Fra økonomisk fattigdom til faglig fattigdom

Egmont Fonden fejrer 100-års jubilæum med den almennyttige ambition om at gøre en maksimal forskel for udsatte børn og unge. Det primære mål frem til 2030 er at sikre, at alle børn bliver gearet til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Fremtiden byder på fortsat arbejde for verdensmål nummer fire og en endnu mere fokuseret indsats end tidligere.

Egmont Fonden – 1920-2020
Om­sat til nu­tids­kro­ner har Eg­mont Fon­den ud­delt tre mil­li­ar­der kro­ner si­den 1920 (il­lu­stra­tion: Eg­mont Fonden).

At der over­ho­ve­det er no­get, der hed­der Eg­mont Fon­den, skyl­des en ung mands stå­l­vil­je til at op­fyl­de si­ne am­bi­tio­ner trods en fat­tig op­vækst. Og med 100 år på ba­gen er fat­tig­doms­be­kæm­pel­se sta­dig al­fa og om­e­ga for Eg­mont Fon­den – dog med en no­get an­den til­gang til fat­tig­dom nu end ved grundlæggelsen.

I an­led­ning af 100-års ju­bilæ­et for­tæl­ler Eg­mont Fon­den på sin hjem­mesi­de hi­sto­ri­en om iværk­sæt­te­ren Eg­mont Ha­rald Pe­ter­sen, der vok­se­de op un­der fat­ti­ge kår som søn af en en­lig mor. Da søn­nen var 17, pant­sat­te mo­de­ren alt, hvad hun eje­de, for at søn­nen kun­ne kø­be en tryk­ke­ma­ski­ne – og det blev star­ten på P.

Pe­ter­sens Bog­tryk­ke­ri, se­ne­re kendt un­der nav­ne­ne Gu­ten­berg­hus og Egmont.

Ef­ter Eg­mont Ha­rald Pe­ter­sens død ind­fri­e­de hu­stru­en Elisa­beth og bør­ne­ne i 1920 hans sid­ste vil­je og stif­te­de fon­den med det for­mål dels at dri­ve kom­merci­el virk­som­hed, dels at for­bed­re li­vet for fat­ti­ge og ud­sat­te børn og de­res familier.

Selv­om di­rek­tør i den er­hvervs­dri­ven­de fonds støt­te- og be­vil­lings­ad­mi­ni­stra­tion Hen­ri­et­te Chri­sti­an­sen fo­re­træk­ker at la­de an­dre om at be­døm­me, hvor­vidt fon­den har grund til at væ­re til­freds med de op­nå­e­de re­sul­ta­ter in­den for fat­tig­doms­be­kæm­pel­se de for­løb­ne 100 år, sæt­ter hun ger­ne ord på den for­skel, som fon­den for­sø­ger at gøre.

I dag gi­ver vi nød­hjælp gen­nem part­ner­ska­ber med en ræk­ke stær­ke ci­vil­sam­fundsor­ga­ni­sa­tio­ner, som er tæt på de ud­sat­te børn og ud­sat­te familier.

Hen­ri­et­te Chri­sti­an­sen – di­rek­tør i støt­te- og be­vil­lings­ad­mi­ni­stra­tio­nen, Eg­mont Fonden

”Jeg sy­nes, vi har væ­ret med til at ta­ge sam­funds­mæs­sigt me­dansvar på vo­res vis ved at ar­bej­de på to må­der filan­tro­pisk: På den ene si­de har vi støt­tet det en­kel­te ud­sat­te barn her og nu gen­nem nød­hjælp, som vi er for­plig­tet til gen­nem vo­res fun­dats og der­for har gjort gen­nem al­le 100 år. I dag gi­ver vi nød­hjælp gen­nem part­ner­ska­ber med en ræk­ke stær­ke ci­vil­sam­fundsor­ga­ni­sa­tio­ner, som er tæt på de ud­sat­te børn og ud­sat­te fa­mi­li­er, og der­for på vo­res veg­ne kan ræk­ke ud mod dem med størst be­hov. Og på den an­den si­de ar­bej­der vi me­re in­di­rek­te med at på­vir­ke ram­me­be­tin­gel­ser om ud­sat­te børn, un­ge og fa­mi­li­er, hvor vi fo­ku­se­rer på pro­blem­stil­lin­ger, som er vig­ti­ge for, at bar­net se­ne­re bli­ver i stand til at ta­ge en ung­doms­ud­dan­nel­se. Det kan for ek­sem­pel væ­re fo­kus på an­brag­te børns læ­ring og livs­du­e­lig­hed, hvor vi sy­ste­ma­tisk har ar­bej­det på at ge­ne­re­re vi­den på om­rå­det, ska­be net­værk og frem­me bør­ne­nes stem­me i be­slut­nings­pro­ces­sen,” si­ger Hen­ri­et­te Christiansen.

Har uddelt tre milliarder kroner

Om­sat til nu­tids­kro­ner har Eg­mont Fon­den ud­delt tre mil­li­ar­der kro­ner si­den 1920 – in­den for de se­ne­re år blandt an­det ud­mønt­et i mil­li­onbe­løb til Lær for Li­vet, der er et læ­rings­pro­gram for an­brag­te børn, Rø­de Kors´ ar­bej­de med børn og un­ge, Bør­ne­hjælps­da­gen, AD­HD-For­e­nin­gen, Red Bar­net Ung­dom og Na­tio­nalt Vi­den­cen­ter for Læsning.

De se­ne­ste år er to tred­je­de­le af fon­dens støt­te gå­et til civilsamfundsorganisationer.

Det er vo­res DNA at ta­ge bør­ne­nes perspektiv.

Hen­ri­et­te Chri­sti­an­sen – di­rek­tør i støt­te- og be­vil­lings­ad­mi­ni­stra­tio­nen, Eg­mont Fonden

”Vi er me­get be­vid­ste om, at det er en kom­pleks pro­ble­ma­tik at ar­bej­de for og med de mest ud­sat­te børn og un­ge i sam­fun­det. Så vo­res op­ga­ve er at fin­de ud af, hvor­dan vi kan gø­re den stør­ste for­skel for og med vo­res må­l­grup­pe. De pro­blem­stil­lin­ger, som bør­ne­ne og de un­ge har, for­an­drer sig he­le ti­den, og vo­res op­ga­ve er at fin­de ud af, hvor­dan vi kan ska­be mest vær­di for må­l­grup­pen. Det gør vi blandt an­det ved at ar­bej­de tæt sam­men med en ræk­ke for­skel­li­ge ak­tø­rer. Vi gør ik­ke no­get ale­ne, men ba­se­rer os på sam­ar­bej­de og vi­den – og vi­den for os be­ty­der i høj grad vi­den, der så vidt mu­ligt kom­mer di­rek­te fra bør­ne­ne og de un­ge selv. Det er vo­res DNA at ta­ge bør­ne­nes per­spek­tiv,” si­ger Hen­ri­et­te Christiansen.

Fattigdomsdefinition ikke en kritik af folkeskolen

Dér, hvor Eg­mont Fon­den i dis­se år især ger­ne vil gø­re en stor for­skel for sin må­l­grup­pe, er ud­for­drin­gen med, at der fort­sat er børn, som for­la­der grund­sko­len uden at kun­ne reg­ne el­ler læ­se godt nok og uden at ha­ve de nød­ven­di­ge per­son­li­ge og so­ci­a­le kom­pe­ten­cer til at kun­ne gen­nem­fø­re en ungdomsuddannelse.

Pro­ble­met ka­rak­te­ri­se­res af Eg­mont Fon­den som ‘den mo­der­ne fat­tig­dom’, og fon­dens stærkt pro­fi­le­re­de mål er, at al­le un­ge skal kun­ne gen­nem­fø­re en ung­doms­ud­dan­nel­se i 2030. Vej­en der­til er blandt an­det en fast­lagt stra­te­gi for ‘den go­de sko­lestart’ og en ordblindestrategi.

Hen­ri­et­te Chri­sti­an­sen po­in­te­r­er, at fat­tig­dom i dag er no­get an­det og me­re end den ”klas­si­ske, øko­no­mi­ske for­stå­el­se af fattigdom.”

”Vo­res tolk­ning – og vi er med på, at det er vo­res tolk­ning – er, at hvis man mang­ler de fag­li­ge, so­ci­a­le og per­son­li­ge kom­pe­ten­cer, der skal til for at kun­ne gen­nem­fø­re en ung­doms­ud­dan­nel­se, så kan man ta­le om en form for mo­der­ne fat­tig­dom,” si­ger Hen­ri­et­te Christiansen.

I Fun­dats har pro­fes­sor ved Dan­marks Pæ­da­go­gi­ske Uni­ver­si­tet Pe­ter N. Al­lerup, tid­li­ge­re kri­ti­se­ret fon­dens brug af tal­let 15 pro­cent fra PISA-un­der­sø­gel­sen som an­gi­vel­se af, hvor stor en del af en sko­le­år­gang, der ik­ke kan læ­se el­ler reg­ne godt nok til at ta­ge en ung­doms­ud­dan­nel­se. En kri­tik, for­man­den for Dan­marks Læ­rer­for­e­ning An­ders Bon­do Chri­sten­sen i sam­me ar­ti­kel er­klæ­re­de sig enig i, sam­ti­dig med at han be­kla­ge­de fon­dens brug af fat­tig­doms­be­gre­bet i re­la­tion til skolevæsenet.

”Hvor­for skal vi bru­ge den slags re­to­rik? Det er der jo in­gen, der har gavn af,” sag­de An­ders Bon­do Chri­sten­sen blandt andet.

Hen­ri­et­te Chri­sti­an­sen un­der­stre­ger, at der i fon­dens de­fi­ni­tion af ‘den mo­der­ne fat­tig­dom’ ik­ke lig­ger en kri­tik af sko­len og det ar­bej­de, som sko­le­læ­rer­ne udfører.

”Det er ik­ke ment som en kri­tik af fol­ke­sko­len. Det er ment som en kon­sta­te­ring af, at vi har et sam­fund­spro­blem med en stor grup­pe ele­ver, som går ud af sko­len uden de kom­pe­ten­cer, der skal til for at kun­ne star­te på en ung­doms­ud­dan­nel­se. Det er et pro­blem, som vi kun kan lø­se over lang tid via sam­ar­bej­de på tværs mel­lem man­ge for­skel­li­ge ak­tø­rer, hvor fol­ke­sko­len selv­føl­ge­lig er en me­get vig­tig sam­ar­bejds­part­ner,” si­ger Hen­ri­et­te Christiansen.

Tager hul på strategiarbejde

Be­stræ­bel­ser­ne på at gea­re al­le børn til at kun­ne gen­nem­fø­re en ung­doms­ud­dan­nel­se kom­mer til at fyl­de me­get i de kom­men­de år for fon­den, og umid­del­bart for­ven­ter Hen­ri­et­te Chri­sti­an­sen ik­ke, at man skal for­ven­te at se væ­sent­li­ge for­an­drin­ger fra 100-års ju­bila­ren på kort sigt.

Vi kan se, når vi kig­ger til­ba­ge på de se­ne­ste 10 år, at det har en styr­ke, når vi kon­cen­tre­rer vo­res ind­sats ved at ar­bej­de sam­men med an­dre og in­ve­ste­rer i vi­den på et be­græn­set område.

Hen­ri­et­te Chri­sti­an­sen – di­rek­tør i støt­te- og be­vil­lings­ad­mi­ni­stra­tio­nen, Eg­mont Fonden

”Det er svært at spå om frem­ti­den – især i en tid, hvor ver­den bli­ver vendt på ho­ve­d­et – men vi for­ven­ter ik­ke sto­re æn­drin­ger. Vi er ved at ta­ge hul på vo­res stra­te­gi­ar­bej­de, og jeg for­ven­ter, at vi fort­sat vil ar­bej­de for ver­dens­mål num­mer fi­re (at sik­re li­ge ad­gang til kva­li­tets­ud­dan­nel­se og frem­me al­les mu­lig­he­der for livslang læ­ring, red.). Må­ske vil vi kom­me til at fo­ku­se­re vo­res ind­sats end­nu me­re, og vi har ik­ke umid­del­bart kig på an­dre af ver­dens­må­le­ne – det er og­så déri, fo­ku­se­rin­gen lig­ger. Vi kan se, når vi kig­ger til­ba­ge på de se­ne­ste 10 år, at det har en styr­ke, når vi kon­cen­tre­rer vo­res ind­sats ved at ar­bej­de sam­men med an­dre og in­ve­ste­rer i vi­den på et be­græn­set om­rå­de. Der­med kan vi ska­be en dy­be­re ef­fekt på det felt, vi ar­bej­der med,” si­ger Hen­ri­et­te Christiansen.

Om fon­den i frem­ti­den og­så vil ret­te sit fo­kus mod fat­tig­doms­be­kæm­pel­se uden for lan­dets græn­ser – ud over i det be­græn­se­de om­fang, det al­le­re­de sker i Nor­ge – er iføl­ge di­rek­tø­ren end­nu uvist.

”Vi har i lidt over 10 år ar­bej­det med Nor­ge. Vi er jo en er­hvervs­dri­ven­de fond, og vo­res ak­ti­vi­te­ter i Nor­ge har sin rod i, at vi og­så har en mas­se kom­merci­el­le ak­ti­vi­te­ter derop­pe. Der­for er det og­så na­tur­ligt for os at ta­ge so­ci­alt an­svar i Nor­ge. Om det se­ne­re og­så kom­mer til at ske i an­dre lan­de, vi­des ik­ke,” si­ger Hen­ri­et­te Christiansen.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Michael Monty
Michael Monty
Journalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer