Fonde sætter public affairs-arbejdet i system

Egmont Fonden har netop offentliggjort sin strategi for public affairs, og Nordea-fonden styrkede sin public affairs-indsats i 2020. Systematik i public affairs-arbejdet er afgørende, siger begge fonde, selvom de griber arbejdet an fra meget forskellige vinkler.

Selv­om pu­blic af­fairs er et vig­tigt værk­tøj for fle­re fon­de, er der sto­re for­skel­le på, hvor­dan de kon­kret gri­ber ar­bej­det an.

Stra­te­gisk of­fent­lig­heds­ar­bej­de, el­ler pu­blic af­fairs på ny­dansk, er ble­vet en cen­tral del af man­ge fon­des filan­tro­pi­ske værktøjskasse.

Det gæl­der og­så for Eg­mont Fon­den, der net­op har of­fent­lig­gjort sin pu­blic af­fairs-stra­te­gi, og for Nor­dea-fon­den, der igen­nem 2020 hav­de fo­kus på at styr­ke sin pu­blic affairs-indsats.

Selv­om pu­blic af­fairs er et vig­tigt værk­tøj for beg­ge fon­de, er der til gen­gæld og­så sto­re for­skel­le på, hvor­dan de kon­kret gri­ber ar­bej­det an. Mens Nor­dea-fon­den bru­ger ører­ne, så er det for Eg­mont Fon­den en del af fonds­rol­len in­di­mel­lem at løf­te stemme.

Sy­ste­ma­tik, trans­pa­rens og le­gi­ti­mi­tet er til gen­gæld fæl­lesnæv­ne­re, for­tæl­ler beg­ge fonde.

“Vi har styr­ket vo­res pu­blic af­fairs-ar­bej­de ved at gø­re ar­bej­det me­re struk­tu­re­ret. For der­med bli­ver vo­res hand­lin­ger og­så me­re kva­li­fi­ce­re­de,” for­tæl­ler Hen­rik Le­h­mann An­der­sen, ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør for Nordea-fonden.

“For os er pu­blic af­fairs en in­te­gre­ret del af vo­res ge­ne­rel­le al­men­nyt­ti­ge ind­sats. Og ved at of­fent­lig­gø­re vo­res stra­te­gi vil vi ger­ne ska­be trans­pa­rens om vo­res ar­bej­de med pu­blic af­fairs,” si­ger Hen­ri­et­te Chri­sti­an­sen, di­rek­tør for Eg­mont Fon­dens støt­te- og bevillingsadministration.

Struktur og systematik

Eg­mont Fon­dens nye pu­blic af­fairs-stra­te­gi er ba­se­ret på fem principper.

Fon­den ar­bej­der sy­ste­ma­tisk med børns og un­ges vink­ler på læ­ring og livs­du­e­lig­hed. Ar­bej­det skal væ­re ba­se­ret på so­lid da­ta og ny vi­den af høj kva­li­tet og ger­ne med ele­men­ter af bør­ne­ind­dra­gel­se. Der­u­d­over skal ind­sat­sen væ­re sam­ar­bejds­o­ri­en­te­ret og ske i sam­spil med re­le­van­te ak­tø­rer, f.eks. po­li­ti­ske og ad­mi­ni­stra­ti­ve be­slut­nings­ta­ge­re så­vel som vi­densak­tø­rer og prak­ti­ke­re, for­tæl­ler Hen­ri­et­te Christiansen.

Vi ar­bej­der med em­ner, som har bred po­li­tisk og fol­ke­lig in­ter­es­se, og som ved­rø­rer velfærdssamfundet

Hen­ri­et­te Chri­sti­an­sen – Di­rek­tør, Eg­mont Fon­dens støt­te- og bevillingsadministration

Og så vil fon­den ar­bej­de trans­pa­rent og med respekt for den po­li­ti­ske be­slut­nings­pro­ces, ik­ke mindst for­di den ar­bej­der med so­ci­a­le og læ­rings­mæs­si­ge spørgs­mål, der har stor po­li­tisk be­vå­gen­hed, og som der bru­ges man­ge of­fent­li­ge kro­ner på hvert år.

“For der skal et fler­tal til for at be­slut­te, hvor­dan man skal bru­ge of­fent­li­ge mid­ler, og hvil­ken lov­giv­ning, man øn­sker i det her land. Vi ar­bej­der med em­ner, som har bred po­li­tisk og fol­ke­lig in­ter­es­se, og som ved­rø­rer vel­færds­sam­fun­det. Vi er me­get op­mærk­som­me på, at vi ik­ke ar­bej­der i et va­cuum. Der­for er det vig­tigt, at vi har respekt for den po­li­ti­ske be­slut­nings­pro­ces. Og i for­hold til trans­pa­rens skal om­ver­de­nen kun­ne se og for­stå, hvor­for vi som fond med en be­stemt fun­dats væl­ger de ind­sats­om­rå­der, vi gør” si­ger Hen­ri­et­te Christiansen.

An­sat­te i fon­de er og­så men­ne­sker. De har pas­sio­ner og kæpheste

Hen­rik Le­h­mann An­der­sen – Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Nordea-fonden

Nor­dea-fon­den hav­de gen­nem 2020 fo­kus på at styr­ke sin pu­blic af­fairs-ind­sats gen­nem di­a­log med bå­de bor­ge­re, or­ga­ni­sa­tio­ner, em­beds­værk og po­li­ti­ke­re, frem­går det af fon­dens års­rap­port. Og li­ge­som Eg­mont Fon­den læg­ger Nor­dea-fon­den vægt på at gri­be ar­bej­det sy­ste­ma­tisk an.

“Hvor vi tid­li­ge­re su­ge­de ny vi­den op ef­ter­hån­den, som det kom for­bi os, så går vi nu ak­tivt ind og de­fi­ne­rer, hvor vi har be­hov for at bli­ve stær­ke­re el­ler klo­ge­re – at få me­re at vi­de. Jo me­re struk­tu­re­ret, vi kan gå til den op­ga­ve, de­sto bed­re ef­fekt får det,” si­ger Hen­rik Le­h­mann An­der­sen og uddyber:

“Vi op­fin­der ik­ke no­get selv, men ar­bej­der ori­en­te­ret mod en ef­ter­spørgsel ude i sam­fun­det. Og når man tæn­ker så­dan, skal man jo ha­ve slå­et ører­ne ud,” si­ger Hen­rik Le­h­mann Andersen.

Slå ørerne ud

Før Nor­dea-fon­den læg­ger stra­te­gi­er og de­ler pen­ge ud, er det af­gø­ren­de at iden­ti­fi­ce­re be­hov og ef­ter­spørgsel ba­se­ret på bre­de sam­funds­mæs­si­ge strøm­nin­ger frem for særin­ter­es­ser. Net­op der­for er struk­tur og sy­ste­ma­tik af­gø­ren­de i fon­dens pu­blic af­fairs-ar­bej­de, for­tæl­ler Hen­rik Le­h­mann Andersen.

“Der er en ræk­ke ud­for­drin­ger i pu­blic af­fairs-ar­bej­de. Én af dem er at få talt med de rig­ti­ge. At ram­me no­gen, der kan se ud over sin egen næ­se­tip er vig­tig op­ga­ve i sig selv,” si­ger Hen­rik Le­h­mann Andersen.

“Men den an­den sto­re ud­for­dring er at bru­ge ører­ne og kun ører­ne,” si­ger han med et grin, in­den han med al­vor­li­ge­re mi­ne ud­dy­ber pointen:

“An­sat­te i fon­de er og­så men­ne­sker. De har pas­sio­ner og kæp­he­ste. Ale­ne at bru­ge sin ører er en kunst, som man skal øve sig på, og som kan væ­re svær, når man har pen­ge med i bag­lom­men. Hvis man i si­ne drøf­tel­ser med al­le de spæn­den­de og dyg­ti­ge in­ter­es­sen­ter kom­mer til at dri­ve dem i en be­stemt ret­ning, så er der me­get stor ri­si­ko for, at de kom­mer til at su­ge på­virk­nin­gen til sig og adop­te­rer den på grund af pen­ge­ne. Der­for skal vi væ­re ek­stra­or­di­nært dyg­ti­ge til at bru­ge ører­ne og ik­ke mun­den,” si­ger Hen­rik Le­h­mann Andersen.

Et trin i je­res ar­bej­de er og­så at be­slut­te, hvem I vil ta­le med for at iden­ti­fi­ce­re ef­ter­spørgsel og be­hov. Kan der væ­re en ri­si­ko for, at I kom­mer til at brin­ge je­res egen op­fat­tel­se af ef­ter­spørgsel og be­hov i spil, før I læg­ger sig fast på, hvem I skal ta­le med?

“Ja, og det tror jeg og­så, at vi tid­li­ge­re er kom­met til ufor­va­ren­de. Før vi be­gynd­te at ar­bej­de me­get struk­tu­re­ret med pu­blic af­fairs, er vi ble­vet dre­vet af nog­le strøm­nin­ger, som vi ik­ke kan væ­re sik­re på, om vi selv har sat i gang. Der­for har vi nu har æn­dret vo­res ar­bej­de ved at gø­re det me­re struk­tu­re­ret. Kon­kret hol­der vi for ek­sem­pel nu plan­læg­nings­mø­der en gang i kvar­ta­let for be­slut­te, hvem vi skal ta­le med, i hvil­ken ræk­ke­føl­ge og hvor­for. Vi går ef­ter at få det mest nu­an­ce­re­de bil­le­de af den ef­ter­spørgsel og det be­hov, der er om­kring os. Det skyl­des den hi­sto­rik og det dna, vi bæ­rer med os,” si­ger Hen­rik Le­h­mann Andersen.

Stemmen i brug

Mens Nor­dea-fon­dens mid­ler op­rin­de­ligt stam­mer fra et lands­dæk­ken­de fæl­les­skab af bor­ge­re, nem­lig kun­der­ne i Spa­re­kas­sen SDS, så ser hi­sto­ri­en an­der­le­des ud for Eg­mont Fonden.

Fon­den blev stif­tet i 1920 ef­ter øn­ske fra bog­tryk­ker Eg­mont H. Pe­ter­sen, der selv kom fra me­get fat­ti­ge kår. Han øn­ske­de, at en del af over­skud­det fra bog­tryk­ke­ri­et skul­le gå til filan­tro­pi­ske formål.

Der­for skal vi væ­re mo­di­ge og tur­de sæt­te de dags­or­de­ner, som vi kan se, der er be­hov for set fra et ud­sat børneperspektiv

Hen­ri­et­te Chri­sti­an­sen – Di­rek­tør, Eg­mont Fon­dens støt­te- og bevillingsadministration

At hjæl­pe fat­ti­ge børn blev fon­dens mis­sion, og i dag står fon­den på “et fun­da­ment af so­ci­al in­dig­na­tion og em­pa­ti over for sam­fun­dets sva­ge­ste,” som Hen­ri­et­te Chri­sti­an­sen siger.

Det be­ty­der og­så, at pu­blic af­fairs-ar­bej­de for Eg­mont Fon­den ik­ke ale­ne hand­ler om at bru­ge ører­ne – stem­men må og­så ta­ges i brug. Al­li­ge­vel skal det al­tid fo­re­gå med respekt for den po­li­ti­ske be­slut­nings­pro­ces, for­di fon­den “ik­ke har de­mo­kra­tisk le­gi­ti­mi­tet,” som det for­mu­le­res i fon­dens pu­blic affairs-strategi.

Hvad be­ty­der det, at I ik­ke har de­mo­kra­tisk le­gi­ti­mi­tet og der­for ar­bej­der med respekt for den po­li­ti­ske beslutningsproces?

"Vi ar­bej­der på bre­de vel­færds­om­rå­der med bred in­ter­es­se for vir­ke­lig man­ge men­ne­sker. Der af­sæt­tes rig­tig man­ge of­fent­li­ge mid­ler til ar­bej­det, og der er hold­nin­ger og pen­ge på spil. Hvis vi bru­ger pen­ge og for­ven­ter med­fi­nan­si­e­ring, så skal vi og­så væ­re sik­re på, at der er po­li­tisk op­bak­ning. Vi skal og­så væ­re be­vid­ste om, at nog­le gan­ge er det et nulsums­spil. Hvis vi øn­sker of­fent­lig med­fi­nan­si­e­ring, så skal no­get an­det må­ske ned­pri­o­ri­te­res. Der skal vi ha­ve me­get stor respekt for, at det jo er et po­li­tisk valg, hvor­dan man bru­ger de of­fent­li­ge kro­ner,” si­ger Hen­ri­et­te Christiansen.

Kan der væ­re et di­lem­ma i, at I på den ene si­de vil respek­te­re den po­li­ti­ske be­slut­nings­pro­ces, men på den an­den si­de be­dri­ver for­ta­ler­virk­som­hed for der­i­gen­nem at frem­me be­stem­te synspunkter?

"Jeg ved ik­ke, om jeg vil kal­de det et di­lem­ma, men det er i hvert fald en ba­lan­ce­gang. En ba­lan­ce­gang mel­lem mod og yd­myg­hed. Som fond skal vi væ­re yd­my­ge over for de me­get kom­plek­se pro­blem­stil­lin­ger, vi ar­bej­der med og vo­res mang­len­de de­mo­kra­ti­ske le­gi­ti­mi­tet og øko­no­mi­ske stør­rel­se. Men sam­ti­dig skal vi væ­re me­get mo­di­ge. Eg­mont Fon­den har so­ci­al in­dig­na­tion og em­pa­ti over for sam­fun­dets sva­ge­ste som af­sæt. Når vi ind­dra­ger børn, så gør vi det ik­ke for sjov, men for­di vi bli­ver klo­ge­re af det. Vi me­ner, at det er respekt­fuldt at lyt­te til bør­ne­nes egen stem­me, og at de har ut­ro­ligt vig­ti­ge bud­ska­ber at kom­me med. Dem skal vi jo brin­ge vi­de­re,” si­ger Hen­ri­et­te Chri­sti­an­sen og uddyber:

“Der­for skal vi væ­re mo­di­ge og tur­de sæt­te de dags­or­de­ner, som vi kan se, der er be­hov for set fra et ud­sat bør­ne­per­spek­tiv. Det be­ty­der og­så, at nog­le gan­ge sæt­ter vi nog­le dags­or­de­ner vel­vi­den­de, at der ik­ke er po­li­tisk in­ter­es­se for dem i ud­gangs­punk­tet, el­ler at bør­ne­nes vid­nes­byrd pe­ger på et her­re­løst pro­blem. For­di vi har den rol­le, vi har, og hvis vi ar­bej­der sy­ste­ma­tisk og vi­dens­ba­se­ret med det, så kan vi væ­re med til at sæt­te en dags­or­den, hvor vi må­ske kan in­spi­re­re og mo­bi­li­se­re man­ge an­dre til at bi­dra­ge til at lø­se pro­ble­met frem­over,” si­ger Hen­ri­et­te Christiansen.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer