85 procent af de danske fonde, der årligt bevilger over 5 millioner kroner, støtter op om verdensmålene. Det viser en ny undersøgelse, som Fondenes Videnscenter præsenterede de første tal fra på Folkemødet på Bornholm. Et folkemøde, der i år havde netop verdensmålene som det overordnede tema.
“Når vi ser på de store fonde med bevillinger på over 5 millioner kroner, er der 28 procent, der støtter verdensmålene aktivt, og 57 procent der gør det indirekte,” fortalte senioranalytiker Christian Edelvold Berg fra Fondenes Videnscenter i et oplæg til ét af tre arrangementer om fonde og verdensmål på folkemødet.
Procentsatserne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, der er besvaret af 473 fonde. Undersøgelsen viser blandt andet, at ni ud af ti aktive fonde grundlæggende støtter op om idéen om verdensmålene. Derudover viser undersøgelsen, at lige over syv ud af ti fonde mener, at verdensmålene er en god og relevant måde at skabe mere almennytte for fondens ressourcer. Og at flere fonde enten er i gang med eller planlægger en beslutningsproces i forhold til at støtte op om verdensmålene.
Hvem skal gå forrest?
På de tre uafhængige arrangementer på folkemødet, hvor der blev zoomet ind på fondenes rolle i forhold til at indfri verdensmålene, var syv store danske fonde repræsenteret i forskellige paneler, nemlig Nordea-fonden, Realdania, Lego Fonden, Carlsbergfondet, Lundbeckfonden, Hempel Fonden og Tuborgfondet.
Den generelle holdning var her, at fondene både har en særlig mulighed og et ansvar for at gå foran i forhold til at arbejde med at indfri verdensmålene.
“Jeg tror faktisk, at virksomheder og fonde på mange måder har en større mulighed for at gøre det her, end politikerne har,” sagde administrerende direktør i Lundbeckfonden, Lene Skole.
Hun begrundede sit synspunkt med, at fondene ifølge hende har lettere ved at arbejde på den lange bane, end politikerne har, da sidstnævnte gruppe hele tiden har det næste valg i sigte.
Bestyrelsesformanden i KFI Erhvervsdrivende Fond, Bo Rygaard og bestyrelsesformand i Carlsbergfondet, Flemming Besenbacher, bakkede op om Lene Skoles holdning, men efterlyste i samme omgang også mere politisk handling på området.
“Jeg er meget enig i, at fondene har både en mulighed for og også en forpligtigelse til, gennem de aktiviteter vi har – både filantropiske og erhvervsmæssige – at være med til at skubbe på for sådan en agenda her. Og så kan vi så håbe på, at vi får sat det politiske liv op i lidt højere omdrejninger, ikke kun i Danmark, men også i udlandet,” sagde Bo Rygaard.
Også Anders Holm, direktør i Hempel Fonden, og Kasper Ottosson Kanstrup, programdirektør i Lego Fonden, mente, at fondene har en vigtig rolle i forhold til verdensmålene. De to var begge inviteret til debat af Unicef, hvor også Mogens Lykketoft, der var leder for FN's Generalforsamling, da målene blev vedtaget, deltog i panelet.
"FN har kroniske finansieringsproblemer, der kun er blevet værre," sagde Mogens Lykketoft.
"Der er sket en reduktion i den frivillige betalingsvilje, og derfor kommer de private bidrag på mange forskellige måder til at spille en vigtig rolle og en nødvendig rolle,” sagde han og agiterede i øvrigt for, at "tænkningen bag verdensmålene skal helt ind i fondsbestyrelserne."
Kun Henrik Lehmann Andersen, administrerende direktør i Nordea-fonden, argumenterede åbent for, at fondene ikke skal gå forrest i forhold til at indfri verdensmålene, men derimod følge med dagsordenerne i samfundet i stedet for selv at sætte den.
I Danmark eller i udlandet?
Gennem debatterne viste det sig, at der er forskellige holdninger til, om bevillingerne partout skal gå til indsatser i Danmark.
I arrangementet ‘God fondsledelse, bæredygtighed og de samfundsmæssige aftryk’, arrangeret af Carlsbergfamilien, Bestyrelsesforeningen og Komitéen for God Fondsledelse, var debatten bygget op omkring cases om en fiktiv fond. Her mente Lene Skole fra Lundbeckfonden, at der lader til at være en uskreven regel om, at de danske fondes penge helst skal gå til indsatser i Danmark, når vedtægten ikke nævner andet:
“Så tror jeg bare, at vi kommer til at rende ind i sådan nogle lidt uskrevne aftaler med fonde og Danmark – at det egentligt er der, vi hører hjemme,” sagde Lene Skole.
Bestyrelsesformand i Carlsbergfondet, Flemming Besenbacher, argumenterede modsat for, at “fondene er blevet etableret på en tid, hvor verden ikke var global og international,” og at fondene derfor er “nødt til at være forandringsparate og se på, hvor man måske kan gøre noget i udlandet.”Han fremførte blandt andet, at 100 kroner rækker langt længere i Bangladesh end i Danmark – og sagde derudover, at “hvis vi kigger på de 17 verdensmål – altså, undskyld udtrykket, men de er i en eller anden forstand jo løst i Danmark.”
Lene Skole var dog af den holdning, at “der er stadigvæk masser af ting, vi kan gøre for at hjælpe folk i Danmark.”
Et eller flere verdensmål?
Over halvdelen af de fonde, der aktivt understøtter verdensmålene, har fokus på verdensmålene om ansvarligt forbrug og produktion og om klimaindsats. Det fortalte Christian Edelvold Berg i sit oplæg om den nye undersøgelse fra Fondenes Videnscenter. De fonde, der indirekte understøtter målene, har derimod især fokus på målene om sundhed og trivsel samt på kvalitetsuddannelse.
I debatterne på folkemødet stod det dog hurtigt klart, at det også er forskelligt fra fond til fond, om man har valgt at fokusere på et eller flere af målene.
Mens administrerende direktør i Realdania, Jesper Nygård, fortalte, at man her har identificeret seks mål, som passer særligt godt til fondens arbejde, mente Bo Rygaard fra KFI Erhvervsdrivende Fond og Henrik Lehmann Andersen fra Nordea-fonden, at verdensmålene hurtigt kunne komme til at handle om alt på én gang:
“Det, der ofte er problemet med de her 17 verdensmål, er, at det lynhurtigt bliver abstrakt,” sagde Bo Rygaard. Fra Henrik Lehmann Andersen lød det, at man i Nordea-fonden er kommet frem til, at alle fondens aktiviteter i virkeligheden har med verdensmålene at gøre:
“Når jeg begynder at læse mig ned gennem verdensmålene, kan jeg slet ikke finde ud af, hvad jeg skal gribe og gøre i. Så vores tilgang til verdensmålene har i virkeligheden været at sige, at vi arbejder med det hele tiden – men vi er nødt til på en eller anden måde lige at tage et skridt tilbage, lære dem bedre at kende, iagttage hvad det egentligt handler om, finde mening i det, og så finde handlingspotentialer og handle, når vi har sat os på nålen,” sagde Henrik Lehmann Andersen.
Han henviste dermed til en tidligere opfordring fra ham selv, om at have den cirkelformede verdensmålspind liggende i baglommen med nålen vendt indad, i stedet for at bære den på reverset, for på den måde hele tiden at blive mindet om de 17 mål.
“Der er jo ingen tvivl om, at verdensmålene har bred tilslutning ude omkring i hele verden. Der er jo blevet holdt mange skåltaler – men nålen, den skal dælen dulme op i ballen,” sagde han.
