Fra økonomisk fattigdom til faglig fattigdom

Eg­mont Fon­den fejrer 100-års ju­bilæum med den al­men­nyt­ti­ge am­bi­tion om at gø­re en mak­si­mal for­skel for ud­sat­te børn og un­ge. Det pri­mæ­re mål frem til 2030 er at sik­re, at al­le børn bli­ver gea­ret til at kun­ne gen­nem­fø­re en ung­doms­ud­dan­nel­se. Frem­ti­den by­der på fort­sat ar­bej­de for ver­dens­mål num­mer fi­re og en end­nu me­re fo­ku­se­ret ind­sats end tid­li­ge­re.

Egmont Fonden – 1920-2020
Om­sat til nu­tids­kro­ner har Eg­mont Fon­den ud­delt tre mil­li­ar­der kro­ner si­den 1920 (il­lu­stra­tion: Eg­mont Fon­den).

At der over­ho­ve­det er no­get, der hed­der Eg­mont Fon­den, skyl­des en ung mands stå­l­vil­je til at op­fyl­de si­ne am­bi­tio­ner trods en fat­tig op­vækst. Og med 100 år på ba­gen er fat­tig­doms­be­kæm­pel­se sta­dig al­fa og om­e­ga for Eg­mont Fon­den – dog med en no­get an­den til­gang til fat­tig­dom nu end ved grund­læg­gel­sen.

I an­led­ning af 100-års ju­bilæ­et for­tæl­ler Eg­mont Fon­den på sin hjem­mesi­de hi­sto­ri­en om iværk­sæt­te­ren Eg­mont Ha­rald Pe­ter­sen, der vok­se­de op un­der fat­ti­ge kår som søn af en en­lig mor. Da søn­nen var 17, pant­sat­te mo­de­ren alt, hvad hun eje­de, for at søn­nen kun­ne kø­be en tryk­ke­ma­ski­ne – og det blev star­ten på P.

Pe­ter­sens Bog­tryk­ke­ri, se­ne­re kendt un­der nav­ne­ne Gu­ten­berg­hus og Eg­mont.

Ef­ter Eg­mont Ha­rald Pe­ter­sens død ind­fri­e­de hu­stru­en Elisa­beth og bør­ne­ne i 1920 hans sid­ste vil­je og stif­te­de fon­den med det for­mål dels at dri­ve kom­merci­el virk­som­hed, dels at for­bed­re li­vet for fat­ti­ge og ud­sat­te børn og de­res fa­mi­li­er.

Selv­om di­rek­tør i den er­hvervs­dri­ven­de fonds støt­te- og be­vil­lings­ad­mi­ni­stra­tion Hen­ri­et­te Chri­sti­an­sen fo­re­træk­ker at la­de an­dre om at be­døm­me, hvor­vidt fon­den har grund til at væ­re til­freds med de op­nå­e­de re­sul­ta­ter in­den for fat­tig­doms­be­kæm­pel­se de for­løb­ne 100 år, sæt­ter hun ger­ne ord på den for­skel, som fon­den for­sø­ger at gø­re.

I dag gi­ver vi nød­hjælp gen­nem part­ner­ska­ber med en ræk­ke stær­ke ci­vil­sam­fundsor­ga­ni­sa­tio­ner, som er tæt på de ud­sat­te børn og ud­sat­te fa­mi­li­er.

Hen­ri­et­te Chri­sti­an­sen – di­rek­tør i støt­te- og be­vil­lings­ad­mi­ni­stra­tio­nen, Eg­mont Fon­den

”Jeg sy­nes, vi har væ­ret med til at ta­ge sam­funds­mæs­sigt me­dansvar på vo­res vis ved at ar­bej­de på to må­der filan­tro­pisk: På den ene si­de har vi støt­tet det en­kel­te ud­sat­te barn her og nu gen­nem nød­hjælp, som vi er for­plig­tet til gen­nem vo­res fun­dats og der­for har gjort gen­nem al­le 100 år. I dag gi­ver vi nød­hjælp gen­nem part­ner­ska­ber med en ræk­ke stær­ke ci­vil­sam­fundsor­ga­ni­sa­tio­ner, som er tæt på de ud­sat­te børn og ud­sat­te fa­mi­li­er, og der­for på vo­res veg­ne kan ræk­ke ud mod dem med størst be­hov. Og på den an­den si­de ar­bej­der vi me­re in­di­rek­te med at på­vir­ke ram­me­be­tin­gel­ser om ud­sat­te børn, un­ge og fa­mi­li­er, hvor vi fo­ku­se­rer på pro­blem­stil­lin­ger, som er vig­ti­ge for, at bar­net se­ne­re bli­ver i stand til at ta­ge en ung­doms­ud­dan­nel­se. Det kan for ek­sem­pel væ­re fo­kus på an­brag­te børns læ­ring og livs­du­e­lig­hed, hvor vi sy­ste­ma­tisk har ar­bej­det på at ge­ne­re­re vi­den på om­rå­det, ska­be net­værk og frem­me bør­ne­nes stem­me i be­slut­nings­pro­ces­sen,” si­ger Hen­ri­et­te Chri­sti­an­sen.

Har uddelt tre milliarder kroner

Om­sat til nu­tids­kro­ner har Eg­mont Fon­den ud­delt tre mil­li­ar­der kro­ner si­den 1920 – in­den for de se­ne­re år blandt an­det ud­mønt­et i mil­li­onbe­løb til Lær for Li­vet, der er et læ­rings­pro­gram for an­brag­te børn, Rø­de Kors´ ar­bej­de med børn og un­ge, Bør­ne­hjælps­da­gen, AD­HD-For­e­­nin­­gen, Red Bar­net Ung­dom og Na­tio­nalt Vi­den­cen­ter for Læs­ning.

De se­ne­ste år er to tred­je­de­le af fon­dens støt­te gå­et til ci­vil­sam­fundsor­ga­ni­sa­tio­ner.

Det er vo­res DNA at ta­ge bør­ne­nes per­spek­tiv.

Hen­ri­et­te Chri­sti­an­sen – di­rek­tør i støt­te- og be­vil­lings­ad­mi­ni­stra­tio­nen, Eg­mont Fon­den

”Vi er me­get be­vid­ste om, at det er en kom­pleks pro­ble­ma­tik at ar­bej­de for og med de mest ud­sat­te børn og un­ge i sam­fun­det. Så vo­res op­ga­ve er at fin­de ud af, hvor­dan vi kan gø­re den stør­ste for­skel for og med vo­res må­l­grup­pe. De pro­blem­stil­lin­ger, som bør­ne­ne og de un­ge har, for­an­drer sig he­le ti­den, og vo­res op­ga­ve er at fin­de ud af, hvor­dan vi kan ska­be mest vær­di for må­l­grup­pen. Det gør vi blandt an­det ved at ar­bej­de tæt sam­men med en ræk­ke for­skel­li­ge ak­tø­rer. Vi gør ik­ke no­get ale­ne, men ba­se­rer os på sam­ar­bej­de og vi­den – og vi­den for os be­ty­der i høj grad vi­den, der så vidt mu­ligt kom­mer di­rek­te fra bør­ne­ne og de un­ge selv. Det er vo­res DNA at ta­ge bør­ne­nes per­spek­tiv,” si­ger Hen­ri­et­te Chri­sti­an­sen.

Fattigdomsdefinition ikke en kritik af folkeskolen

Dér, hvor Eg­mont Fon­den i dis­se år især ger­ne vil gø­re en stor for­skel for sin må­l­grup­pe, er ud­for­drin­gen med, at der fort­sat er børn, som for­la­der grund­sko­len uden at kun­ne reg­ne el­ler læ­se godt nok og uden at ha­ve de nød­ven­di­ge per­son­li­ge og so­ci­a­le kom­pe­ten­cer til at kun­ne gen­nem­fø­re en ung­doms­ud­dan­nel­se.

Pro­ble­met ka­rak­te­ri­se­res af Eg­mont Fon­den som ‘den mo­der­ne fat­tig­dom’, og fon­dens stærkt pro­fi­le­re­de mål er, at al­le un­ge skal kun­ne gen­nem­fø­re en ung­doms­ud­dan­nel­se i 2030. Vej­en der­til er blandt an­det en fast­lagt stra­te­gi for ‘den go­de sko­lestart’ og en ord­blin­de­stra­te­gi.

Hen­ri­et­te Chri­sti­an­sen po­in­te­r­er, at fat­tig­dom i dag er no­get an­det og me­re end den ”klas­si­ske, øko­no­mi­ske for­stå­el­se af fat­tig­dom.”

”Vo­res tolk­ning – og vi er med på, at det er vo­res tolk­ning – er, at hvis man mang­ler de fag­li­ge, so­ci­a­le og per­son­li­ge kom­pe­ten­cer, der skal til for at kun­ne gen­nem­fø­re en ung­doms­ud­dan­nel­se, så kan man ta­le om en form for mo­der­ne fat­tig­dom,” si­ger Hen­ri­et­te Chri­sti­an­sen.

I Fun­dats har pro­fes­sor ved Dan­marks Pæ­da­go­gi­ske Uni­ver­si­tet Pe­ter N. Al­lerup, tid­li­ge­re kri­ti­se­ret fon­dens brug af tal­let 15 pro­cent fra PISA-un­­der­­sø­­gel­­sen som an­gi­vel­se af, hvor stor en del af en sko­le­år­gang, der ik­ke kan læ­se el­ler reg­ne godt nok til at ta­ge en ung­doms­ud­dan­nel­se. En kri­tik, for­man­den for Dan­marks Læ­rer­for­e­ning An­ders Bon­do Chri­sten­sen i sam­me ar­ti­kel er­klæ­re­de sig enig i, sam­ti­dig med at han be­kla­ge­de fon­dens brug af fat­tig­doms­be­gre­bet i re­la­tion til sko­le­væ­se­net.

”Hvor­for skal vi bru­ge den slags re­to­rik? Det er der jo in­gen, der har gavn af,” sag­de An­ders Bon­do Chri­sten­sen blandt an­det.

Hen­ri­et­te Chri­sti­an­sen un­der­stre­ger, at der i fon­dens de­fi­ni­tion af ‘den mo­der­ne fat­tig­dom’ ik­ke lig­ger en kri­tik af sko­len og det ar­bej­de, som sko­le­læ­rer­ne ud­fø­rer.

”Det er ik­ke ment som en kri­tik af fol­ke­sko­len. Det er ment som en kon­sta­te­ring af, at vi har et sam­fund­spro­blem med en stor grup­pe ele­ver, som går ud af sko­len uden de kom­pe­ten­cer, der skal til for at kun­ne star­te på en ung­doms­ud­dan­nel­se. Det er et pro­blem, som vi kun kan lø­se over lang tid via sam­ar­bej­de på tværs mel­lem man­ge for­skel­li­ge ak­tø­rer, hvor fol­ke­sko­len selv­føl­ge­lig er en me­get vig­tig sam­ar­bejds­part­ner,” si­ger Hen­ri­et­te Chri­sti­an­sen.

Tager hul på strategiarbejde

Be­stræ­bel­ser­ne på at gea­re al­le børn til at kun­ne gen­nem­fø­re en ung­doms­ud­dan­nel­se kom­mer til at fyl­de me­get i de kom­men­de år for fon­den, og umid­del­bart for­ven­ter Hen­ri­et­te Chri­sti­an­sen ik­ke, at man skal for­ven­te at se væ­sent­li­ge for­an­drin­ger fra 100-års ju­bila­ren på kort sigt.

Vi kan se, når vi kig­ger til­ba­ge på de se­ne­ste 10 år, at det har en styr­ke, når vi kon­cen­tre­rer vo­res ind­sats ved at ar­bej­de sam­men med an­dre og in­ve­ste­rer i vi­den på et be­græn­set om­rå­de.

Hen­ri­et­te Chri­sti­an­sen – di­rek­tør i støt­te- og be­vil­lings­ad­mi­ni­stra­tio­nen, Eg­mont Fon­den

”Det er svært at spå om frem­ti­den – især i en tid, hvor ver­den bli­ver vendt på ho­ve­d­et – men vi for­ven­ter ik­ke sto­re æn­drin­ger. Vi er ved at ta­ge hul på vo­res stra­te­gi­ar­bej­de, og jeg for­ven­ter, at vi fort­sat vil ar­bej­de for ver­dens­mål num­mer fi­re (at sik­re li­ge ad­gang til kva­li­tets­ud­dan­nel­se og frem­me al­les mu­lig­he­der for livslang læ­ring, red.). Må­ske vil vi kom­me til at fo­ku­se­re vo­res ind­sats end­nu me­re, og vi har ik­ke umid­del­bart kig på an­dre af ver­dens­må­le­ne – det er og­så déri, fo­ku­se­rin­gen lig­ger. Vi kan se, når vi kig­ger til­ba­ge på de se­ne­ste 10 år, at det har en styr­ke, når vi kon­cen­tre­rer vo­res ind­sats ved at ar­bej­de sam­men med an­dre og in­ve­ste­rer i vi­den på et be­græn­set om­rå­de. Der­med kan vi ska­be en dy­be­re ef­fekt på det felt, vi ar­bej­der med,” si­ger Hen­ri­et­te Chri­sti­an­sen.

Om fon­den i frem­ti­den og­så vil ret­te sit fo­kus mod fat­tig­doms­be­kæm­pel­se uden for lan­dets græn­ser – ud over i det be­græn­se­de om­fang, det al­le­re­de sker i Nor­ge – er iføl­ge di­rek­tø­ren end­nu uvist.

”Vi har i lidt over 10 år ar­bej­det med Nor­ge. Vi er jo en er­hvervs­dri­ven­de fond, og vo­res ak­ti­vi­te­ter i Nor­ge har sin rod i, at vi og­så har en mas­se kom­merci­el­le ak­ti­vi­te­ter derop­pe. Der­for er det og­så na­tur­ligt for os at ta­ge so­ci­alt an­svar i Nor­ge. Om det se­ne­re og­så kom­mer til at ske i an­dre lan­de, vi­des ik­ke,” si­ger Hen­ri­et­te Chri­sti­an­sen.

Skri­bent

Michael Monty
Mi­cha­el Monty
Jour­na­list

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Lego Fonden: Samarbejde med regeringer er vores vigtigste våben

Fyl­de­pen­nen har væ­ret flit­tigt i brug hos Le­go Fon­den den se­ne­ste tid. Den 4. sep­tem­ber un­der­skrev fon­dens ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Jo­hn Goodwin, en sam­ar­bejds­af­ta­le med…

Nye alternative investeringer kræver ny forståelse i almene fonde

Be­slut­nin­gen om at æn­dre in­ve­ste­rings­reg­ler­ne for tu­sind­vis af al­me­ne fon­de i Dan­mark har po­ten­ti­a­le til at flyt­te mil­li­ar­der af fond­skro­ner væk fra ob­liga­tio­ner med…

Brian Bech Nielsen: Vi kommer ikke til at investere i krudt og kugler

Der stod 8,5 mil­li­ar­der kro­ner på pris­skil­tet, da Aar­hus Uni­ver­si­tets Forsk­nings­fond som ho­ve­d­ak­tio­nær i 2015 ef­ter man­ge års salgs­be­stræ­bel­ser fandt en ny ejer til…

Fra økonomisk fattigdom til faglig fattigdom

At der over­ho­ve­det er no­get, der hed­der Eg­mont Fon­den, skyl­des en ung mands stå­l­vil­je til at op­fyl­de si­ne am­bi­tio­ner trods en fat­tig op­vækst. Og…

Hede-Nielsens Fond bliver erhvervsdrivende

Ef­ter næ­sten 50 år som al­men fond har Fa­mi­li­en He­de-Ni­el­sens Fond net­op of­fent­lig­gjort sit før­ste års­regn­skab som er­hvervs­dri­ven­de fon­de og re­de­gjort for an­be­fa­lin­ger­ne om…

Undersøgelse skal give ny viden om rekruttering og fastholdelse af frivillige

Hvor­dan bli­ver fri­vil­li­ge so­ci­a­le or­ga­ni­sa­tio­ner i Dan­mark bed­re til bå­de at re­k­rut­te­re og fast­hol­de de fri­vil­li­ge me­d­ar­bej­de­re, som or­ga­ni­sa­tio­ner­ne er så dybt af­hæn­gi­ge af? Det…

Regeringen vil gøre danske verdensmål til ‘afgørende politisk kompas’

Når der ud­vik­les po­li­tik i de dan­ske mi­ni­ste­ri­er, skal FN’s ver­dens­mål frem­over spil­le en af­gø­ren­de rol­le. De fonds­fi­nan­si­e­re­de dan­ske må­le­punk­ter i Vo­res Mål-pro­jek­tet bli­ver…

Coronakrise

Stor festivalfond ændrer strategi på grund af corona

Dan­marks stør­ste festi­val­fond, Fon­den Roskil­de Festi­val, æn­drer nu sin stra­te­gi. Æn­drin­gen be­ty­der, at fon­dens ak­ti­vi­te­ter ik­ke i så høj grad som tid­li­ge­re vil væ­re…

Museet for Søfart får krisehjælp fra opløst fondsformue

Be­sty­rel­sen i Hjæl­pe­fon­den 1981 be­slut­te­de før som­mer­fe­ri­en at op­lø­se fon­den og ud­de­le re­ster­ne til det øko­no­misk træng­te M/S Mu­se­et for Sø­fart. På grund af…

Tryghedsgruppens halvårsresultat falder med 600 mio. kr.

Cor­ona­kri­sen har gjort mar­kant ind­hug i Tryg­heds­grup­pens re­sul­tat fra de frie in­ve­ste­rings­mid­ler på ca. 7,5 mia. kr. Det op­ly­ser Tryg­heds­grup­pen i en pres­se­med­del­el­se om hal­vårs­re­sul­ta­tet. Tryg­heds­grup­pens…

Mere end hver anden fond har støttet corona-relaterede indsatser

Der er ble­vet vendt op og ned på man­ge bud­get­ter i den dan­ske fonds­sek­tor som føl­ge af cor­ona­kri­sen og fun­det pen­ge til ek­stra­or­di­næ­re ind­sat­ser…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…