ve virk­ning fra år tre el­ler fi­re. Det er der­for rig­tig vig­tigt, at de sto­re fon­de med pro­fes­sio­nel­le se­kre­ta­ri­a­ter i end­nu hø­je­re grad be­gyn­der at tæn­ke i dis­se lang­sig­te­de sam­ar­bej­der,” si­ger Ras­mus Kjel­da­hl til Fundats.

De fon­de, der kan lø­se de op­ga­ver, vil gå over i hi­sto­ri­en som nog­le, der vir­ke­lig har gjort en for­skel for Danmark

Ras­mus Kjel­da­hl – Di­rek­tør, Børns Vilkår

Ras­mus Kjel­da­hl un­der­stre­ger sam­ti­dig, at i takt med, at fon­de­nes for­mu­er og ud­de­lin­ger har vok­se­værk, vok­ser fon­de­nes an­svar for, som han ud­tryk­ker det, ”at bru­ge pen­ge­ne mindst li­ge så godt og for­nuf­tigt, som hvis pen­ge­ne var hav­net i statskas­sen og skul­le un­der­gå en po­li­tisk prioritering”.

”Dét, tror jeg, er no­get, de sto­re fon­de al­drig må glem­me, for el­lers vil po­li­ti­ker­ne be­gyn­de at in­ter­es­se­re sig me­re og me­re for pen­ge­ne og be­gyn­de at stil­le spørgs­måls­tegn ved, hvor­for det ik­ke er po­li­ti­ker­ne selv, der rå­der over pen­ge­ne i et me­re og me­re pres­set vel­færds­sam­fund,” si­ger Ras­mus Kjeldahl.

I den for­bin­del­se pe­ger han på, at fon­de­ne bør øge be­stræ­bel­ser­ne på at for­sø­ge at fin­de go­de, va­ri­ge løs­nin­ger, der kan let­te pres­set på velfærdssamfundet.

”Det kan dels væ­re at fin­de tid­li­ge ind­sat­ser, så vel­færds­sam­fun­det ik­ke bli­ver så be­la­stet – for ek­sem­pel at sik­re, at børn får en god start på li­vet, så de ik­ke se­ne­re en­der i det spe­ci­a­li­se­re­de om­rå­de el­ler ik­ke får en ud­dan­nel­se. At støt­te vel­færds­sam­fun­dets cen­tra­le in­sti­tu­tio­ner, så der er fær­re ud­gif­ter, som skal kla­res af fæl­les­ska­bet, og prø­ve at fin­de bed­re løs­nin­ger, end en pres­set of­fent­lig sek­tor selv er i stand til, er vir­ke­lig vig­ti­ge ud­for­drin­ger for fon­de­ne. De fon­de, der kan lø­se de op­ga­ver, vil gå over i hi­sto­ri­en som nog­le, der vir­ke­lig har gjort en for­skel for Dan­mark,” fast­slår Ras­mus Kjeldahl.

Bæredygtighedskrav overstiger offentlige muligheder

Den grøn­ne tæn­ket­ank Con­ci­to har sær­lig fo­kus på fon­de­nes for­plig­tel­ser i år og de kom­men­de år, når det gæl­der den nød­ven­di­ge om­stil­ling på kli­ma- og bæredygtighedsområdet.

”De filan­tro­pi­ske fon­des rol­le i ska­bel­sen af bæ­re­dyg­ti­ge sam­fund har al­drig væ­ret vig­ti­ge­re i ly­set af den ha­stig­hed, ska­la og in­nova­tion, som skal til for suc­ces­fuldt af byg­ge en tryg frem­tid for al­le in­den­for de pla­ne­tæ­re græn­ser. Kra­vet til sam­fun­dets om­stil­lings­kraft over­sti­ger mar­kant det of­fent­li­ge sy­stems ar­se­nal af ret­ti­dig re­gu­le­ring og pen­ge, og de filan­tro­pi­ske fon­de kan og bør spil­le en ak­tiv fød­sels­hjæl­per­rol­le i at un­der­støt­te til­ve­je­brin­gel­se af ny re­le­vant vi­den, og i at brin­ge den­ne vi­den i spil gen­nem gea­ring af part­ne­re i er­hvervs­liv og ci­vil­sam­fund,” si­ger Jarl Krau­sing, der er in­ter­na­tio­nal chef i Concito.

2022 er et godt år til at gi­ve si­ne in­ve­ste­rings- og ud­de­lings­po­li­tik­ker et grun­digt ef­ter­syn, så man som fonds­be­sty­rel­se og se­kre­ta­ri­at med god ro i ma­ven kan si­ge, at man ef­ter­kom­mer sam­fun­dets forventninger

Jarl Krau­sing – In­ter­na­tio­nal chef, Concito

Iføl­ge Jarl Krau­sing kan den lo­ka­le og glo­ba­le om­stil­lings­ud­for­dring, vi står for­an, ko­ges ned til tre pri­o­ri­te­re­de ind­sats­om­rå­der, hvor fon­de­ne bør ret­te de­res op­mærk­som­hed som fød­sels­hjæl­pe­re og impact-investorer:
Det gæl­der dels de­k­ar­bo­ni­se­ring af sam­fun­det for at nå glo­ba­le kli­ma­mål og ska­be et kli­ma­ro­bust samfund.

Dels om­læg­gel­se af land­brugs­pro­duk­tion for at sik­re glo­bal fø­de­va­re­for­sy­nings­sik­ker­hed til en ha­stigt vok­sen­de befolkning.

Og dels sik­ring af en ret­fær­dig og in­klu­de­ren­de om­stil­ling for al­le grup­per af samfundet.

”Har man ik­ke al­le­re­de af­stemt si­ne fonds­for­mål og ud­de­lings­po­li­tik­ker i hen­syn­ta­gen til dis­se tre over­ord­ne­de ud­for­drin­ger, er 2022 et godt år til at gi­ve si­ne in­ve­ste­rings- og ud­de­lings­po­li­tik­ker et grun­digt ef­ter­syn, så man som fonds­be­sty­rel­se og se­kre­ta­ri­at med god ro i ma­ven kan si­ge, at man ef­ter­kom­mer sam­fun­dets for­vent­nin­ger om bå­de at ’do good’ og ’do no harm’,” si­ger Jarl Krausing.

Kommuner afhængige af nytænkning på klimaområdet

Kli­ma og bæ­re­dyg­tig­hed står og­så højt på dags­or­de­nen, når di­rek­tør Laila Kil­des­gaard fra Kom­mu­ner­nes Lands­for­e­ning skal kom­me med si­ne bud på, hvor fon­de­ne især bør ret­te de­res fo­kus i det år, der li­ge er ta­get hul på.

”Stort set al­le kom­mu­ner har la­vet kli­ma­pla­ner, og vi kan se, at der ven­ter nog­le ’wi­ck­ed pro­blems’ nu i for­hold til blandt an­det ud­rul­ning af la­de­stan­de­re og hvor­dan man hånd­te­rer krav om bæ­re­dyg­tigt byg­ge­ri. Så ud over at væ­re ek­stremt af­hæn­gi­ge af pen­ge­ne, er vi og­så me­get af­hæn­gi­ge af, at der er no­gen ude­fra, der sam­men med os tæn­ker nyt på kli­ma­om­rå­det,” si­ger KL-di­rek­tø­ren til Fundats.

Ud over at væ­re ek­stremt af­hæn­gi­ge af pen­ge­ne, er vi og­så me­get af­hæn­gi­ge af, at der er no­gen ude­fra, der sam­men med os tæn­ker nyt på klimaområdet

Laila Kil­des­gaard – Di­rek­tør, Kom­mu­ner­nes Landsforening

Det er der­u­d­over Laila Kil­des­gaards øn­ske, at fon­de­ne vil med­vir­ke til at fin­de løs­nin­ger på so­ci­a­l­om­rå­det – for ek­sem­pel i for­hold til børn og un­ge, der er ban­ge og ke­de af det.

”Et an­det vig­tigt aspekt i den sam­men­hæng er sund­hed og over­vægt. Det er ik­ke al­tid, de kom­mu­na­le me­d­ar­bej­de­re er bedst til at lø­se net­op de pro­ble­mer og der­for su­pero­p­lagt for fon­de at gå ind i. Ge­ne­relt op­le­ver jeg, at fon­de­ne i hø­je­re og hø­je­re grad er go­de til at tæn­ke med, hvil­ket vi og­så har me­ga­me­get glæ­de af på bå­de kul­tur- og na­tu­r­om­rå­det,” si­ger Laila Kildesgaard.

Brug for hjælp til bæredygtig renovering af museer

I or­ga­ni­sa­tio­nen Dan­ske Mu­se­er, der va­re­ta­ger de dan­ske mu­se­ers in­ter­es­ser, kom slut­nin­gen af 2021 til at hand­le me­get om cor­ona­kri­sen i al­min­de­lig­hed og i sær­de­les­hed om tvang­sluk­nin­gen af mu­se­er­ne fra den 19. de­cem­ber fo­re­lø­big frem til og med den 16. januar.

Men når di­rek­tør i Dan­ske Mu­se­er Nils M. Jen­sen for­mu­le­rer si­ne øn­sker til fon­de­nes fo­kus i 2022, hand­ler det ik­ke om cor­o­na. Der­i­mod øn­sker Nils N. Jen­sen at få fonds­støt­te til at renove­re mu­se­er­ne i en kli­ma­mæs­sigt me­re bæ­re­dyg­tig retning.

”Man­ge mu­se­er og mu­se­ums­ma­ga­si­ner har til hu­se i, sagt pænt, ik­ke sær­ligt kli­ma­ven­li­ge byg­nin­ger, of­te æl­dre og i de­res na­tur der­for ik­ke tids­sva­ren­de. Vi har vir­ke­lig brug for, at der ta­ges fat på en lang­sig­tet om­stil­ling til me­re kli­ma­mæs­sig bæ­re­dyg­tig mu­se­ums­virk­som­hed,” si­ger Nils M. Jen­sen til Fundats.

”I 2010’erne var fo­kus på, hvor­dan ar­ki­tek­tur kun­ne bi­dra­ge til at få mu­se­er­ne ind i op­le­vel­se­s­ø­ko­no­mi­en. I 2020’erne er der og­så brug for at se på, hvor­dan fon­de­nes mid­ler kan bi­dra­ge til at ska­be nye el­ler for­an­dre ek­si­ste­ren­de byg­nin­ger, hjæl­pe med kli­ma­ven­lig be­va­ring og at sik­re nye for­ret­nings­mo­del­ler, der kan gi­ve me­re bæ­re­dyg­tig­hed i ud­stil­lin­ger og mu­se­ums­drift i øv­rigt,” ly­der det fra Dan­ske Mu­se­ers direktør.

Det er sam­ti­dig af­gø­ren­de, at de dan­ske forsk­nings­fon­de i kraft af de­res stør­rel­se og be­tyd­ning og­så ta­ger an­svar i for­hold til de mer­ud­gif­ter, som ud­de­lin­ger­ne med­fø­rer på universiteterne

Jes­per Lan­ger­gaard – Di­rek­tør, Dan­ske Universiteter

Mor­ten Møl­holm Han­sen, som er ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i Dan­marks Idræts­for­bund (DIF), me­ner, at fon­de­ne skal væ­re op­mærk­som­me på, at me­get al­men­vel­gø­ren­de ar­bej­de byg­ger på for­e­nin­ger og frivillige.

”Det fri­vil­li­ge for­e­nings­liv har mi­stet bå­de med­lem­mer og fri­vil­li­ge un­der cor­ona­kri­sen, og fon­de­ne vil der­for vir­ke­lig kun­ne gø­re en for­skel for for­e­nings­li­vet og det dan­ske sam­fund som så­dan ved at pri­o­ri­te­re støt­te til genop­byg­ning og styr­kel­se af det fri­vil­li­ge for­e­nings­liv,” ly­der det kor­te og kon­tan­te nytår­søn­ske til fon­de­ne fra Mor­ten Møl­holm Hansen.

Skal tage ansvar for universiteters merudgifter

Står det til Jes­per Lan­ger­gaard, der er di­rek­tør i de ot­te dan­ske uni­ver­si­te­ters in­ter­es­se­or­ga­ni­sa­tion Dan­ske Uni­ver­si­te­ter, skal uni­ver­si­te­ter­nes mer­ud­gif­ter blandt an­det væ­re i fo­kus for fon­de­ne i år.

”De pri­va­te fon­de bi­dra­ger me­re og me­re til dansk forsk­ning. Det er godt for de dan­ske uni­ver­si­te­ter og gi­ver Dan­mark mu­lig­he­der fremad­ret­tet, som er helt unik­ke. Det er sam­ti­dig af­gø­ren­de, at de dan­ske forsk­nings­fon­de i kraft af de­res stør­rel­se og be­tyd­ning og­så ta­ger an­svar i for­hold til de mer­ud­gif­ter, som ud­de­lin­ger­ne med­fø­rer på uni­ver­si­te­ter­ne. Det for­nem­mer jeg og­så en vil­lig­hed til. Her har vi en god di­a­log om at bli­ve bed­re til at sam­ar­bej­de, for in­gen har in­ter­es­se i, at dansk forsk­ning mi­ster sin bæ­re­dyg­tig­hed,” si­ger Jes­per Langergaard.

Han til­fø­jer, at det er vig­tigt, at de dan­ske forsk­nings­fon­de og­så har det bre­de sam­funds­mæs­si­ge sig­te i de­res uddelinger.

”Der skal væ­re plads til at for­ske i det frie, grund­lags­ska­ben­de og det nys­ger­rig­heds­drev­ne i dansk forsk­ning – og der skal væ­re plads til ta­len­ter­ne,” po­in­te­r­er Jes­per Langergaard.

Ønsker fondshjælp til administrativt arbejde

I ind­sam­lings­or­ga­ni­sa­tio­ner­nes bran­che­or­ga­ni­sa­tion Iso­bro har se­kre­ta­ri­ats­chef Jet­te Sch­midt Lund og­så fle­re øn­sker til fon­de­ne på sin nytårsønskeseddel.

Vi kun­ne godt tæn­ke os, at fon­de­ne vil­le ha­ve et øget blik for, hvor tids­kræ­ven­de det er for et lil­le se­kre­ta­ri­at at skul­le la­ve den ene rap­port ef­ter den anden

Jet­te Sch­midt Lund – Se­kre­ta­ri­ats­chef, Isobro

Ét af dem går på at få et end­nu tæt­te­re sam­ar­bej­de mel­lem fon­de og ngo´er, så de ad­mi­ni­stra­ti­ve byr­der for Isobro´s med­lem­mer kan bli­ve så få og små som muligt.

”Af­rap­por­te­ring og det ad­mi­ni­stra­ti­ve ar­bej­de i for­bin­del­se med do­na­tio­ner er me­get om­fat­ten­de for ngo´er med små se­kre­ta­ri­a­ter. Så selv­om vi selv­føl­ge­lig har stor for­stå­el­se for fon­de­nes krav om åben­hed og op­følg­ning på pro­jek­ter, kun­ne vi godt tæn­ke os, at fon­de­ne vil­le ha­ve et øget blik for, hvor tids­kræ­ven­de det er for et lil­le se­kre­ta­ri­at at skul­le la­ve den ene rap­port ef­ter den an­den. Må­ske kun­ne en idé væ­re, at fon­de­ne sæt­ter ti­mer af til at hjæl­pe ngo´er med dén del el­ler li­ge­frem i do­na­tio­nen stil­ler me­d­ar­bej­derre­s­sour­cer til rå­dig­hed for ngo´erne,” si­ger Jet­te Sch­midt Lund.

Et an­det stort håb hos Iso­bro er, at end­nu fle­re fon­de vil tæn­ke lang­sig­tet og etab­le­re fler­åri­ge sam­ar­bej­der med bran­che­or­ga­ni­sa­tio­nens medlemmer.

”Det er en kæm­pe­hjælp for ngo´erne, at fon­de­ne har tå­l­mo­dig­hed, hvor mid­ler­ne fra of­fent­li­ge pul­jer of­te er me­re kort­sig­te­de,” si­ger Jet­te Sch­midt Lund.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Michael Monty
Michael Monty
Journalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer