Mens flere virksomheder – både i USA og i Danmark – har reageret på det politiske pres fra Donald Trumps anti ’woke’-kampagne ved at nedtone eller justere deres indsats for diversitet, ser billedet anderledes ud i fondssektoren.
Her forventer et flertal af de største danske fonde nemlig enten at fastholde eller styrke diversitetskravene til ansøgere og bevillingsmodtagere frem mod 2030.
Det viser tal fra det nye Fondsbarometer 2025 baseret på en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt de 60 mest uddelende fonde af analyse- og rådgivningsvirksomheden MBC i samarbejde med Fundats og Filantropi. Se tekstboks. Spørgeskemaet er besvaret af 31 fonde, der repræsenterer over 60 procent af de samlede almennyttige uddelinger i 2023.
Det er således 11 af de største danske fonde, der frem mod 2030 forventer at skrue op for krav til bevillingsmodtagere og ansøgere om at udvise diversitetshensyn såsom køn, alder, etnicitet, religion, seksuel orientering og handicap, mens 16 fonde forventer at fastholde kravene på det nuværende niveau. Ingen oplyser, at de vil slække på kravene de kommende år. Se figur 1.
Det kan ses som et klart signal om, at fondene ikke lader sig ryste af det politiske pres udefra, mener Mira C. Skadegård, diversitetsforsker og lektor ved Aalborg Universitet.
“Tallene viser, at fondene har det lange lys på og ikke bare hopper med på den korte politiske bølge. Det er jeg glad for at se – både fordi det er det rigtige at gøre i forhold til nationale og europæiske direktiver og lovkrav, men også fordi det ledelsesmæssigt og forretningsmæssigt er det kloge at gøre. Det vil være et selvmål at gå tilbage,” siger hun.
Kenneth Reinicke, forsker i diversitet og lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC, mener, at det viser, at fondene har en klar og reel hensigt om at fremme mere diversitet:
“Det er klart, at den nuværende situation kan friste nogen til at tone dagsordenen ned. Derfor er det også interessant og positivt, at fondene tager et klart ansvar og fastholder deres fokus på diversitet. Det viser, at deres arbejde ikke har været et kortvarigt opportunt signal, men et reelt ønske om forandring,” siger han.
Tydelig dagsorden de seneste år
Diversitetsdagsordenen har i de seneste år vundet markant indpas i samfundet. Det gælder også i fondsverdenen, hvor flere er begyndt at arbejde med diversitet og har udviklet deciderede diversitetspolitikker og -retninglinjer og har formuleret konkrete ambitioner og skærpede krav til ansøgere og samarbejdspartnere på området.
Et eksempel er Novo Nordisk Fonden, som på sin hjemmeside skriver: “Vi arbejder aktivt for at fremme diversitet og inklusion – ikke kun i vores egen organisation, men også i vores udvalg, datterselskaber, partnerskaber og i forbindelse med vores bevillingsaktiviteter.”
Det er interessant og positivt, at fondene tager et klart ansvar og fastholder deres fokus på diversitet
Kenneth Reinicke – forsker i diversitet og lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC
Tuborgfondet arbejder ligeledes med diversitet på en lang række fronter. De har har blandt andet formuleret tydelige inklusions- og diversitetskrav i deres etiske retningslinjer:
“Projekter støttet af Tuborgfondet skal være åbne over for alle i projektets målgruppe. Det er jeres ansvar at sikre, at alle i målgruppen føler sig velkomne, hørt og inkluderet. Vold, trusler, mobning, overgreb, sexisme, homo/transfobi, diskrimination, chikane, racisme og hærværk er uacceptabel adfærd.”
Ifølge Fondsbarometeret stiller 18 ud af de 31 fonde, der har svaret på spørgeskemaet, således også i nogen eller høj grad krav til ansøgere og bevillingsmodtagere om at tage diversitetshensyn. Fire fonde gør det i mindre grad, mens ni ikke stiller sådanne krav. Se figur 2.
Diversitet er også kommet højere op på dagsordenen, når det gælder kønssammensætning i fondenes egne bestyrelser. I 2021 udgjorde kvinder 33 procent af bestyrelsesmedlemmerne i de 100 mest uddelende danske fonde – i 2024 var andelen steget til 39 procent, viser en kortlægning tidligere lavet af Fundats.
Trump-effekt i gang
Det er dog samtidig en dagsorden, som de seneste år og særligt efter Donald Trumps indsættelse som præsident, har mødt gevaldig modstand. Præsidenten har i de seneste måneder intensiveret sit angreb på virksomheder og organisationers arbejde med mangfoldighed - et angreb, som også har været direkte rettet mod danske virksomheder. Tilbage i marts sendte Donald Trump-regeringen således via den amerikanske ambassade et brev til danske virksomheder, hvori de opfordres til at skrive under på, at de ikke har særlige regler, der tilgodeser minoriteter.
Fondsbarometer 2025
- Fondsbarometer 2025 er MBC’s årligt tilbagevendende måling af udviklinger og tendenser hos de største danske fonde. Den første barometer-måling undersøger fondenes forventninger til, hvordan deres uddelingsniveau og -praksis kommer til at udvikle sig frem mod 2030. Spørgsmålene og emnerne er udarbejdet i samarbejde med Fundats/Filantropi.
- Barometeret er udformet som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt de største danske fonde og filantropiske foreninger – målt på bevillingsniveau. Data er indsamlet fra den 25. februar 2025 til den 19. marts 2025. Alle de 60 danske fonde og filantropiske foreninger, der i 2023 bevilgede over 20 millioner kroner, er blevet inviteret til undersøgelsen.
- Hver fond er repræsenteret med en besvarelse i undersøgelsen. Fondene er blevet inviteret til undersøgelsen via en email sendt til fondsdirektøren. Direktørerne er i emailen blevet inviteret til at besvare undersøgelsen selv eller videresende den til en anden person i deres organisation.
- Ud af de 60 inviterede fonde og filantropiske foreninger har 31 besvaret undersøgelsen. Det svarer til en svarprocent på 51 procent. De 31 fonde, der har deltaget i undersøgelsen, repræsenterer over 60 procent af de samlede bevilgede danske fondsmidler i 2023.
- Undersøgelsen er repræsentativ for de mest bevilgende danske fonde – dog med en lille overrepræsentation af store og meget store fonde.
- Fundats og Filantropi har gennem de seneste uger dykket ned i en række af resultaterne.
Det har fået flere virksomheder til at trække i diversitetsbremsen. Det gælder store amerikanske virksomheder som Google, Walmart og Meta, der inden for de sidste måneder har reduceret eller fjernet deres diversitetsprogrammer og -ambitioner. Ligeledes er der flere danske virksomheder, som begynder at ændre kurs i deres diversitetskommunikation og -strategier. Det nok mest omdiskuterede eksempel herhjemme er Lego, som slet ikke nævner begreber som ‘people of colour’, ’LGBTQ’ og ’diversity’ i selskabets års- og bæredygtighedsrapport for 2024 – i modsætning til tidligere år, hvor inklusion og mangfoldighed blev fremhævet som kerneværdier.
Novo Nordisk har desuden for få uger siden valgt at droppe sit mål om kønsbalance blandt sine ledende medarbejdere i USA. Koncernen fastholder dog den globale ambition om mindst 45 procent af hvert køn ved udgangen af 2025. Effekten af Trumps angreb er også nået ind i brancheorganisationen Dansk Industri, som i en ny vejledning opfordrer virksomheder til at bruge mindre ladede ord som “engagement” i stedet for “diversitet” og “inklusion”.
Set i lyset af den udvikling, er fondenes klare fastholdelse af diversitetsarbejdet, særligt interessant, mener Kenneth Reinicke.
"Der er et klart spændingsfelt lige nu. Om vi skal bukke under og bøje os for Trumps krav, eller om vi skal stå fast. Derfor er det interessant, at fondene lige nu så klart vælger at stå fast på deres politikker på området,” siger Kenneth Reinicke.
Han påpeger dog også, at det ikke er givet, at fondene vil stå samme sted om et eller to år:
“Det er så usikkert lige nu, hvad Trumps politik betyder, og hvilke konsekvenser det kan have at stå fast på sine værdier. Derfor bliver det også spændende at se, om fondene holder fast, hvis de bliver yderligere presset og the going gets tough. For et er ord, noget andet er, hvad de reelt vælger at gøre fremover,” siger han.
Det bliver spændende at se, om fondene holder fast, hvis de bliver yderligere presset og the going gets tough
Kenneth Reinicke – forsker i diversitet og lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC
Risiko for afsmitning?
Selvom de danske fonde ikke sælger produkter og dermed ikke er direkte afhængige af det amerikanske forbrugermarked, ejer flere af dem virksomheder med stærke kommercielle interesser i USA. Derfor er deres interne politikker på diversitetsområdet ikke uden risici, mener Mira C. Skadegård. Hun understreger dog, at det ikke bør give anledning til, at fondene skifter kurs:
“Man kan ikke udelukke, at fondenes signaler og diversitetstiltag vil blive genstand for opmærksomhed – også selvom de ikke opererer direkte i USA. Men jeg tror ikke, det får reelle konsekvenser. Det vigtigste er, at fondene står fast på de værdier, vi har i Europa og Danmark. At lade sig presse af en politisk dagsorden fra USA vil være både kortsigtet og uklogt,” siger hun.
At lade sig presse af en politisk dagsorden fra USA vil være både kortsigtet og uklogt
Mira C. Skadegård – forsker i diversitet og lektor ved Aalborg Universitet
Hun mener, at der er brug for at slå koldt vand i blodet og ikke handle overilet på Trumps udmeldinger.
“Vi ved jo fortsat ikke, hvordan Trumps politik vil spille sig ud, og derfor er der ingen grund til at panikke eller sadle om. Tværtimod er det en anledning til at stå sammen om vores værdisæt og lovramme,” siger Mira C. Skadegård.
Kenneth Reinicke vurderer dog, at netop relationen til virksomhederne kan være det, der kan komme til at udfordre fondenes arbejde med diversitet:
“Hvis vi pludselig står i en situation, hvor klare diversitetspolitikker og -kommunikation kan betyde boykot af fondenes virksomheder, så er det nærliggende at tænke, at de vil blive fristet til at skrue ned,” siger han.
Fundats har spurgt Lego Fonden, om fonden i kølvandet på Trumps udmeldinger og Lego koncernens ændringer i årsrapporten har ændret sin kommunikation og tiltag på området.
Fondes kommunikationsansvarlige, Mads Hvidtved Grand oplyser i et skriftligt svar, at fonden ikke har gennemført substantielle ændringer:
“Som helt normal praksis opdaterer vi fra Lego Fondens side med jævne mellemrum politikker, retningslinjer mm. samt naturligvis årligt vores afrapportering. Fondens årsrapport for 2024 er endnu ikke frigivet, men jeg kan sige, at der hverken er ændret substantielt på politik eller afrapportering,” siger han.
